Sommeren 1354 afholdt Valdemar Atterdag sit forste og muligvis eneste danehof. Denne begivenhed var en konsekvens af oproret 1351-53, og det ma antages, at indholdet af den forordning, som udstedtes pa danehof - fet, er en nedfseldelse af det retsgrundlag, som kongemagten og oppositionen enedes om efter stridens ophor. Den foreliggende studie tilsigter at give en analyse af dette retsgrundlag og af det indenrigspolitiske begivenhedsforlob, som fulgte efter danehoffet 1354. Dette begivenhedsfor-10b efter en dramatisk kulmination med oproret 1357-60 sin afslutning med landefreden 1360, der er et enestaende fagnomen i dansk forfatningshistorie. At landefreden ogsa i middelalderen var en overraskelse understreges af, at man fra oppositionens side havde forberedt en handfaestning i udformning som danehof-forordningen fra 1354. Den har ikke hidtil Vceret kendt i videre kredse, men er blevet fremdraget i forbindelse med udgivelsen af landefreden i »Diplomatarium Danicum«, og der vil blive forsogt en analyse af landefredens udformning i lyset af denne tekst i.

I.

Danehoffet 1354 varede fra St. Hans til slutningen af juni maned, og den
udstedte forordning skal sandsynligvis dateres inden for dette tidsrum 2.

---

1. Dipl. Dan. 3. rk. vol. 5 nr. 325 A-F. (DD 3, V, 325 A-F).

2. Sjaellandske Kronike 1354, Ann. Dan. s. 177. (AD s. 177) DD 3, IV, 129 og 131.

I teksten ant'ores, at forordningen er udstedt af kongen efter samrad med hertugen af Slesvig, 5 bisper og drosten og marsken samt de ovrige rader og bedste masnd. Forfatteren af Sjaellandske Kronike udelod ved sin afskrivningforordningens afslutning med beseglingslisten, og vi kender derfor kun navnene pa de personer, som nasvnes i indledningen, men ifolge denne var bade tilhaengere og modstandere af kongen i den nylig overstaede konfliktreprassenterede pa danehoffet 1354.

I den bevarede tekst er forordningens indhold delt op i 11 artikler,
hvoraf nogle kan betegnes som bestemmelser af forfatningsmasssig karakter
3, medens resten har et retsplejeteknisk og strafferetligt indhold 4.

Det blev pa danehoffet bestemt, at grundlaget for retstilstanden skulle vasre de gamle love og sasdvaner fra Valdemar Sejr og hans efterkommeres tid, og der skulle hvert ar til St. Hans holdes et danehof, som det var gammel sasdvane. Disse bestemmelser var traditionelle i handfasstningerne helt tilbage til Erik dippings fra 1282 5 og tages vel, fordi de forste gang forekom i hans handfsestning, som udtryk for, at oppositionen mod kongemagten havde sejret.

Det kan dog ikke uden videre tages for givet, at Valdemar Atterdag gennem disse bestemmelser folte sig forpligtet til at aendre sin opfattelse af Danmarks retsgrundlag eller praksis i sin regering. En fyrste var normalt bundet ved den overleverede retsordning gennem aflaeggelse af et kongelofte 6, og et sadant ma vi antage, at Valdemar Atterdag ogsa aflagde ved sin hylding i 1340. Medens denne hylding naevnes i de samtidige kroniker, er der ikke bevaret noget diplom fra den, og der er ikke grundlag for at antage udstedelsen af en handfaestning.

Til belysning af kongens principielle standpunkt for 1354 har vi derfor kun det sakaldte rettertingssegl, DKS 40, beregnet til brug ved de kongelige retterting. Dette segl har i sigilfeltet paskriften »Ad leges terre«, en klar bekendelse til de gamle retsnormer.

Bestemmelsen om afholdelse af danehof kan ikke have vseret motiveret med, at kongen ikke havde vasret i kontakt med befolkningen og isaer ikke de toneangivende stormandskredse, thi der blev i perioden 1340-54 afholdt en lang raskke moder, hvori disse var reprsesenteret. Der var altsa ikke noget reelt behov for danehoffer.

Bestemmelserne star altsa ikke i nogen skarp modsaetning til ValdemarAtterdags
regeringspraksis og retsprincipper. Meningen var nok snarere,at

---

3. DD 3, IV, 131, art. 1, 2, 9, 10 og 11.

4. ibid. art. 3, 4, 5, 6, 7 og 8.

5. ibid. art. 1, 2 og 9.

6. Poul Johs. Jorgensen: Dansk Retshistorie s. 315.

rere,atde skulle tjene som et stasted for oppositionen over for kongen. De stormsend, som havde gjort opror mod kongen 1351—53, havde da ogsa langt videregaende krav, hvis omfang kom frem under det naeste opror7. Situationen i 1354 efter udsoningen mellem kongen og de rendsborgskegrever tillod bare ikke fremsasttelse af krav, som vi kender dem fra handfestningerne 1320 og 1326, og oppositionen matte derfor tage de vagt formulerede bestemmelser, den kunne fa. Det var da ogsa om disse bestemmelser, man afholdt et mode i 1357 8.

Noget nyt i danehof-forordningen 1354 var, at der indfortes 6 ugers
landefred i forbindelse med danehof 9.

Det blev endvidere forbudt kongens embedsmsend at foretage sig noget i strid med forordningens bestemmelser 10. Skulle det alligevel ske, matte de selv sta til ansvar for deres gerninger, som ikke kunne tilregnes kongen. Denne sanctio-formel er i sig selv ikke pafaldende, og pa. baggrund af de forhold, der herskede i landet, var den vel ogsa nodvendig, men at kongen pa forhand fralagde sig ansvaret, forekommer overflodigt, da han dels alligevel ville fa. skylden for sine embedsmaends gerninger og dels i de enkelte tilfelde ville kunne fralaegge sig ansvaret. Motivet kan have vxret et onske om ikke at fa kongens person sat i forbindelse med de übehageligheder, der pafortes befolkningen af de kongelige embedsmaend under udovelsen af deres hverv. Bestemmelsen tjente ogsa til at gore embedsmaendene mere afheengige af kongen.

Blandt de ovrige bestemmelser ses to umiddelbart at bunde i den aktuelle situation. Pa grund af pestens haergen blev dodsstraffen eftergivet, idet lovovertrasderne kun skulle gore bod over for de forurettede. Desuden blev forbudet mod, at andre end de retmasssige arvinger satte sig i besiddelse af afdode gejstliges gods, gentaget¹¹.

Fire artikler har saerlig interesse, idet de belyser kongemagtens stilling i retsvaesenet i 1350-erne¹². Det blev pabudt, at hvem der havde mistetsine heste, kvaeg og andre ejendele, skulle forfolge sagen lovligt for kongen, drosten, justitiaren eller den tilstedevserende kongelige foged. Var derimod en mands hus blevet fjernet og opstillet et andet sted, skulle sagen

---

7. AD s. 186 f.: »quod Jutti libertatibus paternis sibi per regem modernum in Dannehof nuper permissis cupientes uti ac (frui) . . .«

8. Sjaell. Kr. 1357, AD s. 182.

9. DD 3, IV, 131 art. 10, jfr. dog udgiverens kommentar. Der er i en af teksterne 10 i stedet for 6 uger.

10. ibid. art. 11.

11. ibid. art. 3 og 7. Det nsevnte forbud kendes dog fra valghandfsestningen 1326 og de kirkelige forordninger fra 1340-erne.

12. ibid. art. 4, 5, 6 og 7.

forfolges efter landets love, og blev der ikke gjort bod, skulle bade den forurettede og kongen fyldestgores, stadig efter landets love. Sager orn gods og jord skulle forfolges ved tilborlig rettergang, d. v.s. gennern herreds - og sysselting, landsting, kongens retterting og danehoffet. Endelig bestemtes, at det var forbudt at gceste nogen, gejstlig eller verdslig, mod vedkommendes vilje, og skete det alligevel, havde husherrren lov til med hjaslp fra naboerne og kongens foged at jage vedkommende lovovertrsedersom rover og stimand.

Det kongelige rettertings stilling som tredje instans blev altsa fastslaet, hvad der kun havde reel betydning, nar der blev indkaldt danehof, og det fremgar af forordningen, at det kunne fungere under forsasde bade af kongen, drosten og justitiaren. Endvidere omtaler to bestemmelser de kongelige fogeder med henholdsvis dommende og udovende myndighed 13.

Danehof-forordningen og andre kilder fra Valdemar Atterdags tid viser, at det ikke kun var i rettertingsseglet, at kongemagten knyttede sig nser til landets love; det skete ogsa i selve anvendelsen af disse love. Det er et sporgsmal, om ikke stadfaestelsen af denne tilstand, hvilket faktisk skete med de ovennasvnte bestemmelser, havde langt storre betydning end de vagt udformede lofter, som blev givet af kongemagten. I stormaendenes ojne overskyggedes de dog af disse lofter om overholdelse af gamle love og ssedvaner og danehof een gang om aret.

I 1350-ernes indenrigspolitik er danehof forordningen 1354 at opfatte som et kompromis mellem oppositionens krav om en nedfaeldelse af den gaeldende retsordning og kongemagtens onske om at sta sa übundet som muligt. Det faktum, at der overhovedet blev nedfaddet et retsgrundlag, kan udlsegges som et nederlag til kongemagten, men i sin udformning fik forordningen kongemagtens stempel, og Valdemar Atterdags fremtraedende rolle understreges af, at en person blandt de tilstedevasrende ved udstedelsen bemserkede, at kongen ville vaere mere sen til at holde, end han havde vasret til at love¹⁴.

---

13. Hhv. art. 4 og 7. Et indblik i fogedernes virksomhed giver et kongeligt tingsvidne fra 1353 (DD 3, IV, 39, udstedt 4/7 1353); i en retstraette om noget jord blev den kongelige foged i Helsingor sendt til herredstinget (i Lynge), hvor han ledede proceduren ved bevisforelsen. De kongelige fogeder spillede altsa en vigtig rolle i hele justitsvassenet, ikke bare som dommere eller politimyndighed, men ogsa ved selve ledelse af tingene, et hverv, som efter loven skulle ligge hos tingene selv.

14. Sjaell. Kr. 1354, AD s. 178.

II.

De maend, som sammen med Valdemar Atterdag skulle fore danehofforordningen ud i livet kom fra begge lejre i konflikten 1351-53. Med sma forandringer var det radgiverne fra rigssamlingsperioden i 1340-erne. Klaus Limbask var drost og Palle Jonsen marsk, og herudover er hertugen af Sonderjylland og de danske bisper de kendteste personer fra kongens omgangskreds. I forbindelse med forhandlingerne med Sverige sommeren 1355 finder man ogsa Benedikt Ahlefeldt og Stig Andersen i kongens naerhed, og Niels Bugge sad i det kongelige retterting, da kongen rejste med dette i Jylland i forsommeren 1355 *.

Udenrigspolitisk var de forste ar efter 1354 rolige, men der herskede
dog en form for kold krig mellem Valdemar Atterdag og nabofyrsterne.

Forholdet til Sverige er mest fremtraadende i kilderne. Der var moder bade 1354 og 1355, og i 1356 gav Erik Magnussens opror anledning til yderligere aktivitet. Kilderne giver ingen oplysninger om, hvad disse moder havde pa dagsordenen, men det ma formodes, at Skane og de ovrige omrader ost for oresund stod overst pa denne.

Relationerne til Mecklenburg forvaerredes. I 1354 blev Valdemar Atterdags datter hentet hjem fra Wismar, hvor hun havde opholdt sig som et led i opfyldelsen af Tarnborg-aftalen og de ovrige dansk-mecklenburgske aftaler, og det fremgar af en hanseatisk indberetning fra 1356, at der herskede et spa^ndt forhold mellem kongen og Albrecht 2., da de modtes i Kiel 1356. Pa dette mode var ogsa de rendsborgske grever til stede, og kongen forte pa denne tid forhandlinger bade med disse og de jyske stormsend 2.

I ovrigt havde Valdemar Atterdag i denne periode forbindelse med
pavehoffet i Avignon, og man forte med regeringen i Frankrig forhandlinger
om dansk deltagelse i hundredearskrigen3.

Medens der i perioden 1354-57 var fred med udlandet, forekom episoder
i selve Danmark.

Saledes sendte kongen, da han i foraret 1355 var i Jylland, nogle maend ud for at arrestere ridderen Niels Eriksen Rod af Jerstrup, om hvem det hed, at han havde talt nedsaettende om kongen 4. Da han gjorde modstand mod arrestationen, blev han drasbt. Sandsynligvis la der mere end nogle nedsaettende bemasrkninger om kongen bag episoden; fra at vaere med

---

1. DD 3, IV, 224, 235, 240 og 271.

2. Sjaell. Kr. 1354, AD s. 178, DD 3, IV, 445

3. Sjaell. Kr. 1355, AD s. 179, DD 290-342.

4. Sjaell. Kr. 1355, AD s. 179.

blandt kongens radgivere i begyndelsen af 1340-erne svingede Niels Eriksen over og befandt sig i 1353 blandt kongens modstandere 5. Selv om der havde foreligget et tilfaelde af majestsetsforbrydelse, kunne kongenikke lade sine folk foretage en arrestation uden rettergang efter det gaddende retsgrundlag i Danmark. Valdemar Atterdag ma ogsa have erkendt,at han befandt sig pa gyngende grund, idet konflikten blev ordnet ad rettens vej. Der er bevaret en afskrift af et orfejdebrev, udstedt i Naestvedden 2. juli 1355 af Niels Eriksens arvinger og disses fraender, ifolge hvilket kongen, hans Son Kristoffer og deres frsender modtog en fuld sone og lofte om, at sagen aldrig i fremtiden skulle blive berort⁶.

