I. Indledning

Under Det forenede Venstres kamp i 1870'erne for at opna anerkendelse af folketingsparlamentarismen matte Venstre ikke blot kasmpe pa den politiske front - ved f. eks. at hverve sig flere og flere mandater i folketinget - det matte ogsa sastte ind pa. den kulturelle front. Det skyldtes, at Hojre som begrundelse for at beholde regeringsmagten ikke blot anforte grundlovens ord, at kongen var frit stillet ved valg af ministre, men ogsa slog pa, at det aldrig kunne ga an, at Venstre kom til magten, for det forste fordi partiet var for ensidigt: det bestod jo naesten udelukkende af bonder, for det andet fordi Venstre var uden den dannelse og indsigt, der var nodvendig for at lede et lands regering og reprsesentere det udadtil.

Venstre matte soge at imodega denne kritik. Et af forsogene herpa var alliancen med Edv. Brandes. Han stod omkring 1880 som leder af Det litterare Venstre. Denne bevasgelse bestod af folk, der tilsluttede sig de ideer, Georg Brandes havde gjort sig til talsmand for i sine forelzesningerover hovedstromninger i det nittende arnundredes litteratur. Det litteraereVenstres modstander var den samme som Det politiske Venstres: det nationalliberale borgerskab, der var gaet hen og blevet konservativt, men oprindelig havde de to partier ikke noget med hinanden at gore. Siden 1879 havde en tilnasrmelse dog vasret igang. Det littersere Venstres

organisator var Georg Brandes' yngre broder Edv. Brandes 1, der forudenat vaere kendt som den aeldre broders trofaste vaebner havde skabt sig et navn som dramaturg gennem oversaettelser af indiske skuespil, gennemteateranmeldelser i Morgenbladet 1875-77 og gennem skuespillerkarakteristikkeri »Det nittende Aarhundrede« 2.

I juli 1880 nedlagde en venstrefolketingsmand, der var valgt pa Langeland, sit folketingsmandat. Pa venstrelederen Chresten Bergs opfordring stillede Edv. Brandes op og vandt ret overlegent over sine modkandidater, selv om de politiske modstandere havde sogt at vende stemningen imod Edv. Brandes ved at henlede opmaerksomheden pa hans ateisme og fremmedartethed (nan var jode)3.

Oprindelig var Edv. Brandes ikke tilhasnger af Det forenede Venstre. Det, der frastodte ham, var, at Venstre var et kristeligt parti. Efter hans mening var det parti kun et sandt venstreparti, der var modstander af ortodoksien. I en anmeldelse af et fransk skuespil i 1876 skriver Edv. Brandes f. eks.: »Det danske Venstre har en religios grund, medens det franske er fritasnkerisk, og derfor er det, at legitimisterne her i stykket opstiller som deres hovedsaetning, at troen er det politiske og sociale grundlag, hvad demokraterne af al magt beksemper, . . .« 4. Et brev til vennen J. P. Jacobsen vidner om, at Edv. Brandes' sympati ligger hos den franske opfattelse af Venstre/Hojre⁵.

Edv. Brandes er naturligvis tilhaenger af den aeldre broders ideer, men nogen fuldkommen identitet er der dog ikke mellem de to masnds opfattelse,idet den for Georg Brandes karakteristiske individualisme far en anden betoning hos Edv. Brandes. Der er ikke nogen tvivl om, at helten i Edv. Brandes' skuespil »Lsegemidler« giver udtryk for Edv. Brandes' hovedopfattelse, nar han siger: »Jeg har kun sogt at fjerne, hvad der skadede.Deter laegens hele kunst. Det ovrige rader naturen for.« 6I dette

---

1. Det moderne Gennembrud, 289 f, Levned, bd. 2, 164f. En raekke breve vidner om Edv. Brandes' ledende rolle ved udformningen af Det litteraere Venstre: 888/bd. 2, 475 f, 26. dec. 1876 til J. P. Jacobsen, Edv. Brandes til Erik Skram 11. dec. 1879. NKS 4500 V. KB og 888, bd. 2, br. 93 til Jacobsen.

2. Schyberg, 270 ff giver en redegorelse for dramaturgen Edv. Brandes. Skuespillerportrastterne, der oprindelig blev trykt i tidsskriftet Det nittende Aarhundrede, er samlet i bogerne Dansk Skuespilkunst (1880) og Fremmed Skuespillerkunst (1881).

3. Valgkampens forlob fremgar af Morgenbladet 14., 17., 21. og 24. dec. 1880. Edv. Brandes fik 1133 stemmer og redaktor H. Wulf (H) 396 ifolge Valgene til rigsdagen, 138 f. En samlet skildring af opstilling og valg af Edv. Brandes er givet i Kulturkampen, bd. 2, 121 ff.

4. Mgbl. 26. februar 1876.

5. 888, bd. 2, br. 29 fra EB til Jacobsen.

6. Lsegemidler, s. 135.

ligger egentlig hele bevaegelsens program: de forhold, der dannede en barrierefor menneskets frie udfoldelse, skulle bekaempes. Samtidig stilles der ikke noget positivt op til erstatning for det, der skal fjernes: nar man har faet has pa raddenskaben i form af ortodoksi, borgerlig bigot moral, begraensninger i ytringsfriheden osv., skal alt nok ga pa bedste made. Pa den anden side var Edv. Brandes ikke en storre individualist og liberalistend, at han havde en udprEeget sans for og interesse i samfundsanliggender.Han taler selv om en samfundsdrift, der var ham medfodt⁷. Desuden havde han en udprasget forstaelse for, at man matte organisere sig: man kan have aldrig sa meget ret, det nytter ikke, hvis deter de andre, der sidder pa magtapparatet⁸. Dette er forklaringen pa, at Edv. Brandes kunne slutte sig til Det danske Venstre trods de forskelligheder, der var mellem partiets og hans egne synspunkter.

Det var Berg, der havde taget initiativet til opstillingen af Edv. Brandes, og det var i Bergs gruppe: Folketingets Venstre, at Edv. Brandes indtradte efter suppleringsvalget. Berg var kommet ind i politik kort efter 1864-krigens ophor, og takket vasre sin store indsigt, sit store konstruktive arbejde, sin enorme selvtillid og abne udadvendthed fik Berg sa hurtigt en fremtraedende position, at han allerede o. 1870 stod som den ledende venstrepolitiker. Imidlertid var Bergs position blevet noget svgekket efter det forste provisorium i 1877: et flertal i partiet under ledelse af Frede Bojsen havde sluttet forlig med de mere forhandlingsvenlige kredse i Hojre for at undga et nyt provisorium i 1878. Dette havde Berg Vceret en skarp modstander af, fordi det betod, at kravet om folketingsparlamentarisme blev skudt i baggrunden. Og resultatet var blevet, at Det forenede Venstre var blevet sprasngt i to grupper: Det moderate Venstre og Folketingets Venstre under Bergs ledelse.

Bergs motiver til at indlede et samarbejde med Edv. Brandes var mange. Venstre havde brug for kultur, dannelse og intelligens for at spreenge Hojres kultur- og dannelsesmonopol, og hvad var da mere naturligtend at knytte det litterasre parti til sig, der var kommet i strid med den dannelse, der stottede Hojre. Man kan sporge, om der ikke eksisteredeet fselles idegrundlag mellem Edv. Brandes og Berg, der gav de to masnd et interessefcellesskab, selv nar modstanderen var besejret. Var der et sadant, var det i alt fald meget spinkelt. De hyldede begge et frihedsideal,og det betod, at de begge kunne anvende Grundrvigs ord: frihed for Loke savel som for Thor 9. Berg var ikke i tvivl om, at fritaenkerneskulle

---

7. Marcus Rubin, bd. 2, br. 316 til Rubin fra EB.

8. Ude og Hjemme 11. marts 1883. Anmeldelse af Ibsens skuespil »En Folke fiende«.

9. Berg gjorde det under debatten om en bevilling til den naturalistiske forfatter Sophus Schandorph: Berg, 85. Edv. Brandes under valgkampen. I 888, bd. 2. br. 32 24. septbr. 1880 til Georg Brandes skriver EB: »Du skulle have set mig ien krostue mellem transtovlede bonder ... udbringende Langelands skal med afbenyttelse af Grundtvigs fire verslinjer.« Det kan vist ikke vaere andre end de verslinjer, der indeholder: Frihed for Loke savel som for Thor.

taenkerneskullehave lov at vasre i landet, og han kunne ikke se, at der var noget forkert i at slutte forbund med en fritaenker. Brandes var heller ikke sa intolerant, at han ville berove nogen retten til at v^ere troende 10. Alligevel var deres enighed vel mere af teoretisk art, og det skyldtes, at medens Loke for Berg var fritaenkeriet, var Loke for Brandes derimod kristendommen. I praksis gav det den forskel mellem de to msend, at Berg fandt den position, de kristne havde i landet, helt naturlig, medens Brandes mente, at for de kristne var trsengt et godt stykke tilbage, ville der ikke blive ligeret mellem troende og ikke-troende.

De grunde, der fik Berg til at hverve Edv. Brandes som forbundsfcelle, har ogsa vseret ledende for Horup. Horup var kommet ind i folketinget i 1876, og medens spraengningen af Venstre i 1878 havde betydet en svEekkelse af Bergs position, gavnede den Horup, der kom til at sta som den ledende politiker efter Berg i Folketingets Venstre. Den position, som Horup havde o. 1880, havde han ikke sa meget vundet sig gennem sagligt og konstruktivt arbejde i folketinget som gennem den agitation, han havde udfoldet bade mundtligt og skriftligt med sigte pa at mindske Hojres overlegenhedsfolelse og styrke Venstres selvbevidsthed.

I modssetning til Berg var Horups interesse i en alliance med Det litteraere Venstre ikke blot den negative, at de var modstandere af nationalliberalismen. Edv. Brandes og Horup var enige om, at den romantiske digtning var udtryk for en reaktionaer and, fordi den tids digtere flygtede bort til drommenes verden. Derfor var denne digtning i virkeligheden en stotte for dem, der onskede at holde befolkningen nede i andeligt formynderskab. Kravet om, at der kom en digtning, der behandlede samtidens problemer, var ensbetydende med et anslag mod det konservative regimente. Brodrene Brandes og Horup delte altsa den anskuelse, at en ny realistisk kultur matte aflose den romantisk-idealistiske, ganske enkelt fordi den gamle kultur stottede reaktionen n.

---

9. Berg gjorde det under debatten om en bevilling til den naturalistiske forfatter Sophus Schandorph: Berg, 85. Edv. Brandes under valgkampen. I 888, bd. 2. br. 32 24. septbr. 1880 til Georg Brandes skriver EB: »Du skulle have set mig ien krostue mellem transtovlede bonder ... udbringende Langelands skal med afbenyttelse af Grundtvigs fire verslinjer.« Det kan vist ikke vaere andre end de verslinjer, der indeholder: Frihed for Loke savel som for Thor.

10. Jfr. Edv. Brandes' erklaering pa valgdagen, at han forlangte den samme respekt for sin egen tro som den, han ville yde andre. Mgbl. 24. sepbr. 1880.

11. Edv. Brandes forfaegter synspunktet i en artikel om P. A. Heiberg i Morgenbladet 22. marts 1883, hvor det bl. a. hedder om Heiberg: »Han var politikeren i litteraturen, og deter mere end et tilfaelde, nar Steffens og Oehlenschlager straks efter hans bortrejse indvarsler det nye arhundredes rent aestetiske upolitiske og loyale litteratur, der passede til folkets fjottede forgudelse af Frederik d. Sjette.« Om Horup jfr. note 13.

Edv. Brandes og Horup kunne heller ikke blive uenige om, at grundtvigianisme
ikke var vejen frem, fordi den i realiteten var romantisk og
idealistisk 12,

Lasser man imidlertid Horups politiske tilbageblik fra 1884 nojere, vil man se, at Edv. Brandes og Horup trods alt ikke er to alen ud af et stykke. De forstod nemlig noget forskelligt ved realistisk kultur. For Horup betyder det en kultur, der bygger pa bondernes fornuftsbetonethed, pa deres praktiske sans. Egentlig afviser han enhver form for aestetik, ogsa den, Edv. Brandes repraesenterer, fordi den er skadelig og udpiner folket13.

Nar Horup alligevel kan slutte forbund med den moderne digtning, er det, fordi den alligevel smager af fugl, dvs. at den er et mindre onde end den romantiske digtning, betyder en bekaempelse af denne og har navnet tilfaslles mcd, hvad Horup forstar ved realisme. Edv. Brandes ansa selvsagt ikke politikken for det cestetiskes afloser. Og han deltog selv i »det afsindige postyr« over en ny skuespiller.

Deter en almindelig opfattelse, at det var Horup, der var den drivende kraft blandt politikerne ved udformningen af alliancen mellem Det litterasre og Det politiske Venstre. I virkeligheden var det Horup, der skubbede Berg frem, hedder det¹⁴. Meget taler imod denne opfattelse. Horup havde engang i begyndelsen af 70'erne haft et sammenstod med Georg Brandes, hvad Horup ikke glemte salet¹⁵. I brevvekslingen mellem brodrene Brandes fremtraeder Horup sorn den, der tager »loftelsen« fra Edv. Brandes, og som i det hele taget giver anledning til en vis irritation 16.

Skont der o. 1880 ikke i ideologisk og kulturel henseende er helt sa megen overensstemmelse mellem Horup og Brandes, som en senere tid uvilkarligt har troet, skont Horup havde haft et sammenstod med Georg Brandes og i brevene optrseder som den mistaenksomme, der nidkaert vogterover sine rettigheder, beviser dette dog ikke definitivt, at Horup ikke var den virkelige skaber af alliancen. Imidlertid har Edv. Brandes selv i en kronik fra 1922 oplyst, at Horups ord, at Det litteraere Venstre var en himmelens manna, giver et fejlagtigt indtryk af, hvad der virkelig foregiki

---

12. Edv. Brandes: artiklen om Grundtvig Mgbl. 9. septbr. 1883, hvor det hedder, at grundtvigianismen udspringer af reaktionen i det nittende arhundredes forste halvdel mod det attende arhundredes frisindede anskuelser. Horup: Grundtvigianismen er »den gamle, fantastiske kulturs spildevand.« Skrift og Tale, bd. 1, 9.

13. Skrift og Tale, bd. 1, 8 f.

14. Berg, 84 f, Kulturkampen, bd. 2, 123.

15. Fenger, 226.

16. Jfr. 888, bd. 2, br. 37, 40 og 42 til GB.

giki1880. Det var Berg, der tog initiativet. »Horup havde til at begynde
med stillet sig uvillig over for den littersere bevsegelse . . „« er Brandes'
ord 17.

Sammenholder man kronikkens oplysninger med det ovrige, der er
draget frem, kan der ikke vaere tvivl om, hvordan begivenhederne faktisk
har udspillet sig.

Selv da Edv. Brandes havde vundet suppleringsvalget pa Langeland, sogte hans politiske modstandere at spaerre ham vejen til folketinget ved at erklasre, at hansom ateist umuligt kunne afleegge den rigsdagsed, som enhver ny folketingsmand skulle aflaegge, fordi man svor ved Gud og hans hellige ord. Uden at lade sig intimidere aflagde Edv. Brandes dog rigsdagseden og forsvarede i sin mesterlige jomfrutale 18 dette skridt med, at for ham var Gud ogsa en levende realitet, fordi han ved Gud forstod logos: fornuften¹⁰.

II. Rigsdagsarbejdet til bruddet med Berg

Da Edv. Brandes tradte ind i tinget, var hans udgangsposition darlig. Bortset fra den mistro, man i betydelige kredse naerede til ham, haemmede den kolossale opmeerksomhed, der var skabt om hans navn, ham. I sine yngre ar havde han lidt af underlegenhedsfolelse 20, og denne var endnu ikke fuldstaendig forsvundet - en beniEerkning til Georg Brandes forud for det oratoriske mesterstykke jomfrutalen, at han ville onske, at det var Georg Brandes, der skulle tale, fordi han ville knuse fjenderne ved sin autoritet²¹, vidner om dette. Resultatet var, at han folte sig forpligtet, hver gang han tog ordet, til at prsestere et lignende oratorisk mesterstykke som jomfrutalen, og det betod, at han sjaeldent tog ordet.

Dertil kom, at han i virkeligheden stod svagt inden for sit parti. Det skyldtes for det forste, at han var kommet ind i tinget som Bergs protege - uden ved egen kraft at have banet sig vej. En anden arsag var, at han stod sa nogenlunde alene med en lang raekke synspunkter - f. eks. pa teatret -, og dem havde man egentlig ikke taenkt sig at tage hensyn til -2. Til dette fojede sig, at Brandes var £erkekobenhavner, mens partifasllerne

---

17. Politisk Erindring. 11. Berg og Horup. Pol. 15. dec. 1922.

18. Der er mange vidnesbyrd om, at talen blev betragtet som mesterlig. Hendriksen 180, Dagens Nyheder 26. novbr. 1880, Dagbl. 26. novbr. 1880 og Wulf 334.

19. RRF 1880/81 sp 443 ff.

20. I Tilskuerens februarnummer, der indeholder nekrologer over Brandes af Frederik Hegel, Karl Madsen, Vilhelm Andersen, H. P. Hanssen og J. Hassing Jorgensen naevner naesten alle forfatterne Brandes' skyhed.

21. 888, bd. 2, br. 42 til GB.

22. Jfr. lederen i Mgbl. 23. sept. 1880.

enten var bonder eller i alt fald stammede fra landet, og at han tilhorte en ganske anden datinelse end de 23. Selv om H. Wulf, der var Brandes' farligste modkandidat ved suppleringsvalget pa Langeland, ikke er Brandesvenlig stemt, tror jeg derfor, deter rigtigt, nar han i sin biografiske skildring af Brandes skriver, at Edv. Brandes sad for sig selv i rigsdagen, idet han sjaeldent var i fortrolig samtale med andre folketingsmedlemmer24. Derimod gor Henrichsen, der har givet en raekke ypperlige skildringeraf forfatningskampens politiske aktorer, sig sikkert skyldig i en fejltagelse, nar han udstrsekker isolationen til hele den periode, rigsdagen havde til huse pa Christiansborg (altsa til 1884)²⁵. Henrichsen var fodt i 1865 og havde derfor naeppe noget nojere personligt kendskab til Brandes'virke pa rigsdagen 1880-84. Han bygger derfor givetvis pa Wulf, og denne skriver kun om rigsdagsperioden 1880/81 og 1881/82. Men efter de forste samlinger blev Brandes' stilling noget styrket, hvad jeg skal vende tilbage til.

Sidst, men ikke mindst, var Edv. Brandes' politiske kundskaber ikke de bedste, da han kom i rigsdagen. Under valgkampen havde hans udtalelser om saglige sporgsmal vasret holdt i generelle og noget svsevende vendinger 26. Deter ganske klart, at han ikke som Berg og J. C. Christensen havde studeret Rigsdagstidende, inden han blev valgt til folketingsmand. Grunden var den, at han egentlig aldrig havde taenkt sig at gore nogen politisk karriere. Helt op til 1880 havde han betragtet det, man gik og foretog sig inde pa Christiansborg, med en lidt nedladende foragt. Det kunne man ikke befatte sig med, og derfor havde han fraradet Schandorph at ga ind i politik27. Det tyder pa, at hans kendskab til politik har vaeret begrasnset. Endelig havde Brandes sin uddannelse imod sig, idet hans studier af Sanskrit ma siges at ligge sa langt som neesten muligt fra politik.

