I. Afgrænsning og materiale.

I Danmark saettes fremvceksten af politiske partier i mere moderne forstandtidsmaessigt ofte til arene lige efter 1880, hvor Hojres rigsdagsgruppefik en baggrund i en bredt daskkende vselgerorganisation. Forholdet rigsdagsparti-vaelgerparti var herefter en realitet, skont graden af den gensidigeafhaengighed kan variere og vaere nok sa vanskelig at fastsla. Imellemden enkelte rigsdagsmand og hans vaelgere opstod et element, partiorganisationen.Denne var bade et middel til gensidig vertikal pavirkning mellem V£elger og rigsdagsmand, men tillige i sig selv med de muligheder organisationen gav, et middel til magt og politisk indflydelse bade horisontaltog vertikalt¹. Deter dette element, partiorganisationen, dens opkomstog udvikling og forholdet vaslger-organisation-rigsdagsmand, som vil vaere det centrale emne i den folgende oversigt, mens den almindeligerigsdagspolitik

---

1. Ved magt forstas her evnen og viljen til i samfundet at fa andre til at rette sig efter ens udtrykte eller formodede vilje og onsker. Med Erik Rasmussen, Politik, Kbh. 1968 s. 14 og 89 forstas »politik« som drejende sig om fordeling af vasrdier, der har gyldighed for et samfund. »Politiske partier« opfattes som organisationer, der - modsat interesseorganisationer - Soger at vinde magt over statsog kommunalorganerne for mere generelt at pavirke den omtalte fordeling. Partiet vil ofte vasre holdt sammen af en overordnende ide eller program, men det anses her for tilstraekkeligt, at partiet blot generelt vil forhindre modstanderne i at vinde politisk magt.

deligerigsdagspolitikog konkrete politiske resultater ikke vil blive videre
inddraget.

Materialet er for perioden 1843-65 alene trykte kilder, aviser, pamfletter, piecer, arsberetninger fra politiske organisationer m. v., mens jeg vedrorende Oktoberforeningen ud over det trykte stof pa Rigsarkivet har fundet foreningens hidtil ikke benyttede arkiv med hovedbestyrelsesprotokoller, regnskaber og fuldstamdige og nojagtigt forte protokoller over foreningens knap 3000 medlemmer 2.

II. Enkelte forsøg på partipolitisk organisation 1843-1865.

Den forste fastere organiserede, agrare gruppe med et klart formuleret politisk program var Godsejerforeningen stiftet 20. juni 1843. Blandt stifterne noteres godsejer P. B. Scavenius til Gjorslev, der var foreningens formand til 1864. Skont landsdaekkende i sit opleeg kom foreningen kun til at fungere pa oerne. Af programmet fremgar det, at Godsejerforeningen ville arbejde for en losning af fsesteforholdene med overgang til selveje for oje, ville bedre husmasndenes kar og behandlingen af dem, imodega agitationen imod godsejerne og endelig forberede valg af deputerede til stcenderforsamlingerne 3.

Foreningen, omend i praksis lidet betydningsfuld, var klart et forsog pa at danne en organiseret politisk reaktion imod den fremvoksende bondebevsegelsessociale og politiske krav. Denne bondebevcegelse forte snart efter i samarbejde med liberale borgere til dannelsen af BondevennernesSelskab (1846). Udover at arbejde for en forbedret almen undervisning,almindelig vaernepligt, ophaevelse af de saerlige godsejerprivilegier,almindelig naeringsfrihed, at modvirke husmsendenes forarmelse og vigtigst, faestesystemets aflosning af selveje gik selskabet ind i et mangearigtvirke i den praktiske politik pa landsbasis ved at organisere kandidatopstillingerog valgagitation og skabe en sikker organisatorisk baggrund herfor, - selskabet talte op til 10.000 medlemmer. Ved valgene valgtes deres kandidater i stort omfang og blev pa Rigsdagen kendt som gruppen»Bondevennerne«.

---

2. Rigsarkivet (RA), privatarkiver, G. F. O. Zytphen-Adeler a, I og II (6 pk). Oktoberforeningens arkiv vassentligst under I, a pol. pap. Af interesse er ogsa 11, a Zytphen-Adelers korrespondance 1819-77 (2 pk) og manuskriptet, 11, b-e 1819— 77 (sort laeg bagest i pk), der indeholder den uforkortede og interessante selvbiografi. Denne er vigtig som supplement til J. J. Nielsen og C. Zytphen-Adelers biografi af G. F. O- Zypthen-Adeler fra 1910.

