Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister. Det politiske forhold mellem tyske myndigheder og nazistiske kredse i Danmark 1940-43. (Gyldendal, 1970). 499 s.

Henning Poulsens bog handler om den risiko, som de danske nazister udgjorde for det danske folkestyre og det danske samfund i arene 1940-43.Deter

43.Detervanskeligt at skrive noget sikkert om en risiko, for deter svaert at male den. Var den storre eller var den mindre, hvad var realiteter, hvad var propaganda? Men i den foreliggendeafhandling, som med aere har indbragt forfatteren doktorgraden, er der samlet et omfattende stof, der er grundigt behandlet, og fremstillingener faengslende. Henning Poulsener suveraen over for stoffet, og han skriver godt. Han har beriget den historiske litteratur med et grundlaeggendearbejde. Men det sidste ord er ikke dermed sagt, en del af hans synspunkter giver anledning til diskussion,og som et diskussionsbidrag er den foreliggende anmeldelse at betragte.

Henning Poulsen tillaegger ikke personen Fritz Clausen sasrlig stor betydning; »der er nseppe hold i at forklare det ringe udbytte i Danmark [for nazismen] ved partiforerens person* siger han s. 26. Til trods for denne pastand er Fritz Clausen bogens übetingede hovedperson; han folges igennem alle faser i perioden fra besaettelsen den 9. april 1940 til folketingsvalget den 23. marts 1943, ja, man kan ligefrem fa en fornemmelse af, at Henning Poulsen optraeder som en slags politisk borsmaegler, der hver morgen veloplagt gar pa den politiske bors for at finde ud af dagens kurs pa Fritz Clausen. Bod Renthe-Finks kontaktmand presseattacheen Gustav Meissner lidt mere, eller var SS-lederne inde i markedet, eller var det lederen af Abteilung Deutschland i det tyske udenrigsministerium Martin Luther, der mente, at aktierne matte bydes op? Sa vidt man af bogen kan se, var han den, der mest energisk stottede Fritz Clausen, men kursen kom aldrig op i pari.

Bogen er anlagt saledes, at det
danske naziparti bliver praesenteret

sesmagten«varingen entydig storrelseog dens opbygning under stadig forandring. Hitler fandt i SS det foretrukneeksekutive organ for sin forervilje,og i talrige kompetencestridighederfaldt hans afgorelse ud til fordel for SS. For denne organisation var de almindelige ansvarlighedsprincippersuspenderet; det passede ham godt, for forerprincippet kunne ikke indordnes i nogen form for statsbegreb;nazisterne mente med stolthed at have overvundet den »upersonlige« stat.

Men ogsa rivaliseringen mellem NSDAP's partiapparat i snaevrere forstand og SS er af betydning for at forsta den saerlige udvikling i Danmark. Den saettes yderligere i relief, nar man sammenligner med forholdene i Norge og i Holland. Forfatteren er pa s. 208 inde pa dette problem, idet han nasvner, at der i September 1940 fandt et kursskifte sted i Norge, da der udnasvntes kommissariske statsrader, og Quisling kom til at spille en storre rolle, og at noget lignende skete i Holland, hvor Fritz Clausens sidestykke Anton Mussert fik chancen for politisk at gore sig staerkere gaeldende. Dette mener forfatteren kunne motivere, at Fritz Clausen fik en lignende chance, hvad han ikke fik. I den forbindelse kunne det vaere naturligt at foretage en mere indgaende analyse af denne forskel i udviklingen. Man vil her kunne na et stykke laengere end blot at konstatere, at Danmark i modsastning til de to andre lande sorterede under AA. Det medforte nemlig ogsa en forskel i det interne forhold mellem SS og NSDAP. Bade i Norge og i Holland var det tyske partiapparat staerkt repraesenteret gennem de sakaldte NSDAP-stabe. Der var saledes afdelinger af den sakaldte Arbeitsfront, Hitlerungdommen, kvindeorganisationer nisationerosv. Disse stabe stottede henholdsvis Quisling og Musserts parti, mens de fra forste fasrd stod i modsaetningsforhold til SS. De kunne haevde sig over for SS, fordi de tyske rigskommissaerer, henholdsvis Terboven og Seiss-Inquart holdt handen over dem. Vi kan altsa slutte: om Tyskland havde haft en NSDAPmand som rigskommissar i Danmark og tilsvarende partirepraesentation som i Holland og Norge, havde Fritz Clausen haft en storre chance. Den eneste af denne kategori, der havde en smule indflydelse i Danmark, var Martin Luther, den tidligere speditor, der gennem Bureau Ribbentrop var kommet ind i AA som leder af Abteilung Deutschland. Han var Fritz Clausens mest trofaste stotte.

