Sigurd Jensen: Levevilkdr under hesættelsen. Træk af den økonomiske udvikling i Danmark under den tyske besættelse 1940-45. (Gyldendal, 1971). 325 s.

Sigurd Jensens bog om besaettelsestidensokonomiske og sociale forhold har man set frem til. Mange forhold under besasttelsen bliver forst fuldt ud forstaelige, nar de saettes ind i et okonomiskog socialt sammenhaeng. Desvaerre skuffer bogen lidt pa dette omrade, men maske er det blot tale om et uheldigt titelvalg. Som deter blevet fremhaevet i flere avisanmeldelser,handler bogen ikke forst og fremmestom de sociale og okonomiske forhold her i landet under besaettelsen,men derimod om de dansk-tyske forhandlinger om okonomiske forhold, primaert om de to landes eksport og import. Da Tysklands storste interesse ved disse forhandlinger var at fa sa stor en maengde landbrugsvarer fra Danmark som muligt, kommer landbrugetsproblemer til at spille en stor, maske for stor rolle, i bogen. Et andet tysk hovedsynspunkt i forhandlingerne var, at Danmark sa vidt muligt skulle forsynes med de varer, der var nodvendigefor at holde de vigtigste grene af det danske erhvervsliv i gang; ellers ville den danske eksport til Tyskland falde. Sigurd Jensen understreger, at flere af de ledende tyske forhandlere, deriblandt den tyske hovedforhandler i regeringsudvalget, dr. Walter, indtog en positiv holdning over for Danmarksokonomiske problemer. Med deres betydelige administrative og okonomiske viden kunne de tyske forhandlerese, hvor stort et udbytte, der med rimelighed kunne tages fra Danmark.Resultatet blev, at Danmark okonomisk ikke blev naer sa hardt ramt af den tyske besaettelse som Norgeog Belgien. En undersogelse, foretagetaf

tagetafden tyske rigsbankdirektor i foraret 1944, viste saledes, at Danmarkindtil da havde ydet ca. 22 % af den arlige nationalindkomst, mens Belgien og Norge havde mattet betale henholdsvis 52 % og 67 %.

For det mere begraensede emne, Sigurd Jensen har behandlet, er bogen et interessant og vaerdifuldt arbejde. Hovedvaegten i bogen ligger pa besaettelsens to forste ar, hvor Sigurd Jensen viser, at det forste ars tid var en vanskelig periode med betydelige prisstigninger pa savel import- som eksportvarer med deraf folgende inflation. Da arbejdernes Ionninger ikke fulgte med prisstigningerne, og da der herskede en udbredt arbejdsloshed, var karene for arbejderne ikke gode. Situationen blev dog stabiliseret i 10bet af 1941. Stigningerne i priserne blev standset, idet forst de tyske eksportpriser i foraret 1941 blev last fast, og dernaest blev der i sommeren samme ar underskrevet en dansk-tysk aftale om, at de danske eksportpriser pa landbrugsvarer skulle vaere uforandret i et ar. Arbejdslosheden var desuden faldende, og arbejderne fik delvis kompensering for de stedfundne prisstigninger.

I behandlingen af besaettelsens forste ar savner man en naermere omtale af forhandlingerne omkring told- og montunionen. Dette navnlig pa grund af det sigte, forfatteren har givet bogen, men ogsa. fordi der jcevnligt refereres til denne. Sigurd Jensen skriver i forordet, at han har sogt at undga at komme ind pa omrader, der bliver behandlet af andre historikere inden for Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie. Senere fremgar det, at Henrik S. Nissen vil behandle toldog montunionssporgsmalet, men det ville nok have vaeret naturligt, om Sigurd Jensen havde taget det op, nar han i ovrigt beskaeftiger sig sa meget med de dansk-tyske forhandlinger om okonomiske problemer.

De mere stabile forhold, man var naet frem til i 1941, holdt sig frem til 1944. Men da begyndte den tyske eksport til Danmark at aftage, hvilket naturligvis skabte vanskeligheder for det danske erhvervsliv, ikke mindst industrien. Arbejdslosheden var stigende. Pa den and'en side var der pengerigelighed og inflatoriske tendenser. De civile tyske myndigheder var ikke laengere i stand til at bremse vaernemagtens pengeforbrug. Rent gait blev den okonomiske situation i Danmark naturligvis i besaettelsens sidste raaneder.

Under de dansk-tyske forhandlinger om tilforslerne til Danmark kunne der fra tysk side ofte kun tilbydes ret beskedne ressourcer. Et interessant problem er, om dette skete bevidst, fordi tyskerne sa i stedet kunne slutte saeraftaler med enkelte danske virksomheder om fremstilling af varer til Tyskland og stille ramaterialer til radighed hertil. Blandt de danske forhandlere ansa man det ikke for usandsynligt, at der fra tysk side blev fort en sadan taktik.

Behandlingen af forholdene efter 1941 virker vel summariske i bogen, og man far ikke noget klart og udtommende billede af erhvervsorganisationernes rolle i den danske okonomi under besaettelsen. En mangel som nok kunne have vaeret afhjulpet gennem en storre udhyttelse af erhvervsorganisationernes arkiver. Uanset dette har bogen imidlertid bragt megen ny viden frem om forholdene under besasttelsen, og den har bragt det generelle underlag for specialstudier, som forfatteren naturligt nok ikke har kunnet gennemfore til brug for den almene beskrivelse.