3. J. J. Nielsen: Bemaerkninger til Oplysning om Godseiernes politiske Holdning efter 1848. Kbh. 1869, s. 25 f: Nielsen var Godseierforeningens mangearige sekretser.

pen»Bondevennerne«.Den politiske kontakt mellem de organiserede vaelgere og deres rigsdagskandidater formidledes dels lokalt og direkte, dels gennem selskabet, endvidere gennem en presse og endelig ved omsendtesporgeskemaer angaende de vigtigste lovforslag og politiske sporgsmal.Bondevennernes Selskab ma kaldes et politisk parti i tiden 1846 til c. 1856 4.

Der kan i tiden 1843-1851 pavises enkelte forsog isser fra enkeltpersoner pa at foranledige et pa agrare feellesinteresser grundet politisk samarbejde mellem godsejere og bonder, men hovedresultatet af den politiske udvikling var, at de to agrare grupper organiserede sig imod hinanden, hvortil det uloste faestesporgsmal var en blandt flere vaesentlige arsager.

For at komme over dette stadige stridsemne om det uloste faestesporgsmal og muliggore et nsermere politisk samarbejde mellem godsejere og bonder, vendt imod de nationalliberale, og skaffe godsejerne storre potisk indflydelse dannede en gruppe yngre adelige godsejere Grundejerforeningen (1851-56) med baron C. F. Blixen-Finecke som den forste formand og den senere konseilsprassident grev C. E. Frijs-Frijsenborg som den naeste. Faestesporgsmalet skulle loses nu, men ved frivillig afstaelse, og lederne af foreningen gik her i spidsen med det gode eksempel ved at aflose ka?mpemaessige arealer faastejord pa yderst rimelige betingelser. Foreningen fik en del tilslutning, vaesentligst fra agrart hold, idet 16 pet. af medlemmerne i 1853 var storre jordbesiddere og 51 pet. af medlemmerne var gardmaend 5. De nationalliberale synes i deres presse at give udtryk for en vis sengstelse for deres egen politiske magtstilling, hvis det lykkedes godsejere og bonder at finde sammen. — Fsedrelandet mente 2. og 3. maj 1851, at foreningen ved at ville operere med okonomiske og sociale faellesinteresser som grundlag for varigt politisk samarbejde ikke havde vist forstaelse for det centrale i tidens politiske drivkraefter, som efter bladets mening la pa det nationale og ideologiske omrade, og iid fra hensyntagen hertil kunne alene varige politiske konstellationer dannes.

Grundejerforeningen forlod snart sin oprindelige accept af folkestyretsog
den almindelige valgrets berettigelse og anerkendes af bade modstandereog
tilhaengere alene at have haft rigsdagspolitisk betydning ved

---

4. Bondevennernes program, Almuevennen nr. 28 15. juli 1846, sammesteds 20. maj 1846, Bondevennerne havde da 3.000 medlemmer. Almuevennen fungerede som selskabets presseorgan, - i de forste ar var Faedrelandet en slags kontaktorgan til selskabets kobenhavnske medlemmer.

5. J.J.Nielsen: Bemaerkninger. .. om Godseierne s. 9, noten vedr. den sociale rekruttering. (C. F. Blixen-Finecke) Grundeierforeningen. Kbh. 1851, foreningens forste arsberetning.

forliget i 1853 i told- og arvesagen. Herefter fandt Bondevennerne og
de nationalliberale i Rigsdagen igen sammen mod fadlesforfatningen af
26. juli 1854, som godsejerne i hovedsagen loyalt stottede.

