Venstre i 100 år. I, 1870-1901, Hans Lund og Arne Fog Pedersen; Et folk vågner (173 s.); II, 1901-1939, Herman Monrad; Et land bygges op (192 s.); HI, 1939-1970, P. Fogtmann; På frihedens vilkår. 176 s. 1970. (I-III).

Ifolge forordet, skrevet af Venstres nuvcerende formand Poul Hartling, har hensigten med vaerket vaeret at fremlaegge »en folkelig bog, som kan

tale til nutids!seseren« byggende »pa et solidt historisk fundament* - og i forordet til bd. 11l siges, at man med bogerne har fortalt »om Venstre som parti og folkebevaegelse«. Dette er altsa de praemisser, som vaerket ud fra dets egen erklaerede hensigt bor bedommes efter.

Deter lykkedes at fremlaegge et folkeligt vaerk i dette begrebs bedste forstand. Alle bind er typografisk klart og oversigtbart sat op, og sproget er let lasseligt og ligefremt uden at virke nedladende folkeligt. Illustrationerne er mange, ofte ikke for brugte og overalt gengivet i et sa rimeligt stort format og i en sa god kvalitet, at de kommer til deres ret. Mens balancen i billedvalget som helhed er fin i bd. II og 111 kan dette ikke siges om bd. I. Trods megen umage for at finde gode illustrationer matte laeseren efter billedudvalget tro, at den omtalte folkelige opvagnen i forrige arhundrede la pa linie med Jeppes i baronens seng - for efter billederne i bd. I ses bonderne at falde over deres egne traesko pa de blankpolerede gulve i overklassens saloner, I p. 12 og p. 113. Den nedvurdering i den herskende presse, som disse billeder giver udtryk for, var en del - men ogsa kun en del - af den politiske virkelighed, Venstre arbejdede i i forrige arhundrede, og burde ikke have faet lov til at give et sa billedmaessigt skcevt indtryk. Nogle steder svigter billedredaktionen sin de fleste steder sa prisvaerdigt lagte Hnie med at henvise til vittighedstegningernes for- Iceg eller paralleller. F. eks. I, p. 112, hvor forlaegget er Fritz Jiirgensens, Undskyld mit Navn er Thomsen; ligeledes 11, 187, der ogsa har en Fritz- Jurgensen-klassiker som forlaeg. Traesnittet I, 12 og vittigheden 11,18 nederst korer pa samme ordspil om begrebet grebet»dannelse« og regeringsdannelse, - ligeledes 1,153 og 111, 18 pa »Quosque tandem« . . . (Cicero, Catilina

Noter haevdes i forlagsverdenen at skraemme »den almindelige laeser« - jeg tvivler, taenk pa Troels Lund — men i forste bind er det med held lykkedes at indflette mange henvisninger i teksten uden derved at sinke laesningen. Desvaerre aftager henvisningernes tal, jo laengere man kommer hen i bindene. De manglende notehenvisninger burde dog vaere blevet afbodet ved et godt og kommenteret litteraturudvalg. Dette er ikke gjort og vil mindske vaerkets anvendelighed for den mere interesserede samt dets brugbarhed i studiekredse m. v.

I hovedsagen ma det vanskelige arbejde, at fremlaegge et godt folkeligt vasrk, dog siges at vaere lykkedes - og det langt bedre end ved andre lignende parti- eller organisationsjubilaeumsvaerker. Men hvorledes med det naeste punkt i forordet om det videnskabelige

Af nyt materiale, som er inddraget, bemaerkes partiprotokollerne. Selv om de ind imellem isaer i bind 111 giver nye oplysninger, synes dette materialeikke at vaere sa givtigt, som man kunne habe - eller er det ikke benyttetgodt nok? Den nyere litteratur vedrorende dansk historie, biografierneog kildeudgaverne er forfatternesom venteligt hjemme i, og dette har isaer sat sit praeg pa bd. I og 11, der for store afsnits vedkommende er en solid, laeselig og nyttig presentationaf vor viden i dag. Dog synes Hans Lund og isaer Arne Fog Pedersenat traskke lidt vel rigeligt og ukritiskpa Frede Bojsens »Politiske Erindringer«.De sidste 20 ars grode i den teoretiske og komparative forskningomkring partisystemernes opstaenog

enogudvikling synes ikke at vaere forfatterne bekendt — i hvert fald har denne nyorientering ikke sat sig nogle spor i vaerket, hverken i parallellereller i nye sporgsmal til det kendte stof og det kendte materiale. Netop forfriskende synspunkter og nye sporgsmal samt en a-jour-fort teoretisk baggrund ma med, hvis det skal kunne haevdes, at en folkelig fremstilling hviler pa et solidt videnskabeligtfundament. Desvaerre skuffeslaeseren her; holdningen til stoffet og den teoretiske baggrund ville have vaeret solid og videnskabelig forsvarligfor en menneskealder siden, men er det ikke i dag.