Den anden episode var mere alvorlig. Kongens medarbejder Benedikt Ahlefeldt foretog sommeren 1355 et togt med kongens stotte mod Langeland; foretagendet var mislykkedes, hvis ikke kongen var tradt hjaslpende til med flere styrker, hvorefter man erobrede hertugdommet. Efter fredsslutningen fik hertugen dog dette tilbage. I Sjaellandske Kronikes skildring antydes, at der var tale om en privat konflikt⁷, men den havde politiske overtoner. Disse trader frem derved, at kongen fra begyndelsen var indblandet i konflikten og ikke veg tilbage fra at eskalere denne til en regulaer krig. Der er i ovrigt indicier for en konflikt mellem kongen og hertugen, idet kongen bade nytar 1354-55 og 1355-56 indkaldte den sjasllandske leding til Ribe 8.

Konflikten afsluttedes i hosten, men nogen naermere dato kan ikke angives,
og indholdet af de aftaler, som afsluttede konflikten heller ikke,
ligesom senere aftaler ikke refererer til den 9.

Episoderne fremtraeder isolerede, men der var optreek til storre ting i

---

5. DD 3, IV, 44, art. 6.

6. DD 3, IV, 259. Der findes fra den samme dato en rettertingsafgorelse angaende noget gods i Jylland, ifolge hvilken kongen skulle have vasret til stede pa et retterting i Morup, Thisted amt, DD 3, IV, 258: ». .. coram nobis placito nostro iusticiario«. Det kan heroverfor anfores, at kongens naervaerelse i Naestved er den eneste rimelige forklaring pa, at orfejdebrevet er udstedt pa dette sted, idet de implicerede parter for storstedelen havde hjemme pa Fyn og i Jylland, og endvidere stottes kongens tilstedevaerelse i Naestved pa, at de hanseatiske udsendinge, som ankom til K.obenhavn omkring den 1. juli 1355, vidste, at kongen befandt sig i Nsestved og korresponderede med ham i denne by, jfr. DD 3, IV, 271.

7. Sjsell. Kr. 1355, AD s. 179. Jfr. ogsa Ellen Jorgensens oversaettelse i »Valdemar Atterdag« s. 37.

8. Ibid.

9. Kongen holdt retterting i Tranekaer den 24. august, medens hertugen holdt i Tonder den 16. September, pa hvilket tidspunkt han ma have faet sit hertugdumme tilbage, hvis denne del overhovedet havde vaeret erobret af kongen, jfr. DD 3, IV, 287 og 323 samt Sjaell. Kr. 1355, AD s. 179: ». . . facta est pax falsa et fedus fictum.«

1356. Dette fremgar af den allerede naevnte hanseindberetning til Stralsund,ifolge hvilken ikke blot hertugen af Mecklenburg, men ogsa de rendsborgske grever var i diskussion med kongen under modet i Kiel¹⁰. Den samme beretning naevner, at kongen skulle modes med holstenerne og de jyske stormEend pa een gang i Kolding, og alt tyder pa, at den tidligerekoalition mod Valdemar Atterdag, som vi kender den fra arene 1351-53, var ved at gendannes.

At der i 1356 blev basis for en forbindelse mellem den jyske opposition og de udenlandske fyrster har rodder i Valdemar Atterdags indenrigspolitiske virksomhed 1354-56, vel nok den mest udpraegede reformperiode af hans regeringstid. Danehof-forordningen fra 1354 var ikke det eneste lovgivningsarbejde, som skete i disse ar, tvsertimod, men den er den eneste forordning, til hvilken vi har bevaret teksten, hvilket bl. a. skyldes, at den tillagdes saerlig betydning som en art handfaestning; deter formentlig en konsekvens af denne betydning, at forfatteren til Sjsellandske Kronike har brugt tid og plads til en ordret afskrift.

Det forste mere aktive skridt fra Valdemar Atterdags side, som kilderne giver os underretning om, er hans rejse til Jylland i november 1354. Han havde i den anledning en sammenkomst med de kongelige fogeder i Slagelse, hvor der blev givet mundtlig og skriftlig besked om, hvad der skulle foretages pa Sjaelland i kongens fravaer. Indholdet af denne instruktion kendes ikke u.

Derimod kan det mere detailleret rekonstrueres, hvad der i 1355 sketepa modet i Vrangstrup naer Ringsted 12. Sjaellandske Kronike angiver datoen til den 29. juli; i den sakaldte rostockske sendebudsberetning fra 1355 nsevnes det i slutningen, at de hanseatiske privilegiebreve skulle behandles pa et mode mellem kongen og hans rad, og dette mode skulle finde sted den 29. juli¹³. Der er altsa blevet afholdt et mode i Vrangstrup, hvori deltog kongen, hans rad og de hanseatiske udsendinge. Pa modet fandt ifolge Sjasllandske Kronike en sendring sted af de gseldende bodesatser,saledes at bade selve boden og det belob, som skulle betales kongen, fordobledes, og det ma derfor antages, at kongens radgivere ved denne lejlighed omfattede en raekke personer, som ogsa vanned i Nyborg ved danehof-forordningens tilblivelse, samt de folk, som i forvejen var implicereti

---

10. DD 3, IV, 445. Der anvendes om hertugens samtale med kongen ordene: »et ipsum monuit pro aliquibus . . .« hvor »monuit« enten kan betyde »pamindede« (om tidligere aftaler) eller »skaeldte ud«, og de holstenske grever gjorde det samme.

11. Sjasll. Kr. 1354, AD s. 178.

12. Id. 1355, AD s. 179.

13. DD 3, IV, 271.

ceretiforhandlingerne med hansestasderne u. At der pa denne tid fandt
dansk-hanseatiske forhandlinger sted fremgar ogsa af en kvittering, som
Liibeck den 29. juli 1355 modtog af kongen pa 900 mark lybsk 13.

Senere samme ar fandt et nyt mode sted i Vrangstrup IG, hvor man forhandlede om monten, hvilket muligvis skal saettes i forbindelse med de dansk-hanseatiske forhandlinger 3 maneder tidligere, hvor den danske montfod havde vasret pa tale 17. I Sjcellandske Kronikes beretning om aret 1356 omtales en montforringelse, idet der fandt en overgang sted fra solv- til kobbermonter 18. Notitsen tyder pa, at der fandt en rnontudstedelse sted i Danmark, muligvis som et resultat af forhandlingerne i aret 1355, men den har ikke antaget noget storre omfang, og deter ikke engang sikkert, at kongen var impliceret i denne montudstedelse 19. Der skete dog faktisk i perioden en montforringelse, idet de nordeuropasiske monters solwaerdi forringedes, men nogen overgang fra solv til kobber lader sig ikke konstatere.

I fortsasttelse af omtalen af montforhandlingerne 1355 beretter SjaellandskeKronike, at kongen palagde en skat pa kvaeget, som skulle betales2 gange om aret, i december og februar, og der blev foretaget undersogelseaf, at alle angav deres kveegbestand korrekt; vaerre end skatten var, at alle fsestere uanset tilhorsforhold skulle yde 14 dages hoveri for kongenbade sommer og vinter pa egen bekostning. Skildringen i SjasllandskeKronike er ikke helt klar; pa den ene side indicerer den, at skattepalasggetfandt

---

14. Biskop Bertram af Liibeck, Eggert Krummesse og muligvis Borglumbispen, hertug Erik af Sachsen, Bo Falk og Stig Andersen, som var til stede under disse forhandlinger og under forhandlingerne med den svenske konge, jfr. DD 3, IV, 271.

15. Kvitteringen er udstedt af kongen i Holbaek, DD 3, IV, 277, og beseglet med DKS 37, formentlig kongens personlige segl (om denne kvittering se: Sjostedt: Krisen inom det Svensk-Skanska Valdet 1356-1359, s. 131). Det forekommer ikke sandsynligt, at kongen den samme dag var bade i Vrangstrup og Holbaek. Eftersom det pa forhand var bestemt, at der skulle finde et mode sted i Vrangstrup den 29. juli, og hanseaternes forhold skulle behandles pa dette mode, ma det antages, at kongen var i Vrangstrup den 29. juli. Kvitteringen er enten udstedt pa et andet tidspunkt end den 29. juli eller et andet sted.

16. Sjaell. Kr. 1355, AD s. 180, den 29. oktober.

17. DD 3, IV, 271.

18. Sjasll. Kr. 1356, AD s. 180: »Item noua moneta, scilicet cuprea, succedit argentee, peior meliori«.

19. Jfr. Kirsten Bendixen: Danmarks niont s. 43. De fra Valdemar Atterdags tid bevarede nionter stammer fra monten i Lund, jfr. DD 3, 111, 81, og Roskilde. Dette tyder pa, at det kirkelige niontregale blev udnyttet, ornend der forst efter 1360 sloges danske penge i Lund. Muligvis er ogsa Roskilde-monten fra de senere ar af Valdemar Atterdags regeringstid. Man fandt i det righoldige Kirial-fund fra Djursland ingen danske nwnter fra Valdemar Atterdags tid, skont fundet er dateret til begyndelsen af 1360-erne, jfr. Jorgen Steen Jensen i Arbog for Randers Amt 1968, s. 15.

lasggetfandtsted pa samme mode i Vrangstrup 20, hvor man havde forhandletom monten, og pa den anden side gor den udtrykkelig klart, at skatte- og hoveripalaegget kom fra kongen. Sandsynligvis har man forhandletom begge dele, og kongen satte sin vilje igennem. Denne skat og hoveriet gav formentlig anledning til den utilfredshed, som kan spores hos jyderne i den ovenfor naevnte hanseindberetning maj 1356. Kronens egne faestere matte arbejde uden begraensninger, og det samme var tilfaeldetmed kirkens. I forbindelse med hoveripalaegget moder vi kronikens lidt kritiske tone over for kongens fremfaren, som er gennemgaende i resten af skildringen frem til 1363.

Kritikken gar 1356 nassten over i underfundighed med skildringen af vandmollerne. Ved en sammenkomst med Roskildebispen og 12 andre abbeder og herremaend bestemte kongen, at der skulle bygges moller, og kroniken skildrer besvasrlighederne og udgifterne i den anledning, hvorefter det tilfojes: Men dog brod vandet igennem pa visse steder. Det var for kronikeforfatteren en nydelse at berette om vandet, der ikke ville rette sig efter kongens vilje 21.

I teksten til de forordninger, som udstedtes i disse ar, ma vi regne med, at kongen henviste til sine rader og rigets bedste maend, saledes som det skete i teksten til danehof-forordningen 1354. Han har nok forsogt at undga, at denne eller hin foranstaltning kom til at fremtraede som et kongeligt diktat. Sporgsmalet er sa, i hvor hoj grad lod samtiden sig narre? Sjaellandske Kronike beretter, at det i 1352 var den af kongen indsatte regering, der udskrev landeskatten, men i 1355 berettes det, at til trods for at der holdtes en sammenkomst mellem kongen og hans radgivere, ved hvilken man efter al sandsynlighed har forhandlet om skat og hoveri, sa var det kongen alene, der palagde skat og hoveri.

Deter i analysen af danehof-forordningen papeget, at de kongelige fogeder spillede en vigtig rolle pa de lokale ting, idet de medvirkede bade i tingenes rettergang og havde den udovende myndighed. At kongen strasbte efter at udvide sin indflydelse i retsvaesenet kan sluttes ud fra den kendsgerning, at det i 1355 ikke var det sjaellandske landsting selv, som traditionen bod, men kongen, der udnasvnte Jens Madsen til landsdomme r²².

---

20. Sjasll. Kr. 1355, AD s. 180: »Imposuit eciam tune tributum, ut post decimas de pecoribus de singulis capitibus utilibus 6 grossis soluerentur duobus terminis Nicolai et purificationis . . .«.

21. Sjsell. Kr. 1356, AD s. 180: »Preualuit tamen uiolencia aque in quibusdam locis«, citatet er fra Ellen jorgensens Oversaettelse.

22. Sjaell. Kr. 1355, AD s. 180: »Tunc rex Johannem Macher, aduocatum in Kalindburg, constitui', rectorem placiti generalise Deter formodentlig den samme person, vi moder ved en skodning 21/3 1360, DD 3, V, 296.

Samtidig fandt der en c:ndring sted af det kongelige rettertingssegl, og
udseendet af det nye rettertingssegl tyder pa, at aendringen skete som et
led i en bevidst politik fra kongens side.

Til og med 1355 havde man anvendt et segl, som kun i en enkelt ting adskilte sig fra Valdemar Atterdags forste segl, det sakaldte »junkersekret«,nemlig ved paskriften »Ad leges terre«, og fremtradte som et almindeligtkongesegl bortset fra denne²³. Det nye rettertingssegl, DKS 41 a-b, blev helt anderledes; i stedet for at vaere rundt blev det skjoldformetog var pa den ene side af et kors delt op i 4 felter med hver sin stavelseaf kongens navn »Wal-de-ma-rus«, pa den anden i 2 felter af en skra bjiElke, i hvilken stod ordene »TYL DANA'LOUGH«. Der fandt altsa en heraldisk forenkling sted af rettertingsseglet, kongens navn og titel blev skaret ned til navnet alene, og endelig blev paskriften »Ad leges terre« aendret til folkesproget, altsammen ting, som skulle gore det lettere for menigmand, nar han stiftede bekendtskab med det kongeligeretterting, at forsta seglet og dets indhold. Og hvad var sa dette indhold? »Leges terre«, landets love, altsa i streng forstand de enkelte landsdeles love, som var lig med de fra forfaedrene overleverede love, erstattedesaf det hidtil ukendte begreb »Danelov«, efter hvilket lovene skulle opfattes som en helhed knyttet til Danmark og ikke til de enkelte landsdele, og samtidig hermed anfortes kongens navn i store, letlseselige bogstaver pa seglets anden side; der skulle ikke vaere nogen tvivl om, at Valdemar Atterdag stod som garant for loven, men vel at maerke ikke nogen bestemt overleveret lov. At man gik bort fra ordene »Ad leges terre«, kan skyldes et onske om at undertrykke den partikularisme, som kom til udtryk hos de jyske stormaend i deres stadige haengen ved de gamlebegreber, som disse ord netop udgjorde en fast bestanddel af, ligesom det ogsa fra kongemagtens side matte vaere en fordel at fa de gamle, fast indarbejdede begreber erstattet af nye, ikke sa klart definerede. Ideen til begrebet »Danelov« stammer formentlig fra benaevnelsen pa de arligerigsmoder, »Danehof«; ligesom der var fselles moder for hele riget, skulle der ogsa vaere en faelles lov 24. For Valdemar Atterdags tid anvendteman om danehof benaevnelsen »parlamentum« eller »hoff«. At det ikke var tilfaeldigt, at det nye rettertingssegl fik et aendret udseende, fremgar af, at der i 1360-erne fremstilledes et nyt rettertingssegl med naesten det samme udseende 25. Senere gik korsformen over i rigsseglet. Deter ikke

---

23. Hhv. DKS 36 og DKS 40.

24. Ordet »Danehof«, se bl. a. DD 3, I, 391, IV, 129 og 131. At ordet ved denne tid var anerkendt som benaevnelse for rigsmoderne fremgar af, at det anvendtes i Sjaellandske Krenike 1359, AD s. 187.