En genklang af den folelse af egen uformaenhed, han havde, finder man i en kronik, han skrev om Chresten Berg et halvt arhundrede senere28. Da Brandes forste gang tradte ind i partimodet, skriver han, var det Berg, der afgjorde sagerne pa egen hand, »som om der ikke gaves nogen anden. nogen rigtig mening uden hans egen.« Og for sa vidt som

---

23. Sv. Moller Kristensen, bd. 2 173 ff giver en redegorelse for, hvad der laestes af landbobefolkningen o. 1870-80.

24. Wulf, 334 f.

25. Forfatningskampen, bd. 2, 121 f.

26. Jfr. Valgmanifestet Mgbl. 15. septbr. 1880 og referatet af debatten pa et vaelger mode Mgbl. 21. septbr. 1880.

27. EB til Schandorph 1. februar 1890. NKS 4640V KB.

28. Kronikken Chresten Berg 20. juli 1931 i Pol.

Berg overgik enhver anden i saglig viden pa grund af sit eget simpelthen fantastiske kendskab til sagerne, havde han egentlig ret i dette, finder Brandes. Jeg tvivler ikke pa, at Bergs viden har vaeret meget stor, men pa. den anden side er den dog naeppe blevet mindre, nar Brandes har malt den med sin egen.

Et andet vidnesbyrd om, at Brandes folte, at han havde noget at indhente i saglig henseende, er den opmserksomhed og energi, han lagde for dagen i sit rigsdagsarbejde. Meget fa medlemmer har haft en sa stor modeprocent som han, og meget fa har fulgt debatterne sa opmaerksomt. Af breve til Georg Brandes fremgar det, at det langt fra altid morede ham, men han holdt ud alligevel²ⁱ⁾. Helt sort var situationen dog heller ikke for Brandes, hvad det faglige angik: han havde megen viden i undervisningssporgsmal og i kulturelle og teatermasssige sager. Pa det kulturelle felt folte han sig virkelig hjemme, og det var derfor ogsa her, han fandt sit arbejdsomrade de forste fire-fern ar, han sad i folketinget. Dertil kom, at Edv. Brandes havde en hurtig opfattelsesevne. Dette parret med den malbevidste beslutning om at komme til at beherske det saglige omrade betod, at der meget hurtigt ville blive radet bod pa den politiske vankundighed. Endelig forstod Brandes, at det ikke sa meget gjaldt om at beherske hele det politiske emneregister som om virkelig at vaere inde i de sager, man valgte at beskasftige sig med 30.

Konklusionen ma blive, at de manglende politiske kundskaber ikke gjorde sa. meget. Hvad der betod noget, var den mistro, man nasrede til ham, og det, at han var en fremmed fugl i Folketingets Venstre. Mistroen lod sig besejre, Edv. Brandes' charmerende egenskaber og evne til at vinde folk taget i betragtning³¹. Det fundamental problem var, at Folketingets Venstre egentlig blot havde forestillet sig Brandes som en prydgenstand, der skulle standse modstandernes snak om det kulturlose Venstre.

H. Wulf fastslar i »Den danske Rigsdag. Politiske Portrastter af samtligeRigsdagens
Medlemmer 1879-81«, at deter tydeligt, at Edv. Brandesikke
egner sig til det politiske handvaerk: han er mere aestetiker og

---

29. 888, bd. 2, br. 65 til GB.

30. Det var en af de ting, EB bebrejdede Berg i sin erindringskronik (jfr. note 28), at han ikke forstod sig pa begransningens kunst: Han talte og talte, sa der til sidst ikke var nogen, der gad lytte til ham. I den tale, han holdt 9. septbr. 1882 (refereret i Mgbl. og Langelands avis 12. septbr. 1882) udtalte Brandes, at han holdt mund om de ting, han ikke havde forstand pa. Han ville anbefale sine partifaeller at gore det samme.

31. Jfr. Karl Madsens nekrolog i Tilskueren, februar 1932, 91-93, og hvad den moderate politiker Berntsen, der oprindelig betragtede EB som en slange, skriver om Brandes. Berntsen, bd. 2, 53-55.

videnskabsmand end politiker, og hans position i folketinget er derfor svag 32. Om denne pastand er rigtig, vil jeg undersoge i det folgende - pa baggrund af en skildring af Edv. Brandes' rigsdagsarbejde og hans forholdtil de ledende politikere — forst og fremmest Horup og Berg.

Edv. Brandes var en ivrig tilhaenger af, at undervisningsomradet blev reformeret. Ikke mindst fandt han, at tiden var moden til at aendre universitetets forhold, bade fordi det var en alt for lukket institution, og fordi undervisning, pensum og eksamenskrav inden for mange fag var forkert udformet.

Da folketinget i 1880 behandlede et forslag om nedsaettelse af et udvalg, der skulle udarbejde forslag til reform af den lserde skole (gymnasiet), greb Edv. Brandes chancen for ogsa at fa universitetet med i billedet. Sammen med Horup stillede han aendringsforslag om, at universitetet ogsa skulle gores til genstand for overvejelser i udvalget. I en tale 33, som han selv kalder en stor tale 34, nojedes han ikke alene med at begrunde sit forslag, men fremlagde ogsa en raekke planer for en reform af den hojere undervisning. Nar udvalget ikke kan forbiga universitetet, skyldes det, siger han, at der er en ganske noje sammenhaeng mellem universitetet og den lasrde skole. En reform pa skoleomradet betyder ganske enkelt asndrede vilkar for universitetet. Edv. Brandes foreslar, at filosofikum i sin hidtidige form afskaffes og erstattes af nogle indledende forelaesninger ved de enkelte fags professorer. For dette vil virkelig vaere en indforing til et universitetsstudiums fagstudier.

Mest radikal var Edv. Brandes, da han foreslog, at det teologiske fakultet skulle afskaffes. Universitetet skal nemlig vaere videnskabens sted. Men teologi er ikke videnskab, fordi resultaterne af eventuel teologisk forskning er givet pa forhand i form af fastslaede dogmer. I stedet skulle universitetet oprette en laarestol i religionshistorie, sa der kunne gives en videnskabelig undervisning. En prassteskole kunne overtage rollen som udklaekningsanstalt for teologer. Brandes var i grunden ikke modstander af beskasftigelse med religion. Det fremgar af, at hans doktordisputats »Ushas og Ushashymnerne i Rigveda« fra 1879 handlede om indisk religion, at han senere foretog en oversaettelse af salmerne i det gamle testamente og af, at han under valgkampen erklasrede, at han var villig til efter valget at diskutere religionen videnskabeligt³⁵. Men beskseftigelsen skulle forega pa et religionshistorisk plan. Derfor Brandes' forslag.

---

32. Wulf, 334.

33. RFF 1880/81 sp. 1069 ff.

34. 888, bd. 2, br. 46 til GB.

35. Artiklen af Dines Andersen, professor i osterlandske sprog, orn videnskabsmanden EB i Pol. 21. oktober 1927.

Brandes advarede det filosofiske fakultet mod, at det sproglige studium fik en alt for stor plads i undervisningen. Af mindst lige sa stor vigtighed som det lingvistiske var det litteraere og det kulturhistoriske. Som et eksempel pa, hvorledes »den torre bogstav« var ved at fortraenge »anden«, nasvnte Brandes, at universitetet patenkte at nedlaegge posten i aestetik, dvs. dansk litteratur. »Man har ingen lyst til at fa en mand, som kunne virke vaekkende og begejstrende pa de unge og give de impulser, som den moderne tidsand giver.« Med dette sigtede Edv. Brandes naturligvis til, at universitetet holdt hans broder udenfor. Hans udelukkelse var et symptom pa den hele and, der radede pa universitetet. For at komme den til livs var det efter Brandes' mening nodvendigt at laegge universitetets styrelse om, og han foreslog derfor, at alle medlemmerne af konsistorium valgtes, i stedet for at storstedelen sad der i kraft af anciennitet.

Med denne tale manifesterede Det litterssre Venstre sine synspunkter i folketinget. De var meget radikale, hvad man kan se af den omstaendighed, at det endnu i dag diskuteres, om det teologiske faktultet skal nedlsegges, og af, at det for ganske nylig er blevet vedtaget, at filosofikum skal erstattes af en indforing ved de enkelte fags egne laerere i fagenes filosofiske aspekter, hvad der minder meget om Brandes' forslag. Det var ud fra Det litteraere Venstres principper om videnskabelighed, demokrati og naturalisme inden for digtningen, at Brandes havde stillet sine forslag om det teologiske fakultets ophsevelse, om demokratisering af universitetets styrelse og om, at en talsmand for den moderne litteratur blev professor i aestetik.

Edv. Brandes forlangte ogsa storre sparsommelighed, idet han pegede pa, at visse professorer pa det naermeste ikke havde nogen elever, og dette synspunkt la godt i trad med gamle venstrestandpunkter. Alligevel ville det vaere vanskeligt for Hojre at kalde dette venstrestandpunkt uvidenhed, mangel pa kendskab til forholdene, udtryk for negativitet, og hvad man ellers kunne finde pa, for at Brandes havde det bedste kendskabtil tingene, og at hans kritik havde vaeret praeget af virkelig konstruktivsans, var det vanskeligt at komme udenom. Selv understreger Brandes da ogsa meget staerkt, at Folkepartiet, som han kalder FolketingetsVenstre, ikke er videnskaben fjendtlig stemt, for var det tilfasldet, ville han ikke tilhore partiet. Skal Venstre forholde sig positivt til universitetet,ma dette ogsa komme Venstre imode gennem en mere demokratiskindstilling. Disse ord viser, hvorledes Brandes var en art garant for, at Folketingets Venstre var kulturelt interesseret, og hvorledes Brandesbestraebte sig pa ikke at komme i uoverensstemmelse med sit parti.

Viste det sig i fremtiden mindre gunstigt stemt over for de videnskabelige institutioner, behovede han ikke bryde med det eller indtage sserstandpunkter,for han kunne altid pege pa, at f. eks. universitetet ved sin holdningselv var ude om Venstres afvisende stilling.

Selv om Folketingets Venstre narurligvis langt fra var enigt med Brandes i alle hans synspunkter, blev det dog ikke markeret ved denne lejlighed, af den enkle grund at forhandlingen ikke drejede sig om et universitetslovforslag, men kim om at udvide et udvalgs befojelser til ogsa at omfatte universitetet. Dette forslag tilsluttede Venstre sig. I udvalget fik Brandes sasde saramen med Horup og den moderate Holstein-Ledreborg

Morgenbladet, som Edv. Brandes sammen med Horup og Berg skulle overtage udgivelsen af den 1. januar 1881 37, stottede Brandes varmt, idet det nsevnte »den klare, sikre og tiltalende form, i hvilken han vakte udelt opmcerksomhed for emner, der i og for sig ligger den almindelige synskreds fjernere.« ?8 Da den sidste saetning vel skal forstas pa den made, at sagen i grunden ikke var sa sasrlig vigtig eller interessant, viser den dog, at der var en vis afstand mellem Brandes og bladet, der sikkert har udtrykt, hvad der var de fleste venstremaends anskuelse. I udvalget naede medlemmerne ikke nogen vegne med sagen: synspunkterne var for divergerende - formentlig bl. a. pa grund af Brandes 39.

Da der i den folgende folketingssamling blev forelagt et Ionningsforslag for de hojere laereanstalter, kunne Brandes i overensstemmelse med sit forlangende om, at universitetet matte komme Venstre i mode, folge sit parti i dets afvisning af forbedrede lonninger, selv om han mente, at de i og for sig kunne vasre meget rimelige 40. For nar universitetet ikke havde vist folketinget storre imodekommenhed ved at begynde reformer, kunne folketinget selvsagt kun gore gengaeld over for universitetet.

I samme samling - dvs. 1881-82 - forelagde Hojre et lovforslag om gymnasiet, der naermest matte ses som en imodegaelse af Venstres initiativ pa skoleomradet det forgangne ar. Pa linje med andre venstremasnd afviste Edv. Brandes dette forslag - det negative kunne han og andre venstremsend nok vasre enige om. Mere kneb det med det positive modstykke.

Under debatten gik Brandes til angreb pa den klassiske dannelse, dvs.

---

36. RFF 1880/81 sp. 6289-90.

37. Jfr. kapitel 111.

38. Mgbl.. 14. dec. 1880.

39. Denne oplysning fremkommer EB med under en debat om skolevaesenet i 1882 RRF 1881/82 so. 2932 f.

40. RFF 1881/82 sp. 215-19.

den dominerende stilling latin og grsesk havde i skolen, for at disse fag skulle have nogen sserlig almendannende karakter, var efter Brandes' mening et latterligt postulat. I latinundervisningen beskceftigede man sig forst og fremmest med en anden rangs retstaler: Cicero og en andlos poet: Vergil, og selv om store poeter skrev pa grassk, var sproget for vanskeligt til, at eleverne virkelig kunne fa noget udbytte af teksterne. Nej, i skolen burde eleverne stifte bekendtskab med den moderne litteratur - Shakespeare, Moliere osv. - for der var de sproglige problemer ikke storre, end at der var mulighed for at fa et litteraert udbytte af teksterne. Dertil kom, at det ikke var uden betydning at kunne tale et moderne sprog4l.

Ogsa i denne sag var Brandes progressiv - udviklingen kom faktisk til at forme sig i overensstemmelse med den af ham skitserede linje - men han var dog ikke sa radikal, at han forlangte, at de gamle sprog skulle afloses af naturvidenskabelige fag. Brandes ville, som den humanist han var, blot en anden vaegtfordeling inden for de humanistiske fag. Brandes' synspunkter fik partifadlen N. J. Larsen, der havde vseret redaktor af Morgenbladet fra 1873, men som var blevet skubbet til side af Edv. Brandes og Horup i 1880-81, til at fare i flint, og varmt forsvarede han derfor latinen 42. Deter lidt overraskende at hore et sadant forsvar fra en venstremand, for sagen er jo den, at det bl. a. var pa deres klassiske dannelse, at de nationalliberale havde baseret deres foragt for de mange venstremaend, der ikke havde erhvervet denne kostelige gave. Edv. Brandes handlede bedre i overensstemmelse med Venstres interesse, fordi det af hans ord fremgik, at man ikke blev udstyret med sserlige fortrin, fordi man havde lidt klassisk dannelse.

I slutningen af samlingen 1881/82 besluttede Brandes sammen med Brix, Christiansen og Goos at forelaegge et lovforslag om en lille reform af den lserde skoles arbejde. Der var tale om et tvaerpolitisk initiativ, idet Brandes og Christiansen tilhorte Bergs gruppe, medens Brix og Goos var hojremgend. Bade Brix og Goos tilhorte den liberale floj af Hojre, og deres synspunkter pa kulturelle sporgsmal la ikke Brandes' saerlig fjernt. De fire folketingsmaend foreslog, at den latinske stil i fjerde klasse afskaffedes, at skriftlig oversaettelse fra dansk til fransk ved studentereksamenfaldt bort, og endelig at undervisningen i oldnordisk udgik af timeplanen 43. Brandes var ordforer, og isaer hans begrundelse for den sidste reform var interessant, for han, der blev beskyldt for at vsere den

---

41. EBs indkeg RFF 1881/82 sp. 942-48, 983-85, 986-88 og 990-91

42. N. J. Larsens indteg RFF 1881/82 sp. 981 ff og 986.

43. RTA 1881/82 sp. 3165 ff.

europaeiske kulturs talsmand pa den danskes bekostning, begrundede sit forslag med, at den nuvaerende ordning betod, at eleverne ikke fik nogen undervisning i dansk digtning. Undervisningen indskraenkede sig til gold terpen af islandsk og til dansk stil; den tid, der anvendtes til det islandske,ville med langt storre udbytte kunne bruges til at give eleverne et virkeligt indblik i deres fasdrelands litteratur 44. Tydeligt fremtraeder det af Brandes' debatindlasg i undervisningssager, at det, han kaempede for, var, at and skulle aflose det torre bogstav, og at kereren i stedet for at terpe skulle vaekke og begejstre eleven.

Hos Brandes' partifaeller vakte hans initiativ dog ikke begejstring. I spidsen for modstodet mod Brandes stod N. J. Larsen. Man bebrejdede Brandes, at han foregreb storre reformer, og at forslaget kom sa sent pa samlingen, at det ikke kunne na at blive gennemfort inden dens ophor. Noget naivt synes han at have vaeret overrasket over den stride modvind, han pludselig befandt sig i. Det var blot hans mening at gennemfore en lille reform, som alle efter hans mening matte kunne vaere enige om 45. I Morgenbladet skriver han derfor bittert: »et lille energisk vassen af en skolelov, der pa det allersidste resolut svommede ind i salen, vakte en sadan forfa^rdelse, at man stangede efter den med piker og harpuner, som havde den vaeret selve soslangen.« 46

Edv. Brandes' andet store arbejdsfelt var litteratur- og teatersagerne. Allerede det forste ar, han havde sacde i tinget, slog han til Iyd for, at Folketingets Venstre valgte en anden kurs end den blot at forlange, at Det kongelige Teaters budget var i balance⁴⁷. Han erklcerede ganske abent, at han ikke kunne stemme for finansudvalgets nedskaeringer i Det kongelige Teaters udgifter. Thi Det kongelige Teater havde en bestemt opgave: at spille den klassiske danske litteratur, og denne havde det kun mulighed for at lose, dersom det ikke behovede at kere sig om de udgifter, der var forbundet dermed. Hvad der burde interessere folketinget var, hvorvidt de bevilgede penge opfyldte deres bestemmelse, og derfor burde det forlange en redegorelse for, hvorledes teatret forvaltede det monopol, som Brandes for ovrigt var modstander af 48. For en kontrol kunne i hoj grad va^re tiltraengt, fordi teatret forsomte de to digterc, der indtog den fornemste plads i den danske dramatiske litteratur: Oehlenschlager og Holberg.

Talen vakte opmasrksomhed, selv om den ikke formaede at aendre af

---

44. RFF 1881/82 sp. 2932-2945.

45. RFF 1881/82 2999-3006.

46. Mgbl. 25. maj 1882.

47. RFF 1880/81 sp. 3937 ff.

48. Jfr. hans forslag om ophaevelse af monopolet RFF 1888/89 sp. 2275-77.

stemningens resultat, og var ikke uden succes, eftersom flere venstremsendbetonede, at nedsasttelserne skulle forstas allegorisk. F. eks. sagde Berg, at Brandes ikke skulle vasre bange for sine venner: deres holdning var ikke ensbetydende med, at de ville draebe teatret. Nedsksringerne var naermest tasnkt som en advarsel i okonomisk henseende, og til vaslgernematte man kunne sige, at budgettet balancerede 49. Afstanden mellemEdv. Brandes og de ovrige venstremaend var altsa en refleks af den afstand, der var mellem Brandes og de menige venstrevaslgere, der for langt storstepartens vedkommende aldrig havde overvasret en forestilling pa Det kongelige Teater, og som derfor havde svaert ved at forsta, hvorforderes reprassentanter pa tinge skulle bevilge penge til teatret⁵⁰.

I ovrigt var virkningen af Bergs ord, at savel kultusministeren Jacob
Scavenius, godsejer og Estrups faetter, som Det kongelige Teaters chef
opfattede nedskaeringerne som kalkulatoriske 51.

Naeste ar, da Venstre fortsatte sin sparsommelighedspolitik, indskraenkede
Brandes sig til at harcellere over disse nedskaeringer, der ikke ville
betyde det fjerneste 52.

Derimod kom det dette ar — i samlingen 1882/83 — til et voldsomt opgor mellem Brandes og Holstein-Ledreborg om forfatterunderstottelser. Den moderate Holstein-Ledreborg havde oprindelig vasret hojremand, men var i lobet af 1870'erne lidt efter lidt gledet over i Venstres gruppe pa grund af sin uenighed med hojre i forfatningssagen. Til trods for sit partiskifte var Holsteins anskuelser pa visse punkter udpraeget konservative SS.