Hvorledes med det fjerde punkt om Venstre som en folkebevaegelse? Lad det vaere sagt straks, vi far her ikke hele Venstres historie, vi far ikke historie om et folk, som vagner, om det land som bygges op, og vi far ikke historie om et folkeligt parti i arbejde pa frihedens vilkar. Hvad vi far ud over rigsdagshistorie, er kun en lille smule om alt det uhyre centrale og vigtige, som i de sidste hundrede ar er sket blandt Venstres partimedlemmer og i venstrebevcegelsens mange aspekter i hojskoler, forsamlingshuse, frimenigheder og frie skoler, foredragsforeninger, andelsmejerier, sparekasser, maskinstationer, Venstres Ungdom, de lokale partiforeninger, omkring og i det lokale venstreblad — om alt dette, som i menneskealdre har vasret baggrunden for og ofte arsagen til venstreparlamentarikernes politik pa Christiansborg, far vi kun lidet. Af de tre binds mere end 70 kapitler kan ikke 5 siges blot i hovcdsagen at omtale alt dette, som ogsa er og var Venstre i Danmark. Synsvinklen er traditionel og centralistisk, hvad vi far er partihistorie i snaever forstand, dvs. at vi har faet opfyldt forordets 3. punkt, partiet, men som partiet set fra Christiansborg og ikke med den bebudede brede folkelige baggrund. Til en vis grad ma dette undre, for der kan dog ikke i at skildre den folkelige rorelse ligge noget i ojeblikket politisk penibelt, et forhold som maske pa andre punkter har hindret forfatterne i at bore dybere; trods alt er det jo et jubilasumsvcerk.

Med denne generelle begraensning in mente ma det siges, at bade Hans Lund og Monrad yder gedigen historieskrivning pa givne pra^misser. Skont Fogtmann har kunnet traekke pa Kaarsteds arbejde om dansk politik i 1960'erne har han dog mange steder mattet vaere den, som har haft det vanskelige arbejde at laegge de store linier i forlobet og rydde vejen for kommende historikere. Nar hans arbejde ikke nar op pa siden af de andre forfatteres, hvor disse er bedst, ligger der i denne vurdering ikke en underkendelse af Fogtmanns store indsats, men tvasrtimod en erkendelse af hans vanskeligere udgangsposition.

Gennem alle tre bind ma det konstateres, at forfatterne maske nok selv er klar over skillelinjen mellem pa den ene side et bredt vselgerparti og pa den anden side en snasver rigsdagsgruppe;menat de i hvert fald ikke gor skillelinien klar for deres lsesere. Denne sammenblanding ses f. eks. 11,131, hvor det forst fortaelles, at Venstres organisationer startedes pa opfordring fra toppen - rigsdagsgruppen - og bagefter hedder det sa, at partiet blev bygget op fra neden. Parti og Venstre bruges i flaeng snart om rigsdagsgruppen, snart om vaelgerpartiet,snaftmere diffust om den store masse af vaelgere, som forst 1929 blev samlet i en landsdaekkendepartiorganisation.Flere gange talesomVenstres sociale sammensaetning,menved

ning,menvedden fulgte praksis raeneshermedalene eller i hovedsagen folketingsgruppens sociale sammensaetning(1,18ff, 11,22 ff, 100 og 102 og 136). Man kan ikke som i 11,22 tillade sig at slutte fra sammensaetningenafet partis elite til den socialesammensastningaf dets brede medlems- og vaelgerskare; jvf. Vagn Dybdahls undersogelser over Hojre i Parti og Erhverv. I ovrigt savner man isaer i bd. I en vurdering af, om folketnuvirkeligt vagnede op, eller i et kort glimts erkendelse overlod magtentilen ny elite - blot nu udgaet af deres egen kreds - og derefter igen slumrede ind, dvs. om institutionaliseringenafde mange aktivitetsformermedforteen af folelsen af medansvar og medindflydelseogdermed reelt en afdemokratiseringtilfordel for et mere effektivtrepraesentativtstyre pa alle planer. Ligeledes savnes mere genereltendiskussion af, hvad begreber som folkelig, frihed, liberal etc. egentlig stod og star for. Ofte synes disse begreber hos forfatterne at vaere mere af etisk-mytisk end af socialbeskrivendeart.Naermest nesfasllesmeningkommer maske Monrad, nar han 11, 190 mener, at »alt i alt var Venstre udtryk for en livsholdning« set pa en tredobbelt folkeligbaggrundaf politisk, okonomisk og andelig rejsning. Trods det i vaerketoggennem tiden hsevdede folkeligeogdemokratiske grundlag, ses der fra Fr. Bojsens betaenkeligheder ved Venstredelegeretmoderne o. 1889 (1,115) - denne overrigsdag - over J. C.s afvisning af moder med vaelgerneirigsdagsperioden (11,101) til hans modstand imod en landsorganisationogfrem til senere venstrefolks egensindighed en linie for haevdelsen af rigsdagsmandens selvstaendighed over for vaelgerne og rigsdagsgruppensdominansover

