Poul Møller: Mennesker og meninger. (Det schænbergske Forlag 1970). 291 sider.

Malt med en international malestok star danske politiker-erindringer ikke hojt. Det skyldes ikke, at dansk politik er af ringe betydning for den store verden, men mere at danske politiske memoireforfattere af en overdreven aengstelse for modstandernes udnyttelse sepalaegger sig flere reservationer, end historikerne bryder sig om, og i al fald flere, end man gor f. eks. i USA eller Storbritannien. En undtagelse er P. Munchs posthumt udgivne optegnelser og erindringer, mens man i den anden ende af skalaen har f. eks. fiskeriminister Oluf Pedersens erindringsbog (anm. i Historie ny raekke VII, s. 625).

Fhv. finansminister Poul Mollers horer til de bedre. Han har ganske vist skrevet dem under en rekreationsperiode i sommeren 1970, hvor han, som han selv nsevner i forordet, ikke havde adgang til kildemateriale. Hvis der heller ikke er sket efterkontrol, ma Poul Moller have en fsenomenal hukommelse, for bogen er fuld af detaljer, hvoraf kun fa synes forkerte (som f. eks. s. 115, hvor han gor Erik Christensen til politimester i Esbjerg og ikke i Frederikshavn).

»Mennesker og meninger« giver forst og fremmest en, sa vidt det kan konstateres, aerlig miljoskildring af et smaborgerligt mellemstandshjem fra depressionsarene i 1930'rne. Poul Moller skjuler ikke familiens bekymringer, navnlig den bestandige angst for afskedigelse og arbejdsloshed, samtidig med at man udadtil Sogte at opretholde skinnet. Man far ved laesningen af kapitlerne om Poul Mollers barndom et levende indtryk af, hvorledes en konservativ centrumspolitik kan finde sit fundament. Er den hypotese rigtig, at deter helt bestemmende for en politikers holdning, hvorledes han tilbringer sine forste 18 ar, kan man godt forsta, at Poul Moller aldrig har bekendt sig til nogen aristokratisk eller reaktionaer konservatisme og ogsa, hvorfor hans bror, Axel Moller, fik sa stor betydning for ham.

Meget ung kom Poul Moller ind i
KU i de bevaegede, uniformerede ar.
Han laegger ikke skjul pa, at havde

han haft rad, ville ogsa han have baret stovler og uniform. Skildringen af KU og dets medlemmers bevaeggrunde virkeri ovrigt ogsa pa. andre punkter aerlig.Foruden Axel Moller er bogens helt Christmas Moller, om hvem der bringes en del interessante tra?k set gennem beundrende briller. Deter bemaerkelsesvaerdigt,at forfatteren sa mange ar efter som en moden mand ikke rigtig har blik for den selvodelaeggendepolitik, Christmas Moller forte, og som partiet - inklusive Axel Moller - af mange grunde folte sig tvunget til at frigore sig fra.

Om sin egen folketingstid (fra 1950) beretter Poul Moller abent om de konservatives aengstelse for at blive sat uden for indflydelse ved dannelsen af en ren venstreregering. Om den samme problemstilling oplyser forfatteren, at heller ikke Erik Eriksen onskede en ren venstreregering, dels fordi han folte, at det gode kammeratskab med de konservative skulle bevares, dels fordi han i virkeligheden foretrak at vaere oppositionsleder, og dels fordi han havde faet sine ambitioner opfyldt som grundlovsgiver i 1953. »I hans unge alder falder appelsinerne i hans turban, og han naede hojderne i helikopter. At slsebe sig til fods derop igen efter at have passeret livets Zenith fristede ham ikke« (s. 242 f.). Der er sikkert noget rigtigt i denne vurdering, som Erik Eriksen selv delvis har bekraeftet i et fjernsynsinterview 13.3.1966 og i et interview i Morgenposten

Om VK-programmets tilblivelse i 1959, omsforliget i 1962, jordlovsafstemningen i 1963 og kildeskatten i 1966 er der enkelte interessante detaljer, og af Poul Sorensen gives der en ikke ukritisk skildring. Men ellers er Poul Moller meget tilbageholdende f. eks. om forudsaetningerne for den nuvasrende regerings tilblivelse.

»Mennesker og meninger« har forst og fremmest sin vaerdi ved det billede, bogen giver af Poul Mollers udviklingshistorie. Hans forudsaetninger for at blive en ledende politiker var de bedste. Dog ma man maske tage forbehold pa to punkter. Poul Mollers sunde dommekraft synes at have kunnet svigte ham, som nar han bed sig sa stasrkt fast i sin modstand mod udleveringen af de islandske handskrifter, at han sogte at fa sporgsmalet underkastet folkeafstemning. En sadan ville naeppe interessere andre end nogle fa videnskabsmaend og et par bibliotekarer ved Det kgl. Bibliotek. Det andet punkt giver erindringerne kun indirekte oplysning om; men det bekrseftes af Poul Mollers sygdom og afgang som minister: Han er utvivlsomt en meget naertagende politiker, der ikke har haft psyke til den harde belastning, deter navnlig at vasre finansminister. Gode nerver er i politik en conditio sine qua non. Disse to forbehold udsletter dog ikke indtrykket af en idealistisk, retlinet og viljestcerk politiker, og bogen vil vaere et vaerdifuldt kildeskrift til forstaelse af den miljoog idemaessige baggrund for den side af dansk borgerlig politik, som man maske kan kalde den pragmatiske centrums-konservatisme.