25. DKS 42 a-b.

utsenkeligt, at Dannebrog bade i udformning og benaevnelse stammer fra denne tid 2(i, men i ovrigt spillede korset ikke nogen fremtrasdende rolle i Valdemar Atterdags segl, idet motivet kun blev anvendt pa bagsiden af de 2 rettertingssegl fra 1360-erne; der blev ikke forfserdiget sasrlige kongeseglmed korset som motiv, saledes som det skete under Erik af Pommern.

Skal man pa basis af kilderne fra arene 1354-56 foretage en opsummering af kongens forhold til det danske retsvaesen, ma den gaud pa, at kongen dels straebte efter at fa etableret det kongelige retterting som en fast institution i befolkningens bevidsthed, og dernaest, at kongemagten mere udpraeget end tidligere knyttede sig til lovene som garant for deres overholdelse, samtidig med at de udovende funktioner bade i retsplejen og i eksekutionen af lovene gled over til de kongelige embedsmaend. Denne udvikling fandt sted, medens Valdemar Atterdag hojlydt bekendte sig forst til »Leges terre«, senere til »Danelov«, og deter tvivlsomt, om man i samtiden havde ojnene abne for den i modsaetning til de traditionelle stridsemner, skatter og leding.

Den livlige indenrigspolitiske virksomhed satte sig ogsa spor i tilvseksten
af krongods; i ingen anden periode af Valdemar Atterdags regeringstid
er sa meget gods gaet over i kongens haender.

Hensigten var at styrke kronens okonomi, og godspolitikken blev fra kongens side fort pa to mader, dels gennem opkob af gods og dels gennem inddragelse af gods, som uretmaessigt var kommet bort fra kronen. Mere tilfaeldige var tilvaeksterne til krongodset gennem fredkob og mageskifter ligesom de transaktioner, der fandt sted i forbindelse med panteindlosningen af forskelligt gods.

En stor del af de godsoverdragelser til Valdemar Atterdag, som fandt sted, lader sig ikke bestemme med sikkerhed, da der i arkivregistraturer kun berettes om selve overdragelsen, og kun undtagelsesvis om anledningentil denne. Det ma dog antages pa basis af det foreliggende materiale,at kongen ret tidligt i 1340-erne bevidst straebte efter en udvidelse af krongodset. Saledes i 1342, da han fik pant i borgen Vilsted 27, og i 1344, da han erhvervede gods i Rynebaek 28; indtil 1350 er der dog sjaeldenttale om mere end I—2 belaeg pr. ar for, at gods er gaet over i kongens eje, men herefter stiger antallet af godsoverdragelser til kongen for at kulminere i 1355 og 1356 med henholdsvis 29 og 33 godsoverdragelser.

---

26. Jfr. Armoire Gelre fra midten af det 14. arhundrede.

27. DD 3, I, 209.

28. DD 3, 11, 106.

Sa gar antallet brat ned pa 1-2 overdragelser pr. ar for atter at stige i
1360—erne.

Det gods, hvis erhvervelse vi har kendskab til, arronderedes omkring hovedslottene; saledes la det gods, som kan spores gennem Vordingborgske registratur, hovedsagelig i Barse og Hammer herreder, tsettest omkring Naestved, men en del la ogsa pa Stevns. Der fandt ogsa koncentration sted omkring Kalundborg og Kobenhavn, medens der i perioden 1340-60 ikke er spor af kongelige godstilva^kster omkring Korsor og Soborg. Hertil kommer spredte tilvsekster pa Lolland, Falster, Mon, Fyn og i Jylland.

En anden vej end kob var reduktion af krongods 29. Dette fandt sted i Jylland 1355 30, da der blev nedsat en saerlig undersogelseskommission, hvis medlemmer var drosten Klaus Limbsek, marsken Palle Jonsen, Niels Bugge, Peder Larsen og den faste justitiar, Niels Jensen af Keldebask 31, til undersogelse af sporgsmalet. Herefter matte den tidligere rnarsk Erik Nielsen til kongen aflevere gods, som oprindelig var overdraget af Niels Olufsen til Erik Menved; endvidere overdrog han til kongen en gard, som han havde i pant for 8 mark, og endelig tilskodede han kongen bondergods,som han havde kobt af bonderne i Han herred og Naesbo fjerding, medens han af kongen var betroet myndigheden over disse omrader. I samme omrade var der garde, som Erik Nielsen ikke havde givet fuld pris for, og som han matte tilbageskode de oprindelige ejere og i ovrigt tilskodekongen de rettigheder, han havde i omradet; muligvis har man gjort gasldende, at der havde vaeret tale om embedsmisbrug. Efter at detdevar sket, fik han af kongen et brev pa, at denne ikke ville gore flere krav gasldende for de naevnte omrader³². Erik Nielsen var dog ikke den eneste, som matte holde for; kongen rejste sag mod sin mangearige medarbejder Stig Andersen samt vaebnerne Jens Ever og Svend Bonde angaende en raekke sogne beliggende i Galten og Houlbjerg herreder, som de uretmsessigt havde tilvendt sig. Stig Andersen erkendte, at han med liden ret havde siddet inde med 5 sogne i 20 ar, og noget lignende gjaldt

---

29. Reduktion betyder, at krongodset fortes tilbage til kronen efter uretmsessig at vaere kommet bort fra denne. En del oplysninger vedrorende Valdemar Atterdags godsreduktioner stammer fra en aflosningsopgave til magisterkonferens, udarbejdet af stud. mag. Michael Sterll: Den danske krones reduktionspolitik 1340-1375. Et forsog pa en kritisk revision.

30. Det naevnes hos aeldre danske historikere, at Peder Vendelbo allerede i begyndelsen af 1340-erne matte aflevere gods til kongen, som uretmaessigt var i hans besiddelse, Arup II s. 108 m. fl., men der er ikke overleveret nogen samtidig meddelelse om dette.

31. Peder Larsen aflostes senere af bisp Poul af Arhus.

32. DD 3, IV, 235, 241-43.

for hans medsagsogte; tilegnelsen var altsa sket i den kongelose tid. Sognenesoprindelige
tilhorsforhold fremgar ikke af dommen, men kornmissionentildomte
efter moden overvejelse kongen alt godset33.

Sagerne mellem kongen og Erik Nielsen tyder pa, at der pa denne rejse
fandt en almindelig gennemgang sted af hele den kongelige embedsforelse
og af landets forhold i det hele taget.

Sagerne omkring de selvejende bondergarde, som var blevet lagt ind under Erik Nielsen, var ogsa led i en anden sammenhEeng. Der havde lige siden slutningen af det 13. arhundrede vaeret en udvikling i gang, hvorved antallet af selvejere og dermed af skatteydere blev stadig mindre, idet de gav sig ind under de privilegerede godsejere, herremaendene og kirken; allerede Erik Menved havde forsogt at bremse denne udvikling 34, som dog i tiden indtil Valdemar Atterdag blot tog yderligere fart; sagerne i 1355 er delvis et forsog pa at modvirke konsekvenserne af denne udvikling. Som helhed fulgte Valdemar Atterdag og Margrethe dog den kurs at gore krongodset sa stort som muligt, medens selvejerne matte klare sig, sa godt de kunne. Det var karakteristisk for situationen, at forfatteren til Sjsellandske Kronike end ikke omtaler selvejerbonderne, da han i sin beskrivelse af aret 1355 opregner de byrder, der af kongen blev palagt befolkningen; han omtaler faestere i almindelighed, kongens og kirkens i sasrdeleshed, men ikke selvejerbonderne.

Ved en samlet analyse af kongens virksomhed i perioden 1354-56 er den mest betydningsfulde faktor stormaendenes opfattelse af denne virksomhed og dens overensstemmelse med det gasldende retsgrundlag, hvilket i den omhandlede periode forst og fremmest var danehof-forordningen fra 1354.

Set fra et stormandssynspunkt var det vel endda kun de forfatningsmaessige bestemmelser, der havde interesse, d. v. s. bestemmelserne vedrorende de gamle love og forordninger og afholdelsen af danehof hvert ar ved St. Hans. Danehof-bestemmelsens reelle betydning ma have veeret beskeden; kongens kontakt med stormaendene var sa alsidig, i hvert fald nar han rejste i Jylland, at der nseppe har kunnet rejses nogen vasgtig opinion til fordel for afholdelse af danehof endsige anvendelse af bestemmelsen i et principielt opgor med kongen. Forst da uoverensstemmelserne var abenbare, begyndte man at tale om moder i stil med danehoffer.

Vurderingen gar herefter alene ud pa at bedomme, hvorvidt stormsendenemente,

---

33. DD 3, IV, 240.

34. Rigsloven 1304 art. 5, DD 2, V, 310.

denemente,at Valdemar Atterdags politik var i overensstemmelse med
den gamle retsordning, som der henvises til i danehof-forordningen fra
1354, og hvorvidt der i denne politik var muligheder for gnidninger.

Ser vi pa den virksomhed, kilderne beretter om, er der nuancer i den betydning, kongens reformarbejde i perioden 1354-56 havde for stormasndene. I en montreform var der saledes naeppe og i vandmolleforordningen kun ringe mulighed for interessemodsaetning, og medens deter svcert at vurdere betydningen af bodesatsernes fordobling, sa er der ingen positive indicier for, at man opfattede retsvaesenets integrering i kongemagten som noget skadeligt. Det kan tcenkes, at der i den kongelige godspolitik var mulighed for opstaen af modsaetningsforhold mellem enkeltpersoner og kongen, men stormaend som Stig Andersen og Niels Bugge m. fl. tog ikke standpunkt i oproret 1357—60 ud fra godspolitikken. Derimod er det helt oplagt, at kravene om ekstraskatter og arbejdsprasstationer kunne vaekke modstand, sa meget mere som de gk ud over bade privilegerede og uprivilegerede jordejere. De ytringer, som senere faldt, og som refereres af Sjasllandske Kronike, tyder da ogsa pa, at disse krav havde stor betydning for forholdet mellem kongen og stormaendene i arene 1356-57.

Til denne rent konkrete strid om skatter og arbejdspraestationer kommer imidlertid et forhold af mere uhandgribelig natur, Valdemar Atterdags kraftige udovelse af sin kongemagt. Symptomer pa denne kraftige udovelse er episoderne med Niels Eriksen Rod af Jerstrup og Hertug Valdemar i 1355 samt omtalen af, at der blev udbudt leding to gange i perioden 1354-56; endvidere beretter Sjsellandske Kronike i skildringen af kongens rejse i Jylland 1355, at kongen »tugtede manges havesyge og sorgede for, at umyndiges arv, der ved void eller uret var bleven dem berovet og kommen myndige maend i haende, vendte tilbage til de rette ejere« 35.

Selv om nogle af disse episoder kan skyldes et onske hos Valdemar Atterdag om »at beskikke sit hus« efter oproret 1351-53, sa var den vsesentligste faktor onsket hos kongen om at vinde og beholde det politiske initiativ over for en eventuel indenlandsk opposition. Der kan nok have vaeret grund til eftertanke og uro hos tilhsengerne af regimen politicum.

---

35. Ellen Jorgensens oversaettelse af Sjaell. Kr. 1355, AD s. 179. Jfr. DD 3, IV, 224, 227, 233 og 345.

III.

I begyndelsen af 1357 gik der rygter om utilfredshed i Jylland, og kongen reagerede med at gore forberedelser til at forsvare de kongelige borge; der bragtes mandskab og forsyninger inden for murene, og alt, hvad der befandt sig i de kongelige ladegarde, blev ogsa bragt ind pa selve borgene *. Forelobig skete der dog ikke mere, og i begyndelsen af februar 1357 holdtes der mellem kongen og lederne af de jyske stornicend forhandlinger, hvor man aftalte et rigsmode i Kalundborg ved midfaste. Herefter gik enhver til sit, idet kongen dog fortsatte forberedelserne til den storm, der var under opsejling.

Kilderne omtaler herefter ikke mere det aftalte rigsmode; derimod fandt der et mode sted mellem kongen og 6 bisper i Kalundborg den 25. marts; dette var ikke noget rigsmode, men der var alligevel en vis mening i, at kongen forhandlede med bisperne, idet disse havde spillet en fremtrgedende rolle ved danehof-forordningens udformning i 1354 og horte med til kongens radgivere, ligesom alle politiske synspunkter var repraesenteret blandt biskopperne.

Det siges direkte i Sjaellandske Kronike, at det var danehof-forordningen, man forhandlede om, idet kongen og bisperne skulle undersoge, hvad der kunne gores for at skaffe forordningens bestemmelser bedre overholdt; kroniken meddeler dog intet om, hvilke bestemmelser der ikke var blevet overholdt, eller hvem, der ikke havde overholdt dem. Selv om kun bisperne var til stede, er der ingen grand til at antage, at det var de kirkelige bestemmelser, der stod i centrum; tvaertimod tyder handlingsforlobet indtil dette tidspunkt pa, at det var forordningens grundlasggende principper og deres fortolkning², der gav anledning til de gnidninger mellem kongen og de jyske stormaend, som forte frem til Kalundborg-modet med bisperne; dette bekreeftes, hvis man tager oppositionens synspunkter, saledes som de kommer til udtryk i Sjaellandske Kronikes beretning for 1359, med i bedommelsen, idet det her direkte siges, at arsagen til den oprorske holdning hos stormaendene la i, at man opfattede kongen som en tyran 3, og man byggede bl. a. denne opfattelse pa, at han overtradte danehof-forordningens bestemmelser om de gamle sasdvaner. Der pukkedes pa faedrenes friheder, som man nyligt havde faet med danehofforordningen 1354 4.