trods den megen tale om brede folkeligereformergennem Venstre i arenc efter 1901 fik hyppet sine egne kartofler og reelt gravede grofter mod husmaend og arbejdere. Et andeteksempeler Monrads skildring af J. C. Christensen. Laest i sammenhaengognoje, er det vel nok den hardeste dom, nogen venstrehistorikerhargivet af denne hovding med de milde ojne og dolken i aermet (11,53). Pa disse og mange flere punktererdet foreliggende vaerk et stort fremskridt fra Norgaards og Jensens Venstres historie, 2 bd., fra 1937, selv om dette tidligere arbejde isasr for tiden for 1870 stadig har meget godt stof.

Meget forstaeligt ud fra bogens fremkomst som et jubilaeumsvaerk findes i bd. 11l maske ikke som i de forudgaende bind helt den samme vilje og evne til at tage mindre behagelige selvopgor ved betragtninger over den sidste menneskealders venstrefolk og politiske begivenheder. Hermed vaere ikke sagt, at bindet er urimeligt partisk og slet ikke, at deter uanvendeligt. Men nar man ved — og Bo Bojesens tegninger i ovrigt erindrer den glemsomme derom — hvor forkastret en person Knud Kristensen blev, er det dog vel naesten for meget forlangt, at laeseren skal tage forfatteren helt alvorligt, nar han (111,46) siger, at »Knud Kristensens styrke (var), at han reprassenterede et livssyn med dybere rodder i det danske folk end nogen importeret eller hjemmestrikket ideologic Muligvis gjorde han det; men dette livssyn var dog ikke staerkt nok funderet i befolkningen til, at det blev partiet De Uafhaengige og ikke Venstre, der i 1971 star som et af de store partier i Folketinget. Nar Fogtmann om jordlovene 1963 (111,106) skriver, at »Socialdemokratiet formulerede lovene,

sa det offentlige efter behov og behag kunne overtage jord hvorsomhelst og narsomhelst«, kan man dog vist ikke folge ham - er det en tone fra et vaelgermode, som uforvarende er flojet ham i pennen? Pa den anden side understreger den slags bemaerkninger, at historieskrivning ogsa er at give udtryk for en samfundsopfattelse og et livssyn, dvs. at vaere politisk.

Nogle mindre korrektioner. 11,46, Knud Kristensen om de Radikales Vcegring ved at ga i regering med Venstre er klart dementeret af Bertel Dahlgaard med ordene: »Nar jeg bestemt modsatte mig en radikal deltagelse i en sadan fsellesregering, skyldes det, at jeg med mit mangearige kendskab til Knud Kristensens sind og temperament aldrig ville lade min politik blive afhaengig af ham« (Pol. 14. 1. 1971. Historien 111,124 om smorrebrodet pa Store-Kro-modet 10. marts 1967 tager Tage Kaarsted med Krag som kilde livet af; der var faktisk ogsa bestilt smorrebrod til de andre partier. (Kaarsted i Liberal, nr. 1, 1971, p. 65). I bd. 11,9 oversigten over valgets resultat er der yderst meningsforstyrrende byttet op og ned pa Det forhandlende Venstres og Venstrereformpartiets stemmeantal, ligesom der sammesteds beklageligvis ikke er gjort opmaerksom pa, at tallenes betydning afsvaekkes af, at ved sadanne valg blev der ikke foretaget optaelling i kredse med karingsvalg, dvs. at forholdet mellem kandidater og stemmetal ud over de naevnte usikkerheder yderligere udviskes.

Intet forlag tor vel i de naeste 20 ar tage en mere generel bog om Venstreshistorie, skont der efter dette jubilaeumsvaerk stadig er meget at skrive om. Trods adskillige principielleog nogle enkelte indvendinger vil det foreliggende i en del ar dog vaere

bogen om rigsdagspartiet Venstre i de sidste 100 ar. Vaerket er velskrevetog for vigtige afsnits vedkommendeogsa spaendende og solid historieskrivning.