For SS var hvervningen af frivilligetil at begynde med hovedsagen. Det har dr. Henning Poulsen indgaendeog omfattende skildret for Danmarksvedkommende. I Norge og Holland kom det hurtigt til rivninger mellem hververne til Vaben-SS og de lokale nazipartier. I Danmark derimodkunne hvervningen gennemfores med Fritz Clausens stotte, og vel at maerke pa den made, at det stilledes ham i udsigt, at han skulle komme til magten i Danmark ved hjaelp fra SS, og SS drog omsorg for, at Fritz Clausensparti som det eneste fik officiel tysk anerkendelse. Oprindelig var Fritz Clausen betaenkelig ved at stotte hvervningen. De folk, SS hvervede, var dem, han selv havde brug for i sit eget SA, men han valgte at imodekommeSS i tillid til lofter om politiskstotte. S. 284 siger forfatteren om hvervningen i sommeren 1941, at den havde en vis vasrdi for Fritz Clausens parti DNSAP, og det motiveres pa folgende made: »Ved de tjenester, partiet ydede Tyskland, stabiliserededet sin stilling. Navnlig forbedrededet

bedrededetsit forhold til SS, og vi kan pege pa adskillige udtalelser og gestus fra Himmler og hans nsermeste medarbejdere, der tyder pa en velvilligfor ikke at sige lovende holdningogsa i det centrale sporgsmal, om hvem der skulle have regeringsmagteni Danmark«. Hvis man ser, hvem der har givet lofter og i hvilke situationer, deter sket, kan man nok fa en storre skepsis med hensyn til vaerdien af disse lofter, end forfatterenhar. En af dem, der indgav Fritz Clausen tillid til muligheden af en magtovertagelse ved hjaelp af SS, var den ret underordnede SS-mand E. v. Low. Han havde gammel kontakt til Fritz Clausen, og han bedyrede i en redegorelse fra 1948, at han aerligt troede pa argumentet, men han var da helt klar over, at det intet var vasrd. Der nasvnes s. 285 som et eksempelpa indstillingen hos SS en megetvag udtalelse fra dagene 17.-18. juli 1941 af givet af lederen af SS- Hauptamt Gottlob Berger. Han talte om stasrkere stotte til DNSAP, nar Ruslandsfelttoget havde passeret det afgorende punkt, og s. 297 siger forfatteren:»Med hvervningen som hovedinteressefik SS en speciel indfaldsvinkelpa danske forhold, der disponerede det for en kritisk opfattelsemod AA og en stillingtagen i DNSAP's favor, og en sadan har da utvivlsomt ogsa foreligget hos Himmlersavel som hans undergivne.« Om Gottlob Bergers oven omtalte lofte siger forfatteren, at »det ikke var blottet for politisk raesonnement. DNSAP's magtovertagelse var et tysk fremtidsmal og ville blive aktuelt, nar sejren var sikret«. Der savnes imidlertidbevis for denne pastand. Den rimelige forklaring pa lofterne er SSledelsensinteresse i at fa Fritz Clausentil at stotte hvervningen af al kraft. Man ma ejheller se bort fra, at hvad Fritz Clausen vandt ved at stotteSS, det satte han til hos AuswiirtigesAmt og omvendt. Endvidere ma man over for de ganske uforpligtende ord, som de ledende SS-maend lod falde, ikke glemme, at der var en SS-mand i Kobenhavn, der ikke havdeden ringeste tillid til Fritz Clansenspolitiske evner, det var SS-Oberfiihrer,senere Brigadegeneral Paul Kanstein, kommitteret i det tyske gesandtskabfor Danmarks indre forhold.Yderligere skeptisk bliver man, nar man bemaerker, at SS-organisationen,samtidig med at hvervningen fremmes gennem DNSAP, arbejder pa. at oprette et almindeligt SS uden for det danske partis rammer umiddelbartunderlagt den tyske hovedorganisation.Det var et meget prekaert forhold. I oktober 1940, da planerne forste gang fremkom, havde Fritz Clausen kunnet forpurre dem, men i januar 1941 havde han mattet acceptereprincippet, dog pa. den betingelse,at det forst skulle realiseres efter magtovertagelsen. I sommeren 1941 havde Gottlob Berger igen fremdragetplanerne, men han udsatte dem af hensyn til Fritz Clausen til efteraret; det var kun en udssettelse, og i lobet af 1942 begyndte SS at realisere sine planer om egne enheder; det endelige resultat var Schalburg-korpset, som Fritz Clausen og DNSAP ikke fik nogetat gore med. For Himmler og Berger var det afgorende at have et korps, der kun var forpligtet over for ordrer fra SS. Det synes derfor helt klart, at det for SS kun var taktiske hensyn, der var bestemmende over for Fritz Clausen.