---

1. Sjaell. Kr. 1357, AD s. 181.

2. Art. 1-2: De gamle love og saedvaner skulle overholdes

3. Man skal dog vaere opmasrksom pa, at ordvalget i denne beretning snarere stammer fra forfatteren til Sjaellandske Kronike end fra de jyske stormaend.

4. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 186 f., »libertatibus paternis«.

Hvad der gemte sig under ordene »libertatibus paternis« ma bl. a. have vasret indholdet af handfaestningerne fra 1320 og 1326 for ikke at nasvne Erik dippings handfaestning. Adskillige enkeltbestemmelser fra de asldre handfaestninger var fremme under Valdemar Atterdag, navnlig dem, der angik kirken, men ellers havde kongen kun givet forholdsvis vagt afgrasnsede lofter, og der var overhovedet ikke tale om de indskrasnkninger for kongemagten, som fandtes i handfaestningerne. At man fra oppositionens side havde en opfattelse svarende til disse handfaestninger, fremgar af, at man i 1376 udformede Olufs handfaestning med forbillede i de aeldre.

Der er imidlertid pa grundlag af det foreliggende kildemateriale ingen tvivl om, at denne overbevisning i perioden 1354—56 var i strid med de reelle politiske forhold, og nar den politiske opposition alligevel opretholdt sin opfattelse af danehof-forordningens bestemmelse om de gamle love og friheder, nemlig at de skulle lovfaeste tilstanden fra 1320-erne, sa blev situationen skaerpet af, at kongen udnyttede de politiske konjunkturer til en ekspansion af kongemagten, og han matte nodvendigvis have en opfattelse af danehof-forordningen og dens and, der satte helt andre graenser for magtforholdet mellem kongen og aristokratiet.

Der ma have vaeret afstand mellem oppositionens og kongens synspunkter i Kalundborg marts 1357; bisperne kan dog have indtaget en nuanceret holdning, idet Roskilde- og Borglumbispen stod kongen naer⁵, medens bisp Peder af Ribe befandt sig naer oppositionen 6; Niels af Odense indtog en neutral stilling 7, og han og Peder af Ribe var i slutningen af 1358 med til forhandlingerne mellem Niels Bugge m. fl. pa den ene side og kongen og hans radgivere pa den anden, muligvis som maeglere; der er ingen holdepunkter for at antage, at de abenlyst var kongens modstandere 1357-60 8. Der eksisterer ingen indicier til den politiske holdning hos de to sidste biskopper.

Noget positivt kom der ikke ud af dette mode ifolge Sjaellandske Kronike,som
nsermest mener, at danehof-forordningen efter forhandlingssammenbruddetvar

---

5. At Roskildebispen Henrik Gertson havde et godt forhold til kongen fremgar bl. a. af, at han udforte tillidshverv for denne i Nordtyskland sommeren 1359, jfr. DD 3, V 221-22. Borglumbispen var blevet valgt gennem kongens indflydelse, jfr. Sjaell. Kr. 1354, AD s. 178, og det naevnes udtrykkeligt, at kongen og han havde et godt forhold til hinanden.

6. Et indicium for dette er, at han trods sin tilstedevaerelse ikke naevnes blandt kongens medlovere i Ribe-aftalerne fra januar 1360, DD 3, V, 289-90.

7. Han havde kontakt med kongen og hertug Kristoffer angaende privilegier til den lollandske gejstlighed i slutningen af 1359, jfr. DD 3, V, 282.

8. Sjaell. Kr. 1358, AD s. 185. At de to bisper ikke abenlyst var mod kongen, indiceres af, at de holdt jul 1358 pa Tarnborg, der var en kongelig fsestning.

sammenbruddetvarberovet sin retskraft⁹. Det darlige forhandlingsresultatmedforte dog ikke noget abent brad mellem kongen og de jyske stormaend, for efter en sammenkomst med sine naermeste radgivere i Roskilde,hvorunder han bl. a. udstedte en forordning angaende ulvejagt¹⁰, foretog Valdemar Atterdag i regeringsojemed en rejse til Jylland, hvorunderdet kongelige retterting fungerede; ved hjaelp af to rettertingsafgorelserkan man nogenlunde placere tiden for Jyllandsrejsen, idet der findes een overleveret i original fra Randers den 6. juli, af hvilken det ganske vist ikke fremgar, at kongen var nasrvasrende, og en anden gennem en registratur; den sidste fandt sted den 16. august og drejede sig om noget gods beliggende i Jylland, og kongen var naervaerende ved rettertingsafgorelse nⁿ; stedet nasvnes ganske vist ikke, men rettertinget holdtes sandsynligvis i Jylland, som kongen herefter ikke forlod for midten af august. I SjEellandske Kronikes referat af rejsen hedder det, at kongen »tynger store og sma med forskellige palasg« 12, hvilket kan forstassaledes, at han gjorde krav gaeldende vedrorende skat og hoveri.

Resultatet lod heller ikke vente pa sig. Valdemar Atterdag blev pa een gang uvenner med hertug Valdemar, de holstenske grever og de jyske stormaend. Der var dog andre spasndingsarsager end disse rent indrepolitiske forhold, addre mellemvaerender var ikke blevet endeligt afgjorte, og deter uopklaret, hvorledes Valdemar Atterdag var kommet i besiddelse af borgen Tonder. Efter kongens af rejse planlagde man en opstand, og aftalen fra Doberan 13 mellem Erik Magnussen og de holstenske grever Henrik, Klaus og Adolf om et forbund mod Valdemar Atterdag m. fl. skal formentlig ses som et led i disse forberedelser.

Herefter gik man til aktion, og de kongelige faestninger Tonder, Randers
og Odense faldt, medens Brobjerg blev belejret; dette skete i tiden
fra den 6. September til den 10. november 14.

Kongen reagerede i forste omgang pa dette med at kaste sin mangearigemedarbejder, ridder Peder Larsen, den uheldige hovedsmand for borgen Randers, en raekke af hans slgegtninge og andre i fasngsel, medens deres gods blev inddraget og deres len givet til andre. Dernaest forte han den 10. november en styrke over til Fyn og foretog et angreb pa de styrker,der belejrede Brobjerg; resultatet blev et totalt nederlag for kongens modstandere, som delvis bestod af holstenske styrker, og kongen kvitteredefor

---

9. AD s. 182: »Sed licet ante parum obseruabantur, postae de illis nulla fuit cura«.

10. Sjaell. Kr. 1357, AD s. 182.

11. DD3, V, 49 og 55.

12. Ellen jorgensen: Valdemar Atterdag, s. 43

13. DD 3, V, 61-2.

14. Sjaell. Kr. 1357, AD s. 182.

redeforbrandskatningen af Odense med plyndring pa den grevelige del af Fyn. Herefter drog han tilbage til Sjaelland og foretog en opgorelse med de kongelige fogeder, afskedigede dem, der havde gjort sig skyldigei lovovertradelser, og satte nye i deres sted. Samtidig fortsatte hans bygningsvirksomhed, og det kraavede hoveri hvilede tungt pa befolkningen.Selv i juletiden la kongen ikke stille, men sendte forstaerkninger til Jylland og Fyn 15.

Et led i offensiven mod Valdemar Atterdag var ogsa de rendsborgske
grevers togt mod Frisland, hvor kongens interesser dog med et vist held
varetoges af stalleren Valdemar Sappi16.

I begyndelsen af 1358 trak det op til aben konflikt med Erik Magnussen og hertugen af Mecklenburg, og kongen indkaldte flere gange i lobet af vinteren og foraret ledingen, samtidig med at han samlede forsyninger¹⁷. Det blev palagt byerne at udbedre deres befasstninger eller lave dem der, hvor de ikke allerede eksisterede, hvilket man ikke var sa begejstret for i byerne 18.

Da alt dette var gennemfort, slog kongen til mod hertugen af Sonderjylland. Ledingen var tilsagt til den 8. april, og kongen lagde vejen over Nyborg, hvor han tog slottets bes£etning med, og i stedet efterlod man folk fra den sjaellandske leding 19, fra Nyborg sejlede kongen til Langeland, hvor Tranekasr faldt efter 14 dages belejring, altsa ca. 1. maj. Efter et mislykket forsog pa at erobre Hindsgavl og plyndringer i omegnen af denne borg vendte kongen tilbage til Sjselland, hvor styrkerne blev kompletteret op, og der blev samlet flere forsyninger til borgene, ligesom deres faestningsvaerker blev udbedret. Herefter gik kongen i begyndelsen af juni til angreb pa Als, og bade Nordborg og Sonderborg matte overgives; der blev dog sluttet en aftale mellem kongen og hertuginde Richardis, ifolge hvilken hun fik lov til at beholde Als, nar den palagte skat var betalt, og hertugen matte under visse forudssetninger vsere til stede, men oen matte ikke blot tjene til base for operationer mod Valdemar Atterdag ->0.

Der fandt i fortsaettelse af denne aftale forhandlinger sted mellem
kongen og hertug Valdemar, men de strandede; ifolge Sjaellandske Kronikevar

---

15. Ibid.

16. DD 3, V 91 og 199.

17. Sjaell. Kr. 1358, AD s. 183. Der var leding den 21/1, 11/2 og 8/4

18. Sjaell. Kr. loc. cit., jfr. Valdemar Atterdags privilegium for Aalborg-Hasseris. DD 3, I, 255 art. 14.

19. Opholdet i Nyborg fandt sandsynligvis sted o. den 15. april, fra hvilken dato der er bevaret en kongelig rettertingsdom, DD 3, V, 118.

20. DD 3, V, 132, udstedt 19/6.

nikevardet pa grund af indblanding fra en af kongens radgivere, om
hvilke kronikens forfatter i ovrigt ikke havde nogen hoj meriing i denne
periode.

Valdemar Atterdag ma ved denne tid have haft radighed over betydelige pengemidler. Ikke blot var han i stand til at indlose noget gods pa Lolland 21, men han betalte ogsa i midten af juli maned en skadeserstatning pa 4411 mark lybsk til fordeling blandt udplyndrede kobmaend i Liibeck 2-\

Efter forhandlingerne med hertug Valdemar drog kongen pa et plyndringstogi egnene syd for Als og afsluttede det med erobringen af Femern, som var forlenet til grev Johan af Plon. I midten af august vendte kongen tilbage til Sjaelland²³; han matte forberede sig pa en konfliktmed Mecklenburg, idet hertug Albrekt 2. var gaet i land i Skane og forberedte en invasion pa Sjaelland. Denne invasion fik dog ikke noget storre omfang, hvis den overhovedet blev til noget²⁴. Udgangen pa det hele blev, at der fandt forhandlinger sted mellem Valdemar Atterdag og hertugen af Mecklenburg angaende deres mellemvasrende, og man naede frem til en aftale vedrorende fangerne, medens en endelig opgorelseforst blev foretaget i august 1360 25; endvidere enedes man om, at hertug Barnim 4. af Pommern-Wolgast skulle maegle mellem kongen og de holstenske grever, hvilket ogsa skete, forst i Helsingborg og senere i Stralsund, fra hvilken by der er bevaret to forslag til maegling 26. Det forstemasglingsforslag indeholdt kun regler for fangernes losladelse og den umiddelbare afslutning af stridighederne og blev forkastet af de holstenskegrever; det nasste omfattede ogsa en genoprettelse af status quo, formentligpa

---

21. DD 3, V, 143. Det fremgar af denne kvittering, at borgen Bygholm ved Horsens den 28/7 1358 enten var i kongens eller Benedikt Ahlefeldts besiddelse; deter ikke utsenkeligt, at Benedikt Ahlefeldt havde den i pant, ligesom han havde Aalholm, jfr. DD 3, V, 267, for 2.000 mark, og senere fik alt krongodset pa Lolland for 3.000 mark solv, jfr. DD 3, V, 286. Udvekslingen af disse pengesummer mellem ham og kongen tyder pa, at han i disse ar var kongens kreditor. Han havde dog ikke noget samlet landomrade i pant. Det var ved denne tid han kobte Hagenskov for 3.000 mark solv, jfr. DD 3, V, 394.

22. DD 3, V, 138.

23. Sjsell. Kr. 1358, AD s. 184. Tilbagekomst 15/8.

24. Forfatteren til Sjaellandske Krenike mener ikke, at invasionen blev til noget, men der findes regnskaber fra en mecklenburgsk ridder, Otto v. Dewitz, som viser, at der fandt en landgang sted, jfr. DD 3, V, 168. Det fremgar af de samme regnskaber, at landgangen dog ikke fik noget storre omfang, idet man ikke havde faet vaben og rustninger i land fra skibene, da disse gik i drift i oresund.

25. DD 3, V, 163 og 352.

26. DD 3, V, 162-63.

mentligpabasis af forliget fra Vindinge A, og desuden forskellige detailler.Det nsevnes udtrykkeligt i det andet maeglingsforslag, at den sonderjyskehertug ikke var omfattet af forliget, idet han havde holdt sig uden for forhandlingerne; forklaringen pa dette er vel forhandlingerne efter kongens erobring af Als, som var endt uden resultat, hvorfor der ikkc i slutningen af oktober var stemning for nye forhandlinger. De jyske stormaend nasvnes heller ikke i maeglingsforslagene, som dog heller ikke omtaler andre af grevernes eller kongens hjaelpere, og de har ikke vaeret omfattet af dem. Da der kun er tale om forberedende aftaler, og der senereskulle udferdiges endelige breve om sonen, kan det ikke udelukkes, at de jyske stormasnd pa dette tidspunkt ville vasre kommet ind i aftalerne.