Striden, der udartede til en almindelig strid mellem Brandes og naesten hele det ovrige Venstre, havde sin rod i principielle sporgsmal, men at den blev sa voldsom og udasskende i tonen, skyldtes Brandes' nag til Holstein-Ledreborg. I 1880/81 havde Holstein vasret med til at standse en bevilling til J. P. Jacobsen, som Brandes var en meget naer ven af. At vennen ikke fik sin velfortjente bevilling havde lige siden naget Brandes, sa da han nu kom i diskussion med Holstein-Ledreborg, benyttede han lejligheden til at fa »gammel gaeld opgjort med Holstein«, som han selv udtrykte dets4.

Diskussionen drejede sig dels om en bevilling til ti forfatterinder, dels

---

49. RFF 1880/81 sp. 4042 ff.

50. Sv. Moller Kristensen, bd. 2, 173 ff.

51. Neiiendam, bd. 3, 151 f.

52. RFF 1882/83 sp. 1472 f.

53. Hans holdning til sporgsmalet om kvinders Hgeberettigelse kan ikke just kalde progressiv. Jfr. note 84.

54. 888, bd. 2, br. 80 til GB.

om, at Goldschmidt efter Brandes' mening fik en for ringe stotte i forholdtil Drachmann. Hvad forfatterinderne havde prassteret af litterasre produkter, var uden nogensomhelst vasrdi, fandt Brandes — hvad man ma give ham ret i, da damerne er totalt ukendte i dag - og grunden til, at finansudvalget var gaet med til bevillingen, var den, at der var tale om social understottelse iklaedt litterasre bevillingers form. Dette burde man drage konsekvensen af og give damerne en regular social understottels e⁵⁵. Hvad sporgsmalet om bevilling til Drachmann og Goldschmidtangar, hasvder forskningen i almindelighed, at Brandes' holdning var et resultat af hans modvilje mod Drachmann sfi. Men man kan dog ikke helt overse, at Brandes udtrykkelig understreger, at han ikke foreslaren nedscettelse af Drachmanns bevilling, men derimod en forhojelse af Goldschmidts 57, samt at Edv. Brandes virkelig satte megen pris pa Goldschmidt som formatter 58.

Brandes' indlseg foltes som en udeeskning - iscer hans pastand, at den pataenkte stotte til forfatterinderne i virkeligheden var social understottelse. Og Holstein bebrejdede derfor Brandes hans lethed i tonen⁵⁹. Brandes' reaktion var denne: »Det aerede medlems bebrejdelser forekommer at vsere af samme art, som hvis en hofnar i gamle dage ved et hof ville vaere faldet pa at bebrejde en hofmand en uskyldig spog.« 60 Den principielle strid drejede sig om, hvorvidt litteraturen skal bedommes efter sin nytte. Brandes fastslar, at det ikke ma spille nogen rolle, om litteraturen er nyttig eller ej, underholdende eller ej. Vendt mod Berg, der var ilet Holstein til hjselp, og havde sagt, at en enkelt retning ikke ensidigt skulle begunstiges med understottelser 61, sagde Brandes, at her var ikke tale om den ene eller den anden retning, men om god eller darlig litteratur 62. Beskyldningen for, at hans optrgeden udelukkende er motiveret af hans onske om at gavne en bestemt klike, bringer ham tydeligt nok i harnisk. Ved afstemningen fik Brandes kun folge af to andre 63.

I ingen anden sag var afstanden mellem Brandes og det ovrige Venstre
kommet sa tydeligt frem. Isaer bider man mserke i, at Brandes og Berg
stoder sammen i direkte polemik. Ved tidligere lejligheder: sporgsmalet

---

55. RFF 1882/83 sp. 1468 ff.

56. Kulturkampen, bd. 2, 193. Rubow 112-13.

57. RFF 1882'83 sp. 1519 ff.

58. 888, bd. 2, br. 61 til Jacobsen.

59. RFF 1882'83 sp. 1496-1503.

60. RRF 1882/82 sp. 1522.

61. RFF 1882/83 sp. 1541 ff.

62. RFF 1882/82 sp. 1548 ff.

63. RFF 1882/83 sp. 1591 ff.

om bevilling til Det kongelige Teater og Edv. Brandes' forslag om en mindre skolereform i 82, havde der ganske vist ogsa vaeret uenighed mellem dem, men da havde tonen vaeret daempet, og Brandes havde forsikret,at han og Berg ellers var enige. Sadan var det ikke denne gang.

Undertiden vovede Edv. Brandes sig uden for sit donicene. I 1881/82 protesterede han saledes mod det lovforslag nogle venstremaend havde indbragt om, at ueksaminerede, nar de opfyldte visse forskrifter, skulle have adgang til at fungere som laager G4. Tinget var et spejlbillede af det danske samfund. I dette tilfgelde var det den overtro, der fandtes i Danmark, det reflekterede. Ud fra brandesianismens uvilje mod overtro og dens betoning af videnskabens betydning gik Brandes imod forslaget. Denne holdning kunne i ovrigt ikke komme overraskende for den litteraert interesserede, idet Edv. Brandes i sit forste skuespil Lcegemidler var draget i felten imod kvaksalvere 65. Men Brandes' ord vakte harme. Forslaget vedtoges i ovrigt.

I det hele taget tradte Edv. Brandes op som videnskabens forsvarer, nar han folte, at den krsenkelse, der skete, var for stor. Det var det, der drev ham frem, da han i samme samling (81/82) indvendte imod finansudvalgets nedsaettelse af bevillingen til fysiologisk laboratorium, at den var ensbetydende med en demonstration fra folketingets side mod vivisektion^cc. Efter at han og partifasllen N. J. Larsen havde haft en drabelig duel om vivisektions nodvendighed, erklaerede han dog til sidst, at han godt kunne stemme for nedskaeringen, nar denne ikke var at opfatte som en afstandtagen fra laboratoriets forsog med dyr 67.

Sommetider havde Edv. Brandes held til at fa sine partifssller med sig, nar han tog ordet mod et eller andet, f. eks. da han i 82/83 protesterede imod, at den pataenkte revision af straffelovens paragraf 10 gik sa vidt, at den foruden indforelse af faldokse ogsa ville betyde en indskrasnkning af offentlighedens adgang til overvasrelse af henrettelser °8. Hans sendringsforslag om fuld offentlighed faldt ganske vist, men 37 stemte dog for det - blandt dem Horup og Berg 69.

Konklusionen pa denne gennemgang af Edv. Brandes' indsats i folketinget1880/84
ma blive, at han fire til fern gange tradte op imod sit

---

64. RFF 1881/82 sp. 675-78.

65. Laegemidler, 98 ff: hvor kvaksalverens afmaegtighed abenbares, da den pige, han er forelsket i, bliver syg og han ma indromme, at han crude af stand til at hjselpe hende, da det hele har vaeret humbug fra hans side.

66. RFF 1881/82 sp. 1762-67.

67. RFF 1881/82 sp. 1785 ff, Larsen sp. 1769 ff og 1787.

68. RFF 1882/83 sp. 974 ff, 982 f, 3641 ff, 3704 og 3721 f.

69. RFF 1882/83 sp. 3730 ff.

parti og haevdede sa;rstandpunkter. Det var i sporgsmalet om nedskcering af bevillinger til Det kongelige Teater, under debatten om kvaksalveriloven(loven om de ueksaminerede larger), i sporgsmalet om vivisektion, i sagen om bevillinger til de 10 forfatterinder og med forslaget om en mindre reform af den laerde skole. Dertil kom, at han under finanslovsbehandlingeni 1883/84 rettede visse indvendinger mod visnepolitikken70. Det var vasrd at maerke sig, at nar Brandes tradte op imod sit parti, var det, fordi han sogte at vaere Det litteraere Venstres ideer tro ved at drage konsekvenserne af dem. At Brandes pa denne made blev tvunget til abenlyst at opponere mod sit parti, viser noget om, hvor megeteller rettere hvor lidt der blev taget hensyn til Det littercere Venstre i folketingsgruppen.

Af dette kunne det scud, som om Edv. Brandes i udpracget grad var en enspasnder. Slet sa gait er det dog ikke. For det forste ma man bide niasrke i, at i teatersagen havde han en vis medvind - om end ikke sa megen, som han kunne onske - og i sporgsmalet om nedsaettelse af bevillingen til fysiologisk laboratorium (vivisektionssagen) havde partifsellen, den veltalende bonde Jens Busk, der er bedst kendt for sin indsats under bestrabelserne for at tilvejebringe forlig mellem Venstre og Hojre i 1888, og Horup i finansudvalget vasret modstandere af denne nedsasttelse 71. Uden stotte var Brandes altsa ikke. Nar episoden i det hele taget blev til mere end en episode, skyldtes det, at N. J. Larsen blandede sig i sagen. Nar han og Brandes stodte sammen, floj der gnister. Mildt sagt var de ikke de bedste venner.

De eneste gange, hvor kloften mellem Brandes og det ovrige Venstre var faretruende stor, var under kvaksalveridebatten og i forfatterindesagen. Desuden er det vasrd at maerke sig, at Edv. Brandes i en lang rsekke tilfaelde bojede sig for sit partis flertal, selv om dets synspunkter ganske givet ikke behagede ham. I mange tilfaelde sagde han naturligvis slet ikke noget i salen, i andre tilfaslde begrundede han sin stillingtagen med, at han kunne slutte sig til Venstre, fordi Hojre havde vist det sa ringe imodekommenhed. Det gjaldt f. eks., da han sternte for Venstres afvisning af hojere Ionninger til universitetet.

Endvidere ma man konkludere, at Edv. Brandes ikke har hort til den inderkreds af politikere, der traeffer afgorelserne og/eller star afgorelsernescentrum naermest. Det fremgar for det forste af, at han i den grad koncentrerede sin indsats om det kulturelle felt, for det andet af, at han flere gange kom til at sta alene med sine synspunkter. Den politiker,

---

70. RFF 1883/84 sp. 94-103.

71. Mgbl. 4. marts 1882.

der virkelig gor sig gasldende, nojes ikke rned at udtale sig pa et enkelt fagomrade, men daekker hele feltet, naturligvis ikke fordi han er inde i alle sager, men fordi vidt forskellige sager har indvirkning pa den generellepolitiske kurs, som et parti folger. Til dette kom, at det, der var Brandes' speciale ikke blev anset for at vsere ret vigtigt. Senere - i begyndelsenaf halvfemserne - beklagede Brandes sig engang over, at lige sa snart et kulturelt emne kom pa bane, tomtes folketingssalen, som om der ikke var andet i verden end okonomiske sporgsmal og landbrugsinteresser72. Sadan var det selvsagt ogsa i firserne. Hvad sasrstandpunkterneangar, viser de ogsa, at Brandes' position i Folketingets Venstre ikke har vseret stserk. For havde han faet lov at rade i de kulturelle sporgsmal, eller havde hans ord blot haft nogen indflydelse, ville han givetvis have vist sig fuldt ud loyal mod partiet. Som tidligere nsevnt havde han megen sans for partidisciplinens nytte og for, at man i visse situationer ma boje af, men det gjaldt selvfolgelig kun i det ojeblik, han opnaede at fa visse af sine synspunkter realiseret. I denne periode udtaler Brandes flere gange i rigsdagen, at det ville vasre uklogt at forlangealle sine ideer realiserede, for sa vil man sandsynligvis slet ikke fa nogen af dem fort ud i livet⁷³. Overfort pa partimodet betyder det, at Edv. Brandes loyalt ville have fulgt partiet, hvis det havde taget et vist hensyn til hans synspunkter. Af dette fremgar det ret klart, at Brandes' position i Folketingets Venstre var svag.

Pa langt sigt var han dog allerede ved at arbejde sig op. For medens forholdet mellem Berg og Brandes efterhanden ikke var det bedste, blev det til gengseld bedre og bedre mellem Horup og Brandes. Arsagen var, at Brandes' position ved Morgenbladet og hans forbindelser med Det littersere Venstre gjorde ham til en uvurderlig stotte for Horup.

Disse sammenhasnge manifesterer sig tydeligst uden for rigsdagen, i de tre herrers samarbejde pa Morgenbladet⁷⁴; men ogsa i rigsdagsarbejdet maerkes det. Siden de to oplosningsvalg i 1881 havde Berg indstillet krigen mod de moderate, visnepolitikken var blevet proklameret i efteraret 1881, og Berg havde haft held til at tvinge de moderate til at folge den politiskekurs, han havde fastlagt, saledes at han mere og mere kom til at sta som leder af et samlet Venstre, medens Frede Bojsen matte affinde sig med rollen som hans politiske handlanger. Horup var en ivrig tilhaenger af visnepolitikken. Derimod var han bange for, at forstaelsen med de moderateskulle blive alt for stor, fordi det ville betyde, at Berg i de moderateville

---

72. RFF 1891/92 sp. 812.

73. F. eks. under debatten om straffelovens paragraf 10 RFF 1882^83 sp. 3646 f.

74. Jfr. kapitel 111.

deratevillefa en modvasgt mod ham 75. I denne forbindelse er det voldsommeangreb pa de moderate, som Edv. Brandes' diskussion med Holstein-Ledreborgom bevillingen til forfatterinderne udartede til, sikkert ikke kommet Horup utilpas. Man ser, at Berg skynder sig at ile Holstein til hjcelp. Den nye partner matte ikke udfordres, la der i hans ord. Horupderimod forholdt sig tavs. At han ikke stemte sammen med Brandes, skyldtes sikkert, at hansom medlem af finansudvalget ikke kunne ga imod, hvad han havde vasret med til at anbefale. Oprindelig havde det heller ikke vasret Brandes' mening at stemme imod bevillingen. Det var forst, da det ene ord tog det andet, at det kom sa vidt. Maske kunne man ogsa pege pa, at Jens Busk og Horup la pa linje med Brandes i vivisektionssagen.

Inden for folketingets Venstre aftegnede der sig sa smat to gruppcr: en, der sluttede sig til Horup - til den horte Jens Busk og Edv. Brandes - og en anden, der flokkedes om Berg. I brodrene Brandes' brevveksling afspejles disse forhold tydeligt. »Berg og jeg star overordentlig koligt, han er fuld af mistasnksomhed mod fritaenkeriet .. „« skriver Edv. Brandes i 1881 76. Kort tid efter kaldes Berg »en uopdragen kneegt, der er forvasnt med sine omgivelsers übetydelighed og afhsengighed . . .«, og der udtrykkes beklagelse over, at han er leder af partiet: »Desv£erre er Berg lederen, og han er überegnelig.« 77 Udtalelserne vidner maske mest om brydninger pa Morgenbladet, men var der brydninger her, spillede de naturligvis ind i rigsdagsforholdene. Pa Morgenbladet matte Berg boje sig 78, til gengceld demonstrerede han sa over for Brandes, at det i alt fald pa rigsdagen var ham, der bestemte. I brevvekslingen tales der derimod ikke laengere som i 1880 om den mistasnksomme Horup. Det hojeste Edv. Brandes svinger sig op til, er at kalde ham »denne komplicerede mand« 79. Til trods for, at Brandes og Horup langt fra altid var helt i overensstemmelse med hinanden, er det dog tydeligt, at de gik langt bedre i spand end Brandes og Berg.

Hvad endelig Jens Busk angar, synes han og Brandes at have haft
gode forudsaelninger for at komme godt ud af det med hinanden. Ikke

---

75. Dette er EBs vurdering, som han giver udtryk for i 888, bd. 2, br. 68 til GB. Og den er sikkert rigtig, Jfr. Hvidt 92-96, hvor han paviser, at Berg efter det nederlag, han havde lidt ved haerlovsforhandlingerne, havde faet et knask, hvad der havde resulteret i, at Horup var blevet den virkelig stasrke i partiet og havde fort det ind i en kurs, sa Berg kom til venstre for sig selv. I en sadan situation havde Berg brug for en modvsegt til Horup.

76. 888, bd. 2, br. 63 til GB.

77. 888, bd. 2, br. 65 til GB.

78. Jfr. kapitel 111.

79. 888, bd. 2. br. 68 til GB.

alene havde Jens Busk, der var dybt religios, og som senere gik over til katolicismen, udtalt sig i meget talsomme, sandt liberate ord i forbindelsemed valget af Brandes i 1880 80, men han var i det hele taget en usaedvanlig bonde, der havde boger hjemme pa. garden og havde laest Georg Brandes' Lassalle, i hvilken anledning han bad Edv. Brandes hilse Georg Brandes 81. Jens Busk var i besiddelse af en andelig spaendvidde,der vist var de faerreste andre i gruppen beskaret.

Pa baggrund af dette er det forkert at sige, som Erik Henrichsen gor det, at Edv. Brandes var isoleret i forhold til det ovrige Venstre. Han var ved at fa et fast tilhold blandt dem, der under ledelse af Horup stod til venstre for Berg.

Foruden om en ikke alt for staerk position vidnede Edv. Brandes' lejlighedsvise uoverensstemmelser med partiet om en generel utilfredshed med partiets politiske fysiognomi. I September 1882 tog han bladet fra munden, og uden at tage hensyn til, at hojrepressen ville tage hans synspunktertil indtaegt og venstrepressen blive vred, sagde han partiet besked.Sin tale omtalte han selv pa denne made: »Jeg har vasret heldig med at holde en stor politisk tale, som har vakt megen opsigt. Jeg har vovet at sige ting, som ikke er mit eget parti, bondepartiet, behagelige. Det kan vasre, at dette vil drage folger med sig, som kaster mig ud af politikken. Jeg skal ikke videre beklage det.« 82 For det forste bor Venstre ganske abent vedkende sig, at det vil magten, for deter der ikke noget forkert i. Nej, deter tvaertimod det, der er partiets mal, for »al politik vil sige at ville til magten og regere efter de anskuelser, som et parti reprsssenterer og anser for de rette . . .« Derfor giver Brandes ogsa ganskeklart til kende, at Berg burde vsere regeringschef. En forudsaetning for, at Venstre karma sit mal, er imidlertid, at det vinder Kobenhavn. »Demokratiet sejrer forst den dag, det sejrer i Kobenhavn, ikke for. LigesomHojre er sammensat af Kobenhavn og godsejere, sa rna det vaere Venstres opgave at skabe et nyt parti, bygget op pa forstaelse mellem Kobenhavn og bonderne.« Gennem alliancen med Det litteraere Venstre har »landbopartiet« gjort de indledende skridt til at virkeliggore denne forstaelse mellem kobenhavnere og bonder. Imidlertid finder Edv. Brandes,at bonderne stadig i alt for hoj grad dominerer Venstre. Det viste sig f. eks., da de haevdede overtroen mod videnskaben, dvs. stottede kvaksalveriloven.Venstre ma omformes radikalt, sa det i lige sa hoj grad

---

80. Jens Busk tilhorte den liberale floj blandt bonderne i Folketingets Venstre. Jfr. Garnaes Petersen 83, der indeholder et citat af Jens Busks sandt liberale udtalelser i forbindelse med valget af EB til rigsdagen i 1880.

81. 888, bd. 2, br. 63 til GB.

82. 888, bd. 6, br. 24 til Strindberg.

bliver et byparti som et agrarparti. I dette nye parti er der sikkert nogle af de nuvserende venstremasnd, der ikke vil kunne vaere med, »men det gjorde heller ikke noget, thi dem, der ikke kunne vaere med, var det bedst at fa ud.«

De sporgsmal, et sadant nyt venstreparti skal tage op, erf. eks. en adskillelse mellem stat og kirke, skolesporgsmalet og kvindesporgsmale t⁸³. Talen er et meget klart vidnesbyrd om, at Brandes var skuffet over, i hvor ringe udstraekning Venstre havde ladet sig pavirke af Det litteraere Venstres ideer. Samtidig er den udtryk for Brandes' bestraebelse for at aendre pa det forhold. Venstre ma vise videnskab og kunst langt storre interesse end for, det ma vise et sandt liberalt sindelag ved at ga ind for en adskillelse af kirke og stat og for kvindens ligeberettigelse.

