Kristian Hald: Personnavne i Dan mark. I. Oldtiden. (Dansk Histo risk Fællesforening, 1971). 123 s

I dette nye skud pa Fssllesforeningens fortjenstfulde stamme af handboger behandler Kristian Hald personnavngivningen i Danmark indtil vikingetidens afslutning. Han stiller en fortsaettelse i udsigt i form af selvstajndige bind om middelalderens navneskik og om nyere tids navne. Forst gives en oversigt over kilderne, det er forst og fremmest runeindskrifter og stednavne pa -lev, -by og -torp. Engelske og normanniske kilder har meget at give til belysning af vikingetidens navne. Dernsest omtales forskellige skelligenavngivningsprincipper, variationsprincippet, alliteration og opkaldelse; kendskab hertil kan vaere en afgorende hjaelp ved arbejde rned genealogiske problemer. Hovedparten af bogen udgores af redegorelsen for selve navnestoffet, opdelt efter filologiske kriterier. Her er saerlig lagt vaegt pa navnene med Thor, der er typisk nordiske, og pa kortformerne. Herpa folger et par mindre kapitler om navnenes geografiske udbredelse, saerlig manglen pa Thor-navne i Sonderjylland er pafaldende, og om aendringer i navneforradet. Til slut personnavne - og stednavneregistre.

Historikere, der vil anvende dette kildemateriale, far i denne bog fortrinlig vejledning i mange problemer; Kristian Hald er som venteligt suveraen i filologiske sporgsmal, men har ogsa et fint blik for navnestoffets anvendelse i historiske problemstillinger. Enkelte sporgsmal fristes man dog til at stille. Skulle det saledes ikke gaelde Thor-navnene, at de ligesom de toleddede navne repraesenterer tidens overklasse? Vi kender dem fra runeindskrifter og fra stednavne, og her traeffer vi dog naeppe befolkningens brede lag? Man kunne ogsa onske sig, at filologerne ville ophore med at bruge periodebetegnelsen »folkevandringstiden«. Den anvendes ikke af arkseologerne, meget lidt af historikerne om dansk historie, og i vekslende betydning af filologerne selv.