Af storst indenrigspolitisk betydning var, at det pa modet i Stralsund
aftaltes, at kongen skulle modes med de jyske stormaend i Nyborg; formentlig
skulle dette finde sted kort tid efter Stralsund-modet27.

Herefter vendte Valdemar Atterdag tilbage til Sjaelland og sendte hertug Kristoffer sammen med nogle af sine radgivere til modet i Nyborg. Alle endelige aftaler var dog forbeholdt kongen, og da man ikke kunne komme nogen vegne i Nyborg, aftaltes et mode mellem kongen selv og jyderne, idet nogle af disse fik lejde til Slagelse, der skulle vaere modested. Reprassentanter for jyderne var Niels Bugge, Peder Andersen og Uffe Stigsen, og sammen med disse ankom bisperne Niels af Odense og Peder af Ribe til Slagelse.

Modet endte dog resultatlost, ifolge Sjasllandske Kronike fordi kongens vilkar var uantagelige for jyderne; Valdemar Atterdag mente maske, at han med Stralsund-maeglingen bag sig og en sseraftale med Mecklenburg stod sa steerkt, at oppositionen matte give sig₂₈.

Efter modet rejste kongen til Roskilde, medens de to bisper rejste vestpaog fejrede jul pa Tarnborg; jyderne, der kun havde 8 dages lejde, rejste videre mod Jylland, men blev drasbt i Middelfart af ukendte personer. Kongen blev beskyldt for at sta bag disse drab, men det var, hvis man gar ud fra Sjsellandske Kronike, ikke alment accepteret, at han var den skyldige, og Knud Bugge lod sig i hvert fald overbevise om, at kongen ikke havde noget med drabet pa hans fader at gore, og udstedte et orfejdebrevom dette 29. Derimod lod Stig Andersen sig ikke overbevise, og drabet pa sonnen angives af Sjsellandske Kronike som den direkte arsagtil, at han undsagde kongen, idet der dog ogsa angives at have vseret

---

27. Sjaell. Kr. 1358, AD s. 185.

28. Sjostedt op. cit. s. 156.

29. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 186 og DD 3, V, 269.

andre arsager til denne handling3o. Kongen inddrog sa meget af hans
gods, som han kunne laegge hand pa, men Bjornholm forblev pa Stig
Andersens haender 31.

Den forste halvdel af 1359 praegedes af Valdemar Atterdags indblanding
i de svenske forhold og hans forgaeves forsog pa at tilbagevinde
landsdelene ost for oresund 32.

Samtidig med dette beklagede greverne Johan og Adolf af Plon sig over, at aftalen fra Stralsund ikke var blevet opfyldt fra kongens side angaende Femern, som de skulle have haft tilbage, og der fandt i Boizenburg et mode sted mellem kongens modspillere fra Stralsund, d. v. s. hertugen af Mecklenburg og de holstenske grever 33, hvor man formentlig har radslaet om situationen. Nogen tid herefter abnedes fjendtlighederne mod kongen, idet man faldt over hans skibe og tilbageerobrede Femern 34; muligvis var dette medvirkende til Valdemar Atterdags tilbagetraskning fra Sverige 35.

Der fandt endvidere i denne periode forhandlinger sted mellem kongenog oprorerne, som dog ikke kan tidsfaestes nojere 36. Knud Bugge som sluttede fred med kongen og gennem forhandlingerne om drabet pa faderen kan vaere kommet i naermere forbindelse med denne, fik vidtgaendefuldmagter til at arrangere forhandlinger mellem kongen og oprorerne,og der fandt da ogsa en udveksling sted af synspunkter, hvor oprorerneerklaerede sig villige til at yde mere end deres fa?dre i skat og leding;Sjaellandske Kronike giver her en noget kryptisk forklaring pa forhandlingssammenbruddet37, hvilket formentlig skyldes forfatterens onskeom, saledes som det tidligere i kroniken er sket³⁸, at fritage kongenfor ansvaret for sammenbruddet og i stedet laegge dette pa hans radgiver e₃₉. Samtidig hermed motiveres oprorernes holdning med, at de pludselig sa, hvorledes kongen regerede over sjaellsenderne og lod dem gorehoveri af den groveste art, idet navnlig kirkens faestere blev udnyttet;

---

30. Om disse andre arsager kan man kun gaette. Muligvis sympatiserede han med den politiske opposition i Jylland, som hans son jo var medlem af.

31. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 158.

32. Id. s. 185 f.

33. Schleswig-Holsteinsche Regesten und Urkunden, bd. 4 s. 806, jfr. Sjostedt op. cit. s. 158.

34. SjcEll. Kr. 1359, AD s. 186.

35. Sjostedt op. cit. s. 158 f.

36. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 186 f.

37. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 187: »Sed emuli regis, pacis que inimici semper, qui regem a bono peruerterunt, resistere«.

38. I forbindelse med forhandlingerne med hertug Valdemar 1358.

39. Der kan naeppe vaere ment andre med »emuli regis«. Oprorerne havde jo netop tilkendegivet deres fredsvilje gennem indrommelser.

denne sidste passus bevirker, at man far mistanke om, at det i hojere grader kronikens forfatter, der pa dette sted vil beklage kirkens lod, end deter jyderne, der opdagede, hvordan kongen egentlig var. Det har de sandsynligvis vaeret klar over gennem flere ar, sa meget mere som det var disse ting, der fremkaldte konflikten i 1357.

Efter dette forhandlingssammenbrud tog kongen initiativet til et nyt vasbnet opgor med de jyske stormaend, idet han i begyndelsen af September sendte forstasrkninger til belejringen af Randers, som var faldet i oprorernes haender; foretagendet mislykkedes dog, idet de belejrede gennem et udfald fik ophsevet belejringen, og de kongelige styrker gik i stedet for i gang med en belejring af Katholm. Kongen kom selv til med flere styrker i slutningen af September, bade Katholm, Estrup og Klausholm blev erobret, og de to forste braendt af⁴⁰. Da kongen muligvis under indtryk af begivenhederne i Sverige 41 vendte tilbage til Sjadland, blev de naevnte borge tilbageerobret af oprorerne 42. At Valdemar Atterdag ikke havde tsenkt sig at vasre passiv indiceres bl. a. af hans inddragelse af kirketienden 43, hvilket formentlig skete som et led i forberedelserne til toget mod Skane.

Herefter er det uklart, hvad der skete, idet Sjasllandske Kronike dels ganske abenbart har et hul i sin beretning og dels skifter karakter, idet kroniken fra den meget detaillerede og malende fortaellemade vender tilbage til den mere knappe stil fra 1340-erne; der har muligvis fundet et forfatterskifte sted, hvilket maske ogsa forklarer, at notitsen om Kristoffers overtagelse af hertugdommet Lolland er blevet anbragt i 1360, skont han allerede i november 1359 tituleredes »Hertug af Lolland« 44; foretager man en sammentraekning af begivenhederne, som de er skildret i Sjaellandske Kronike, fremtraeder rustningsforberedelserne i begyndelsen af 1360 ogsa mere i fortsasttelse af kongens hjemkomst fra Jylland og hans beslaglaeggelse af kirketienden. At kroniken pa dette sted dog direkte er mangelfuld fremgar af, at den hverken omtaler fredsforhandlingerne i foraret 1360 eller modet i maj maned i Kalundborg, da handfaestningen udstedtes.

---

40. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 187, hhv. 8/9 og 29/9.

41. Jfr. Sjostedt op. cit. s. 48 om begivenhederne i Sverige pa denne tid. Jfr. endvidere DD 3, V, 243.

42. Valdemar Atterdags tilbagetog fra Jylland kan altsa dels vsere dikteret af onsket om indblanding i de endnu ikke i begyndelsen af november afklarede svenske forhold og dels af nodvendigheden af at traeffe modforholdsregler mod en svenskmecklenburgsk offensiv. Jfr. DD 3, V, 246-47 og Sjostedt op. cit. s. 52 note 2.

43. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 187.

44. DD 3, V, 262. Overtagelsen fandt muligvis sted i forbindelse med opgorelsen med Johan og Hartvig Hummersbiittel om Ravnsborg.

De forligsforhandlinger, denned Knud Bugge som noglefigur fandt sted i 1359, ser forst ud til at have baret frugt i begyndelsen af 1360. I Ribe sluttedes den 8. februar en aftale af Knud Bugge pa kongens vegne og Klaus Limbaek pa de holstenske grevers, ifolge hvilken der skulle finde forhandling sted i Kolding den 22. marts mellem kongen og greverne personligt⁴⁵; grundlaget for forliget skulle vaere Stralsundaftalen⁴⁶, og der sluttedes endvidere aftale om sikringsforanstaltninger til gennemforelsen af aftalen, ligesom reglerne for losladelse af fanger fastlagdes. Endelig aftaltes en voldgiftsordning, ifolge hvilken Borglumbispen, Erland Kalv og Knud Bugge sammen med tre holstenske riddere fik fuldmagt til som opmasnd at afgore striden, hvis ikke det aftalte forhandlingsarrangement skulle fungere. Der var 20 garanter for, at Valdemar Atterdag ville overholde aftalen, og man finder bl. a. navnene pa. Borglum-bispen, Knud Bugge, Erland Kalv og Valdemar Sappi⁴⁷.

En lignende aftale kom i stand angaende forholdet mellem Valdemar
Atterdag og Magnus Eriksen med de samme personer som forhandlere 48.

Der var i Ribe lagt op til, at den endelige aftale mellem kongen og de rendsborgske grever skulle ske efter de i Vindinge-A-forliget indeholdte retningslinier. Dette er formentlig ogsa sket, idet man forst efter 1365 kan konstatere overgangen af de resterende rendsborgske panter fra greverne til kongen 49; nogen endelig aftale er ikke bevaret fra foraret 1360, men det lader til, at man i stedet for Kolding valgte Faeno Kalv til forhandlingssted 50.

Nogen endelig aftale med Magnus Eriksen fra tiden inden invasionen
1360 er ikke bevaret, og det kan ikke afgores, hvorvidt den i Ribe indgaede
aftale fik praktisk betydning.

Mecklenburg var tilsyneladende ikke indblandet i forhandlingerne i
Ribe, men kom forst overens med Valdemar Atterdag efter erobringen
af Skane 51.

---

45. DD 3, V, 289.

46. Den 2. maegling, foretaget af hertug Barnim 4. af Pommern-Wolgast, DD 3, V, 163.

47. Biskoppen i Ribe var ikke med, hvilket kan skyldes hans stilling under oproret, jfr. note 6 ovf.

48. DD 3, V, 290.

49. Jfr. Kolding-aftalen 7/7 1365, ifolge hvilken Fyn med omliggende oer stadig er pantsat.

50. Dette fremgar af den dansk-mecklenburgske aftale fra sommeren 1360, DD 3, V, 352, og endvidere refereres bade i Kolding-aftalen fra 1365 og Flensborg-aftalen fra 1373, SHRU vol. 4 s. 900 f., til Faeno Kalv-aftalen som det gaeldende retsgrundlag. oen er beliggende, hvor Kolding Fjord munder ud i Lillebaelt, et centralt sted i forhold til parternes territorielle besiddelser.

51. DD 3, V, 352.

Den omstsendighed, at den endelige aftale mellem kongen og de rendsborgske grever ikke er bevaret, er sandsynligvis ogsa forklaringen pa, at man ikke med sikkerhed ved, hvordan forholdet mellem kongen og de jyske stormasnd blev ordnet, sa man kunne komme overens om rigsmodet i Kalundborg i maj maned. Sammenholder vi, hvad der er overleveret om begivenhederne i 1360 med, hvad der findes vedrorende forliget ved Vindinge A og Flensborg-aftalen 1373, er der dog basis for en hypotese om begivenhedsforlobet i 1360. Udgangspositionen var i alle tre tilfselde, at kongen stod over for de rendsborgske grever og et indenlandsk opror foretaget af de jyske stormcend mere eller mindre i samarbejde med greverne.

Det forste skridt i denne procedure har vasret afslutningen af en vabenstilstand, og en sadan kan pavises i 1353 r>2, delvis i 1358-60 med Stralsund-aftalen⁵³, som dog ikke blev overholdt, og muligvis ogsa i 1372-73 54. Man finder i disse aftaler ikke direkte nogen omtale af de jyske stormcend, bortset fra, at der i 1353 tales om grevernes »hjuelpere«, som skulle omfattes af forliget.

Herefter er der blevet sluttet aftale om fangernes frigivelse og den videre forhandlingsprocedure. I 1353 havde kongens reprsesentanter fuldmagt til at indga den endelige fredsaftale pa dette stadium, saledes at det eneste, som kongen forbeholdt sig selv, var den nye pantssetningsaftale vedrorende Fyn 55; de jyske stormaend, der havde gjort opror mod kongen, fik her deres forhold ordnet i aftalen mellem kongens og grevernes repraesentanter, idet de mere eller mindre gled ind som grevernes hjselpere⁵⁶. I 1360 udgjordes dette stadium af Ribe-aftalen, som ordnede forholdene vedrorende fangerne og fastlagde Stralsundaftalen som fredsgrundlag, men i ovrigt overlod den endelige fredsaftale til kongens forhandling med de rendsborgske grever.

