Landbohistoriske studier tilegnede Fridlev Skrubbeltrang på halvfjerdsårsdagen den 5. august 1970. Landbohistoriske Skrifter 4. (Landbohistorisk Selskab, 1970). 290 s.

Pa sin 70-arsdag den 5. august 1970 blev landbohistorikeren dr. Fridlev Skrubbeltrang hyldet med et stateligt festskrift indeholdende bidrag fra 15 fagfaeller og redigeret af Svend Gissel.

Da det vil kunne have interesse for en vid kreds, skal afhandlingerne naevnes her. Thomas Riis skriver om: Villici og coloni indtil 1340. Et for- Sog pa en begrebsanalyse. C. A. Christensen:Det falsterske landstings erklaering1484 om skyldjord og rebning.Svend Gissel: Om belejlighed og andre faktorer af betydning for jordvurderingi Danmark for 1660. Poul Rasmussen: Lenenes og domkapitlernesjordeboger i sidste halvdel af det 16. og begyndelsen af det 17. arhundrede.C. Rise Hansen: Hovbonder som havnearbejdere. Et strejftog i Korsor lens udspisningsregistre 1609/ 10-1619/20. Viggo Hansen: Studier over 1600-tallets landbrug i en midtjyskhedeegn, eksemplificeret ved Grindsted sogn. Axel Steensberg: En opmalingsprotokol med kort over aeroske prasstegardsjorder i 1734 med et fragment af landmalerens kladdebog(med interessante illustrationer). Birte Stig Jorgensen: Bonderne og udskiftningen i Horsholm amt. Jens Holmgaard: En jysk godsslagtning. Bagge Lihmes salg af Starupgards

bondergods til selveje 1794-1804. Holger Rasmussen: Vindmollerne pa. Harboore. Lars Rumar: Markegangsattningeni Norrbotten 1810-1850. Erik Helmer Pedersen: Landbrugskrisen1818-1828. Et forsog pa en nuancering.Erik Stig Jorgensen: Hoverisporgsmaleti og omkring staenderforsamlingeni Roskilde 1835-36. Claus Bjorn: Omkring andelsmejeribevaegelsenstilblivelse. Sigurd Jensen: Erhvervsudvalgets krise i vinteren 1940-41.

Festskriftet udmasrker sig pa flere mader, dels ved sit homogene prasg, dels ved sin spaendvidde i tid — deter ikke mindst vaerdifuldt at blive fort sa langt frem som til besaettelsestiden - og endelig ved afhandlingernes Iodighed. Flere af bidragene kan anskues savel under en specifik lokal som en mere almen eller typisk historisk

Den store bog er udstyret med behorige registre og med en udforlig liste over Skrubbeltrangs store forfatterskab, raekkende fra 1923 til 1940, hvor de landbovidenskabelige afhandlinger selvfolgelig giver tyngden - med disputatsen om husmand og inderste fra 1940 i centrum - men hvor samtidig alsidigheden rober, at Skrubbeltrang aldrig har fornaegtet sin ungdoms tilknytning til hojskolen. Om at folge med tiden, hedder en lille artikel fra 1933.

Fridlev Skrubbeltrang kaldes i forordet for dansk landbohistories hojt fortjente forstemand, og med god ret. Med 70-ars graensen in mente kan man vanskeligt tilbageholde en undren over, at der i et land som Danmark aldrig er blevet plads for et professorat i landbohistorie. Man ville i hvert fald indtil 1970 ikke have savnet en i alle henseender vaerdig kandidat til embedet.