Grundejerforeningen syncs herefter at have mistet sin politiske betydning bade som opinionsdanner og i rigsdagsarbejdet. Naeste gang de politisk bevidste godsejere organiserede sig, var det pa et klart konservativt program under P. B. Scavenius i »De forenede Godsejere« (1856) og da naermest som en pressionsgruppe for rene godsejerinteresser isaer imod tvungen faesteaflosning og uden antydning af oplaeg til et agrarpolitisk samarbejde med bonderne. Endvidere ses der ikke nogle iojnefaldende tegn pa, at De forenede Godsejere systematisk har villet pavirke kandidatopstilling og valg til Rigsdagen. Under ministeriet C. E. Rotwitt, omkring arsskiftet 1859-60, hvor Blixen-Finecke var udenrigsminister, synes der en kort overgang igen at vaere mulighed for at etablere et rigsdagspolitisk samarbejde mellem visse yngre godsejerpolitikere og enkelte venstrefolk bl. a. S. Hogsbro. Denne erkendte, at bonderne endnu ikke var »regerings-fahige« og derfor kun ville kunne fa afgorende indflydelse i et samarbejde med godsejerne, hvor faellesinteresserne la pa det agrare plan og i modstanden imod de nationalliberales sonderjyske politik. En vis koordinering af disse bestraebelser foregik i Danevirkeforeningen. Men regeringen sad for kort tid til, at der kan spores nogle resultater af disse rigsdagspolitiske tilnaermelser, og der kan ikke ses nogle vassentlige politisk-organisatoriske resultater uden for Rigsdagen.

I slutningen af 1850erne mistede de gamle Bondevenneforere fra de hojere sociale lag langsomt terrain bade rigsdagspolitisk og organisatorisk ude omkring i lokalafdelingerne og isaer i det ovrige organisatoriske apparatomkring brandforsikringskasserne, sparekasseforeningerne etc. De gamle Bondevenner havde haft deres hovedindflydelsesomrade pa Sjaelland,mens bonderne i Jylland havde vaeret lidet organiserede. Dette asndredesi 1850erne langsomt bl. a. gennem G. Winthers opbygning af de forskellige jyske forsikrings- og sparekasser og hans agitation i NorrejyskeTidende. Samtidig med at det organisatoriske grundlag pa oerne aendredes genrem I. A. Hansens, C. C. Albertis, L. M. Mullers og P. Frolunds oprettelse i 1855 af »Den sjaellandske Kommunal-Valgforening«,der i 1863 for at kunne inddrage Fyn og Lolland-Falster sendrede navn til »ostifternes Folkeforening« og endelig 1865 gjordes landsdaekkendeunder navnet »Femtejuni-Folkeforeningen«, skete der i Jylland

---

6. Hans Lund, Sofus Hogsbro: Brevveksling og Dagboger, Kbh. 1924-25, I s. 75, 17. nov. 1860; I s. 77, 6. dec. 1860. Joseph Michaelsen: Fra min Samtid, I-11, Kbh. 1890-93, - 11, 51.

under G. Winthers, L. Bjornbaks o. a. ledelse en tilsvarende politisk organiseringat:
bonderne i »Jydsk Folkeforening« af 1862.

Mellem Winthers og Bjornbaks »Jydsk Folkeforening« og I. A. Hansens Folkeforening synes der tidligt indgaet en regulaer politisk aftale om opdeling af landet langs Lillebaslt i politiske interessesfaerer isaer med henblik pa ikke at splitte bondestemmerne ved rigsdags- og rigsradsvalgene. Kontakten mellem rigsdagsfolk og de organiserede vaelgere formidledes efter samme retningslinier som hos Bondevennerne gennem personlige moder, en selvstasndig presse, organisationen og rundsporger⁷.

Som Bondevennerne ma de naevnte folkeforeninger af venstreobservans ogsa efter en mere moderne opfattelse betegnes som politiske partier omfattende bade rigsdagsfolk og en bredt daekkende vaelgerorganisation.

Stillet over for denne stadig staerkere og bedre organiserede politiske bondebevcegelse folte de nationalliberale behovet for en lignende politisk organisering af deres vaslgere og skabte 1864 »Martsforeningen«, der allerede 1865 omdannedes under navnet »Dansk Folkeforening*. Denne fik en overgang (til 1868-69) en vis betydning og udbredelse i kobstaederne, men i hovedsagen forblev den et kobenhavnerforetagende. Den brede folkelige opbakning savnedes, og de nationalliberale politikere syntes pa intet tidspunkt for at hsevde deres position politisk at have vasret afhsengige af foreningen. De byggede i hojere grad pa deres magt over pressen og den personlige og sociale anseelse, de nod 8.