Havde man bevaret den endelige aftale, som blev indgaet pa Faeno Kalv, ville vilkarene for de jyske stormaend have fremgaet deraf, om end der naeppe havde staet noget om relationerne mellem disse og kongen. Dette viser en bemserkning i Flensborg-freden, hvori der refereres til den sone »som blev dagtinget og fuldfort pa Faeno Kalv og i Kalundborg« 57;

---

52. DD 3, IV, 36.

53. DD 3, IV, 163.

54. Flensborg-freden, SHRU loc. cit.

55. DD 3, IV, 44-46.

56. DD 3, IV, 44 art. 5.

57. SHRU loc. cit.: »Vortmeer umb de Juten und umb de ere, de der holstenheren hulpre sint de schollen ene ghantze stede sone hebben mit dem konynge, als de sone lut, de to Fenokalf unde to Kaldingerborch deghedynget unde vullentoghen wart. .. .« Ordet »Kaldingerborch« kan dog ogsa hentyde til Kolding, evt. forliget 1365, men bemaerkningen kan i sa tilfaelde kun ga pa grevernes hjaelpere, da der ikke i Koldingaftalen siges noget udtrykkeligt om jydernes stilling, hvilket sky Ides, at de jo ikke i 1365 havde vaeret i konflikt med Valdemar Atterdag.

hvis man laeser »Kaldingerborch« som »Kalundborg«, fremkommer der et ensartet monster for begivenhedsforlobet 1353-54 og 1360, idet henholdsvisdanehof-forordningen 58 og handfsestningen 1360 59 kommer til at figurere,ikke som fredsslutninger mellem konge og opposition, men som det grundlag, pa hvilket man er enedes om at genoprette freden, efter at der pa et forudgaende rigsmode har fundet en indenrigspolitisk storvask sted 60.

Antagelsen af de jyske stormsend i fredsforhandlingerne som indbefattet i grevernes hjaelpere eller formelt sidestillet med disse stottes af, at det i februar 1360 var Klaus Limbaek, der optradte pa de rendsborgske grevers vegne; han fungerede ogsa som mellemled fra disse til de ovrige jyske stormaend, og den endelige aftale fra Faeno Kalv blev indgaet af ham og den forhenvaerende marsk Palle Jonsen⁶¹; ved denne lejlighed aftalte man formentlig ogsa, at der skulle finde et rigsmode sted, efter at jyderne havde modtaget passende garantier af kongen 62.

IV.

Kilderne til det politiske begivenhedsforlob i foraret 1360 er ikke mange, men deter sikkert, at der blev afholdt et rigsmode, og hovedkilden til dette er Valdemar Atterdags »Landefred« eller, som den herefter skal bensevnes >>handfaestning« 1.

Den er bevaret i to originale udfaerdigelser pa. pergament med ganskefa verbale varianter i teksten. Begge udfaerdigelser er tilsyneladende beregnet pa at skulle besegles af de i beseglingslisten nsevnte 74 personer,idet de er forsynede med 74 huller til anbringelse af seglsnore. Kun en mindre del af seglene er bevaret; pa. A-udfaerdigelsen er i dag 18 og pa B-udfaerdigelsen 23 segl. Den i beseglingslisten angivne r£ekkefolge pa beseglerneer overholdt i begge udfaerdigelser, bortset fra at B-udfaerdigelsens

---

57. SHRU loc. cit.: »Vortmeer umb de Juten und umb de ere, de der holstenheren hulpre sint de schollen ene ghantze stede sone hebben mit dem konynge, als de sone lut, de to Fenokalf unde to Kaldingerborch deghedynget unde vullentoghen wart. .. .« Ordet »Kaldingerborch« kan dog ogsa hentyde til Kolding, evt. forliget 1365, men bemaerkningen kan i sa tilfaelde kun ga pa grevernes hjaelpere, da der ikke i Koldingaftalen siges noget udtrykkeligt om jydernes stilling, hvilket sky Ides, at de jo ikke i 1365 havde vaeret i konflikt med Valdemar Atterdag.

58. DD 3, V., 325.

59. DD 3, IV, 131.

60. I 1354 et danehof, i 1360 nok i praksis, men ikke formelt, et danehof, idet tid og sted ved denne lejlighed afveg fra, hvad der traditionelt havde vajret fastsat, nemlig Nyborg ved St. Hans.

61. Denne naevnes i Flensborg-fredens beretning om begivenhederne i 1360 udtrykkelig blandt jyderne og sidestilles med Klaus Limbaek.

62. Om relationerne mellem kongen og hertug Valdemar i tiden fra Stralsund-moeglingen til Kalundborg-modet vides intet.

1. DD 3, V, 325 A-F.

nr. 44, Jens Pedersen Markmand, hvis segl er bevaret, ikke er naevnt i beseglingslisten; undersoger man, hvorvidt de eksisterende segls placeringi hullerne til seglsnorene stemmer overens med beseglingslisten, viser det sig, at der i A-udferdigelsen er en afvigelse, idet Niels Jensen af Keldebaeks segl sidder som nr. 36, hvor det efter listen skulle vasre nr. 55, og i B-udfasrdigelsen er det samme segl anbragt som nr. 54. Pafaldendeer endvidere, at seglene fra de seks bisper, hvis tilstedevasrelse er belagtfra anden side 2, alle er bevarede pa nasr et, fra hvilket snoren resterer.Betragter man alene de 20 forste beseglere, viser det sig, at der kun i to tilfaelde ikke er spor af noget segl, og det ma derfor antages, at i hvert fald de 20 i beseglingslisten forstnsevnte faktisk har sat deres segl under handfeestningens to udfcerdigelser. Det samme gadder Niels Jensen af Keldebask,kongens justitiar, hvis segl er bevaret under begge udfserdigelser. Efter nr. 20 er der kun bevaret segl under B-udfaerdigelsen 3. Nar der pa A-udfeerdigelsen kun findes et segl efter nr. 20, og dette ene segl, der tilhoreren kongen naertstaende person, er anbragt 20 pladser laengere fremme, end det skulle efter beseglingslisten, sa det kan skyldes, at beseglingenpa de to udfaerdigelser var forskellig, saledes at A kun besegledesaf de mest fremtrsedende personer, medens B blev beseglet af de tilstedevcerende, hvilket ikke er ensbetydende med, at alle de i beseglingslistennsevnte personer var til stede; Jens Pedersen Markmands segl tyder saledes pa, at man fyldte op, hvor der manglede nogen. At man eventuelt senere skulle have foretaget de manglende beseglinger blev forhindretaf de pafolgende politiske begivenheder.

Foruden de to originale diplomer (A, B) er bevaret tre ret overensstemmende
afskrifter (C, D, E).

Hvorvidt C stammer fra A, B eller en tredie udfaerdigelse, lader sig ikke med sikkerhed afgore; den stammer i sin nuvcerende form fra en vidisse taget i Roskilde 1365 4; den mulighed kan foreligge, at et udkast og evt. ogsa en gyldig udfasrdigelse af handfcestningen endte i Roskilde via det kongelige kancelli, blandt hvis personale Roskildekirken uden tvivl var rigt repraesenteret.

Om D og E skal kun bemserkes, at de indeholder enkelte realvarianter, som dog i betragtning af, at de ikke forekommer i nogen af de originale udfaerdigelser, ma lades ude af betragtning i forbindelse med situationen

---

2. DD 3, V, 323-24

3. Der er bevaret 8 segl, og yderligere 2 er aftegnet hos Langebek, jfr. kommentaren til DD 3, V, 325.

4. Ibid.

Disse tekster, forst og freramest de to originaludfaerdigelser, har i den hidtidige historieskrivning vaeret altafgorende for bedommelsen af situationen 1360 og forholdet mellem Valdemar Atterdag og hans undersatter. Der er imidlertid som nasvnt i indledningen fremkommet endnu en tekst til handfaestningen 1360, nemlig den sakaldte F-tekst, og den afviger i sin form og sit indhold sa meget fra de hidtil kendte tekster, at en sserlig analyse bliver nodvendig af denne tekst, og endvidere at der muligvis kan gives et mere nuanceret billede af den politiske situation i 1360, end det hidtil har vaeret tilfaeldet.

F-teksten er bevaret gennem et handskrift udarbejdet i 1465 til brug for bispen og kapitlet i Roskilde. Foruden denne indeholder handskriftet teksten til nogle landskabslove 5 og Erik dippings og Olufs handfaestninger. Nogle af afvigelserne mellem AB og F lader sig forklare ud fra ydre forhold, saledes ortografiske aendringer og beskaeringen af navnelisten i corroboratio, hvilket passer med slutningen af en side i manuskriptet6.

Selve teksten indledes med en protokol, hvorefter folger narratio; i denne berettes, at Valdemar Atterdag og hertug Kristoffer for at rade bod pa trcengslerne, som har hserget Danmark, har afholdt et mode i Kalundborg med hertugen af Sonderjylland, hans son og andre. Deter vaerd at bemaerke, at det udtrykkelig siges, at deter kongen, som afholder modet, og endvidere at traengslerne har varet ved »indtil nu« 7, hvorfor modet i Kalundborg altsa ma kunne betragtes som en afslutning pa disse traengsler.

Derfor kan man dog ikke anse handfaestningen for at vasre en fredsslutning eller i hvert fald kun i overfort betydning, idet den ikke udtrykkelig er fastslaet som en sadan; det ville for kongen have betydet, at han anerkendte oppositionens ret til at gore opror, hvis handfeestningen var en fredsslutning, og noget sadant er der overhovedet ikke tale om. Det kan derimod formuleres pa den made, at handfaestningen angiver retningslinierne for forholdet mellem konge og folk efter stridighedernes afslutning 8.

Den forste dispositive artikel er et lofte fra Valdemar Atterdag og hertug Kristoffer om, at de vil overholde alle de nedemicevnte bestemmelser, som derefter folger fordelt pa 13 artikler. Teksten afsluttes med en beseglingsformular, som dog afbrydes midt i listen over beseglerne.

---

5. Danmarks Gamle Landskabslove I s. LII og V s. XL

6. C 54 fra det kgl. bibliotek i Stockholm.

7. Oversaettelse i Danmarks Riges Breve, i teksten »hucusuqe«.

8. Den principielle debat om retten til at opsige kongen troskab og goie modstanc mod »rex tyrannus« forbigas i tavshed.

Indholdet er følgende:

1. Det danske rige, bade det nuvasrende omrade og hvad der erhverves i fremtiden, skal frit nyde sine gamle love og rettigheder, saledes som man siden kong Valdemars tid mest fordelagtigt har Vceret vant til det. Dette indhold findes i nassten alle handfasstninger og forordninger siden Erik dipping. Der er sma variationer m. h. t. de gasldende sasdvaner, saledes star det i danehof-forordningen fra 1354, at disse gar tilbage til Arilds tid, medens de i 1360 gar tilbage til Valdemar (Sejrs) tid. Bestemmelsen er sa lidt som den tilsvarende i 1354 nogen rettesnor for kongens politik, da hans forhold overhovedet ikke berores.

2.-3. I artikel 2 lover kongen og hertug Kristoffer at respektere de sonderjyske hertugers rettigheder, og i artikel 3 lover de sonderjyske hertuger at respektere deres undersatters rettigheder, ligesom disse skal respektere hertugernes rettigheder. Det forekommer mcerkeligt, at en til riget horende landsdel specielt nsevnes i en handfaestning; artikel 2 ma opfattes som en aftale mellem den danske kongefamilie og de sonderjyske hertuger, ifolge hvilken disse far tilsagn om, at deres rettigheder skal blive respektere_t i fremtiden af de danske konger; man kan maske endda sige, at den betegner en fredsslutning mellem kongen og hertugen, selv om den ikke rummer de mange detailler, som fredslutningerne ellers gjorde. Artikel 3 er en handfsestning i handfsestningen, og den indeholder endda det gensidighedsforhold, som vi kender fra de originale udfserdigelser (AB).

4. En stadfaestelse af biskoppernes rettigheder. For at opna denne skal biskopperne besegle handfaestningen i dens helhed, hvilket er en betingelse, vi ikke kender fra tidligere handfsestninger. Hvorfra stammer dette

Beseglingskravet er udformet i disse ord: »Et huiusmodi handfestningcum sigillis suis approbare debeant«, og derefter folger: »Si eis gaudere voluerit cum aliis ratificabit et sigillabit«; udgiverne af DiplomatariumDanicum har ment at burde indsaette »aliuis episcoporum non presens« mellem »Si« og »eis«, en tilfojelse som ikke er nodvendig. Det rna antages, at artiklens udformning har vaeret genstand for forhandling, og sa kan det tsenkes, at der simpelthen er tale om et forslag til en anden udformningaf beseglingskravet. De to forslag bliver da: »Og denne handfaastning skal de godkende med deres segl« og »Hvis han vil nyde godt af dem (i. e. bestemmelserne i handfeestningen) skal han sammen med de andre (bisper) godkende og besegle dem«. Sammenligner vi med

den tilsvarende bestemmelse i AB 9, har man her anvendt den sidste formulering. Mod tilfojelsen kan desuden indvendes, at vi har belaeg for de seks biskoppers tilstedevaerelse i Kalundborg, d. v. s. at kun Slesvigbispenmanglede, og man skal sa motivere indskuddet med, at der i bestemmelsenvar tasnkt pa aerkebiskoppen i Lund, hvad der stemmer darligt med F-tekstens ovrige indhold. Der er ikke her, som i AB, noget der direkteleder tanken hen pa Skanes snarlige generhvervelse.

Seetter vi beseglingsbestemmelsen i forbindelse med den politiske situation i Danmark op til foraret 1360, er det klart, at det for oppositionen ville vsere en fordel at kunne samle alle bisperne bag kravet om respekt for deres rettigheder og isaer for en handfaestning i dens helhed, som var rettet mod kongen; F-teksten er en sadan, hvis vi betragter den isoleret, og man kunne i 1360 ikke uden videre regne med, at bl. a. Roskilde- og Borglumbispen ville gamed til en handfaestning, som politisk havde brod mod kongen. Deter i denne bestemmelse, at F-teksten bryder af, og fra at vaere verbalt overensstemmende med AB-teksterne bliver den radikalt afvigende, og den mulighed er plausibel, at F-teksten har vasret et forhandlingsgrundlag, i hvilket man sa er kommet til artikel 4, hvorefter man ikke har kunnet blive enige om resten. Herefter har man sa pabegyndt udarbejdelsen af en ny handfaestning, idet man har anvendt de elementer i F, som man har vaeret enige om. Resultatet af denne ombearbejdelse kan vaere AB.

