Stefania Kaminska: Klasztory Brygidek w Gdansku, Elblagu i Lublinie (Birgittinerklostrene i Gdansk, Elblag og Lublin). (Gdanskie Towarzystwo Naukowe, Gdansk 1970. Forlag: Ossolineum, Wroclaw, 1970). Engelske og russiske resumeer, 232 s.

Den betydeligste kulturindsats i nordisksenmiddelalder
var utvivlsomt

den religiose bevaegelse, der tog sit udgangspunkt i den hellige Birgitta og klosteret i Vadstena. Birgittinerordenenbredte sig over Nord- og osteuropa og havde ogsa klostre i Italien - de danske klostre var som bekendtMaribo og Manager. Efter Modreformationen fik bevaegelsen en ny opblomstring i 1600-tallet og fik mange klostre i Sydeuropa.

Birgitta-skikkelsen og birgittinerne har i hoj grad interesseret moderne forskere. Fra 1960'erne foreligger saledes to vaesentlige monografier af svenske historikere. Hans Cnattingius: Studies in the Order of St. Bridget of Sweden, I, The Crisis in the 1420'5, Uppsala 1963 og Tore Nyberg (nu Odense universitet): Birgittinische Klostergriindungen des Mittelalters, Lund/Leiden 1965. Nyberg medtog ikke Projsen og Polen i sit arbejde, men han publicerede nogle ar forinden fra svenske handskrifter 14 breve (1395-1402), der viste den snaevre forbindelse mellem klostrene i Gdansk og Vadstena (Zapiski Historyczne, 27, Torun 1962, s. 53-77). Denne udgivelse citeres naturligvis hyppigt af dr. Kaminska, hvis bog udkom netop i 600-aret for den forste pavebulle, der bekraeftede Birgittinerordenen.

Arbejdet, der oprindelig er en disputats fra universitetet i Toruii, 1967, omfatter de to projsiske klostre i Gdansk og Elblgg samt det polske kloster i Lublin. Langt det vigtigste var klosteret i Gdansk, grundlagt 1396/97 af Den tyske Ordens stormester Konrad von Jungingen for at skabe faste rammer for et samfund af bodfserdige »faldhe« kvinder, en ordning der ikke vandt bifald i Vadstena, hvor man foretrak, at nonnerne var überygtede. Forst 1840 blev det nedlagt. Derimod fik klosteret i ElblQg ikke nogen lang levetid. Det var grundlagt 1458 som resultat af et lofte givet af de projsiske byer og adelsmaend under krigen mod Ordenen 1454-1466. Maske skyldtes klosterets svaghed, at dets oprindelige jordejendomme faldt tilbage til Ordenen 1466. Mindre end et halvt arhundrede efter grundlaeggelsen var klosteret forladt, og et nyt forsog pa at bringe liv i det o. 1512 kronedes ikke med held. Det tredje kloster, der behandles, er klosteret i Lublin. Oprindelig ville kong Wiadyslaw JagieHo have bygget det pa selve slagmarken Grunwald/Tannenberg som tak for den polske sejr over Ordenen 1410, men omradet blev snart generobret af Ordenen. I stedet grundlagde han 1412 et kloster i den vigtige sydostpolske handelsby Lublin; 1426 skaenkede han det en del godser, en beslutning der muligvis er influeret af Erik af Pommerns nylige besog - bade Erik og hans stedmoder Margrethe interesserede sig som bekendt levende for birgittinerne. Dette klosters blomstringstid falder i ovrigt forst i 1600tallet, en epoke der kun behandles loseligt.

Dr. Kaminska har lagt hovedvaegten pa fremstillingen af klosteret i Gdansk (s. 36—123); sasrligt for godshistoriens vedkommende har hun kunnet bygge pa utrykt materiale fra arkivet i Gdansk. Det fornemmes, at forfatteren selv er katolik (saledes i den hyppige polemik med Danzigs tyske historieskriver Paul Simson), ligesom hun ved omtalen af Birgittas visioner noje folger sin promotor, professor Karol Gorskis rad: historikeren bor ikke undersoge overnaturlige haendelsers autoritet, da han normalt ikke er kompetent dertil.

Eksistensen af en sadan katolsk praeget historieskrivning i dagens Polener, efter anmelderens opfattelse, omtale vaerd, og deter glaedeligt, at

der findes publikationsmuligheder. Men det ma understreges, at bogens styrke ligger i undersogelsen af detailler.Desuden praesenteres vi for en imponerende litteraturliste (s. 202-216),hvortil fortegnelse over utrykte og trykte kilder (s. 197-202).Forfatterens historiske baggrund kan derimod stedvis virke noget svag.