Ogsa de egentlig konservative blandt visse embedsmaend, godsejere samt i officerskredse, som i roret omkring nederlaget 1864 vejrede en mulighed for at komme til magten, sogte med »Augustforeningen« (1864) at skabe en landsdaekkende politisk organisation til at stotte deres politiske krav. Men foreningen blev et rent kobenhavnsk anliggende og blev

---

7. Lov for ostifternes Folkeforening, Kbh. 1863; se endv. mandagsudgaverne af Morgenposten. Vedr. Jydsk Folkeforening og Den sjaellandske Kommunal-Valgforening se I. A. Hansen: Mit Livs Historie og Gjerning 11, Kbh. 1876, s. 12-13 samt A. og O. L. Hansen: Af I. A. Hansens efterladte Papirer, Kbh. 1878, s. 94-101. I. A. Hansen: Cirkulaire i Femtejuni-Folkeforening, 7. aug. 1865, Khb. 1865. I. A. Hansen: Mit Tilsvar - Kortfattet historisk Fremstilling af min Virksomhed i forfatningssagen, Kbh. 1866, s. 34-35.

8. Vedr. Martsforeningen og Den danske Folkeforening, (RA), Privatinstitutioner opstillet under Hofarkivet, Den danske Folkeforening. Forhandlingsprotokol. Filialer se f. eks. Statuter for Martsforeningens Filial for Kallundborg og Omegn vedtagne 9. Mai 1864, Kallundborg 1864. E. Koppel, Aa. Friis, P. Munch, Andreas Frederik Kriegers Dagboger 1848-1880, I-VIII, Kbh. 1920-43, 111 229 og 275. Formanden, O. Lehman meddelte, at Dansk Folkeforening havde virket kraftigt ved valgene, men indirekte ved breve til valgkredsenes honoratiores. Meddelelser om Den danske Folkeforening nr. 8 og 12, Kbh. 1866.

ikke taget alvorligt udover de forste ar af dens bestaen. Dens eneste reelleresultat
synes at vasre en underhandsaftale med »Oktoberforeningen«
om at dele opstillingen til landstingsvalget efter den ny 1866 grundlov 9.

III. Den politiske tilnærmelse mellem LA. Hansens gruppe og De nationale Godsejere under kampen om Grundlovsrevisionen.

Efterhanden som det i de langvarige og forbitrede politiske kampe om en revidering af grundloven efter nederlaget 1864 blev klart, at junigrundlovens tilhaengere pa Rigsdagen og isser i vaelgerbefolkningen ikke ville kunne modsta presset fra de nationalliberale og de konservative om sendringer bort fra 1849-grundlovens brede demokratiske vadgergrundlag, begyndte de mere realistiske af venstreforerne bl. a. I. A. Hansen at undersoge mulighederne for et acceptabelt forlig gennern en opsplitning af den aldeles ikke enige gruppe af modstandere imod junigrundloven. Der syntes at kunne blive tale om to hovedgrupperinger som udgangspunkt for et forlig, - den ene samlet omkring de moderate grundtvigianere og de nationalliberales venstre floj med Monrad som formidler, den anden omkring I. A. Hansens og G. Winthers grupper sammen med De nationale Godsejere. Den forste blev forsogt og opgivet, den anden forte gennem mange forviklinger og stridigheder til resultatet, 1866-grundloven.

Det var venstre-forhandlerne i forliget helt klart, at den nye grundlov for at fungere forudsatte et samarbejde mellem folketinget, hvor bonderne efter valgreglerne ville fa flertallet, og landstinget, hvor godsejerne ville blive en dominerende gruppe, men ikke sa dominerende som venstre-fraktionerne i folketinget. I landstinget kr£evedes derfor altid et samarbejde for at skabe et arbejdsdygtigt flertal enten af godsejere og bonder eller af bonder og nationalliberale eller af nationalliberale og godsejere.

Tankegangen synes at have varet, at var forst den folelsesladede fsestesag Iost - ved hjaelp af de gode tider, var den ved at lose sig selv - skulle den nye grundlov give mulighed for en varig af agrare interesser domineret politik. Byerhvervene og de afskyede nationalliberale og embedsma^ndene ville herefter blive forvist til en sekundasr politisk rolle.