At der virkelig kunne vaere brug for at foreholde venstre, at kvinden burde have de samme rettigheder som manden, havde f. eks. vist sig under den store universitetsdebat, hvor en ledende politiker som Holstein-Ledreborg havde erklseret sig som modstander af kvinders frie adgang til universitetet. At sysle med videnskabelige sporgsmal ville kun volde dem bryderier og sorg. Nej, lykken la i at virke hjemme i familien 84. Dette synspunkt matte forekomme Edv. Brandes fuldkommen antikveret, da han delte den seldre broders mening, at kvinderne var en undertrykt klasse, der skulle befries⁸⁵.

Edv. Brandes har sikkert naeret et vist hab om, at han med talen ville fa Venstre til at komme Det litteraere Venstre i mode. For, som han havde peget pa, var det forudssetningen for, at Venstre vandt en sadan styrke, at det kunne erobre regeringsmagten. Pa den anden side harder ogsii veeret frygt hos ham for, at talen ville betyde det endelige brud mellem ham og Venstre. For det ville vaere naturligt, om de mennesker,som Edv. Brandes mente ikke horte hjemme i hans vision af et idealt Venstre, til gengaeld havde det synspunkt, at det var Brandes, der ikke var segte venstremand, hvorfor det ville vaere det bedste at fa ham verfet ud. Grundtvigianeren Sofus Hogsbro, der sammen med Frede Bojsen og Holstein-Ledreborg var den ledende blandt Det moderate Venstresfolketingsmaend, stillede sig da ogsa yderst koligt til Brandes' tanker.I det af ham udgivne blad Dansk Folketidende kunne man kort

---

83. Talen refereret i Mgbl. og Langelands Avis 12. septbr. 1882.

84. RFF 1880/81 sp. 1069.

85. Jfr. EBs udtalelser i forbindelse med debatten om et andragende om at skasrpe straffen for hustrumishandling RFF 1881/82 sp. 2306 og 2317 ff. og jfr. hans skuespil: Et Besog. Skuespil i to Akter. I dette skuespil satiriserer han over, at der gaelder en seksualmoral for maend, en anden for kvinder.

efter Brandes' tale lsese: »A1 sere for Det littersere Venstre og for dets forbund med det politiske, men grunden til Venstres fremgang bade i Danmark og Norge, bade i kobstad og pa land, turde dog soges adskilligtdybere end hos dette«. Da Hogsbros organ med andre ord afviser Edv. Brandes' argument for, at Venstre skal vise de radikale storre hensyn, betyder det, at det fortsat anbefaler Venstre at vaere et agrarparti.Faktisk erklaerer Dansk Folketidende Brandes og hans tilhaengere i Kobenhavn krig, nar det skriver, at kobenhavneriet er en »selvforgudelse,der betragter sig som hele folket og vil, at provinserne skal ssette deres sere i at of re sig for hovedstadens lunefulde og egenkaerlige krav.« 8(i I grunden var der storre afstand mellem Brandes og de moderate end mellem ham og en liberal hojremand som juristen Goos.

Som nsevnt brugte hojrepressen talen imod Venstre. Dagens Nyheder skrev f. eks., at talen vidnede om, at Venstres politik er »sammensat af den groveste egoisme og en magtbrynde, som ganske naturlig er blevet stimuleret til det yderste ved arelang faste.« 87 Citatet viser, hvorfor det egentlig ikke var nogen selvfolgelighed, nar Brandes abent proklamerede, at Venstre ville magten. I en leder manede Dagbladet med udgangspunkt i Brandes' tale til, at man ikke gav Venstre nogen som heist indrommelser, for de ville alligevel ikke stille et Venstre, hvis mal var magten, tilfreds, men blot skserpe appetitten 88. Sa ensporet i tonen som Dagens Nyheder er Dagbladet dog ikke. Man masrker, at det til forskel fra Dagens Nyheder havde en liberal fortid. Det erkendes, at Venstre vil blive adskilligt svsarere at bide skeer med, hvis Det litteraere Venstres placering bliver sa central, som Brandes strseber efter.

Virkningen af talen blev blot denne, at de moderate betragtede Brandes med om muligt endnu storre mistro end for, og heller ikke i sin egen gruppe vandt Brandes gehor for sine tanker. Hans misfornojelse med partiets program blev derfor ikke mindre fra September 1882 indtil bruddet med Berg. Det illustrerer hans opgor med Holstein og Berg i 1883 tydeligt. Det beromteste vidnesbyrd er dog hans Grundtvig-artikel fra 1883, som jeg skal vende tilbage til.

Hvordan var Edv. Brandes' stilling til den visnepolitik, som Berg proklamerede i efteraret 1881, og som hurtigt blev den altdominerende taktik? Medens Berg endnu ikke officielt havde opgivet den forhandlingspolitik,han praktiserede efter sprsengningen af Venstre i to dele i 1878 med henblik pa at udmanovrere de moderate, altsa i Edv. Brandes'forste

---

86. Dk. F. 2. septbr. 1882.

87. Dagens Nyheder 13. septbr. 1882.

88. Dagbl. 15. septbr. 1882.

des'forstefolketingssamling, folte den nye folketingsmand, at arbejdet gik pa. bedste beskub - uden at man naede nogen vegne. Ved den forste folketingssessions udlob gav han derfor over for broderen udtryk for, at han ville onske, at et stort politisk princip igen blev fremherskende i stedet for »alt det smakaevl, vi nu ligger med.« 8!) I forvejen var Edv. Brandes altsa moden for visnepolitikken, da denne jo var et princip, der gjorde ende pa smakaevlet.

Efter Bergs indvarsling af visnepolitikken er Edv. Brandes da ogsa godt tilfreds. Berg har, siger han til Georg Brandes, gjort det rigtige. De moderate er ganske vist ikke sa glade, men de er nodt til at folge trop, »fordi Berg trykker dem ved sin enorme autoritet - deter ganske utroligt, hvilken magt den tykke mand har i folketinget.« 90 Grunden begynder nu at vakle under hojreministeriet, tilfojer Brandes. Arsagen til, at han er tilhaenger af visnepolitikken, er altsa den, at den efter hans mening har to gode virkninger: dels giver den hab om, at ministeriet Estrup meget snart gar af, og dels spgender den de moderate for den bergske vogn.

Det folgende ar ser Brandes mere pessimistisk pa situationen, fordi det langt fra er sa sikkert, at regeringen vil ga af, da der nu arbejdes pa at give den en finanslov, og hvorfor skulle den dog, som Edv. Brandes skriver til broderen, opgive magten, nar den kan fa en brugelig finanslov 91. I en leder i Morgenbladet uddyber han, hvorfor han haber pa hurtige resultater af visnepolitikken, dvs. ministeriets afgang. Det skyldes, at det under ministeriet Estrup er umuligt at gennemfore de mange reformer, der traenger sig pa. »Alt, hvad der skulle hjadpes, aendres, fremmes, forbedres og opbygges, alt, hvad der skulle vaere reform, udvikling, civilisation, kortsagt alt det, som ikke sker, dynger op pa den regning, landet har til det estrupske firma,« hedder det⁹².

Nar Edv. Brandes gav visnepolitikken sin tilslutning, var det altsa ogsa, fordi han habede, at den meget snart ville medfore, at et reformarbejdekunne saettes igang. Pa det punkt adskiller han sig fundamentaltfra Horup, for dennes begejstring for visnepolitikken beroede pa, at salaenge den var i hojsaedet, var Horup situationens mand, »pa en gang den intelligente og demokratiske opposition, som de moderate ma slutte sig til, og som det unge Kobenhavn ma beundre og naarme sig. Medens dette star pa, trykker jeg Berg ned, og han kan i dette ojeblik kun tjene mig. Jeg gor ham bestandig mer yderliggaende . . . Derfor storkonflikt,

---

89. 888, bd. 2, br. 51 til GB.

90. 888, bd. 2, br. 63 til GB.

91. 888, bd. 2, br. 68 til GB.

92. Mgbl. 25. maj 1882.

forfatningsstrid i arevis, imens vokser min magt.« 93 Saledes var Brandes'opfattelse af Horups tankegang, og helt uret har han nok ikke 94. Kort sagt: Brandes var tilhaenger af visnepolitikken ud fra den forudsastning,at den snart ville holde op, Horup derimod ud fra den forudsaetning,at den ville vare laenge.

Den reformiver, der kommer frem i lederen, moder man mange andre steder hos Brandes. Da han i slutningen af samlingen 1881/82 forelagde forslag om en lille revision af skoleloven, lod han den bemasrkning falde, at han og medforslagsstillerne tog initiativet sa sent, fordi der forst nu - efter forliget om finansloven - var mulighed for at fa reformen igennem. Venstre havde givet ministeriet en finanslov, altsa var der al mulig grund til, at Hojre gik med til reformen. Det tyder pa en vis iver efter at se resultater. Hans bemaerkning om, at reformen ikke vil betyde, at storre og mere vidtraskkende reformer blev forhindret, det ville tvaertom vaere et skridt pa vejen, er typisk for den, der vil have noget gennemfor t⁹⁵.

Et andet eksempel kunne naevnes. Da Edv. Brandes i samlingen 1882/ 83 kasmpede for, at revisionen af straffelovens paragraf 10 ikke blev sa omfattende, at den foruden indforelse af faldokse ogsa korn til at indbefatte en bestemmelse om indskraenket offentlighed, fremdrog han bl. a., at hvis man vedtog begge lovforandringer, ville loven ikke blive akceptabel for Hojre, og resultatet ville blive, at man forhindrede en gennemforelse af det, alle var enige om: at faldoksen skulle aflose den almindelige okse ved henrettelser⁹⁶. Egentlig havde Brandes megen sans for, at politik er det muliges kunst. Da han i sin proklamation til de langelandske vaslgere 15. September 1880 gav udtryk for, at han var modstander af den radikalisme, der ville alt eller intet⁹⁷, afspejlede det maske nok Bergs kurs pa det tidspunkt (hvor forhandlingspolitikken endnu ikke officielt var afblsest), men tomme ord var det dog ikke fra Brandes' side.

Forudsaetningen for Edv. Brandes' begejstring for visnepolitikken faldt

---

93. 888, bd. 2, br. 68 til GB.

94. Edv. Brandes har sikkert ret i, at Horup var for forfatningsstrid i arevis. Horup var af den opfattelse, at det ikke er love, der skaber folk, ligesa lidt som klaeder. Men nar folket havde gjort et skridt fremad, ville lovene automatisk folge. Med andre ord mente Horup, at igennem en langvarig forfatningsstrid ville der ske en bevidstgorelse af folket. Forst derefter matte ministeriets fald folge, samtidig med at et stort reformarbejde kunne saettes igang. Jfr. Horups grundlovstale 5. juni 1884. Skrift og Tale, bd. 2. 3-6. Og Horup, 62 f.

95. Jfr. behandlingen af Edv. Brandes' initiativ til en lille skolereform i sessionen 1881/82.

96. RFF 1882/83 sp. 3646f.

97. Mgbl. 15. septbr. 1880.

vask, da den ikke blev den hurtige succes, han havde habet, og han forvandledesderfor til en skarp kritiker af den. D. 10. oktober 1883 underforste-behandlingen af finanslovforslaget tog han ordet, og nar man tager hensyn til, hvor langt mere urban tonen var i folketinget end i aviserne,var han meget direkte i sin kritik. Oppositionens politik er i virkelighedeninkonsekvent, siger han, for ganske vist gennemfores der na> sten ingen lovforslag, og udgiftsposterne holdes derfor pa et lavt niveau,men det betyder ikke, at regeringens indtaegter formindskes tilsvarende.Nej, hvert eneste ar er der et stort overskud pa finansloven, saledes at regeringen har kunnet opspare en formue pa ca. 60 millioner kr. Det er en meget uheldig politik, fordi Venstre derved giver den siddende regeringde pengemidler, der er nodvendige for, at den kan bygge sin befaestning.Venstre onsker ikke befasstningen, men giver alligevel ministerietEstrup midlerne til at bygge en sadan. Edv. Brandes er ved at blive bange for, at visnepolitikken skal fa den stik modsatte effekt af det, han i alt fald fandt, var dens formal: regeringens afgang. Han frygter, at regeringenved hjaelp af den opsparede formue bliver siddende.

Oppositionen kan leegge kursen om pa to mader: enten kan den begrasnse statens indtasgter eller ogsa kan den forhoje udgifterne. Edv. Brandes giver begge metoder sin anbefaling: han siger til finansudvalget, at det endelig ikke ma vise sparsommelighed, hvad jernbaner angar. Resultatet vil blive, at udgifterne bliver storre. Men deter dog ikke tilstraekkeligt, sa derfor foreslar Brandes, at Venstre tager indtaegtssiden op til kritisk revision 98.

Talen vidnede om et meget stort klarsyn, al den stund den store formue blev Hojre til uvurderlig hjaelp i dets bestraebelse for at holde sig ved magten. Imidlertid var der ingen i Venstre, der var villige til at hore pa Brandes. Man afviste alle hans indvendinger og var noget fortornede over indlaegget, oplyser Brandes selv nogle ar senere ".

I sit essay om Edv. Brandes harcellerer Erik Henrichsen, der oprindelig havde vaeret radikal i horupsk forstand, men som senere blev en ivrig tilhcenger af J. C. Christensen og derfor havde lidt svaert ved at skildre sine tidligere meningsfaeller helt uhildet, over de mange kovendinger, Edv. Brandes foretog: forst var han visnepolitikkens mand, sa forhandlingspolitikkenstil 1890, og til sidst en skarp modstander af De moderatesforhandlingspolitik

---

98. RFF 1883/84 sp. 94-103.

99. Under EBs tale om ophaevelse af indforselstold pa rasukker m. m. RFF 1890/ 91 sp. 798 ff falder denne bemaerkning: «... midt under visnepolitikken stod jeg uerfaren op ... og sagde, at jeg syntes, der var noget gait med den politik, vi forte . . . Det tor jeg sige faldt ikke i god jordbund.« (sp. 802).

ratesforhandlingspolitik10°. Hvad kritikken af den forste kovending angar(fra visnepolitik til forhandlingspolitik), er den noget malplaceret, nar man tager den kritiske holdning til visnepolitikken, Brandes demonstrerer,i betragtning tillige med den interesse for resultater, han viser. Begge dele leder direkte over i den forhandlingspolitik, han bliver en varm fortalerfor i tiden efter provisoriet i 1885.

Konklusionen pa dette kapitel ma blive, at Edv. Brandes politiske stilling i tiden 1880-84 var ret usikker. Hans position i Venstre var ikke den bedste, og hans indflydelse pa den forte politik ikke den, han kunne have onsket. Han var derfor ogsa kritisk over for denne politiks indhold. Om den taktiske metode, man anvendte for at komme til magten, begyndte han efterhanden at naere en vis tvivl. Hvad Venstres »image« angik, fandt han, at det stadig i alt for hoj grad var praeget af bonderne, der var uden virkelig forstaelse for byernes interesser. De to dele, som Venstre efter sin alliance med Det litterasre Venstre bestod af, var ikke ligeberettigede partnere og praegede ikke i lige hoj grad partiet.

Hverken Horup eller Berg var helt efter Brandes' hjerte: Berg stod han kritisk overfor, fordi han ikke havde givet Det litteraere Venstre en ordentlig plads i sin gruppe. Efterhanden var han ogsa kritisk over for Bergs visnepolitik. Tilfaelles med Horup havde Brandes dennes frygt for, at Berg skulle fremtraede som en for konservativ politiker. Det kan formulerespa den made, at bade Horup og Brandes la til venstre for Berg. Derimod havde Horup og Brandes ikke helt samme indstilling til visnepolitikken,og det skyldtes igen deres forskellige holdning over for reformer.Det gjorde ikke Horup sa meget, at man ikke lige i ojeblikket naede konkrete resultater. Visnepolitikken var for ham et middel til igennemden forfatningsstrid, den indebar, at drive Berg og - i det omfang de lod sig trykke af Berg - ogsa de moderate til venstre for sig selv. Horupsonde drom var, at et forlig skulle blive etableret mellem Hojre og de mere konservative dele af Venstre. Ud af det ville der nemlig blot komme en regering, der nassten ikke var til at skelne fra den tidligere Hojreregering 101. Heller ikke Brandes nserede nogen sympati for de moderate,men han havde et andet middel end visnepolitikken til at holde dem nede eller ude, idet han ligefrem anbefalede, at de blev udstodt af det ideale Venstre, han oprullede en vision af i 1882. For Brandes var visnepolitikken derimod et instrument til sa hurtigt som muligt af fa

---

100. Forfatningskampen, bd. 2, 123 f.

101. Jfr. Horups voldsomme bekymring for, at et blandingsministerium (af moderate og Hojre) skulle blive et resultat af de moderates forlig med Hojre i efteraret 77 om afvikling af finansprovisoriet fra foraret 77. Skrift og Tale, bd. 1, 7.

den regering fjernet, der var i vejen for et konstruktivt arbejde i rigsdagen.Da Brandes angreb visnepolitikken i 1883, la han og Horup ikkc pa linje. Men trods dette er der dog langt storre forstaelse mellem Brandesog Horup end mellem Brandes og Berg.

III. Arbejde uden for folketinget til bruddet med Berg

I perioden 1880-84 ovede Edv. Brandes formentlig sin storste politiske indsats uden for folketinget. Det var i dette tidsrum han fremstod som selvstasndig forfatter. som Danmarks (beskedne) sidestykke til Norges Ibsen og Bjornson, i denne periode, at han var udgiver af og redaktor ved Morgenbladet, Venstres organ i hovedstaden, og i denne periode, han gjorde et betydeligt arbejde for Det litteraere Venstre.

Var de tre former for virksomheder forskelligartede, havde de dog det til failles, at de alle havde indflydelse pa den politiske udvikling, ikke alene Brandes' egen, men ogsa pa Venstres. For det forste var de alle led i en faelles kamp henimod det, der var malet for Edv. Brandes: at skabe et nyt andeligt klima, dvs. et klima, der var de tanker, Edv. Brandes og forst og fremmest Georg Brandes havde slaet til Iyd for, og inspireret af hvilke en lang raskke digtere skrev, gunstigt stemt. Sin egen og Horups politiske virksomhed onskede Edv. Brandes anskuet pa denne made: »Man gor politik til noget alt for ringe, nar man hasnger ordet og virksomheden pa rigsdagsarbejdet med forslag, om aendringer, love og lignende, der jo blot er politikkkens redskaber eller vejskel eller, om man vil, tidsresultater, medens politik er den evige higen efter udvikling og forvandling.« 102. For Edv. Brandes var arbejdet uden for rigsdagen derfor ogsa et stykke politisk arbejde, hvad han lader en af personerne i sit skuespil Gyngende Grund udtale, nar han lsegger ham folgende replik i munden: »Alt er politik« 103. I overensstemmelse med disse tanker gjorde Edv. Brandes sit arbejde for det moderne gennembrud, et arbejde, der forst og fremmest bestod af de anmeldelser, han leverede i Morgenbladet af den nye savel som den gamle digtning til et politisk arbejde. Hvad der var af talentfuld digtning, betonede han, var pa Venstres side.