I august 1942 fik Gottlob Berger inden for hovedledelsen for SS som helhed kontrollen med de sakaldte »germanische Leitstellen«, hvorunder de forskellige SS-organer i de besatte lande kom til at sortere. Det betod

mulighed for direkte indgriben i disselande pa tvaers af andre tyske organerf. eks. vaernemagten, partiet og ministerierne. Denne SS ekspansion forte i Norge og i Holland til en magtforskydning til fordel for SS pa bekostning af rigskommissaererne og de tidligere nsevnte NSDAP-stabe. I Danmark, hvor disse elementer ikke fandtes, blev modparten for SS i den tilsvarende konflikt Auswlirtiges Amt, og modsaetningerne udkrystalliserede sig fra sommeren 1942 i uenigheden om den sakaldte »Schalburg-skole«. I denne konflikt haeldede Fritz Clausenmere og mere til gesandtskabets side. Officielt beklagede han sig over de »fortyskningsbestraebelser«, der udgik fra SS-organerne i Danmark« (s. 366); men det med fortyskningen var nok mere et paskud, for Schalburgkorpsetvar en set fra DNSAP's side farlig og rivaliserende organisation.Det lofte, Fritz Clausen engang havde faet, at hans parti skulle vaere det eneste af Tyskland anerkendte, gjaldt som andre lofter til Wandsbeck.Gennem Schalburg-korpset villedet tyske SS fa mulighed for umiddelbarmagtudovelse i Danmark i nazismensnavn og uden hensyn til DNSAP.

Som Fritz Clausen i 1942 fik en oget interesse i et samarbejde med gesandtskabet, gjaldt det ogsa omvendt. Forfatteren siger s. 333 om Fritz Clausens ret fremskudte placering ved modtagelsen af frikorps Danmark i Kobenhavn i September 1942: »I og for sig er det forstaeligt, at Renthe-Fink skod DNSAP i forgrunden ved frikorpsets modtagelse. Det faldt i trad med hans tidligere omtalte bestrzebelser, for at opretholde partiets plads i hvervningen og derved begraense SS's aktivitet«. Det var maske forstaeligt, men det forte til alvorlige uoverensstemmelser mellem lemSS-brigadeforer P. Kanstein og Renthe-Fink. Disse to havde hidtil arbejdet relativt godt sammen. Foranledningen var Kansteins utilfredshed med Fritz Clausens fremskudte placering ved frikorpsets modtagelse. I den folgende krise - telegramkrisen - i oktober 1942 havde Renthe- Fink ikke Kansteins stotte.