Forliget mellem I. A. Hansen og De nationale Godsejere kan betragtessom

---

9. Statuter for Augustforeningen, Kbh. 1864. Beretning om Augustforeningens Virksomhed Sept. 1865 - Sept. 1866, Kbh. 1866. (RA) privatarkiver G. F. O. Zytphen-Adeler a, Oktoberforeningen, Overbestyrelsens Forretningsprotokol, s. 31-37, 8. landstingskreds overlades til Augustforeningen.

tessomdet forfatningsmaessige resultat af disse tanker, mens Phonix-gildetd. 10. oktober 1865 og Oktoberforeningen da er det politisk-organisatoriskeudtryk for en bevidst og langsigtet indsats for at gore ideerne til praktisk politik inden for den nye forfatningsmaessige ramme. RegeringenFrijs markerede da det forste rigsdagspolitiske resultat af denne erklasrede samarbejdsvilje 10.

Det store sporgsmal var, om godsejeme i deres praktiske politiske standpunkttagen fremover i hovedsagen ville lade sig dirigere af okonomisk-sociale betragtninger eller ideologiske, d. v. s. om de forst og fremmest var jorddrotter med dominerende agrare interesser som ledetrad for deres politik eller de forst og fremmest var konservative; - og om venste-vcelgeme og deres rigsdagsrepraesentanter lod sig lede af okonomisk-sociale betragtninger, d. v. s. jordbrugsinteresserne, eller om de i hojere grad domineredes af ideologiske, d. v. s. principielt demokratiske og grundtvigianske synspunkter i den afgorende politiske stillingtagen.

Ville Fasdrelandet fa ret i sin tidligere fremhaeven af, at i Danmark kunne varige politiske konstellationer kiin bygges pa ideologiske fasllesinteresser som f. eks. principielle nationale, folkelige, konservative, standsmaessige, dannelsesmaessige, religiose og grundtvigianske synspunkter og ikke pa centrale materielle og okonomiske faslles interesser?

En senere tids historikere vil maske finde denne problemstilling forvredet i forhold til andre og antagelig vsesentligere bestemmende faktorer som socialismens fremmarch og den begyndende industrialisering af landet, den elementaere magtpolitiske kamp om en plads i solen og den aendrede vurdering af egen social status i samfundet som folge af den okonomiske selvstaendighed og bedre uddannelse blandt bonderne; - men disse faktorer spillede ingen paviselig rolle for de agerende bag eksperimentet, Oktoberforeningen.

IV. Oktoberforeningen stiftes, programmer og love.

Ved en middag med 35 deltagere i Phonix 21. nov. 1865, hvoraf de 34 var medlemmer af rigsradet eller rigsdagen, stiftedes Oktoberforeningen,ved at 26 (senere 27) af de tilstedevaerende tilsluttede sig tanken om en organisation til at fremme det politiske samarbejde mellem alle landejendomsbrugere. Man gik forsigtigt til vserks i programerklaeringerneog

---

10. Den 10.de October 1865, Beretning om Bondevennernes Festmaaltid for Godseierne i Hotel »Phonix«, Kbh. 1865, - blev som propagandeskrift udsendt i flere

neogville i forste omgang pointere nodvendigheden af at fa nedbrudt den gensidige mistro mellem godsejere og bonder; men denne proklamatoriskeforsigtighed modsiges ganske af det overordentligt effektive og centraliserede organisationsapparat, som forbloffende hurtigt opbyggedes.

Det noteres, at blandt stifterne var det i hovedsagen fra bondeside medlemmerne af I. A. Hansens Femtejuni Folkeforening og enkelte fra Jydsk Folkeforening som tilsluttede sig, mens grundtvigianerne holdt sig borte og tog klar afstand fra tanken, ligesom G. Winthers stotte var valen, verbal og snart sendredes til aben modstand. Blandt godsejerne glimrede regeringens medlemmer ved deres fravger, og de tilsluttede ma i hovedsagen betragtes som personer af mindre betydning med Zytphen- Adeler, P. B. Scavenius og W. Haffner som undtagelser n.

Bestyrelsen nedsattes allerede samme aften med en klar opdeling i lige mange godsejerreprsesentanter og bondereprsesentanter. Denne ligelige repraesentation af de to parter fulgtes ogsa i det fire mands staende udvalg og ved ansaettelsen af de faste, lonnede sekretaerer.

De to ledende i bestyrelsen blev I. A. Hansen og G. F. O. Zytphen- Adeler. Efter lovene og i praksis organiseredes foreningen pyramidisk med magten centreret i overbestyrelsen (12 mdl.), der under sig havde landstingskredsbestyrelser og folketingskredsbestyrelser, mens foreningens lokale grundlag var sogne- eller kommunekredsene, der kunne oprettes med formand og na;stformand, nar der fandtes ti aktive medlemmer i sognet/kommunen. I foreningens hele virke viste det sig, at de aktive led i pyramiden var overbestyrelsen og sognekredsene 12.

