Vagn Skovgaard-Petersen, Palle Lau ring, Torben Gregersen, Per Krc rup: Skolebøger i 200 år. (Gylder, dal 1970)245 s.

Denne bog er udsendt af forlagets laerebogsafdeling, der ogsa skulle vaere med til at fejre 200 ars jubilaeet sidste ar. De fire forfattere har delt opgaverne mellem sig, saledes at Skovgaard-Petersen kort prassenterer skolebogen som kulturhistorisk kilde, Lauring skriver om de aeldste boger frem til 1900, Gregersen om folkeskolebogerfra 20. arhundrede og Krarup endelig om latinskoleboger. Deter blevet en virkelig fornojelig bog. Forfatterne er gaet til opgaverne i al uhojtidelighed, og kun i Gregersensafsnit er der momentvis lidt stilfaerdigsaglighed - hvilket kun skyldes,at han mere end de andre har behandlet reformideer, skoleplaner, love osv. Deter der kommet meget godt ud af; men det falder ligesom lidt ved siden af al den anden veloplagtemorskab. Nu er det naturligvis ikke morskab alt sammen, eller retteredet var det ikke i gamle dage eller i ens egen skoletid, som mange af de grelleste eksempler fint holdt stand i: »Faderen og Sonnen elskede den samme kvinde«, laertes hos Mikkelsen.Det var vel godt nok, isaer da »to kvinder er vaerre end en«. At samme Mikkelsen, efter hvis system generationer i snart 100 ar har laert latin, maske har haft paedagogiske vanskeligheder, derom vidner saetningen:»Slette drenge bor afskraekkes fra at skade« - og isaer den efterfolgende:»Gid drengene altid adlod l»rerne«. Bortset fra et sadant privat

hjertesuk er det nok mere skiftende tiders almene traek, der dukker frem i skolebogerne - vel at maerke, hvis man forstar at drage dem ud. Det krasver en hel del all-round viden, og mulighederne forer langt videre, end bade Lauring og Krarup har haft pi ads til det her i deres ellers sa afvekslendeafsnit. Hos Gregersen savnerman et forsog pa at aflaese politiskeeller maske rettere kulturpolitiskeaspekter i bogerne i hans periode.Maske er der ingen; men det havde i sa fald vaeret interessant at undersoge, hvorfor der ikke var det. Deter tidens opfattelse af sig selv, skolebogerne belyser - for i dage sommetider en noget lang tid, for der kom mange oplag af samme bog; men deter ogsa tidens omgivelser, dens normer og idealer. Herforuden viser de ogsa noget om undervisningsformer;men man skal vaere varsommed at bedomme deres succes efter bogerne. Bog og system behoverikke at vaere kongruente; begges fremgang er afhaengig af laererens talent,og deter ligesa vekslende som de andre ting, maske mere. Den udmasrkedebog er forsynet med kronologiskbogliste, register og ikke mindst mange velvalgte billeder og teksteksempler. Der er meget at rystepa hovedet af, men taget i tid og sammenhaeng og forstaet ud fra de givne forudsaetninger bliver der samasnd ikke meget tilbage, der var helt tabeligt.