I den udstraskning det lykkedes Edv. Brandes at overbevise publikum om sine pastandes rigtighed, havde det ikke blot den mere langsigtede virkning, at det andelige klima blev et andet og efter Brandes' mening bedre, det havde ogsa -og deter den anden grund til, at Edv. Brandes'virksomhed uden for rigsdagen er politik - den konsekvens, at

---

102. Pol. 22. maj 1922. Kronikken »Horup og Pingel«.

103. Gyngende Grund, 56.

Venstres stilling blev bedre. Hvor de nationalliberale tidligere havde haft kulturen pa deres side, ville Venstre nu fa den pa sin side. Det var af stor betydning, fordi de nationalliberales begrundelse for at holde Venstreborte fra magten havde vaeret partiets kulturloshed.

Endelig greb den kulturpolitik, Edv. Brandes forte, ogsa ind i politikken pa den made, at den fik betydning for Edv. Brandes' forhold til Berg og grandtvigianerne i Venstre. Der var brydninger savel i rigsdagen som pa Morgenbladet. Mellem dem var der et vekselspil, der til sidst affodte et brud mellem Berg pa den ene side og Horup og Brandes pa den anden. I det folgende skal de tre nsevnte former for indvirkning pa politikken behandles. Skont de naturligvis horer meget noje sammen, vil de alligevel for klarhedens skyld blive behandlet i to adskilte grupper. Forst vil jeg tage brydningerne og derefter kulturpolitikkens indvirkning pa det andelige klima og Venstres stilling.

Edv. Brandes havde tumlet med planer om at begynde udgivelsen af et tidsskrift, lige siden det af ham og Georg Brandes redigerede tidsskrift »Det nittende Aarhundrede« havde lidt skibbrud i 1877 104. Nu ojnede han imidlertid muligheden for - efter etableringen af alliancen med Berg - at komme i besiddelse af noget endnu bedre: et dagblad. Det var hans hensigt at skabe et »stort frisindet og fint (elegant med rene manchetter) dagblad ud af det lidt gemene venstreblad« (Morgenbladet), som han udtrykte sig over for den norske digter Alexander Kielland 105.

Ved rigsdagssamlingens begyndelse i efteraret 1880 forelagde han Berg en plan om at udvide Morgenbladet pa den made, at en lang rsekke af Det ritterasre Venstres maend knyttedes til bladet som medarbejdere, medens redaktoren siden 1873 N. J. Larsen fortsat skulle vaere redaktor. Foruden at tilfore denne maengde talent tilbod Brandes at skyde 20.000 kr. i avisen 106. Den havde pa det tidspunkt kun 1575 abonnenter og korte med underskud 107.

Deter en ret almindelig antagelse, at det var for at redde Morgenbladet, at Berg i det hele taget lod Brandes opstille til folketinget. Deter den moderate leder Frede Bojsens forklaring pa. det efter hans mening maerkelige makkerskab 108. Imidlertid fremgar det ret klart af kildematerialet, at denne opf attelse er uden bund i virkeligheden.

I forste omgang var Berg sa tovende over for Edv. Brandes' forslag,
at Brandes var ganske overbevist om, at det hele ville lobe ud i sandet109.

---

104. Om Edv. Brandes' tidskriftplaner Kulturkampen, bd. 2, 118-120.

105. 888, bd. 5, br. 58 oktober 1880 til Kielland.

106. 888, bd. 2, br. 36 oktober 1880 til GB.

107. Kulturkampen, bd. 2, 143.

108. Bojsen 102.

109. 888, bd. 2, br. 39 19. november 1880 til GB.

Dog ca. en maned efter Brandes' henvendelse til Berg gik denne allige\eli realitetsforhandlinger 110. Selv mente Brandes, at det var Horup, der lagde hindringer i vejen for planens virkeliggorelse, bade fordi han hadede N. J. Larsen, der til gengseld var knapt sa imponeret af Horup som journalist, som eftertiden har vaeret m, og aldrig ville tillade denne at blive redaktor for et fint blad, og fordi han var bange for, at Edv. Brandes skulle erobre en alt for fremtraedende position, sa partiet blev to halvdele: Berg og Brandes og han selv kun mellemleddet¹¹². At Horup ikke var tilfreds med Brandes' oprindelige plan, der ikke ville give ham nogen fremtraedende position, er da helt givet, men deter dog ikke den vigtigste grund til, at sagen trak ud. Madsen-Mygdal, der var en af de fa venstremaend i landstinget og en trofast Berg-tilhasnger, oplyser i sine erindringer, at de jyske ejere var imod den forestaende rekonstruktion af bladet, fordi de var bange for, at det ville blive for ensidigt, dvs. udelukkendeet organ for en bestemt klike. Forst da Morgenbladets daglige leder N. J. Larsen, der formentlig som redaktor har haft et klart blik for Morgenbladets fortvivlede okonomiske situation, truede med at ga, opgavde jyske ejere deres modstand 113. Pa et senere tidspunkt har Brandesskrevet, at disse ejere i virkeligheden blot var en fiktion, som Berg brugte til at holde foran sig som et skjold, nar übehagelige afgorelser skulle traeffes 114. Han har sikkert ret, for deter pafaldende, at ejerne ikke en eneste gang optraeder alene pa bradderne. Deter altid Berg. Desuden har de altid nojagtig de samme onsker og synspunkter som Berg. Selv Madsen-Mygdal, der som Bergs handgangne mand i landstinget ellers er godt inde i de bergske forhold, kender dem kun gennem Bergs omtale af dem.

Da Berg omsider bekvemmede sig til at ga i realitetsforhandlinger med Brandes, gik han kun delvis med til Brandes' planer. Han foreslog, at han selv skulle indskyde et belob pa 10.000 kr. og Brandes 15.000 kr., og hvad der betod mest, han betingede sig, at bladet ogsa skulle va?re grundtvigianernes, og at der skulle skrives, sa landbefolkningen ikke blev skraemt vaek. Sa bestemt pa at fa disse krav opfyldt har Berg abenbart vaeret, at Edv. Brandes forstod, at Morgenbladet ikke kunne blive det fine elegante blad, han havde tasnkt sig, og han syslede derfor et ojeblik med tanken om ved siden af Morgenbladet at udgive et tidsskrift, hvor

---

110. 888, bd. 2, br. 42 d. 22. november 1880 til GB

111. Larsen, sff.

112. 888, bd. 2, br. 36 og 37 fra november til GB.

113. Madsen-Mygdal 50 f.

114. »Da Politiken blev til«, artikel af EB trykt i Pol 1. oktober 1909 og 1. oktober 1934.

forholdene blev nojagtig, som han onskede det, dvs. et organ udelukkendefor
Det litteraere Venstre 115.

Den skildring, Edv. Brandes giver af begivenhedsforlobet, passer som fod i hose med, hvad Madsen-Mygdal beretter — isser hvis man erstatter de jyske ejere med Berg: Da Berg har mattet give efter for N. J. Larsens pres, traeffer han sa til gengaeld sine forholdsregler, for at de bange anelser ikke skal ga i opfyldelse.

Omkring midten af december 1880 naede Brandes og Berg frem til den endelige aftale om Morgenbladets fremtidige status llf>. For en periode af tre ar bortforpagtede ejerne bladet til Berg, Brandes og Horup, saledes at disse tre blev udgivere. Berg skulle vaere ej_ernes repraesentant og kunne pa deres vegne lade vaere at forny kontrakten efter udlobet af de tre ar 117.

Efter aftalen kunne bade Horup og Berg vaere tilfredse: Horup, fordi han havde opnaet at blive stillet lige med Berg og Brandes, og Berg, fordi han med bestemmelsen om, at kontrakten kunne haves efter tre ar, havde faet et effektivt middel til at forhindre Brandes i at gore avisen for ekstrem. Det, der i denne sammenhceng er det interessante ved de skildrede begivenheder, er, at Berg slet ikke var interesseret i, at Brandes overtog Morgenbladet pa den made, Brandes oprindelig havde taenkt sig. Det var presset af omstaendighederne, at Berg i det hele taget gik med til nogen nyordning. Resultatet af forhandlingerne blev derfor et kompromis, som hverken Berg eller Brandes kunne vaere helt tilfredse med - Brandes, fordi han onskede at skabe et fint hovedstadsblad, Berg (der ganske vist havde sikret sig et vist hold pa Brandes), fordi ordningen trods alt rummede den risiko, at f. eks. grundtvigianerne blev tradt over taeerne. I lyset af dette bliver de senere uoverensstemmelser mellem Brandes og Berg lang mere forstaelige, end hvis man, som litteratur-, kulturog pressehistorikeren Hakon Stangerup g0r¹¹⁸, antager, at Berg var ivrig efter, at Brandes og de ovrige litteraere venstremaend skulle give det hendoende venstreblad nyt liv.

---

115. Jfr. note 110.

116. 888, bd. 2, br. 46 18. dec. 1880 til GB.

117. Den omtalte ordning fremgar af det note 116 naevnte brev, af Bergs beretning om forholdene pa Morgenbladet i perioden 1880-83 aftrykt i Mgbl. 10. og 11. februar 1885 og af Bergs opsigelsesbrev fra dec. 1883, cit. Kulturkampen, bd. 2, 265.

118. Kulturkampen, bd. 2, 138: »Men Berg var ogsa politisk interesseret i at drive MorgenbJadet i vejret som et fint blad og et blad for intelligensen, der skulle vaere en stormbuk mod Kobenhavn. Edv. Brandes som folketingsmand var udmaerket, men Edv. Brandes som litterser chef i Morgenbladet med hele Det litteraere Venstre omkring sig var bedre endnu«.

Da alliancen mellem Edv. Brandes og Berg var revnet, gav Berg udtryk for den anskuelse, at en enkelt klike havde domineret Morgenbladet: »Ethvert tegn til at vige fra sporet tugtedes, og den, der ville bryde ringen, skulle saettes i band. Grundtvigs hundredarige mindefest skulle forhanes og reformationens firehundredarige fest forties. Morgenbladet skulle Vcere den litteraere kritiske skoles prokrustesseng.« Berg havde ikke kunnet forhindre det, fordi han altid havde vseret i mindretal i bestyrelsen, hvor Edv. Brandes og Horup hele tiden holdt sammen 119. I det citerede stykke angiver Berg to grunde til brydningerne pa Morgenbladet. De skyldtes eftes Bergs opfattelse dels den holdning, Brandes indtog til Grundtvig og religionen, og dels den diktatoriske made, han optradte pa over for digterne. At disse modsaetninger ikke er noget, Berg har fundet pa for at retfasrdiggore det skridt, han tog i december 1883: opsigelsen af kontrakten med de to andre udgivere, illustrerer folgende udtalelse af Edv. Brandes i 1881 klart: ». .. jeg viste en sand englelig talmodighed (under et par konferencer med Berg). Han var graenselost uforskammet mod mig, vridsede og klagede over Skram og aestetikken og ugudeligheden. Jeg holdt mig i skindet, thi jeg folte, at havde jeg givet mine folelser luft, var hele alliancen revnet med det samme.« 120

Det vil vaere naturligt at se pa Edv. Brandes' forhold til grundtvigianismen, for det var jo denne andelige stromning, der var den politiske partners ideologi. Direkte udtaler Edv. Brandes sig egentlig kun om Grundtvig to gange.

D. 18. august 1881 anmeldte han andet bind af Grundtvigs poetiske skrifter, der indeholdt dramaet »Optrin af Nordens kaempeliv«. Kort formuleret fandt Edv. Brandes, at den digteriske kvalitet var noget ujaevn: karaktertegningen, sprogforingen og den dramatiske struktur havde alle Vcesentlige brist. Dog i enkelte scener naede Grundtvig det virkeligt store i poetisk henseende, f. eks. i skildringen af Harald Blatand og Palnatoke. Med Grundtvig som autoritet sluttede Brandes med et slags forsvar for sig selv og sin direkte anmeldelse: »Det sommer sig ikke . . . ikke at ville forsta, at videnskab og tro, poesi og religion ikke tor blandes sammen.* m Dvs, at trods forskelle i indstillingen til religionen og i vaerdsaettelsen af Grundtvig som digter burde grundtvigianerne og brandesianerne kunne vasre i forbund sammen.

Naeste gang Brandes tog stilling til Grundtvig, var i efteraret 83, da
hans hundredears fodselsdag fejredes. Dagen efter fodselsdagen fremkom

---

119. Mgbl. 10. februar 1885.

120. 888, bd. 2, br. 65 25. dec. 1881 til GB.

121. Mgbl. 18. august 1881.

der i Morgenbladet en lang artikel om Grundtvig forfattet af Edv. Brandes122. Det var ikke nogen almindelig hyldestartikel, men derimod en indgaende vurdering af Grundtvig, grundtvigianerne og deres forhold til den retning, man med Georg Brandes' ord kunne kalde det moderne gennembrud. Tilsyneladende uden at laegge nogen damper pa sig selv skrev Edv. Brandes lige ud, hvad han mente. Grundtvigs synskreds havde fra hans barndom vaeret preesteligt begraenset, hed det i begyndelsen af artiklen,der fortsatte med at give en skildring af, hvordan Grundtvig, der oprindelig stod kristendommen ret fjernt, med stor viljestyrke og under umenneskeligt slid arbejdede sig frem til at tro »pa det nye testamente, dets ord og mirakler, modsigelser og historiske usandsynligheder . . .« og senere pa det gamle testamente med dets »mosgroede, morke jodiske sagn«. Da Grundtvig begyndte at virke, talte han »som den, der ingen modsigelse taler, som en praediker, der ikke kan afbrydes - selvsikker, fanatisk,troshovmodig.« I Brandes' ojne var det tydeligt nok en meget stor begraensning ved Grundtvig, at han var troende.

Bedommelsen af Grundtvig som digter falder egentlig sammen med den, som Edv. Brandes udtalte i anmeldelsen fra 1881: »Deter vanskeligt at finde guldkornene imellem de dynger af overflodigt stra, der omgiver dem. Men om han sa kun havde digtet den beromte indskrift pa Oddens mindestotte, ville hans poetiske geni vaere uomtvisteligt. Rundt omkring finder man ligesom brokker af samme lapidarskrift, som man beundrer.« Selv om Edv. Brandes ogsa i denne passage siger sin mening lige pa og hardt, har han vel egentlig ret. Grundtvig regnes i dag for en af guldalderens storste digtere, men han var sa utroligt producerende, at hovedmaengden af, hvad han skrev, er gaet i glemmebogen.

Heller ikke grundtvigianismen er Edv. Brandes blid imod. Partiets lsere »besidder en nyreligions evne til at udstraekke sig og lokke sjaele ved at tilbyde meget og fordre lidt.« Senere hedder det: »Tro er en form for livsforelse og ikke den vanskeligste, og grundtvigianismen er atter ikke nogen byrdefuld tro.«

Til sidst slutter Edv. Brandes dog med en forsikring om, at trods alt det, der skiller grundvigianismen og Det litterzere Venstre, er der dog en ting, der forbinder dem, Grundtvigs haevden af det frie ord. Deter det, der »muliggor en forbindelse mellem hans tilhaengere og alle dem, der elsker den frie tanke og den fulde sandhed.« Derfor: »Selv de, der star hans laere fjernt og ikke ville deltage i festlighederne i gar, kan dagen efter anerkende den store mandsgerning, der samler tusinder i Grundtvigs navn.«

---

122. Mgbl. 9. September 1883.

Pa grundlag af disse to artikler gor Hakon Stangerup det synspunkt gaeldende, at Edv. Brandes ganske vist i begyndelsen lagde en daemper pa sine synspunkter, men at dette var taktisk bestemt. Han gjorde det blot for senere at kunne fore sine synspunkter til sejr efter at have brugt grundtvigianismens frisind som skaermbrasdt. I sidste ende var Edv. Brandes en fanatiker, der ikke ville forsta andre andsretninger end sin egen. Da han folte sig sta?rk nok, eksploderede han i en generel nedrakning af Grundtvig 123.

Jcg kan ikke se, at der er denne udvikling fra den ene artikel til den anden, saledes at Edv. Brandes i den forste lagde skjul pa sine synspunkter, fordi det ville vasre til fordel for ham, medens han i den sidste abent sagde, hvad han mente, fordi han nu ansa sig selv for staerk nok til ikke laengere at behove at tage taktiske hensyn, for i begge artikler siger han dog ganske asrligt, hvad han mente om Grundtvig, og i begge artikler slutter han med at udtale sin forvisning om, at grundtvigianerne og brandesianerne trods forskelle star pa failles grund. Forskellen pa de to artikler er blot den, at i den forste artikel skriver Brandes kun om Grundtvig som digter, medens han i den anden artikel behandler alt, hvad der horer under Grundtvig og grundtvigianisme. Pa det punkt, hvor de to artikler beskasftiger sig med det samme sporgsmal: Grundtvig som digter, falder deres vurdering sammen. Blandt en masngde slagger finder man guldkorn.

Det har nasppe heller vasret hensigten at hane og spotte Grundtvig og grundtvigianerne, thi i sa fald forekommer det masrkeligt, at Edv. Brandes slutter artiklen, som han gor. Man kan dog ikke forst bevidst hane folk, og dernasst tro, at alt alligevel kan va^re godt mellem dem og en selv.

Noget andet er, at artiklen er hojst uheldig, ikke alene fordi Edv. Brandes fortasller de troende, at de er overtroiske, at deres horisont er stasrkt begrasnset og, at deres religion er en nem made at leve pa, i virkeligheden en flugt fra denne verdens problemer, men ogsa fordi han i sine bestrasbelser for at g<z>re op med det, han betragter som overtro, kommer til at modsige sig selv. Det ene sted hedder det, at Grundtvig mojsommeligt matte kasmpe for at tro pa de mosgroede jodiske sagn, det andet, at tro er en nem form for livsforelse. Hvis man ma kasmpe for at tro, kan det nseppe siges at \aere sa nemt. Selv om Edv. Brandes' ord ikke var ment som en generel nedrakning, ma man pa den anden side sige, at han ma have vaeret blind pa det ene oje, nar han ikke sa, at de matte virke sadan.

---

123. Kulturkampen. bd. 2, 148 f. Grundtvig-artiklen er behandlet 157-60.

Harmen var stor blandt grundtvigianerne. Det kom til udtryk pa det vennemode, der holdtes i anledning af 100-arsdagen. Pa modet blev Berg stasrkt angrebet for sit forbund med det, man kaldte de fremmede 124. Taleroret for de moderate grundtvigianere Dansk Folketidende levner i sin kommentar til Edv. Brandes' essay heller ikke megen tvivl om, hvordan de moderate sa pa »begivenheden«. »Det littersere Venstres hovedorgan Morgenbladet forholdt sig tavs pa. selve hundredearsdagen, men dagen efter modte den ene af dets tre udgivere, folketingsmand, dr. E. Brandes, med et stykke, der fortjener opmaerksomhed, fordi det viser, med hvilken dristighed nogle af de nymodens realister saetter sig til doms over forhold, hvis realitet . . . de ikke kender, skont de stadig gor sig til af, at de bygger deres dannelse ikke pa lose stemninger, men pa grundige undersogelser.« 125 Da denne bemserkning falder i en artikel, der ellers roligt indskraenker sig til at referere de artikler, der er blevet skrevet i anledning af Grundtvigs hundredears fodselsdag, er den skarpere, end den umiddelbart ser ud til at vaere. I sine erindringer kalder de moderates stcerke mand Frede Bojsen Grundtvigartiklen hanende 12°.

Selv blandt Edv. Brandes' partifseller i Det litteraere Venstre har man vist fundet, at Edv. Brandes' ord om Grundtvig var udfordrende. Betegnende er det, at Georg Brandes i sit erindringsvasrk Levned finder, at Grundtvigartiklen ikke var klog 127.

Edv. Brandes' kurs over for grundtvigianerne skabte brydninger, men den var naturligvis ikke den eneste arsag til uoverensstemmelserne pa Morgenbladet mellem Brandes og Berg. Den made, hvorpa Edv. Brandes dyrkede Det litteraere Venstre og den made, hvorpa han hyldede dette partis fritaenkeriske anskuelser i anmeldelser af dets digtere, har bidraget sit.