Halvdelen af stifterne var for og halvdelen imod grundlovsrevisionsforslaget,og det praciseredes, at foreningens medlemmer stod frit i dettecentrale sporgsmal, og at foreningen stod aben for folk af begge opfattelser.Foreningen reagerede principielt skarpt imod den fra nationalliberalside i 1864 fremforte kritik af kongehuset og ligeledes imod Skandinavismen,det sidste med det ogsa fra anden side kendte slagord, ingenunderordning af Sverige eller af Tyskland. Foreningen ville arbejde for sparsommelighed i statsstyrelsen dog med velvillig hensyntagen til kongehuset og forsvaret og ville aktivt stotte et udvidet demokratisk og kommunalt selvstyre. Fa;stesporgsmalet skulle loses ad overenskomstmsessigvej, d. v. s. heist privat mellem godsejere og fsestere; men man

---

11. D. E. Rugaards meget udforlige referat af det stiftende mode, (RA) Zytphen- Adelers selvbiografi, bilag ark 10.

12. Lov for 10.de October-Foreningen, Kbh. 1866. Meddelelse fra Overbestyrelsen for 10.de Octoberforeningen, 12te Marts 1866, Kbh. 1866. Vedr. aktiviteten, Landbobladet passim.

forudsa. ogsa muligheden af en politisk losning med tvungen faesteaflosningved en lov fremkommet ved en overenskomst pa Rigsdagen mellemgodsejerreprsesentanter og bondereprsesentanter, mens man afviste et politisk flertalsdiktat imod en af gruppernes udtalte mening.

Sporgsmalet om jords sammenlaegning og udstykning skulle ikkc for
tiden sendres i forhold til bestaende love 13.

Ud fra sin erklcerede neutralitet i grundlovssagen greb foreningen ikke ind i denne, men brugte de forste 9 maneder til at opbygge sin organisation. I ovrigt lagde Oktoberforeningen klart op til i hovedsagen ved valgene at ville ove indflydelse pa landstingsvalgene, hvor en splittelse af de agrare stemmer alene kunne gavne de national-liberale, mens folketingsvalgene stiltiende overlodes til Femtejuni-Folkeforeningen og Jydsk Folkeforening u.

V. Oktoberforeningens organisation og opbygning.

Opbygningen af kommunekredse gik stot fremad i hele foreningens levetid, selv om ogsa enkelte igen blev oplost. Samlet harder vseret omkring 100 kommunekredse med den helt overvejende maengde placeret i Holbaek, Praesto og Soro amter, kasrneomraderne for de gamle Bondevenner og senere for Femtejuni-Folkeforeningen. Endvidere fandtes der en del kommunekredse pa Lolland-Falster og i Norrejylland. Det maksimale antal medlemmer har ligget pa. omkring 3000 fordelt i kommunekredse med fra 10 til 90 medlemmer, men med flertallet liggende pa knap 30 medlemmer pr. kreds.

Medlemsprotokollerne viser, at foreningen straks noterede udmeldingerog
manglende kontingentindbetalinger, der regnedes lig med udmeldelse.Tallene

---

13. Officiel udtalelse fra overbestyrelsen trykt i »Enhver Sit« nr. 67, 31. marts 1866. Forhandlingerne om udtalelsen og programmet i (RA) Overbestyrelsen forretningspotokol 19. og 23. marts 1866 s. 21-22. Landbobladet nr. 4, 18. maj 1866 om evt. tvangslov om fcesteaflosning, denne mulighed gentaget i bladet 23. marts 1869.

14. Til den danske Landbostand fra 10.de Octoberforeningens Bestyrelse d. 4. Aug. 1866, Kbh. 1866, - indeholder udtalelser i anledning af det forestaende valg. Se endv. (RA) Overbestyrelsens forretningsprotokol s. 27-30 om valgoplsegget.

delse.Tallenema derfor anses for reelle og ikke som nutidige politiske
foreningers medlemstal, der ofte er oppustede med »dode« og ikke aktivemedlemmer.

