Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 9 (1970 - 1972) 3

Ib Gejl og Christian R. Jansen: Korn, Købmænd & Kornkompagni. Kornog Foderstofhandelen 1880'erne-1960'erne. af Korn- og Foderstofkompagniet ved 75 års jubilæet 1971; Universitetsforlaget iAarhus, 1971). 470 s.

Finn H. Lauridsen

Side 491

Da en af forfatterne til ovenstaende bog er medlem af selskabets bestyrelse, og da den er redigeret af selskabets sekretasr, skal en anmeldelse indskrasnke sig til denne praesentation:

Korn- og Foderstof Kompagniet blev stiftet i Arhus 1. juli 1896. Grundlaget var en raekke store handelshuse fra Horsens, Arhus og Randers, og sammenslutningen af deres kornafdelinger fulgte den i tiden almindelige udvikling inden for dansk erhvervsliv. For branchens vedkommende betod stiftelsen et hojdepunkt i den omlaegning fra kornproduktion til animalsk produktion, der havde fundet sted i landbruget i de foregaende artier. Den staerkt ogede kornimport kunne ikke mere formidles af den kapital og skibstonnage, som enkeltmands - eller familiefirmaer havde eller kunne befragte. I denne udvik-

Side 492

ling kom ogsa andelsbevaegelsen til at tage del, og selv om konkurrencefronterne en tid var trukket skarpt op, skulle tiden vise, at der var plads for bade privat- og andelsindkobet.

Af vaesentlig betydning for Kompagniets virksomhed til ca. 1930 blev dets placering pa. vigtige udenlandske markeder. Allerede for 1. verdenskrig fik man filialer i Novorossisk i Sortehavsrusland og i New Orleans i USA. Ikke mindst Novorossiskafdelingen blev et eventyr, fyldt med elementaer spasnding og barokke detaljer. New Orleans, der senere blev suppleret med en afdeling i Galveston, udviklede sig mere kontant og var en arraskke en saerdeles god forretning. Filialer i Hamborg og Marseille kom aldrig til at spille nogen sasrlig rolle.

Der er naeppe nogen tvivl om, at Kompagniets succes i meget hoj grad skyldtes den leder, man havde valgt: Chr. G. Hansen, der var kommet fra en af de sammensluttede forretninger, H. Meulengrachts i Horsens.

Chr. G. Hansen var - og ordet ei ikke for stort - en genial kobmand, haussist af natur, der i de sidste restriktionsfrie ar for 1914 fik gode udfoldelsesmuligheder og gav Kompagniet en dominerende plads i korn- o£ foderstofhandelen.

1. verdenskrig skabte naturligvij mange vanskeligheder for et omrade der var sa afhaengigt af skibsfarten Landet matte klare sig med sin eger kornproduktion, som der blev fon noje kontrol med. Der indfortes kornordninger, som fortsattes ind i mel lemkrigsperioden. Den international^ fredskrise i 1920 gav store tab - foi Kompagniets vedkommende alenc over 6 mill. kr. Krisen i 30'erne blev knap sa hard, fordi landbruget forsogte at producere sig ud af den; del gav oget eftersporgssel efter branchens varer. De private importorei viste sig dog her mere folsomme for restriktioner m. v. end andelsforretningerne, hvis medlemmer havde kobepligt.

Restriktionerne var imidlertid kommet for at blive. Man matte fra forst i 30'erne arbejde under Valutacentral og nye kornordninger. Samtidig skiftede handelssaedvanerne. Telefonen blev kommunikationsmidlet frem for telegrafen. Mekaniseringen greb om sig. Lastbilerne afloste hestevognene ved udbringningen, og kornet blev i stigende omfang maskinbehandlet. For foderstoffernes vedkommende vandt de fasrdige blandinger frem, og de pressede kager er efterhanden naesten helt forsvundet fra markedet.

Restriktionsmaessigt betod 2. verdenskrig og besaettelsen ikke meget. Branchen var veloplaert pa dette omrade. Standsningen af importen frigjorde mange penge, der ikke skulle sta bundet i varelagre. De gode landbrugskonjunkturer, der for landmaendene muliggjorde afvikling af gammel gaeld, skaffede flere penge, og man stod saerdeles velkonsolideret til at modtage den nye efterkrigstid.

Konsolideringen gav midler til del omfattende byggeri (siloer og torrerier), som den fortsatte mekanisering saerlig ved den tidsbesparende mejetaersker, i stigende grad kraevede. Side- Iobende hermed skete der fra begyndelsen af 50'erne en voldsom koncentration af virksomhederne, der gjorde KFK til det storste privatfirma i sin branche. Udviklingen har imidlertic skabt et nyt problem, der i virkeligheden er gammelt: Danmark producerer nu igen mere korn, end landel kan bruge.

Den smukke bog er forsynet mec kildehenvisninger og registre, og der er saerdeles velillustreret med save gamle som nye billeder.