Som det vil fremga af det folgende, tror jeg dog ikke, at den partidisciplin, Edv. Brandes sogte at hcevde i Det Litterssre Venstre (i alt fald efter Bergs mening), har vaeret arsag til brydninger. Deter snarere sadan, at da Berg opdagede, at nogle af det moderne gennembruds msend begyndte at falde fra, sa han en mulighed for at bryde med Brandes, nu da han ikke behovede at fa alle digterne imod sig.

Derimod kan udtalelser, der gik i retning af fritaenkeri, i anmeldelser
af moderne digtervaerker meget vel have medvirket til at skabe brydninger.Kulminationen
naedes med Grundtvig-artiklen. Berg brokkede sig

---

124. Aagaard, 132-33.

125. Dk. F. 16. September 1883.

126. Bojsen, 124.

127. Levned, bd. 3, 67.

ganske vist ikke over artiklen, for i et brev til vennen Alexander Kielland fra november 1883 (altsa efter Grundtvigartiklen) glaeder Edv. Brandes sig over, at Horup star sa staerkt i forhold til Berg, og over at Morgenbladetvar ved at blive et respektabelt blad 128. Havde der vseret scener med Berg, var de nseppe gaet uomtalt hen. Da artiklen umuligt kan have vaeret efter Bergs hoved, ikke alene fordi den matte stode Berg selv, men ogsa -og deter vel endda det vigtigste - fordi den var en kraftig udfordringtil de moderate, som Berg havde nsermet sig stadig mere siden visnepolitikkens indvarsling, betod tavsheden sikkert, at Berg havde opgivetat finde en modus vivendi med Edv. Brandes. De uoverensstemmelser,der havde VEeret forud for Grundtvigartiklen, havde spillet ind pa forholdenepa rigsdagen. Da Berg under debatten om understottelse til de ti forfatterinder bemaerkede, at det ikke kun var en enkelt retning, der skulle have lorfatterunderstottelser, afspejlede denne bemaerkning sikkert hans irritation over, at Edv. Brandes pa Morgenbladet favoriserede det moderne gennembrud. Bergs beslutning om ikke at forlajnge kontrakten med Horup og Brandes skulle fa vidtrsekkende konsekvenser for alle tre masnds politiske fremtid. Blandt arsagerne til denne beslutning ma brydningernepa Morgenbladet have vasret.

»Det, vi vil na til, er kortsagt at befale over den offentlige mening i Norden . . .« skrev Edv. Brandes i 1881 til den nye stjerne pa den litteraere himmel August Strindberg 129. Naede Det litterasre Venstre det, ville kampen vasre vundet: et nyt andeligt klima ville vasre opstaet, og Venstre ville have faet digtningen med sig.

Edv. Brandes' udgangspunkt taget i betragtning er det egentlig ikke mcerkcligt, at han har faet ord for uden litterasre hensyn at rose partifasllerneganske haemningslost og lige sa h£emningslost at forfolge dern, der tilhorte den anden lejr 13°. Denne opfattelse har Hakon Stangerup sogt at godtgore i sit store kulturhistoriske vaerk Kulturkampen, og han har for egen regning tilfojet, at Edv. Brandes forlangte, at digterne skulle tjene bestemte ideer, nar de skrev. Det var ikke nok for Edv. Brandes,

---

128. 888, bd. 5, br. 78 4. november 1883 til Kielland.

129. 888, bd. 6, br. 11 d. 3. juli 1881 til Strindberg.

130. Forfatningskampen, bd. 2, 107-8. Denne opfattelse bygger i meget hoj grad pa det indlaeg, Vilhelm Andersen offentliggjorde i Pol. 25. marts 1900 for at begrunde, at han ikke ville skrive under pa den adresse, hvor der udtryktes anerkendelse for den indsats, EB havde ydet i dansk andsliv. En raekke nekrologer fastslar denne opfattelse som en usvigelig sikker sandhed: jfr. Dagens Nyheder 21. dec. 1931 og Berlingske Tidende 21. dec. 1931. I en artikel kaldet »Journalisten EB« 1. oktober 1934 i Pol. af Valdemar Koppel accepteres opfattelsen faktisk - om end EBs fremgangsmade forsvares. (Koppel var pa det tidspunkt Politikens chefredaktor).

at digterne skrev realistisk, de skulle ogsa. holde ideernes fane hojt. Gjorde de ikke det, kolnedes Edv. Brandes' interesse kendeligt, og det kunne komme sa vidt, at Brandes forvandledes fra en hjaelpsom ven til en rasende fjende m.

Litteraturhistorikeren Rubow, der vel er bedst kendt for sin store Holger Drachmann-biografi, ligger helt pa linje med Stangerup, nar han i den omtalte biografi skriver, at Edv. Brandes' litteraturpolitik var fanatisk og overlagt (sic!) forkert. »En maerkelig tabelighed ved det kritiske regimente var den ide, at digterne skulle skrive efter kritikernes ordre.« 132

Brandes har selv udtalt sig om sporgsmalet. I et interview har han indrommet, at han var pa nakken af hojreorienterede skribenter. Men grunden til, at han brugte grovfilen over for dem, var, at det virkelig var nodvendigt at sige tingene skarpt pa det tidspunkt, fordi man dengang ansa en skribent som Carl Moller for at vaere en mindst lige sa betydelig digter som Drachmann 133. Lignende synspunkter gor han g^eldende i sit svar til litteraturhistorikeren Vilhelm Andersen, der havde vaeret det moderne gennembrud sympatisk stemt, men som fandt Edv. Brandes' teateranmeldelser o. 1900 af Det kongelige Teaters opforelser for ensidige og partiske 134.

I sit essay fra 1883 om digteren P. A. Heiberg, der til sidst blev forvist fra Danmark pa, grund af sin skarpe kritik af enevaeldens mange skrobeligheder, giver Edv. Brandes en udmasrket karakteristik af sig selv, idet han roser Heiberg, fordi han havde forstaelse for den »gamle bokseregel, som hedder, at tyve slag i flseng virker ikke sa meget som fern slag pa samme sted.« Denne regel er i folge Brandes »journalismens hemmelighed.« 135

Hvis man betragter Edv. Brandes' anmeldelser i Morgenbladet, vil man opdage, at han i overensstemmelse med sit mal at sla hojreskribenterne ned og i overensstemmelse med den metode, han havde bekendt sig til i essayet om P. A. Heiberg, for hardt frem mod den litteratur, der ikke bekendte sig til det moderne gennembruds ideer. Men deter i denne forbindelse egentlig forkert at sige, at han lod hant om aestetikkens regler, for det lykkedes faktisk ikke forfattere som Otto C. Fonss, Ernst v. d. Recke, Alfred Ipsen, Carl Moller, Erik Bogh og, hvad de ellers hed, at skabe levende litteratur.

Som eksempel pa, hvordan Brandes optradte over for skribenter af den

---

131. Kulturkampen, bd. 2, 194. Baggrunden for opfattelsen 166-170 og 176 ff.

132. Rubow, 132.

133. Rimestad, 2-3.

134. Pol. 25. marts 1900.

135. Artiklen om Heiberg Mgbl. 22. marts 1883.

slags, kan hans anmeldelse af Halvandet Hundrede Viser af Erik Bogh, der siden 1850'erne havde vasret storleverandor af revyer, vaudeviller, komedierosv. til Casinoteatret, neevnes 136. Edv. Brandes ironiserer i anmeldelsenover, at Bogh, der oprindelig blev ringeagtet af de nationalliberalesom en ustuderet rover, nu er blevet en af de nationalliberales egne. »Man tilgav ham lidt koketteri med darwinisme og ligbrEending, nar han kim moraliserede med dydens egne harme over samtidig litteratur, og nar hans politik var en dannet mands foragt for Venstres naragtighed.«

I en artikel om dramaet Knud og Magnus af Erst v. d. Recke, der skrev i en kon romantisk stil, men uden originalitet og havde haft en vis succes dermed pa Det kongelige Teater, kan Edv. Brandes heller ikke holde en politisk benicerkning tilbage. I dramaet star Knud Hertug i sympatiens glans, og dog taler han fremskridtets sag. Hvorfor, sporger Brandes. »St°ir hr. Recke pa springet til at forlade sin egen lejr, eller hvad skal man tro? Hvis Knud Hertug levede nu til dags, matte han absolut slutte sig til det parti, der ikke frygter for at lede frugtbargorende hovedstromninger ind over vort land.« 137 Forinden de politiske bemaerkninger falder, har Brandes dog ud fra rent aestetiske kriterier afvist dramaet. Var Brandes end sine fjenders fjende, kom han dog i sine vurderinger i almindelighed ikke i modstrid med, hvad en rent asstetisk malestok tilsagde ham.

Hvad Edv. Brandes' holdning til vennerne angik, er det ret tydeligt, at han skrev med sordin. Hvis han fik til opgave at anmelde et vscrk, som han egentlig ikke brod sig noget videre om, foretrak han at ga let hen over de svage steder for til gengaeld at kunne koncentrere sig sa meget mere om, hvad han fandt kunstnerisk vellykket. Han holdt sig nemlig hele tiden for oje, at gode anmeldelser styrkede den litterasre og politiske opposition, medens darlige ville vaere at give fjenderne vaben i hasnde mod hans eget parti¹³⁸.

Som eksempel pa denne holdning til venstre-litteraturen skal jeg naevne Brandes' recension af Thomas Fris' Historie, en roman, der var forfattet af hans gode ven Sophus Schandorph, som var en stor beundrer af den franske naturalisme, og som uden storre held forsogte sig som et dansk sidestykke til Zola. Edv. Brandes fremhaever, at romanen har mange gode passager, men lsagger trods alt ikke skjul pa, at Schandorph horer til de meniges skare (blandt Det litterasre Venstres maend). Bogens fremkomst (1882) giver Brandes lejlighed til at sla. fast, at Hojre uhjaslpelig har tabt udi digtningen. Hvert ar, nar bogssesonen begynder, er det en fornojelse

---

136. Anmeldelsen af Erik Boghs viser Mgbl. 13. marts 1881

137. Mgbl. 17. dec. 1881.

138. 888, bd. 2, br. 93 til Jacobsen.

at se, hvilket parti bogerne tilhorer, »For den, der star uden for striden, bliver morskaben herved rent asstetisk, men for den, som har sit blod i kampen - og det har vi jo snart alle - er det en tilskyndelse og en magtfolelse, nar det nye ar efter ar star sejrrig overfor en ringe efterslast af det gode gamle . . . Bade venner og fjender ved forud, at det litteraere parti, iblandt hvilket Morgenbladet taeller meningsfaeller, sidder inde med sejren.« 13!) Denne anmeldelse understreger kraftigt, at Edv. Brandes, der ikke havde meget til overs for Thomas Fris' Historie som digter- Vcerk 14°, gik let henover, hvad der syntes ham svagt, og sa meget kraftigerefremhaevede digtningen som et led i kampen mod Hojre.

Det mest markante vidnesbyrd om, at Edv. Brandes skrev med sordin, er hans recension af digtsamlingen Rodtjorn skrevet af Karl Gjellerup, der var blevet opdaget af brodrene Brandes og i begyndelsen gjorde sig megen umage for at skrive i overensstemmelse med deres anvisninger. En del af disse digte er ufaerd'ge, det indrommer Brandes blankt. »Disse digte minder om marmorblokke, som ikke helt er tilhuggede, men hvorfra den guddom, billedhuggeren vil danne, snart lofter nsesten hele legemet og hasnger med en fod eller en arm, snart kun har faet hoved og bryst frem over blokken.« 141 Mere nasnsomt og nassten poetisk kan det, der dog trods alt ogsa rummer en kritik, nasppe formuleres. Ogsa i denne anmeldelse er Edv. Brandes ude efter Hojre. Hvorfor har hojrepressen pludselig antaget en sa from mine, sporger han. Og svarer selv. Deter ikke, fordi den egentlig er sasrlig from, grunden er den, at deter en grimasse, der passer over for fritsenkere. En from mine kan vel altid tage et par stik hjem. I parentes bemasrket er det vel sadanne bemaerkninger, der har opirret Berg, for selv om Edv. Brandes sigtede til fromme hojrefolk, har de »fromme« inden for alle lejre vel folt sig stodt.

Der kunne nsevnes mange flere vennerecensioner, men lad det Vcere nok med det naevnte. Det samlede indtryk er, at Edv. Brandes bruger digtningensom et vaben imod Hojre og derfor har en helt anden tone pa over for partifsellerne end over for modstanderne. Derimod finder man ikke noget eksempel pa, at Edv. Brandes direkte roste, hvad han fandt

---

139. Mgbl. 2. oktbr. 1881.

140. 888, bd. 2, br. 60 8. septbr. 1881 til GB: »Jeg giver ikke ti sider af Niels Lyhne bort for hele Schandorphs bog. Bedre en dod love end en levende hund . . .« skriver Brandes med et bibelcitat. Af et brev fra EB til Schandorph 31. oktober 1882, NKS 4640 V KB, fremgar det, at EB i en tredjes nservaerelse har kritiseret Schandorph for et eller andet. I brevet forsikrer han, at al hans kritik var »hitter gode onsker for fremtiden. Enten det var gait eller rigtigt, var det godt ment af et serligt hjerte.« Formentlig har denne kritik vseret rettet mod nogle af Schandorphs kunstneriske mangier.

141. Mgbl. 7. januar 1882.

darligt. Dertil var han en for fin aestetiker. Sasrlig havde han et meget abent blik for nye talenter. Han var den, der opdagede J. P. Jacobsen U2₅ og den forste, der sa, at Gjellerup bag alt det tomme bulder rummede en kerne af talent143.

Tilbage star at undersoge, om Edv. Brandes ligefrem gik sa vidt i sine bestraebelser for at skabe et nyt andeligt og litteraert klima, at han forlangte, at digterne skulle holde ideens fane hojt, dvs. skrive det, Hakon Stangerup kalder indignationslitteratur 144. Den skelnen, som Stangerup pa denne made foretager mellem form og indhold, er vistnok ved siden af. Edv. Brandes' synspunkt er det, at den moderne digtning skal beskaeftige sig med sin samtids virkelighed og problemer. Men i det ojeblik digteren vaelger realismen som sin kunstneriske udtryksform, er det eo ipso ensbetydende med, at han stiller sig pa fremskridtets side. Dette behover altsa. ikke at give sig udtryk ved, at han bringer et budskab af den ene eller anden art, tvcertimod vender Brandes sig imod, at der agiteres alt for meget. Deter nemlig odelaeggende for et kunstvasrk. Dette synspunkt, at digteren i og med at han skriver realistisk tager parti for fremskridtet, kan forekomme ejendommeligt, men det svarer jo ganske til Edv. Brandes' syn pa den romantiske epigonlitteratur, at den ved at holde sig til fantasiens rige korresponderede til og understottede tidens reaktionaere styre. Da digtningen forlod fantasiens rige, tradte den i fremskridtets tjeneste 145.

En ting er, at man med kendskab til Edv. Brandes' teoretiske syn pa realisme kan forvente, at han har det omtalte syn pa sammenhseng mellem realisme og fremskridt. Noget andet er, om Edv. Brandes ogsa i praksis retter sig efter sin teori. Nogle konkrete eksempler kan vise vej. D. 9. marts 1882 anmeldte Brandes en novelle af Bjornstjerne Bjornson. Efter hans smag var forfatterens tendens lovlig tydelig, der var noget moraliserende over historien¹⁴⁽ⁱ. Med andre ord: forfatteren ma ikke ofre det aestetisk vellykkede af hensyn til sit budskab.

Af sasrlig interesse er det at se, hvad der la bag bruddet med digterne Gjellerup og Drachmann, for holdt Stangerups teori stik, skulle man tro, at det var Edv. Brandes' kolige holdning til en litteratur, der ikke var tilstraekkelig ideologisk opladet, der var arsagen. I tilfaeldet Drachmann fremgar det med al onskelig tydelighed af Rubows Drachmann-biografi, at det var personlige uoverensstemmelser, der la bag bruddet mellem

---

142. Dansk Litteraturhistorie, bd. 3, 67.

143. Brev til forfatteren Erik Skram 14. dec. 1879, NKS 4500V KB.

144. Kulturkampen, bd. 2, 166-70. Dansk litteraturhistorie, bd. 3, 184.

145. Jfr. note 11 og Amp 128-31.

146. Mgbl. 9. marts 1882.

Edv. Brandes og Drachmann 147. Da dette var ved at vasre en kendsgerning,skrev Brandes i tidsskriftet Ude og Hjemme en anmeldelse af Drachmannsskuespil »Puppe og Sommerfugl«, som ikke rigtig faldt i hans smag. Men det var nu ikke, fordi Drachmann ikke skrev indignationslitteratur - de ideer, der eventuelt matte have vaeret i stykket, diskuteredesnemlig overhovedet ikke - men det var fordi skuespillet efter Brandes'mening var uden psykologisk sandsynlighedl4B. I 1884 leverede Edv. Brandes i Politiken en kritik af Drachmanns nyeste drama »Lykken i Arenzano«. Edv. Brandes afholdt sig fra enhver politisk betragtning, men fandt, at stykket malt efter dramaturgiens regler var svagt^U9. 1 dag er der ingen, der vil saette sporgsmaltegn ved den vurdering, men dengang tog man den som udtryk for det fjendskab, der var mellem anmelderog forfatter. Folgen var, at Brandes afstod fra at anmelde folk, han var blevet uvenner med, fordi sadanne anmeldelser, ligegyldigt hvad han skrev, kunne misforstas. Kritiserede han, var det pa grund af fjendskab.Roste han, var det, fordi han var fej 150.

I tilfaeldet Gjellerup havde Edv. Brandes ikke vaeret glad for et af de synspunkter, der gik igennem Germanernes Laerling fra 1882. I sin kritik havde han klart tilkendegivet, at han ikke delte Gjellerups syn pa den saedelige renheds va;rdi og havde i ovrigt rost Gjellerups roman 151. Sadan optraeder Brandes flere gange. Han siger det, hvis han ikke er enig med digteren i et eller andet synspunkt, men det betyder ikke, at digteren far pa hattepulden.

I 1884 kom Gjellerups hovedvcerk tragedien Brynhild. Skont det la Oehlenschlagers »Helge« naermere end den realistiske roman, var Edv. Brandes overordentlig positiv. »Formen er stilfuld og yppig, en pragtfuld hermelinskabe kastet over en klagende amorin, der skrider pigeagtig frem under den tunge skuldervaegt og viser sit forgraemmede ansigt over purpuret.« Enkelte steder tillader han sig dog at sporge, om Gjellerup ikke ville have opnaet endnu storre resultater, hvis han havde valgt en mere nutidig form¹⁵². Gjellerup svarede benaegtende. Ikke alene ville den realistiske form ikke passe Brynhild, men realismen var i det hele taget udlevet. Hvad Brandes angik, var han et rodlost menneske 153. Et spagfaerdigt sporgsmal fik et kraftigt og na;sten personligt fornaermende svar.

---

147. Rubow, 106-109.

148. Ude og Hjemme 1. oktober 1882.

149. Pol. 9. oktober 1884.

150. Jfr. EBs svar til Vilhelm Andersen Pol. 25. marts 1900, at deter hans princij ikke at anmelde dem, han er roget uklar med.