Medlemmernes sociale differentiering fremgar af tabellen, der bygger pa medlemsprotokollernes stillingsbetegnelser, der var meget omhyggeligt fort med hensyn til at vise medlemmernes agrare stilling. I flere kommuner havde foreningen omtrent lige sa mange medlemmer af gardmandsklassen,som der efter Traps tal (1867-69 taellingen) var garde i kommunen.

Gardmsendene var den helt dominerende gruppe i medlemsskaren og samtidig dens stabile element, mens husmsend og handvaerkere viste storre ind- og udmeldingskoefficienter. Af de hojstbeskattede grundejere var der kun 66 i foreningen. For foreningens betydning blandt de ikke organiserede hojstbeskattede vaelgere, godsejerne, var det en svsekkelse, at det ikke var de mest betydningsfulde, af det store hartkorn, som vanned 15.

---

15. (RA) G. F. O. Zytphen-Adder a, I a, pol. pap (2 sorte protokoller) Journal »A« og »B«, Medlemsprotokoller for 10. Octoberforeningen. - Medlemmerne er her indfort kommunevis under amterne med fremhseveise af formand, evt. naest- formand, i lokalkredsen. Folketings- og landstingskredsbestyrelserne er opfort bagest i protokollerne. Et seerligt lasg bagest i Journal »B« skrevet af sekretaeren E. G. Nielsen, godsejernes mand, giver en oversigt over de 66 hojstbeskattede medlemmer.

Kontakten med medlemmerne vedligeholdtes (1) gennem det gratis omdelte »Landbobladet«? som fra oprindeligt at vasre et ugeskrift kom stadig hyppigere og endte som et dagblad; (2) ved politiske moder i kommunekredsen med overbestyrelsens medlemmer og udsendte talere og med diskussion af de mange som regel omsendte lovforslag og sporgeskemaer. De lokale formasnd indsendte til overbestyrelsen referater af stemningen og holdningen til det udsendte diskussionsmateriale. Der synes at vaere tale om en klart erkendt vekselvirkning mellem ledernes politik og medlemmernes onsker, med en vekselvirkning, som bevidst sogtes organiseret og effektiviseretlo.

Ved flere store folkemoder med op til tusinder af deltagere og med politiske taler og alskens gogl og underholdning sogte man fra overbestyrelsens side ogsa at finde en mere uhojtidelig made til at formidle kontakten mellem lederne og medlemmerne og mellem disse indbyrdes 17.

Efter regnskaberne synes foreningens okonomi at have balanceret pa
folgende made:

Langt den storste enkeltpost var Landbobladet, der f. eks. 1870 alene kostede 428 rdl. En anden stor post var lan og direkte stotte til I. A. Hansens Morgenposten med 50 rdl. i kvartalet og til nogle mindre provinsblade. Opslag i disse viser, at de kvitterede for stotten med en positiv bedommelse af Oktoberforeningen og dens virke; i flere tilfselde er der eksempler pa, at redaktorerne selv har henvendt sig til overbestyrelsen med anmodning om at matte skrive i »foreningens and« og om at matte fa stotte 18.

---

15. (RA) G. F. O. Zytphen-Adder a, I a, pol. pap (2 sorte protokoller) Journal »A« og »B«, Medlemsprotokoller for 10. Octoberforeningen. - Medlemmerne er her indfort kommunevis under amterne med fremhseveise af formand, evt. naest- formand, i lokalkredsen. Folketings- og landstingskredsbestyrelserne er opfort bagest i protokollerne. Et seerligt lasg bagest i Journal »B« skrevet af sekretaeren E. G. Nielsen, godsejernes mand, giver en oversigt over de 66 hojstbeskattede medlemmer.

16. (RA) Zytphen-Adelers selvbiografi, ark 15. Landbobladet nr. 45, 21. dec. 1866 forklarer systemet for medlemmerne, - eks. pa en sadan stemningsrapport aftrykt i Landbobladet 22. febr. 1867.

17. F. eks. Fruerlundfesten med mere end 2.000 deltagere, ref. Dansk Rigstidende 12. aug. 1867. Landbobladet 26. maj og 9. juni 1868 om grundlovsfesten i Raunstrup

18. (RA) G. F. O. Zytphen-Adeler a, la, pol. pap, Regnskabsprotokol 1868-70 (gronbrun protokol); I a, selvstaendigt laeg, 10.de October-Foreningens Regnskab for Aaret 1870; endvidere en brun protokol sammesteds, Indbetalt til Formanden ved Sekretair Povlsen (1867-70), kaldet: Indbetalingsprotokol.

