Carl Heinrich Petersen: Danske revolutionære. Ideer, bevægelser og personligheder. (Borgen, 1970). 385 s.

Bogen er et underligt blandingsprodukt af sma, ofte ret ufuldstzendige, biografiske skitser og optryk af artikler og pjecer, der er forfattet af de biograferede. Disse »revolutiona?re« er fronderende socialdemokrater fra arhundredskiftet (Gerson Trier, Nicolaj L. Petersen), anarkisten Jean Jacques Ipsen, ung- eller venstresocialisterne fra 1. verdenskrig (Ernst Christiansen, Sigvald Hellberg og Johannes Erwig), dernaest syndikalisten Christian Christensen og kommunisterne Thoger Thogersen, Marie Nielsen og Andreas Fritzner. Til dette folger en udmaerket liste over blade med tilknytning til arbejderbevaegelsen, men ikke specielt blade udgaet fra de revolutionaere kredse.

I en indledning siges bl. a., at de revolutionaere »stort set er negligeret af den officielle historieskrivning«. Deter ganske overraskende her at fa at vide, at vi har en officiel historieskrivning, men mindre overraskende er det, at disse ukendte officielle historieskrivere har negligeret bogens revolutionaere, for som helhed har deres betydning i udviklingen og deres samtids debat vaeret yderst minimal.

Har de enkeltes indsats maske ikke vasret af storre raekkevidde, sa har imidlertid flere af dem i enkeltsituationer vaeret fremme pa arbejderbevaegelsens arena. Deter derfor fortjenstfuldt, at forfatteren har samlet og nu udgivet biografiske oplysninger om dem. I mange tilfaelde vil andre blive fritaget for et besvaerligt efterforskningsarbejde. Man skulle imidlertid tro, at forfatteren ved mere om flere af dem, og det ville have vaeret rart at have faet alt med. Der ville ogsa have vaeret grund til at biografere nogle flere »revolutionasre«. Til gengaeld kunne der uden skade have vaeret sparet pa genoptrykningen af det meget pjece- og artikelstof; her ville en kort behandling af ideerne - nar der var grund til det — have vaeret mere betydningsfuld.