5.-6. Heri stadfaestes rettigheder for hele den ovrige gejstlighed og befolkningen i det hele taget. Der er en nuanceforskel, idet man for gejstligheden taler om »iuribus et libertatibus«, men for befolkningen i ovrigt kun om »iuribus«. Den praecisering, som kan siges at have fundet sted i sammenligning med tilsvarende bestemmelser i danehof-forordningen 1354, bestar i, at staenderne opregnes enkeltvis til en vis grasnse, og medens der for kirken tales om bade rettigheder og friheder, bliver der for den ovrige befolkning kun tale om »de gamle rettigheder*. Man har stadig ikke praeciseret de rettigheder, man vil have respekteret af kongen.

7. Ingen ma faengsles, medmindre vedkommende er taget pa fersk gerning,eller domt efter loven; overtraedelser straffes efter loven. Dette forbudgar langt tilbage i rigslovgivningen og handfaestningerne. Sammenlignerman med de nsermest foregaende bestemmelser fra 1320 og 1326 er der tale om en mildning, som ma siges at vaere til fordel for kongen og

---

9. AB art. I, 5.

embedsmasndene, idet overtraedelse nu kun straffes efter loven og ikke med automatisk fredloshed. Nar denne bestemmelse ikke findes i danchof-forordningenfra 1354 haenger det sammen med hele denne forordningsvage og übestemte karakter m. h. t. forholdet mellem kongen og folket; nogen skarp tilkendegivelse af mistillid til kongemagten var der ikke plads til; kun embedsmaendene kunne rammes 10. I 1360 var der aktuel baggrund for en bestemmelse af denne karakter. Der kan saledes henvises til affasren i 1355, da Niels Eriksen af Jerstrup blev drasbt¹¹, og Peder Larsen og hans fraenders faengsling i 1357 under oprorernes fremmarsch i Jylland. Bestemmelsen er et af de trsek i F-teksten, som klarest leder tanken hen pa den politiske opposition 12.

8. Det bestemmes, at der skal vaere straf for rov, brandstiftelse og ulovlig tilfangetagelse. Der fastsattes ikke nogen strafferamme for disse forseelser, og deter ikke utasnkeligt, at bestemmelsen tog sigte pa de haergninger af landet, som havde fundet sted under de nylig overstaede stridigheder, og som man kan have onsket at fa gjort strafbare 13. Ved en sadan klassificering af forseelser blev der ogsa abnet mulighed for at rejse

9. Der skal hvert ar holdes danehof i Nyborg med 14 dages lejde for og efter. Dette er en af de oftest forekommende bestemmelser i handfaestninger og rigslovgivning. Den her anvendte udformning er med sma modifikationer overtaget fra 1354-forordningen.

10. Det forbydes at anvende magt for at fremtvinge en bestemt afgorelse i rettertingssager. Bestemmelsen kan efter sin ordlyd tjene til beskyttelse af de sma i samfundet, men den kan naturligvis ogsa vasre motiveret af det kongelige rettertings virksomhed i midten af 1350-erne, hvor enkelte stormasnd kan have folt sig udsat for misbrug af den kongelige

11. Der fastsaettes straf for injurier fremsat i kongens naervserelse og ved
forskellige andre lejligheder, saledes under moder pa tingene.

12. Et pabud om, at kongen og hans fogeder skal folge landskabslovene

---

10. DD 3, IV, 131 art. 11.

11. Sjaell. Kr. 1355, AD s. 179, DD 3, IV, 259.

12. Jfr. Arups kommentar til bestemmelsens udeladelse i 1354, Arups Danmarkshistorie II s. 105.

13. I 1359 brasndte kongen flere jyske herregarde af.

i deres domsafsigelser og ikke lade sig lede af gunstforhold eller lignende. Sker det, skal den skyldige straffes, og hvis nogen forfolger en sadan uret ad rettens vej, skal de ikke lide under kongens uvilje af den grand. Vi ser af denne bestemmelse, at udover kongen havde ogsa hans fogeder og embedsmasnd domsmyndighed, og at man i samtiden betragtede dette som noget normalt. Den forste bestemmelse af denne art kan eftervises i 1304 i Erik Menveds rigslov, da fogederne fik pabud om at domme efterlovene, og der fastsattes sanktion for ikke at gore dette. I 1360 er det ikke blot fogederne, men ogsa kongen selv, der far dette pabud. Ifolge handfaestningerne fra 1320 og 1326 matte kongen heller ikke nacre uvilje mod nogen, som forfulgte en sket uret, men medens det ligger i formuleringen,at der i 1360 var tale om egentlige retssager, sa havde der i 1320 og 1326 snarere vaeret tale om en form for legalisering af den politiske opposition mod kongemagten.

13. Kongens beskyttelse af en raekke svagt stillede befolkningsgrupper pabydes. Bestemmelsen er kendt fra aeldre germansk lovgivning under benaevnelsen »mundeburdium«, men medens det i aeldre tid var fyrsten alene, som skulle garantere beskyttelsen, sa var det i 1360 ogsa de ovrige beseglere af handfaestningen. Artiklen er i ovrigt den eneste, som alle forpligtede sig til at overholde. Det var ellers kongen og hans son, der skulle overholde handfaestningen, og sa biskopperne, der skulle besegle, hvis de ville nyde godt af bestemmelserne og have deres privilegier stadfaestede.

F-teksten minder i sin udformning meget om danehof-forordningen fra 1354, og den er ligesom hin holdt i generelle vendinger om forholdet mellem kongemagten og undersatterne, isaer i henseende til, hvad kongen matte forlange af ydelser, og hvad der forekommer af indskrsenkninger i kongens magtbefojelser, saledes som vi kender det fra udformningen af valghandfaestningerne 1320 og 1326. Denne vaghed i udformningen, i modsaetning til hvad der var tilfaeldet i de naevnte handfaestninger, skal dog ikke forlede os til at tro, at man i 1360 havde glemt indholdet af de gamle handfaestninger, men situationen i arene omkring 1360 tillod ikke de krav, som man havde stillet Valdemar Atterdags fader og svoger overfor. Betydningsfuldt er i denne forbindelse saerlig, at man ikke havde kunnet gore det traditionelle trumfkort, kongevalget, gasldende overfor Valdemar

En hel del af F-tekstens bestemmelser kan eftervises i aeldre rigslovgivning,og
deter ogsa, derfor, man kan tillaegge nogle af dem en vis oppositionelmening,

tionelmening,f. eks. indskaerpelsen af de gejstlige privilegier og forbudet mod vilkarlige fsengslinger¹⁴. De udpraeget oppositionelle bestemmelser i F-teksten behover heller ikke at vaere forsog pa at asndre formeme for kongemagtens udovelse, men kan betragtes som tilkendegivelser fra den politiske opposition, der udtrykte sin utilfredshed med kongens styre i de foregaende ar. Ser vi bort fra disse bestemmelsers antikongelige tendens, ligger skasrpelsen i F-teksten, sammenholdt med danehof-forordningen 1354, forst og fremmest i, at der udspecificeres en lang rsekke befolkningsgrupper,hvis privilegier skal respekteres 15.

Der var, hvis vi gar ud fra Sjasllandske Kronike, ogsa en vis baggrund for denne indskcerpelse i kongens regering i slutningen af 1350-erne. Herudfra er det klart, at denned befolkningens friheder forst og fremmest mentes regler, privilegier og saedvaner m. h. t. skatteopkrEevning og udskrivning af nye skatter. Man ville i 1360 minde kongen om disse ting og forlange dem respekteret. Udskrivningen af ekstraskatter og hoveri og den deraf folgende udvidelse af de traditionelle skattebyrder havde vaeret et hovedstridspunkt mellem kongen og de jyske stormaend^IC. F-teksten naevner ingen steder skatterne ved navn, men de var underforstaet i adskillige

Allerede ud fra indholdet er det en nasrliggende tanke, at den politiske opposition var toneangivende, da F-teksten blev til, men for med storre sikkerhed at bedomme det politiske begivenhedsforlob i Kalundborg maj 1360 ma F-teksten ogsa sammenholdes med AB-teksterne, som efter hele deres bevarede form og udstyr blev det endelige resultat af modet.

Sammenholder man F-teksten med AB-teksterne, er der overensstemmelse pa to vassentlige punkter. Der er for det forste den allerede omtalte fuldstsendige verbaloverensstemmelse, som gar fra begyndelsen til henholdsvis F-tekstens artikel 3 og AB-teksternes artikel 3, og som ogsa kan findes fragmentarisk i de efterfolgende artikler. Dernaest den omstaendighed, at samtlige bestemmelser i F-teksten i mere eller mindre asndret form gar igen i AB-teksterne, og de gar igen i den samme r£ekkefolge.

Deter dog i hojere grad forskelle end ligheder, der falder i ojnene, nar
man sammenligner F med AB. Vaesentligst er forskellen i disposition og

---

14. Danehof-bestemmelsen og bestemmelserne om de gamle love og saedvaner kan ikke afgjort siges at veere udtryk for politisk opposition overfor Valdemar Atterdag, eftersom han selv fremhaevede tilknytningen mellem kongemagten og disse begreber.

15. DD 3, IV, 131 art. 1-2.

16. Sjaell. Kr. 1359, AD s. 186 f.

opbygning. Hvor F har 13 artikler ud i eet og derefter afslutning, er AB i to dele, som hver indeholder 11 artikler med bestemmelser, den forste del henvendt til kongen og hertug Kristoffer, den anden del henvendt til hele den danske befolkning bestaende af hertuger, riddere, vaebnere, bisperm.

Dette element af gensidighed mellem kongemagt og undersatter har gjort handfaestningen af 1360 til noget sserligt i dansk historie, men der kan pavises en raskke paralleller fra udlandet, saledes Tyskland og Sverige 17, ligesom det kan papeges, at der ligger et gensidighedsmoment i Ftekstens to sonderjyske artikler.

En del af F-tekstens indhold genfindes usendret eller med betydningslose sendringer i AB-teksterne. Deter bestemmelserne vedrorende de garnle love, Sonderjylland, de gejstlige institutioners friheder, den ovrige befolknings friheder, forbudet mod magtanvendelse i retssager, injurier i kongens naervserelse og beskyttelsen af de svage i samfundet¹⁸. Af disse skal kongen i AB overholde de fern forstnaevnte, medens undersatterne skal overholde de tre sidstnaevnte. Bestemmelsen om bispernes rettigheder varierer, idet loftet om friheder er i een artikel, medens kravet om besegling kommer i den folgende 19, og det samme gaelder forbudet mod vilkarlige fsengslinger, i hvilket sanktionsbestemmelsen ikke er med i AB 20. Bestemmelsen har i AB ingen skarphed mod kongen, og begge de nasvnte bestemmelser er kommet med blandt de kongelige lofter i AB.

Daneh of -bestemmelsen suppleres i AB. Bade kongen og folket af giver lofte om danehoffets afholdelse, men i befolkningens lofte er lejdebestemmelsen praeciseret, og det slas fast, at overtraedelser er hjemfaldne til strafforfolgning af kongen og hans embedsmasnd ifolge landets love, og befolkningen lover at medvirke hertil²¹.

Der er mellem Fog AB meget betydningsfulde forskelle i indholdet af to bestemmelser. I F-tekstens artikel 12 paleegges det kongen og hans embedsmasnd i deres domspraksis at rette sig efter landets love, og det bestemmes,at der skal rejses sag med krav om straf i tilfselde af uretfserdigheder,ligesom enhver, der forfolger en sadan sag, ikke skal lide under uvilje fra kongens side. Dette er en udprseget mistillidserklaering til kongemagten,idet det faktisk insinueres, at sadanne uretfaerdigheder er begaet.I AB er denne bestemmelse fordelt pa to artikler, som begge star

---

17. Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati s. 222. DD 3, I, 50-51.

18. Artiklerne 1, 2, 3, 5, 6, 10, 11 og 13.

19. F art. 4, AB art. I, 4-5.

20. F art. 7, AB art. I, 9.

21. F art. 9, AB art. I, 10 og IT, 5.

blandt folkets lofter 22. I den forste bestemmes, at hvis kongen og hans embedsmaend for en forseelse dommer efter loven, sa ma det ikke regnes dem til last, en udformning med tendens stik modsat F-teksten. Forst i den folgende artikel abnes der mulighed for at paklage uretfaerdige afgorelser - vel at maerke, hvis det sker med rette. Tendensen i AB er klart prokongelig,idet det i den forste artikel insinueres, at befolkningen nasrer modvilje mod de kongelige domsafgorelser, selv om de er retfserdige, og i den anden, at man med urette har paklaget de kongelige afgorelser.

Storst forskel er der i F-tekstens bestemmelse vedrorende rov, brandstiftelse og ulovlig faengsling. I F er praeget af bestemmelsen neutralt, men i AB indgar den i en storre bestemmelse, som dels indskrerper overholdelsen af alle handfaestningens bestemmelser, men endvidere i Danmark forbyder anstiftelse af plyndring eller brand og foretagelse af faengslinger, samt at nogen »med rad eller i dad forer udenlandske herrer og masnd ind i riget, som pa nogen made kan vsere Danmarks rige til skade og fordaerv« 23. Hentydningen til de nylig overstaede stridigheder, under hvilke de holstenske grever i samarbejde med de jyske stormasnd havde haerget kongens besiddelser, kan naeppe vaere tydeligere. Sanktionen er ogsa hardere i AB, for medens det i F bestemmes, at straf skal ske efter landskabslovene 24, sa fastsastter bestemmelsen i AB, at man ved overtraedelse af bestemmelsen, pagribelse pa fersk gerning eller lovlig domfaeldelse skal miste »fred, gods og liv« 25. Bestemmelsen giver sin administrator vide befojelser, og den er yderligere anbragt blandt de af folket afgivne lofter. Den kan taenkes anvendt i 1373, da kongen gjorde op med de jyske stormaend og disse matte genopbygge de kongelige slotte.

Allerede fordelingen og udformningen af disse bestemmelser i AB er en klar fordel for kongemagten, idet de kongelige lofter har en meget mere generel karakter end folkets, men der er i AB endvidere en raekke bestemmelser, som ikke findes i F-teksten.