151. Mgbl. 10. dec. 1882.

152. Pol. 28. novbr. 1884.

153. Mgbl. 10. dec. 1884.

Det kunne derfor heller ikke komme som nogen overraskelse, at Gjellerup det folgende armed sin rejseskildring Vandrearet opsagde brodrene Brandes huldskab og troskab 154. Men det skyldtes ikke pa nogen made, at han havde faet pa hattepulden, fordi han ikke holdt ideernes fane hojt. Nej, grunden var, at han var blevet traet af en rolle, han selv havde valgt, men som passede darligt til ham pa grund af hans dragning mod det spirituelle. Han var blevet tract af at vaere Set. Georgs besynger, hvad Georg Brandes aldrig havde bedt ham om, men naermest havde folt sig lidt generet af 155.

Pa grundlag af det foregaende ma man konkludere, at Edv. Brandes faktisk under sit arbejde som litteraer redaktor ved Morgenbladet anvendte digtningen som et politisk instrument. Den moderne litteraturs sejre gjordes til Venstres, konservative skribenters kunstneriske fallit gjordes til Hojres. Imidlertid var Brandes en for fin aestetiker til at udtale vurderinger, som han i virkeligheden ikke mente, og til at forlange af digterne, at de skulle vaere propagandister. Det var heller ikke nodvendigt, at de var propagandister. For var man realistisk forfatter, var man i folge den brandeske definition af realisme ogsa. venstreorienteret. Edv. Brandes' synspunkt kan minde lidt om et synspunkt, man undertiden moder i dagens debat, nar journalister, der er blevet angrebet for at have lavet venstreorienterede og ensidige udsendelser i radio eller tv, svarer med, at de kun har fremlagt sandheden om et eller andet emne. At den sa virker som propaganda for venstreorienterede synspunkter, kan ikke vaere deres fejl. Sandheden er venstreorienteret.

En ting var imidlertid, at Edv. Brandes kaempede for at bibringe publikumden overbevisning, at digtningen var Venstre, kaempede for et nyt politisk og kulturelt klima, en anden ting var, om det lykkedes. En besvarelse af dette sporgsmal kraever for det forste, at man undersoger, hvordan publikum reagerede. Var det ved at blive offentlig mening, at hvad der produceredes af god litteratur i Danmark, var venstreorienteret?Pa grundlag af Edv. Brandes' og Horups indsats i 1880-84 kan sporgsmalet ikke besvares. Men ser man pa de to maends indsats fra 1884 og frem til arhundredeskiftet, ma man konstatere, at selv om det vel ikke lykkedes at beherske opinionen, havde man dog held til at ove en

---

154. Dansk litteraturhistorie, bd. 3, 216-18.

155. Digtet til Set. Georg i Rodtjorn havde givet brandesianernes modstandere skyts i ruende . . . For var det ikke et bevis for, at troen ikke kunne undvaeres. »Forst satte Gjellerup fantasiens og troens hinsides til auktion og kobte som aegte materialist en rsekke sanselighedens varer i stedet. Dog mennesket kunne ikke leve uden tro, sa da Gjellerup havde afsvoret alle guder, sa han sig om efter en at tilbede og kanoniserede sa Georg Brandes.« Dgbl. 17. januar 1882.

vaesentlig indflydelse pa den, hvad der blandt andet manifesterede sig i, at Edv. Brandes' ord om de forskellige digtervaerker fik meget stor betydningfor deres storre eller mindre succes 15e. Uden det arbejde, der var praesteret ved Morgenbladet, ville det sikkert have vasret vanskeligt at nasa forholdsvis gode resultater i Politiken-perioden. I Morgenbladsperiodengik det dog trasgt med opinionsformningen - vel blandt andet fordi Berg forlangte, at der skulle tages sa meget hensyn til landbefolkningen. Ved udgangen af 1883 var tallet pa Morgenbladsabonnenter 2500 157. Der havde med andre ord vseret en fremgang pa ca. 1000, siden de tre udgivere overtog Morgenbladet i 1880.

At den kreds, Morgenblandet henvendte sig til, blev sterkere, er dannelsen af Studentersamfundet og den liberale vaelgerforening vidnesbyrd om. De radikale sorgede for at gore foreningerne til stotteorganisationer. Om den nye studenterforening, som Edv. Brandes benasvner studentersamfundet, skriver han f. eks. til den geldre broder: »Nu har vi ganske faet hand i hanke med den. Levison bliver i morgen indsat i bestyrelsen.« 158 (Levinson tilhorte den jodiske kreds af radikale). Nasvnes ma det ogsa, at studentersamfundets forste formand blev Victor Pingel, en god bekendt af brodrene Brandes, lzerer pa Metropolitanskolen, ivrig geolog og naesten fanatisk tilhaenger af Det litteraere Venstre 159. Endelig blev Georg Brandes kaldt hjem fra Berlin i 1883. Hjemkaldelsen blev muliggjort, fordi en kreds af msend og kvinder, der onskede at forblive ukendte for Georg Brandes, stillede en arlig sum til radighed for ham, der svarede til en professorlon, dvs. 4.000 kr., for en periode af 10 ar 160. Edv. Brandes havde, hvis hans ord ellers star til troende, ikke taget nogen del i dette initiativ, men nojedes med at overbringe tilbudet til Georg Brandes 161. Men hvor ukendte disse masnd og kvinder end var, er deres tilbud udtryk for en vis tilslutning til andsradikalismen.

Skulle Edv. Brandes' strasben lykkes, matte det parti, han ka^mpede for, Det littersere Venstre, bevare sin indre soliditet. Siden slutningen af halvfjerdserne var Det littersere Venstre ikke udelukkende et dansk foretagende.I 1879 og 1880 var Edv. Brandes begyndt at brevveksle med Alexander Kielland og August Strindberg, denned et slag i kraft af deres

---

156. Jfr. den iver Jonas Lie lagde for dagen for at sikre sig gode anmeldelser fra bredrene Brandes. Brevvekslingen meliem EB og Lie i 888, bd. 5, f. eks. br. 40 meliem de to.

157. Pol. 1. oktober 1934.

158. 888, bd. 2, br. 74 til GB (maj 1882).

159. Jfr. Henrichsens biografi i Forfatningskampens Maend.

160. Levned, bd. 3, 28 f.

161. 888, bd. 2, br. 76 juni 1882 til GB.

debutarbejder havde skaffet sig en fremskudt position blandt de rcalistiskeforfattere 162. Hensigten var tydeligt nok at gore det litteraere fremskridtspartitil et nordisk foretagende. I sit forste brev til Strindberg skrev Brandes: »Jeg tror, at De muligvis ville slutte Dem til vort program, og jeg ved, at vi ville meget onske Dem som forbundsfaelle.« 163 I et senere brev hed det: »De sr den mand, der skal vaekke Sveriges litteratur, som skal vaere forerforer for cien nye tid.« 164

Forbindelserne med Strindberg og Kielland blev dog ikke helt det, som Edv. Brandes havde habet. Med Strindberg ophorte forbindelsen i 1882 (den blev dog genoptaget 1885) 165, og hvad Kielland angik satte Brandes ganske vist megen pris pa hans boger^16G, og der udviklede sig et varmt venskab mellem de to, men pa den anden side var Brandes lidt skuffet over, at Kielland holdt sig sa fornemt tilbage fra den daglige strid 107.

Kunne det end forlene det moderne gennembrud med en vis autoritet, at talentfulde digtere i de nordiske broderlande bekendte sig til den realistiske skrivemade - det gjaldt ikke alene de nye digtere Kielland og Strindberg, men ogsa gamle som Bjornson og Ibsen - betod det dog ikke sa meget i den daglige kamp. Her kunne Edv. Brandes stadig kun regne med dem, der horte til Det litteraere Venstre i Danmark. Men i 1883-84 begyndte partiet at sla revner: forst forlod Drachmann det og derefter Gjellerup. Det kunne scud til, at grunden slog revner under Edv. Brandes. Det har Berg ganske givet regnet med, idet han tog Drachmanns parti, da denne gjorde opror 168.

Situationen var uhyre farlig for Edv. Brandes. I det ojeblik Berg ojnedeen mulighed for at bryde med Brandes uden at lsegge sig ud med hele den litleraere bevasgelse, var muligheden for, at han haevede samarbejdetmed Brandes, meget stor, fordi risikoen derved ville blive mindre. Det vil med andre ord sige, at savel Edv. Brandes' politiske som litteraerestilling kunne fa et grundskud, den litteraere, fordi de oplosningstendenser,der var inden for Det littersere Venstre, yderligere ville kunne

---

162. Det forste brev mellem EB og Kielland i 888, bd. 5, br. 1 17. januar 1879.

163. Brevvekslingen mcd Strindberg blev indledt i 1880, 888, bd. 6, br. 1 juli 1880 til Strindberg.

164. 888, bd. 6, br. 3 14. august 1880 til Strindberg.

165. 888, bd. 6, br. 24 og 25 fra brevvekslingen med Strindberg er dateret henholdsvis 13. September 82 og 9. juni 1885.

166. EBs anmeldelse af Arbejdsfolk i Mgbl. 5. juni 1881 og 888, bd. 5, br. 35 25. februar 1880 til Kielland, hvor det hedder om den netop afsluttede »Garman og Worse«: »De har skrevet en god bog, alvorlig, fin og folt. De er en sand gentleman i Deres produktion.«

167. 888, bd. 5, br. 58 1. septbr. 1880 til Kielland.

168. Rubow, 131.

fa naering, hvis Berg slog handen af Brandes, den politiske, fordi en sadanhandlemade
fra Bergs side ville kunne influere uheldigt pa Brandes'
stilling pa rigsdagen.

Udgjorde uroen inden for Det litteraere Venstre end en reel fare for de mal, Edv. Brandes kaempede for at realisere, skulle det dog vise sig, at det ikke var muligt at opstille noget alternativ til Det litteraere Venstre. Drachmanns danske litteraturbevsegelse gik i sig selv^IC9. Ogsa politisk stod Edv. Brandes for staerkt til at kunne vippes af pinden. Derfor bevarede han, som vi vil se af det folgende, den litteraere savel som den politiske basis for det, der var hans mal. Kampen, der allerede havde givet nogle resultater, kunne fortsaettes. Det vil derfor ogsa vaere forkert, som Hakon Stangerup og Rubow har gjort det¹⁷⁰, at tale om noget moderne sammenbrud i forbindelse med bruddet mellem Edv. Brandes-Horup og Berg.

Dette kapitel ma slutte med en konstatering af, at alliancen mellem Berg og Edv. Brandes pa Morgenbladet affodte voldsomme brydninger de to imellem. Grundtvigianere og brandesianere kunne ikke samarbejde. Man ma afvise Hakon Stangerups forklaring, at dette skulle skyldes, at Edv. Brandes kun en tid lang formaede at skjule, at han var et intolerant menneske, der ikke ville tale andre ideer end sine egne.

Men hvad var da arsagen til, at samarbejdet ikke blev nogen succes? Arsagen er for det forste, at Edv. Brandes og Berg havde et meget forskelligt udgangspunkt, da de i fsellesskab overtog Morgenbladet. Edv. Brandes onskede at gore bladet til en fin avis, der forst og fremmest henvendte sig til bybefolkningen, og som forfaegtede brodrene Brandes' litteraere og sociale ideer. Berg var derimod bange for at skrcemme landbefolkningen vaek. Uvilkarligt trak Berg og Brandes i hver sin retning. For det andet forstod Berg og Brandes noget forskelligt ved ligeberettigelse mellem brandesianere og grundtvigianere: Berg betragtede grundtvigianernes positioner og rettigheder som naturlige, saledes at en indskrsenkning af dem for ham stod som et udtryk for brandesiansk intolerance, medens Brandes mente, at skulle ordet ligeberettigelse have noget reelt indhold, matte Det litteraere Venstre sta staerkere end for. Dette understregede han i sin tale pa. Langeland 9. September 1882. Edv. Brandes' Grundtvig-essay er et vidnesbyrd om hans traethed ved at tale med dsempet tonefald af hensyn til landbefolkningen.

Sin kultur- og litteraturpolitik lagde Edv. Brandes bevidst an pa at
traenge Hojre i baggrunden bade for at skabe et mere frisindet klima og

---

169. Dansk litteraturhistorie, bd. 3, 124.

170. Rubow, 142-43 og Kulturkampen, bd. 2, 268-274.

for at give Venstre sejren i den politiske kamp. I hvor hoj grad det lykkedesfor
ham at vinde publikum kan ikke nojagtig siges, men forskellige
forhold tyder dog pa, at han og Horup var naet et stykke hen ad vejen.

Imidlertid truede brydninger i Det litterasre Venstre tillige med uoverensstemmelser med Berg med at saette en stopper for Brandes. Muligheden bestod, at Berg ville hasve samarbejdet, i det ojeblik risikoen syntes mindst. Samarbejdet blev haevet, men virkningen heraf blev ikke, som vi skal se, helt, som Berg havde taenkt.

IV. Bruddet med Berg

I begyndelsen af december 1883 erfarede Brandes-kredsen, at det var Bergs hensigt at opsige kontrakten med bladets to andre udgivere. En kort tid gik Horup og Brandes rundt i uvished: den 8. dec. var Horup saledes overbevist om, at opsigelsen ville komme, et par dage senere troede han, at faren var drevet over. Men den 12. december tilkendegav Berg sa officielt, at kontrakten ville udlobe uden fornyelse, hvilket vil sige, at de jyske ejere skulle overtage bladet fra udgiverkonsortiet m.

Derefter forelagde Berg sagen for de to venstregrupper, de moderate og Folketingets Venstre, og pa et partimode, hvor hverken Brandes eller Horup var tilstede, traf man den beslutning, at Morgenbladets bestyrelse for fremtiden skulle besta af to repraesentanter for Folketingets Venstre og en for de moderate.

Det synes, som om Berg kun havde til hensigt at skille sig af med Brandes. For efter partibeslutningen fik Horup tilbud om at fortsaette som bestyrelsesmedlem og redaktor ved avisen. Imidlertid stillede Horup den betingelse, at hansom redaktor skulle have suveraen myndighed, hvad der ville betyde, at tingene ville fortsaette i den vante skure, fordi Horup ville beholde Edv. Brandes som redaktor af litteratur- og kulturstoffet. Naturligvis ville Berg ikke gamed til dette, men han tilbod i stedet Horup, at han skulle vaere uafssettelig. Men det var ikke tilstrtekkeligt for Horup. Brandes skulle med, ellers ville han ikke vsre redaktor 172. Udelukkende kserlighed til Brandes var det naeppe, der dikterede Horups handlinger. Han har sikkert vaeret bange for, at Berg og Bojsen skulle dominere ham, som Brandes og han for havde domineret Berg. Resultatet blev, at Horup og Brandes stod uden blad.

---

171. Levned, bd. 2, 268-74.

172. Bergs beretning jfr. note 117, Horups kommentar til beretningen i Pol. 12. februar 1885. Hoiup polemiserer voldsomt mod Berg, men kan ikke benaegte, at det faktiske begivenhedsforlob har vaeret som skildret af Berg. Deter fortolkningen af begivenhederne, de to er uenige om.

Den tilnaermelse til de moderate, der la i at gore Bojsen til medlem af Morgenbladets bestyrelse, forte Berg videre i 1884. I august forelagde han pa. et mode mellem Folketingets Venstre og de moderate forslag om at slutte de to grupper sammen i en. Forslaget faldt, men der opnaedes dog enighed om et naermere samarbejde de to grupper imellem 173. Ihaerdig som han var, gjorde Berg dette samarbejde tsettere, end Horup og Brandes brod sig om, idet han forsogte at gore faellesmodet til gruppernes kompetente organ m. Da Horup, Jens Busk og Brandes satte en stopper for dette, stillede Berg pany forslag om en sammenslutning af de to grupper. Det var i begyndelsen af november 1884. Syv stemte imod, blandt dem Edv. Brandes og Victor Pingel, tolv afholdt sig fra at stemme, bl. a. Jens Busk og Horup, og endelig var syv fravaerende 175. Af de moderate og dem, der stemte for, opstod gruppen Danmarks Venstre, af de andre Folketingets Venstre, der meget hurtigt i almindelig tale fik betegnelsen Det europaeiske eller Det radikale Venstre.

Edv. Brandes har oplyst, at Berg, inden han spraengte Folketingets Venstre, spurgte ham, om han ville folge ham 176. Men denne henvendelse har naturligvis kun vaeret formel, da Edv. Brandes, som ogsa hans stemmeafgivning viser, vel omtrent var Bergs skarpeste modstander. De to begivenheder: Brandes' og Horups afskedigelse fra Morgenbladet og Bergs spraengning af Folketingets Venstre horer sammen, fordi Bergs optraeden i slutningen af 1883 satte en kaede af begivenheder i gang, hvis slutning ikke naedes, for Berg ogsa politisk brod med Brandes og Horup 177.

Viggo Horup har i 1901 omtalt bruddet pa denne made: »Da skete det utrolige, det uventede, den morkeste gade i hele arhundredets politik.I slutningen af 1883 forlod Berg de radikale og gik over til de moderate.*178 Edv. Brandes finder det imidlertid knapt sa gadefuldt. I begyndelsen af 1884 gav han denne bedommelse af begivenheden: »Han er en stor slubbert, vor fede ven, som nu er i fa?rd med at tilkobe sig en ministertaburet . ..« 179 len kronik fra 1922 skriver Edv. Brandes, at arsagen til bruddet var den, at situationen i 1880-83 havde vasret den, at Horup stobte kuglerne, og Berg fyrede dem af. Horup drev Berg sadanfrem,

---

173. Pol. 6. oktober 1884.

174. Mgbl. 9. novbr. 1884.

175. Mgbl. 12. novembr. 1884.

176. Pol. 9. febr. 1885.

177. En af Bergs levnedsskildrere skriver ganske vist, at der ikke er nogen sammenhaeng, Norgaard 72.

178. Skrift og Tale, bd. 3, 364.

179. 888, bd. 5, br. 83 6. januar 1884 til Kielland.

danfrem,at denne til sidst folte sig skraemt af udfaldets voldsomhed og forlod Horup 180. Med andre ord var Berg kommet til venstre for sig selv, og det sogte han at rade bod pa ved en tilnaermelse til de moderate. Dertil kom, skriver Brandes, at Berg folte Morgenbladets kurs som et ag, sa meget mere som han var udsat for utallige stiklerier og forestillingerom, at det kunne en mand som han dog ikke gamed til. Dog, havde det ikke vaeret for udsigten til at blive minister, er det ikke sikkert, at bruddet var kommet, tilfojer Brandes. Denne komplekse arsagsforklaringser naermest begivenhederne saledes: Berg nsermede sig de moderate bl. a. for at sta sterkere i forhold til Horup, han var utilfreds med Morgenbladets kurs, og denne utilfredshed blev foroget ved de moderates beklagelser over Morgenbladet. Dette var baggrunden. Den udlosende arsagvar hans onske om at blive minister.

Efter min mening er dette den rigtige forklaring pa arsagen til bruddet. For det forste var Berg, som tidligere omtalt, utilfreds med Morgenbladets kulturelle linje, for det andet havde han grund til at formode, at et brud med Brandes ikke ville vsere ensbetydende med et brud med litteraturens maend, fordi Drachmann havde sat sig i spidsen for en dansk digterbevsegelse. Samtidig var Berg udsat for et kraftigt pres bade fra moderate og grundtvigianere, der var utilfredse med Morgenbladets linje 181.

Dertil kom, at den politiske situation var blevet en helt anden 1883 og 84 end 1880, da forbundet mellem Berg og Brandes blev etableret. Dengang forte Berg en veritabel udryddelseskrig mod de moderate, nu var disse derimod blevet stadig naermere forbundsfgeller. Havde det vaeret onskvaerdigt i 1880, at Brandes forulempede de moderate, var situationen den stik modsatte nu. Nu var det tvcertimod en belastning for det onskede samarbejde med den anden venstregruppe. Altsa: hvor den politiske taktik tidligere havde tilsagt Berg at baere over med de andelige forskelle mellem ham selv og Brandes, tilsagde den ham nu det modsatte, samtidig med at de andelige brydninger var blevet storre og risikoen ved at tage konsekvensen af dem mindre (p. gr. af Drachmann). Endelig sa Berg formentlig samarbejdet med de moderate som en chance for at staekke Horup, men dette ville han have storre mulighed for at opna, dersom han berovede Horup den stotte, han havde i Brandes. Saledes er baggrunden. Den udlosende arsag skulle imidlertid vaere Bergs ministeraspirationer.