Modsaetningen mellem SS og AuswartigesAmt gik op i en hojere enhed,da SS-manden dr. Werner Best b!ev rigsbefuldmaegtiget i Danmark. Formelt var han underlagt AA, men reelt havde han vassentlig storre bevaegelsesfrihedend forgasngeren. Det havde beriget bogen, om forfatteren havde fundet anledning til mere principieltat drofte dr. Bests dobbeltstilling.Han var gammel nazist, han havde i 1940 i det besatte Frankrig samarbejdet med Himmlers bcrygtede naestkommanderende Heydrich. Men Heydrich fik ham fjernet allerede aret efter, og i et brev til politigeneral Daluege 30. oktober 1941 begrundedeHeydrich sin afgorelse med, at dr. Best taenkte for »juristisch«. Det var i de ledende nazisters ojne en belastningfor en mand at tasnke i juridiskekategorier, men netop erfaringerfra AA-arbejdet kombineret med en mere traditionel juridisk tankegang forklarer maske et og andet i Bests politik og optraeden, men ikke kun til det gode. I maj 1942 blev Heydrich offer for et attentat i Prag; det betod ogede chancer for dr. Best, og disse chancer materialiserede sig ved tilbud om indtraeden i det tyske udenrigsministerium.Da han i november 1942 kom til Danmark, blev balancen mellemSS og AA til et alvorligt privat problem for dr. Best. Han forsogte sig med et behaendigt dobbeltspil mellemHimmler og Ribbentrop. Formeltblev stillingen lettere for ham, da han i februar 1943 fik den tidligereomtalte

gereomtalteSS-organisation »GermanischeLeitstelle« under sig for Danmarks vedkommende og dermed kontrol over de politiske SS-formationer,og det vil igen sige isasr Schalburg-korpset.Dr. Best havde dermed bade en officiel funktion under Ribbentropog en under Himmler; han forestod tillige i Danmark en organisation,der matte forekomme Fritz Clausen som en alvorlig konkurrent. Konsekvensen af dr. Bests stilling tradte saerlig frem under forberedelsentil jodedeportationen i September 1943; det ligger uden for fremstillingensrammer, og der er ikke her anledningtil at ga. ind derpa; formalet har vaeret at belyse en udviklingstendensinden for SS, hvoraf der kan drages den konsekvens, at der ikke pa noget tidspunkt var noget at hentefor Fritz Clausen i et samarbejde med SS, for denne organisation var han kun en brik i spillet, og efter valget i marts 1943 var der ikke laengerebrug for denne brik. Hvis man vil forsta de krasfter, Fritz Clausen havde prakteret med, er det efter anmelderensopfattelse nodvendigt at ga noget dybere ind pa tankegangen indenfor SS-organisationen, der udgjordedet dynamiske element i Hitlerstaten,end forfatteren har gjort. Som SS er skildret i bogen, virker det som et ret harmlost foretagende.

Lige sa lidt som Fritz Clausen kunneregne med effektiv stotte fra SS, lige sa lidt kunne han i det lange 10b regne med, at AA og gesandtskabeti Kobenhavn ville hjaslpe ham i sadlen. Den eneste, der energisk gjordesig til fortaler for ham, var som naevnt Martin Luther i Abteilung Deutschland i AA. Forfatteren har indlagt sig megen fortjeneste ved en minutios gennemgang af samspillet mellem gesandtskabet og Fritz Clausen.Hans skildring er grundlaeggende

ligtmattetil magten. Herfra stammer sandsynligvis de danske nazisters forventninger,som gik hand i hand med den voldsomme kampagne mod regeringenStauning for dens holdning den 9. april, hvortil midlerne var stillettil radighed fra tysk side. Der er intet i akterne, der tyder pa, at man fra den tyske regerings side mente, at denne kampagne skulle munde ud i en nazistisk magtovertagelse i Danmarki november 1940. Der er hos forfatteren ingen skarp sondring mellempropagandakampagnen og planer om en magtovertagelse, og den fra tysk side foranledigede afblaesning af propagandakampagnen tolker forfatterensom betod det en stillen i bero af magtovertagelsesplaner. Her har anmelderen svaert ved at folge forfatteren.Hvis der havde vaeret reelle tyske planer om at lade Fritz Clausenkomme til magten i november 1940, ville det kraeve forberedelser af et ganske stort omfang, og sadanneforberedelser kan ikke konstateres.Som begrundelse for, at man fra tysk side den 15. eller 16. november 1940 af blaeste propagandakampagnen,som den 17. november skulle have naet et hojdepunkt med demonstrationenforan Den lille Hornblaeser,anforer forfatteren visse overvejelser,som Hitler foretog i forbindelsemed den russiske udenrigsministerMolotows besog i Berlin 12.-14. november 1940. De tyske og russiskekrav divergerede for staerkt; besogetendte negativt; allerede den 14. november skal Hitler i en snaever kreds have besluttet sig for krig imod Rusland. Heri ser forfatteren en direkteanledning til, at der den 15. om aftenen eller 16. om morgenen blev sendt et telegram til Kobenhavn. Telegrammet kendes ikke, men efter krigen har de implicerede omtalt et sadant telegram, der gav ordre til afblaesningenaf blaesningenafDNSAP's propaganda mod regeringen Stauning. Forfatteren opfatter s. 241 dette telegram som en indirekte form for en instruktion til gesandten i Kobenhavn om at stille en magtovertagelse i bero. Den indirekteform finder forfatteren forklaretved, at Ribbentrop endnu ikke havde sikkerhed for, i hvilket omfangden nye situation i forholdet mellem Rusland og Tyskland skulle resultere i politisk tilbageholdenhed. Skulle det vise sig, siger han, at Hitleralligevel onskede en nazistisk magtovertagelse i Danmark, kunne Ribbentrop forsvare sig med, at Renthe-Finkhavde draget alt for vidtgaendeslutninger af et forbud mod 9. april-kampagnen.