Blandt de kongelige lofter er indsat en bestemmelse om, at de lande, som i fremtiden erhverves til Danmark, skal besegle handfaestningen sammen med kongen, hvis de vil nyde godt af handfasstningen. Ingen har formentlig, hverken i 1360 eller senere, vseret i tvivl om, at der her blev hentydet til en snarlig generhvervelse af Skane og de ovrige landsdele ost for oresund, som var i svensk besiddelse 26.

---

22. F art. 12 og AB art. 11, 8 og 11, 9.

23. Citeret efter Danmarks Riges Breve.

24. »legibus terre«.

25. Citeret efter Danmarks Riges Breve, i teksten: »pace. bonis. priuabitur atque uita«.

26. AB art. I, 6.

I folkets lofter er forst indsat en bestemmelse orn, at enhver af de i beseglingslisten omtalte, der onsker at kunne paberabe sig handfasstningens bestemmelser, skal besegle denne²⁷. Det ma i denne forbindelse erindres, at disse personer ikke blot skal nyde godt af handfsestningens bestemmelser, men de skal ogsa til en vis grad garantere for gennemforelsen af disse. At en lang raekke personer udover kongen besegler en handfasstning er ikke nyt i 1360, men beseglingskravet er nyt, muligvis inspireret af forhandlingerne omkring kravet om bispernes besegling. Man opnaede, hvis ellers bestemmelsen blev gennemfort, at handfasstningen ville blive garanteret af reprassentanter for bade kongemagt og opposition i Danmark. I F-teksten skal disse personer garantere for kongens lofter. eller rettere, at han har afgivet dem, medens de i AB kommer til at sta som medudstedere og garanter for folkets lofter overfor kongen og hermed i sasrlig grad forpligtede.

Der fastssettes endvidere i AB straf for enhver, som »i naevnevaerdig grad« forser sig mod kongen, hans Son og kronen²⁸. Hermed er den forkastrede majestaetsforbrydelse fra Erik dippings tid dukket op igen, endnu et tegn pa ABs pro-kongelige tendens. I modsastning til tidligere bestemmes det dog, at »leges terre« skal vaere straffegrundlaget, et tegn pa madehold fra kongemagtens side.

Der er i AB en bestemmelse, som forbyder voldgaesteri. Den er udformet efter samme retningslinier som den tilsvarende bestemmelse i danehof-forordningen 1354 29, og den havde aktuel baggrund, idet vi kender andre kongelige forbud mod voldgsesteri fra denne tid 30.

Vi finder i AB endelig et lofte fra alle de i beseglingslisten anforte personer, om at de vil medvirke til, at kongen og hans son kan nyde deres rettigheder. Hermed er gensidighedselementet understreget, og respekten for de kongelige rettigheder er noget nyt i dansk rigslovgivning, medens den kan pavises i Sverige pa et tidligere tidspunkt31.

V.

Nar vi skal undersoge forholdet mellem AB og F kan een ting umiddelbartslas
fast, og deter, at AB blev den endelige udfserdigelse. Vi har af
AB bevaret to udfaerdigelser pa pergament med hsengende segl fra i

---

27. AB art. 11, 1.

28. AB art. 11, 3.

29. 1354 art. 7, 1360 art. 11, 4.

30. DD 3, V, 212.

31. DD 3, I, 50-51 og Sveriges Traktater vol. II s. 346.

hvert fald en del af de i beseglingslisten anforte. Disse ma med sikkerhed kunne antages at have deltaget i Kalundborg-modet, og denne kreds var ledende i udformningen af Danmarks politik omkring 1360, hvad entendet skete i opposition mod eller i samarbejde med kongemagten. Det er usandsynligt, at denne kreds pa den samme dag, 24. maj 1360, udstedteen anden handfaestning med en anden opbygning og stik modsat tendens,nemlig F-teksten. Det omvendte er lige sa usandsynligt, nemlig at man forst udstedte F i retsgyldig form og derefter udarbejdede og udstedteAB. Kun een af de to tekster kan vasre endelig udfasrdiget og beseglet,og eftersom vi har bevaret AB i den endelige og beseglede udformning,ma det vasre den. F har aldrig vaeret endelig udfaerdiget og beseglet.

Herefter kan flere muligheder diskuteres.

F som en korrumperet afskrift af AB. Den er bevaret i en kodex, C 54 fra det kongelige bibliotek i Stockholm, som ogsa indeholder afskrifter af danske landskabslove og andre handfasstninger¹. Der er for dette indholds vedkommende tale om fa realvarianter i forhold til andre tekster af samme indhold, og det ma derfor vaere rimeligt at antage, at F i 1465 er blevet kopieret i god overensstemmelse med forlaegget, herunder bortset fra ortografiske aendringer og beskaeringen af navnelisten, der kan begrundes med ydre forhold. Der kan tenkes den mulighed, at kopisten i 1465 anvendte et allerede korrumperet forlaeg, men to ting taler imod, at F er fremkommet via eller som en korrumperet afskrift af AB; hvis korruptionen skyldes tilfeeldigt sjusk under en afskrivning, skulle afvigelserne mellem AB og F vsere jaevnt fordelt over F, men der er verbal overensstemmelse fra begyndelsen og indtil artikel 1,4 i AB. En bevidst korruption af AB til fordel for en af de privilegerede stasnder i Danmark foretaget mellem 1360 og 1465 forekommer ikke sandsynlig, da der dels mangier indre logik i afvigelserne mellem AB og F, og det dels ville have vaeret mere hensigtsmaessigt at anvende Olufs handfaestning fra 1375. Det ma altsa anses for overvejende sandsynligt, at F er blevet til i snaever til— knytning til begivenhederne i 1360, og det vil endvidere medfore, at Fteksten ma vaere blevet til inden udfaerdigelsen af AB, da det ikke har tjent noget formal at pabegynde udarbejdelsen af en ny handfaestning kort tid efter, at man har udfaerdiget og beseglet AB-teksten.

Der er sa. den mulighed, at F har vaeret anvendt som et koncept under udarbejdelsen af AB og er blevet opstillet i denne forbindelse, men pa grund af den modsatte tendens og den staerkt afvigende disposition ma denne mulighed anses for udelukket.

---

1. Danmarks Gamle Landskabslove vol I s. LIT og vol. V s. XI.

Endelig foreligger den mulighed, at F skulle vsere udkastet til en handfaestning beregnet pa udstedelse i 1360, men uden forbindelse med AB. Hvis vi forestiller os, at man i 1360 i stedet for AB havde udstedt F, ville indtrykket af parallellitet mellem begivenhedsforlobet 1353-54 og 1359-60 v£ere blevet vassentligt forstaerket; deter tidligere papeget, at der i det faktiske begivenhedsforlob er visse ligheder, og F-teksten har i sit forfatningsmaessige indhold stor lighed med danehof-forordningen fra 1354; der er den samme vage karakter i afgrasnsningen af kongemagtens befojelser, faktisk er der kun en enkelt vaesentlig sendring, og man ma antage, at forfatterne af F har foretaget en magtpolitisk afvejning af situationen i 1360, hvorunder de er gaet ud fra deres erfaringer i 1353-54 og danehof-forordningen fra 1354. Resultatet er blevet en tekst, som frembyder store ligheder med danehof-forordningen, men som ogsa afviger fra den pa to vsesentlige punkter. F-teksten har en decideret anti-kongelig tendens, hvor danehof-forordningen var neutral eller pro-kongelig, og den blev aldrig endelig udfeerdiget eller beseglet.

Betragter vi situationen i 1360 kan den politiske balance mellem kongemagt og opposition aflseses af modets endelige resultat, AB-teksten, og slutter man ud fra dennes indhold, er det klart, at kongen ikke ville have deltaget i udarbejdelsen af en handfasstning som Feller have beseglet en sadan. Det ma imidlertid ogsa pa basis af den indholdsmasssige analyse og diskussionen af forholdet mellem Fog AB anses for sandsynligt, at F har vaeret anvendt under udarbejdelsen af AB.

Skal der derfor opstilles en hypotese om handlingsforlobet omkring Kalundborgmodet i 1360, ma den gaud pa, at den politiske opposition inden modet med kongen udarbejdede sit eget forslag til en handfasstning, nemlig F; ved denne udformning spillede erfaringerne fra 1353-54 og udformningen af danehof-forordningen 1354 afgorende ind. At oppositionen i dette udkast anforte bade dato og beseglere er ikke utaenkeligt. Modet var formentlig aftalt i forvejen, hvorved datoen la fast, og kredsen af beseglere ville vaere forudbestemt til at udgores af de politisk ledende personer i Danmark; af denne grand var der intet til hinder for, at man i AB overtog beseglingslisten fra F. Den politiske oppositions forslag blev, udover erfaringerne fra 1354, ogsa udformet under indtryk af begivenhederne i 1359-60; man var, hvilket jo ogsa fremgar af Sjaellandske Kronike, ikke utilbojelig til indrommelser, og F-teksten fik derfor et efter oppositionens under oproret hasvdede opfattelse moderat indhold, men blev udformet, sa der i flere bestemmelser var tydelig brod mod kongen.

Forslaget kan vaere udarbejdet i forvejen, men det kan ogsa vaere udarbejdeti

arbejdetiKalundborg, hvor kongen sa blot ikke har vasret til stede. Selv om vi har bevaret et rettertingsbrev fra den 19. maj 1360, udstedt i Kalundborgfern dage for handfasstningens dato, med det kongelige rettertingsseglunder, sa er dette ingen garanti for kongens tilstedevserelse, sa meget mere som kongens faste justitiar, Niels Jensen af Keldebaek, nasvnes i brevet som vasrende til stede 2. De eneste andre diplomer, der giver oplysninger af betydning for Kalundborg-modet, er to gejstlige diplomer fra den 23. maj; de er udstedte i Kalundborg af de seks i handfsestningenn;evnte biskopper, som altsa var til stede dagen for handfaestningensdato.

Kongen kan sa pa modet have faet forelagt oppositionens forslag, F, eller han kan vasre ankommet til Kalundborg og have faet forelagt et der udarbejdet forslag; sikkert er det, at F er udarbejdet, uden af man havde kendskab til Valdemar Atterdags holdning, thi da ville man ikke vasre blevet fcerdig med F-teksten, men have forladt den til fordel for et udkast i stil med AB. Nu forhandlede man om F-teksten og naede frem til artiklen med biskoppernes besegling, for uenigheden blev sa stor, at man ikke kunne komme videre med dette forslag. Resultatet blev sa AB, udarbejdet med Fs bestemmelser som kaerne.

Der kan tasnkes flere mader, hvorpa kongen har faet oppositionen til at fraga Fog i stedet vedtage AB. Adskillige historikere har set den forestaende fasrd til Sverige som et afgorende moment, der dels nodvendiggjorde og dels inspirerede til en national samling, som altsa gav sig udslag i AB, men det forekommer ikke sandsynligt, at et aristokrati, der gentagne gange, sidst et halvt ar tidligere, havde allieret sig med de holstenske grever mod kongen, nu pludselig skulle vasre blevet nationalt indstillede og have glemt alt, hvad de tre foregaende ars strid havde drejet sig om. Nar vi tager i betragtning, at der i enkelte bestemmelser henholdsvis i Fog AB er stik modsat tendens, skont der er en tydelig forbindelse mellem de to teksters indhold, ma det langt snarere antages, at den afgorende faktor i maj 1360 var kongens magt.

Hertil kommer dog, at handfaastningen i sin endelige udformning er prasget af madehold fra Valdemar Atterdags side. Den er übetinget til fordelfor kongemagten, men den giver ikke derfor grundlag for en vilkarligudovelse af kongemagten. Det bestemmes gentagne gange, at sanktionerfor overtraedelse af handfasstningens bestemmelser skal udmales efter landets love, »leges terre«. Der er her en parallel til de tidligere eksemplerpa,

---

2. DD 3, V, 318. Niels Jensen kan, selv om han kun er naevnt som vidne, udmeerket have praesideret over rettertinget i kongens navn, jfr. DD 3, IV, 258 og 267, i hvilke det med sikkerhed kan konstateres, at kongen ikke var til stede.

emplerpa,at kongen paberabte sig landets love som retsgrundlag. Kun i en enkelt bestemmelse, nemlig forbudet mod at hente hjaelp udefra til skade for landet, ses et direkte forsog pa at gore op rned oppositionens to gange anvendte taktik 3, og kongen fik et legalt grandlag for repressalier i fremtiden.

Et tegn pa god atmosfsere eller i hvert fald forsog pa at fremmane en sadan er det, nar begge de kontraherende parter i handfaestningens slutning lover at udlaegge bestemmelserne pa den for modparten gunstigste made. Der er her og andre steder i teksten udtryk for vilje til at lade fortiden vsere glemt og lade et nyt og bedre samarbejde begynde. Kongen sorgede ogsa for at pakke handfestningen ind i passende gammeldags vendinger, bl. a. lant fra F-teksten, for at fa indholdet til at glide lettere ned. Inddrager man ogsa. den gensidige opbygning i denne bedommelse, er det ikke langt fra, at den kommer til at fremtraede som et taktisk kneb fra Valdemar Atterdags side, i stedet for at sta som et tegn pa samarbejde og forhandling mellem konge og folk.

Denne svaekkelse af ABs nationale og historisk skelsaettende betydning kan godt foretages uafhaengigt af F-teksten⁴. Men uden denne ville AB trods alt stadig fremtrsede som et resultat, de to parter i Danmark, kongen og folket, havde forhandlet sig frem til og i forening lovet at overholde. F-teksten viser, at der i 1360 var en kreds af stormaend, som efter stridighedernes afslutning havde en opfattelse, der afveg vsesentligt fra kongens, og som kom med et udspil, ja, maske endda tog initiativet til at forsoge at binde kongen gennem en handfaestning. Dette initiativ afbojede Valdemar Atterdag gennem udarbejdelsen af AB, men man kan taenke sig, at hvis F ikke var blevet udarbejdet, sa var AB maske heller ikke blevet det. I dag kan vi betragte F som oppositionens alternativ til »Valdemar Atterdags Landefred«.

---

3. AB art. 11, 2.

4. Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati, 1968-udgaven, s. 221 f.