I. Det tyske memorandum 9. april 1940

Ambassad0r Svenningsen polemiserer delvis mod sig selv, idet han udlaegger mit udtryk »en vis forsigtighed« som »en snedig reservatio mentalis« og derfra nar til det ogsa for mig forbl0ffende resultat, at den tyske erklasring ligefrem skulle have rummet »en slags hjemmel til et nyt folkeretsbrud«. Jeg hcevder kun, at den - juridisk set - var af mindre raekkevidde end ellers antaget. Kritikken for at have overbetonet udtrykket »durch ihre Massnahmen« ma jeg derimod tage til mig. Det er vigtigt, fordi det eksplicit viser hen til konteksten, til memorandummet i dets helhed; men ogsa uden dette matte man i sin tolkning tage konteksten i betragtning - altsa tage hensyn til, at dokumentet som helhed ikke er juridisk formet, men er et politisk defensorat for aktionen. I overensstemmelse hermed ma man leese den afsluttende periode og forsta formuleringen » . . . at Tyskland ikke har til hensigt ved sine foranstaltninger hverken nu eller for fremtiden at antaste .. . etc.« Til et l0fte havde en formulering som f. eks. » ... at Tyskland hverken nu eller i fremtiden vil antaste ... etc.« vaeret nok sa enkel og fyldestg0rende. Er man ikke allerede indstillet pa at tolke denne passus som et l0fte, er meningen mindre klar. Saledes forebyggede den ikke, at det norske udenrigsministerium i et telegram til de norske legationer den 9. april om morgenen tolkede det her modtagne enslydende memorandum som en »note med krav (om at) overgive Norge (til) tysk administration* *! Mon ikke den (i juridisk forstand) vage formulering har sin forklaring i, at dokumentet skulle offentligg0res, at det var - og if0lge sit propagandistiske sigte matte vasre - ubetinget af, om Danmark (og Norge) nedlagde vabnene eller valgte krigen?

II. Samtalerne 17. og 25. okt. 1940

Det burde have vaeret oplyst og erkendt, at jeg ikke betegner Gunnar
Larsen og Sthyr som tilhaengere af eller medarbejdere pa en prins-Axelregeringmed

---

1. Aftrykt i Innstilling fra undersokelseskommisjonen av 1945 bd. II s. 201, jfr. Kohts udtalelse til NTB 9.4.40; sst. s. 255.

regeringmednazistisk deltagelse. Deres intention med de omtalte sammenkomstervar efter bogens formulering »at afvaerge den (nazistiske magtovertagelse) ved at rejse indvendinger og pege pa alternativer«. Heri ligger ikke, at de ogsa alvorligt gik ind for det alternativ, de overfor tyskerne foregav at stotte, og det nsermere forlob af samtalerne, som jeg har opfattet og skildret dem, gor noget sadant lidet sandsynligt. Indvendingernei kildevurderingens punkt 1-4 er derfor irrelevante.

Punkterne 5-9 har alle tilfaelles, at de (tyske) samtidige kilder afvises pa praemisser, der rummer antagelse af, at forklaringerne fra 1948 (tyske og danske) er korrekte, hvorefter konklusionen bliver, at disse forklaringer altsa er korrekte. Denne tankegang forstar jeg ikke.

Men jeg erkender, at jeg skylder en forklaring pa, hvorfor jeg lsegger sa stor vasgt pa Meissners og Schwarzmanns notitser. Det skyldes ikke, at jeg anser disse personer som saerlig trovaerdige, og heller ikke kun, at kilderne er samtidige. Afgorende er, at det vi ved, nemlig at disse notitser blev skrevet og afleveret til Renthe-Fink, ikke lader sig forklare uden at vi antager, at Gunnar Larsen og Sthyr over for tyskerne erklasrede at stotte en prins-Axel-regering. Deter meget taenkeligt, at den forste aften har haft en spirituos karakter, som Meissner har fundet ufornodent at rapportere til gesandten om (selvom det ikke udelukker enhver samtale); men hvorfor skulle han fingere, at aftenen havde haft et sa opsigtsvaekkende indhold? Renthe-Fink kunne let kontrollere hans oplysninger ved at tale med Sthyr eller med Frits Clausen, som slet ikke kunne vsere interesseret i, at hans magtovertagelse blev skudt til side for et ikke eksisterende alternativ. Deter svaert at se, hvorfor Meissner netop skulle vselge at opdigte en version af sammenkomsten, der bade skadede Frits Clausen og ledte det tyske gesandtskab pa vildspor, og som altsa desuden let kunne dementeres. Meissner ma have troet, hvad han skrev. Han kan naturligvis have taget fejl; men i sa fald bliver det uforstaeligt, at hverken han eller Schwarzmann blev klar over fejltagelsen ved neeste sammenkomst. Man kan taenke sig, at de har vEeret enige om at ville daekke Meissners fadaese; men sa var det mildest talt ufornuftigt af dem at lade Gunnar Larsen og Sthyr insistere pa prins-Axel-planen, mens de selv ytrer tvivl om, at den havde dsekning. Det var tilstraekkeligt at fastholde, at den havde vssret pa tale den forste aften. Desuden var nu Kanstein til stede og kunne berigtige fremstillingen over for Renthe-Fink. Hvis vi ikke antager, at Sthyr og Gunnar Larsen savel den 17. som den 25. okt. foregav at stotte en regering prins Axel, bliver de tyske notitser udtryk for meningslose handlinger. Sadanne kilder ervigtige.

Replik

Til Henning Poulsens modbemaerkning nr. II blot folgende:

Ogsa for teorien om, at Sthyr og Gunnar Larsen pa skromt fremsatte forslag om en nazivenlig overgangsregering, er det odela3ggende, at dette forslag skulle have indebaret, at den anti-nazistiske prins Axel skulle vsere chef for en sadan overgangsregering. Det gor teorien meningslos.

Niels Svenningsen