Her ma der anmeldes en raekke kritiske forbehold, for et er, at man kan postulere eksistensen af et tabt telegram, hvis mening man mener nogenlunde at kunne rekonstruere, men man kan ikke foretage en videregaende analyse af et postuleret telegrams indhold; det forudsaetter nodvendigvis, at man kender teksten.

Deter anmelderens opfattelse, at dr. Henning Poulsen ikke har kunnet sandsynliggore sin hypotese hverken om en tysk plan gaende ud pa, at Fritz Clausen skulle overtage regeringsmagteni Danmark i november 1940, eller at afblassningen af 9. aprilkampagnenbetod, at en magtovertagelseblev stillet i bero. Noget andet er, at Fritz Clausen efter Martin Luthersbesog i oktober 1940 har troet, at han nu havde udsigt til snart at blive regeringschef. Tvaertimod at stotte Fritz Clausen fik kampagnen i november 1940 ved sin antiklimaks,da der ikke kom noget ud af de store ord, den virkning, at Fritz Clausen led et stort prestigetab. Fritz Clausens manglende evne til at gore sin person gaeldende tradte her klart

for dagen. Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet for denne anmeldelse:Fritz Clausens person, som i fremstillingen virker mere rationel end den gjorde i samtiden. Deter rigtigt, som forfatteren siger s. 26, at forsog pa at fore nazipolitik uden den specielle baggrund, der fandtes i Tyskland, nok kunne have tvunget bedre politikere end Fritz Clausen i knae, men det var nu engang Fritz Clausen, der tegnede firmaet i Danmark,og man kan ved en beskrivelse af besasttelsesmagten og de danske nazister naeppe undlade at give en bredere karakteristik af ham, end forfatteren har gjort. Hermed plaedereranmelderen ikke for en historieopfattelse,der sastter personerne i centrum. Problemet er i det foreliggendetilfaelde at fastsla, hvilke konsekvcnserder kan uddrages af den made, hvorpa Fritz Clausens omgivelserog hans modstandere opfattede ham og hans vaesen. Hvis hans modstandereansa ham for en stortalende politisk dilettant, var denne opfattelse en virksom politisk faktor ved siden af mange and re, og hvis hans egne mere og mere mistede tilliden til hans personlige mod og politiske indsigt,gaslder det samme. Det ville have beriget bogen, hvis der var lagt mere vasgt ogsa pa denne side af sagen. Her skal tilfojes, at Fritz Clausen,efter anmelderens private opfattelse,til syvende og sidst tvivlede pa sig selv. Samtidig med at han gjorde forsog pa at komme til magten, var han bange for den.

Det har for anmelderen vaeret sasrdeles givende at lasse dr. Henning Poulsens afhandling, og den kan pa det varmeste anbefales til indgaende laesning. Den indbyder bade til at give tilslutning og til at komme med modsigelser. I den foreliggende anmeldelse har en efterprovelse af nogle vassentlige sentligeproblemcr haft overvaegten; deter sket ud fra onsket om at bidrage til en fortsat diskussion af emnet, og der ligger en hoj grad af anerkendelse i det forhold, at forfatterens synspunkter megger til debat. Videnskaben kan ikke udvikles uden diskussion; og dette indlasg skal slutte med en uforbeholden anerkendelse af bogens kvalitet ogsa som diskussionsoplasg.