---

180. Pol. 15. dec. 1922.

181. Jfr. de moderate og grundtvigianernes reaktion pa Grundtvig-artiklen fra 9. September 1883. Maske kan man se Dk. F. (16. septbr. 1883)'s bemaerkning om, at Morgenbladet var Det litteraere Venstres organ som et hib til Berg, der jo haevdede, at bladet skulle vaere organ bade for kobenhavnske radikale og grundtvigianske lender.

Er der daekning i kildematerialet for at antage, at Berg i slutningen af 1883 pludselig fattede hab om at blive minister? Man kan i alle tilfaelde sla. fast, at det har vaeret en uhyre almindelig opfattelse i samtiden. Hele kredsen omkring Brandes havde den anskuelse; foruden Edv. Brandes kunne man naevne Horup, Georg Brandes og Victor Pingel¹⁸². Det, at der er sa mange, beviser naturligvis ikke noget, eftersom den viden, kredsen har haft, vel har stammet samme steds fra. Imidlertid ma man sla fast, at det kendskab, som Georg Brandes havde til ministersporgsmalet, er meget detaljeret: Klein havde faet Berg til at tro, at nan ville blive minister til foraret (84), og hoffet havde betonet over for Berg, at en betingelse for hans udnaevnelse var, at han frigjorde sig fra forsvarsfjender og ateister 183. Der kan vel ikke vsere tvivl om, at Georg Brandes korrekt gengiver broderens og Horups viden om Bergs motiv, for det ma vaere fra disse to, hans materiale kommer, eftersom bade Edv. Brandes og Horup umiddelbart efter bruddet folte sig sikre pa, at det var ministeraspirationer, der havde faet Berg til at handle, som han gjorde. Deter sandsynligt, at de to direkte eller indirekte har deres oplysninger fra Klein, der ma vasre en fortrasffelig kilde til oplysning om, hvad han selv har foretaget sig.

En leder i Dagbladet fra September 1883 synes at bekrsefte, at man i hojrekredse var begyndt at afvise Venstres krav om regeringsmagten med den begrundelse, at partiet var blevet for ekstremt. I lederen »Venstresberettigelse fra et parlamentarisk synspunkt« stod der, at Venstre

---

182. Det hedder i Horups svar pa Bergs beretning om Morgenbladsforholdene, »Opsigelsen faldt sammen med hardnakkede rygter om en ministerkrise; hr. Berg onskede for intet tilfaelde at have et blad i ryggen, som han ikke var fuldt herre over.« (Pol. 12. februar 1885). For GB jfr. folgende note. Pingel giver udtryk for samme opfattelse i Politisk tilbageblik, 6. Foruden de i teksten naevnte ma N. J. Larsen anfores. Ogsa han mener i sine erindringer, at det var udsigten til at blive minister, der fik Berg til i efteraret 83 at skille sig af med Horup. Larsen, 28. Da han ikke tilhorte Horup-Brandes-kredsen, men derimod den skare af medlemmer af Folketingets Venstre, der fulgte med Berg, da han og de moderate sluttede sig sammen i Danmarks Venstre, har hans udsagn maske sa meget storre vaegt. Endelig ma Morgenbladet naevnes, idet det 5. februar 1885 skrev, at grunden til, at Berg ikke blev minister, var spaltningen i Venstre i 84. Da Morgenbladet som Bergs taleror ma have en vis chance for at vide noget om Berg, kan Morgenbladets oplysninger vel tolkes pa den made, at Berg har habet pa i 1884 at blive minister. Man kunne indvende mod teorien; at Berg habede pa at blive minister ved at kappe den radikale hale, at Morgenbladet dog siger, at det netop var, fordi partiet spaltedes i en moderat og radikal floj, at Berg ikke blev minister. Denne indvending gselder imidlertid ikke, dersom man tilslutter sig fremstillingens opfattelse, at det oprindelig ikke var Bergs hensigt at bryde med Horup. Spaltningen i slutningen af 84 var et resultat af Bergs fejlbedommelse af situationen.

183. Levned, bd. 3, 70-72.

efter at have sluttet forbund med Det littersere Venstre havde Met en helt anden karakter, fordi sidstnasvnte parti havde brudt staven over religionen,var radikalt i sociale sporgsmal osv. Derfor ville regeringsrnagtens overgang til Venstre betyde en langt storre forandring end for. »Modstandenmod dette spring over til noget nyt, til et ministerium, der ville reprsesentereet vaesensforskelligt grundsyn pa samfundsforholdene, kosmopolitiski vort forhold til udlandet, radikalt i de sociale forhold og i bedste fald ligegyldigt i de religiose, er derfor ganske naturligt blevet bade sejere og mere energisk.« m Hvadenten Chresten Berg har faet kendskab til disse synspunkter ved at kese Dagbladet eller ved at fa dets leder refereret - eventuelt af hoffet - har de meget vel kunnet give ham den forestilling,at gik det ekstreme anstrog af partiet, skulle vejen vsere banet for at komme til magten.

Konklusionen ma blive, at det virkeligt er muligt, at Erik Arup har gaettet rigtigt i sin Horup-biografi, da han gjorde sig til talsrnand for, at det var udsigten til at blive minister, der fik Berg til at kappe den radikale hale af¹⁸⁵. Men selv om dette virkelig synes at have spillet ind i Bergs overvejelser, er det ganske forkert, som Arup gor, at tillaegge det den altovervejende betydning og bagatellisere de andelige brydninger.

Hvordan var Edv. Brandes' rolle i disse begivenheder? Efter min opfattelse var det oprindelig slet ikke Bergs mening at bryde med Horup. Det var kun Edv. Brandes, han var ude pa at skille sig af med. Hvis man prover at genskabe den situation, Berg befandt sig i i slutningen af 1883, vil dette vaere meget klart. De sporgsmal, man ma stille for at kunne gore dette, er: Hvordan opfattede beslutningstageren den situation, han befandt sig i? Hvilke alternativer mente han, der stod abne for ham? Og hvilke forventninger knyttede han til sit valg? Det forste sporgsmal er der allerede svaret pa med beskrivelsen af de dybereliggende arsager til bruddet. Dog ma det tilfojes, at Berg ojensynligt ikke har ment, at samarbejdet mellem Horup og Brandes var sa taet, at de ikke kunne skilles ad. Havde han ment det, forekommer hans gentagne forsog pa at holde fast pa Horup nemlig besynderlige. Berg har ment, at han i 83 havde en gunstig lejlighed til at skaffe sig af med Brandes.

Flere alternativer stod abne for Berg: han kunne nojes med at afskedigeBrandes, han kunne sige farvel til bade Horup og Brandes, og han kunne endelig lade situationen vaere uforandret. Berg habede med sin handling pa at komme til at sta staerkere i forhold til Horup, han sigtede

---

184. Dagbl., 24. septbr. 1883.

185. Arup, 149-52.

mod at fjerne et irritationsmoment for hans bedre forstaelse med de moderate,og han habede vistnok pa at kunne blive minister. Dette var Bergs billede af situationen. Fejlen ved det var, at det ikke stemte overensmed virkeligheden, hvad der resulterede i, at Berg for det forste ikke blev minister og for det andet kom sa langt ud, at han til sidst ogsa matte bryde med Brandes og Horup pa rigsdagen.

Nar Berg bedomte situationen forkert, var arsagen, at han tog forkert bestik af Edv. Brandes' position. Hverken kulturpolitisk eller rigsdagspolitisk betod afskedigelsen, at nu brod alt sammen for ham. Drachmanns danske littersere bevasgelse blev der ikke noget af, den af brodrene Brandes pavirkede forfatter Erik Skram og Sophus Schandorph, der i forste omgang sa ud til at ville blive ved Morgenbladet, forlod det, da det kom til stykket, alligevel¹⁸⁶. Edv. Brandes besvarede fra forste fserd afskedigelsen fra Morgenbladet med et Iofte om at ville begynde et blad pa egen hand 187, og forte pa mindre end et ar takket vasre sine forbindelser med jodisk finans sine planer ud i livet. Med andre ord var Edv. Brandes stadig en magtfaktor pa det kulturpolitiske omrade, som det kunne betale sig at vaere allieret med. Dertil kom, at han ogsa politisk stod staerkere, end Berg havde regnet med. Horup stillede sig loyalt pa Brandes' side ved at handle ud fra devisen: enten os begge to eller slet ingen af os. Konsekvensen af dette sammenstod mellem Bergs opfattelse af virkeligheden og virkeligheden i objektiv forstand blev, at forsoget pa at saette Brandes skakmat i sidste ende medforte et brud mellem Berg og Horup- Brandes pa rigsdagen: bade Horup og Brandes forstod, at holdt de ikke sammen, ville de blive trykket af Berg 188.

Derimod vil det sikkert veere forkert at tillaegge spaltningen af FolketingetsVenstre sa stor betydning, at resultatet blev, at Berg ikke blev minister. Ganske vist skrev Morgenbladet det i begyndelsen af 1885 189, men deter sikkert en anden af Bergs fejlbedommelser. Sagen er den, at Hojre ganske enkelt ikke har villet afgive magten. De forskellige grunde, som det angav for dette, har ikke vasret andet end imdskyldninger. Det er situationen i 83-84 netop et udmasrket eksempel pa, nar det forst hedder, at Venstre ikke vil kunne komme til magten, for forbindelsen

---

186. Levned, bd. 3, 73 fog Dansk litteraturhustorie, bd. 3, 318-19 og 93.

187. Arup, 152.

188. Edv. Brandes opfattede Berg som en tyran. I 888, bd. 2, br. 126 23. novbr. 1884 til Jacobsen hedder det: »Det ser gudskelov ud til, at den uhyre lump har gjort i naelderne. Han har ikke tsenkt sig en sadan modstandskraft hos bonderne over for hans pression og trusler. Men han havde tyranniseret dem sa brutalt, at de var aldeles urorlige . . . alt, hvad han har opnaet er at gore Horup til forer for et parti pa 25 . . .« Med den uhyre lump tsenkes der pa Berg.

189. Mgbl., 5. febr. 1885.

med Det litterasre Venstre er brudt og derefter, da dette virkelig er sket,
at Venstre er for spaltet til, at man kan overdrage det regeringsmagten.

Edv. Brandes' rolle under begivenhederne var da den, at han vanned til at ssette skel i Venstre. Fra nu af, dvs. efter at den mere konservative del af Folketingets Venstre var gaet op i de moderate, fandtes der en radikal gruppe i tinget. Inden for denne mindre gruppe, der i 1884 efter spaltningen var pa 25 mand 190, ville Edv. Brandes have storre mulighed for at gore sine synspunkter gseldende. Han havde nu hab om, at by og land ville blive lige stcerkt stillede - i alt fald i Det europaeiske Venstre. Danmarks Venstre markerede bevidst, at det forst og fremmest var bondernes parti. Det fremgik med al mulig tydelighed af den programerklsering, som Frede Bojsen offentliggjorde i Morgenbladet den 16. november 1884. Hvad der saerkender det, er, at deter bygget op af og bestar af landbefolkningen. Deter naturligvis glsedeligt, at venstresagen isaer i de sidste ar har fundet en vis tilslutning i Kobenhavn, men det ma, slog Frede Bojsen fast, ikke forandre Venstres karakter, hverken hvad mal eller midler angar 1!)1. I urbane vendinger var det en afvisning af den kobenhavnske

Mindre urban, men om muligt endnu tydeligere var afvisningen i den officiose leder »Politiske Alliancer«: »Den gamle nationalliberale klike i Kobenhavn, der i egne ojne repra?senterede al landets intelligens overfor »transtovler« og »torvemose«, var ikke vaesentlig forskellig fra den moderne klike, der under en demokratisk sminke protesterer mod »at ga under bondeaget« - ligesom i sin tid pariserkommunen.« 192 Saledes var ordene. Man ser, hvordan Det danske Venstres angreb koncentreredes omkring Edv. Brandes og den kobenhavnske radikalisme. Selve det ogenavn, som de moderate hasftede pa. Folketingets Venstre: »Det europasiske Venstre«, peger i samme retning, for det hentyder til Edv. Brandes' ord i hans valgoprab til vselgerne i 1880: »Jeg hylder pa de fleste omrader sadanne anskuelser, som overalt i Europa reprsesenteres af Venstre.« 19;J

Derved kommer Det danske Venstre vel nok til at tillasgge Edv. Brandes noget storre betydning, end han faktisk havde i Det radikale Venstre. I et svar pa et angreb i Morgenbladet sagde han selv, at modstanderne gjorde for meget ud af ham, da hans nasrvasrelse i et bestemt parti ikke kunne give det dets karakter. »Et medlem, der nodvendigvis spiller

---

190. De 25 er opregnet med navns naevnelse i Pol. 11. novbr. 1884.

191. Mgbl., 16. novbr. 1884.

192. Mgbl., 24. septbr. 1884.

193. Mgbl., 15. septbr. 1880.

en meget beskeden rolle i tinget under den nuvaerende storpolitiske
strid . .. kan dog ikke give partiet et program.« 194

De mange angreb, der fremkom pa ham og det, han stod for, i slutningen af 1884 og begyndelsen af 1885, foranledigede til sidst Edv. Brandes til at tage til genmajle med et stort foredrag om nationalfolelse 195. Han vender sig mod de moderates forsog pa at tage patent pa danskhed, for det indeholder i virkeligheden en anklage mod »europ£eerne« for at vaere unationale. Men derved gar de moderate blot Hojres aerinde, idet de bruger samme metode som Hojre: Vil modstanderen ikke ga ind pa ens synspunkter, sa. stempler man ham som unational. Men, siger Edv. Brandes: »Det burde vaere den politiske morals A. B. C, at ethvert parti betragter sine formal som gavnlige for det hele land - som nationale . . .« Derefter skitserer han et program for Det radikale Venstre, der var et positivt modstykke til Bojsens programerklaering den 16. november 1884. Radikale vil vi gerne hedde, siger han, »thi en radikal politiker . . . taenker de politiske tanker helt ud - uden autoritetshensyn, uden menneskefrygt .. .«. De radikale er overbeviste om, at stat og kirke ma adskilles, at Danmarks bevarelse ikke beror pa vabenmagt, at republikken er den bedste statsform, og at kvinden ma gores ligeberettiget i social og okonomisk henseende.

Disse krav minder om dem, Edv. Brandes gjorde sig til talsmand for i sin tale fra 1882, men deter vrerd at maerke sig, at Brandes nu erklarer, at de er hans partis mal. De tanker, han dengang slog til lyd for, er kommet til at sta staerkere. Hvor radikal Edv. Brandes end var, ville han dog ikke forlange alt eller intet. Man bor vaere opportunist og nojes med de fremskridt, forholdene tillader. I sidste ende skal Det radikale Venstre nok na det mal, det har stillet sig for oje, idet »man hver gang man kan flytte den offentlige mening en hanefjed, laegger alle krsefter i for at rydde vejen . . . Den radikale politik vil med et ord skabe en demokratisk offentlig mening, der kan beherske landet.« Atter en gang ser man, hvorledes Brandes ser det politiske arbejde som et samspil imellem vselgermasse og repraesentationsorgan, og hvilken vasgt han tillaegger det at have opinionen pa sin side.

Denne afhandling ma slutte med en konstatering af, at begivenhederne i slutningen af 1883 og 1884 trods pastande om det modsatte (Stangerup og Rubow) styrkede Edv. Brandes. Han stod nu i et ganske vist lidt mindre parti, men det var i langt bedre overensstemmelse med hans synspunkter, dvs. at det var et parti, hvor habet om at realisere en

---

194. Pol., 9. februar 1885.

195. Pol., 10. februar 1885.

ligeberettigelse mellem den kobenhavnske radikalisme og bondernes moderation
ville Vcere storre. Resultatet af alliancen med Det littersere Venstre
var blevet, at der var blevet sat skel i Venstre.

Forkortelsesliste

Litteratur

Frode Aagaard: C. Berg. En dansk politikers levnedslob. 1929. (Aagaard).

Erik Arup: Viggo Horup. 1941. (Amp).

Edv. Brandes: Gyngende grund. 1882. (Gyngende grund).

Edv. Brandes: Laegemidler. 1881. (Laegemidler).

Georg Brandes: Det moderne gennembruds maend. 1883. (Det moderne gennembrud)

Henning Fenger: Den unge Brandes. 1957. (Fenger).

Erik Henrichsen: Chresten Berg. 1911. (Berg).

Erik Henrichsen: Viggo Horup. 1910. (Horup).

Erik Henrichsen: Maendene fra forfatningskampen, bd. 1-2. 1913-14. (Forfatningskampen,
bd. 1-2).

Kristian Hvidt: Venstre og forsvarssagen, 1870-1901. 1960. (Hvidt).

J. P.Jensen: Valgene til rigsdagen 1848-1915. 1915. (Valgene til rigsdagen).

Sv. Moller Kristensen: Digteren og samfundet, bd. 2. 1945. (Sven Moller Kristensen)

Robert Neiiendam: Det kongelige Teaters historie 1974-1922, bd. 1-5, 1921-30
(Neiiendam).

Fred. Norgaard: C. Berg. 1915. (Norgard).

Johs. Garnaes Petersen: Jens Busk. Et levnedslob. 1943. (Garnaes Petersen).

Christian Rimestad: Digtere i forhor. 1906. (Rimestad).

P. W. Rubow: Holger Drachmann 1878-97. 1945. (Rubow).

Fred. Schyberg: Dansk teaterkritik. 1937. (Schyberg).

Hakon Stangerup: Det moderne gennembrud. I Dansk litteraturhistorie, bd. 3. 1966
S. 9-332. (Dansk litteraturhistorie, bd. 3).

Hakon Stangerup: Kulturkampen, bd. 1-2. 1946. (Kulturkampen, bd. 1-2).

H. Wulf: Den danske rigsdag. Politiske portraetter af samtlige rigsdagens medlemmei
1879-81. 1882. (Wulf).

Kilder:

Klaus Berntsen: Erindringer fra rigsdags- og ministerar. 1925. (Berntsen, bd. 2).

Georg og Edv. Brandes. Brevveksling med nordiske forfattere og videnskabsmaend

Dansk Folketidende (Dk. F.).

F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser. 1910. (Hendriksen).

V. Horup i skrift og tale, udvalgte artikler og taler, bd. 1-3, 1904. (Skrift og Tale)

N. J. Larsen: Erindringer fra kamppolitikkens dage, en raekke samtaler fra kamp
politikkens dage v. Sv. Martin. 1923. (Larsen).

Madsen-Mygdal: Politiske oplevelser. 1911. (Madsen-Mygdal).

V. Pingel: Et politisk tilbageblik. 1891. (Politisk tilbageblik).

Marcus Rubins brevveksling, bd. 1-4, udg. af Lorenz Rerup. 1963. (Rubin).

Rigsdagstidende. Forhandlingerne pa Folketinget 1880-84. (RFF)

Ude og Hjemme.

Utrykt materiale:

Breve fra Edv. Brandes til Sophus Schandorph. Nye Kongelige Samling s. 640. Del
kongelige bibliotek. (NKS 4640V KB).

Breve fra Edv. Brandes til Erik Skram. (NKS 4500V KB).

Navne:

Edv. Brandes (EB).