Medlemskontingenterne daskkede ikke udgifterne, og overbestyrelsens mere formuende medlemmer og nogle godsejere, iscer Zytphen-Adeler selv, matte flere gange traede til med store belob pa mange hundrede rigsdaler. I den sammenhasng noterer man sig med interesse, at konseilspraesidenten, grev Frijs-Frijsenborg star noteret i 1867 for et tilskud pa 200 rdl. Det virker som en tak for valget, hvor Oktoberforeningen efter protokollen virkede for Frijs' valg 19.

Landbobladets emner var indenrigspolitik, visse udenrigspolitiske oversigter og et fyldigt landbrugsstof. Bladet gik hardt i rette med de mange angreb pa Oktoberforeningen og angreb selv de nationalliberale, skandinavismen og visse dele af de grundtvigianske ideer.

VI. Overbestyrelsens agitationskampagner og valgene til rigsdagen 1866 og 1869.

En af maderne til at holde kontakten vedlige med medlemmerne og samtidig pavirke disse politisk var de mange politiske moder, som overbestyrelsens medlemmer og dens mere professionelle rejseagenter afholdt rundt om i landet. Her modtes hojadelige godsejere direkte med vaslgeme i en krostue eller som talere pa ladet af en arbejdsvogn. Isser agitationskampagnen 1867 er godt kortlagt, og overbestyrelsens medlemmer talte her ved over 70 moder ud over landet, ofte to steder pa en dag, - og der var da altid bade en godsejer og en bonderepraesentant til stede fra overbestyrelsen20.

Gennem valgene til Rigsdagen i efteraret 1866 ses det, at der til folketinget,hvortil Oktoberforeningen i ovrigt ikke gik ind i et bevidst agitationsarbejde,valgtes 18-19 mand, der i hele valgperioden forblev i foreningenog vedkendte sig denne tilslutning offentligt. Efter valget i 1869 var der 17 sikre oktoberfolk i folketinget, hvilket ikke kan siges at vsere nogen afgorende svaekkelse 21. Deter svasrt at male folketingsgruppens

---

19. Frijs' indbetaling noteret: »fra Hs. Exell. Conseilspraesidenten« 200 rdl., (RA) Oktoberforeningen Indbetalingsprotokol, bagest. I dec. 1869 fremskaffede Zytphen-Adler til Landbobladet 5.000 rdl. i garantikapital, hvoraf de 3.900 var hans personlige indskud, (RA) Overbestyrelsens forretningsprotokol 18. dec. 1869, s. 76-79 pkt. C og 18. marts 1870, s. 80-81.

20. (RA) Overbestyrelsens forretningsprotokol 4. aug. 1866, s. 28-30, - kampagnen sammesteds 18. juni 1867, s. 46 og 18. okt. 1867 s. 48-50. Landbobladet indkaldte til og deekkede moderne i perioden.

21. J. P. Jensen: Valgene til Rigsdagen i 80 Aar indbefattet Valgene til den grundlovgivende Rigsforsamling 1848, I—II, Roskilde 1915 og 29; denne er sammenholdt med medlemsprotokollerne (RA) Journal »A« og »B«.

konkrete politiske betydning for de mange vidtraekkende love, som kom igennem is&r ministeriet Frijs' forste ar. Officielt hasvdede ministeriet at V£ere hcevet over partipolitik (obs. dog de 200 rdl.). Det har sikkert politiskslidt pa folketingsgruppen at vaere regeringens stotte uden at fa de officielle indrommelser eller den abne erkendelse, som i lcengden ma antages at have vseret nodvendig for at overbevise medlemmerne om alliancens berettigelse. Vajlgerne blev til stadighed bombarderet med kritiske udtalelser om de manglende resultater og ligefremme antydningeraf forrEederi imod bondestanden, - dette isasr fra grundtvigiansk side med Hogsbro som den stille virkende, men effektive bagmand, der ville samle Venstre som et grundtvigiansk parti.

Mens Oktoberforeningen ikke gik direkte og officielt ind i valgkampen om folketingsmandaterne - det var overladt til Femtejuni-Folkeforeningen og Jydsk Folkeforening - sa har vi bevaret hele slagplanen for domineringen af landstingsvalgene. Af de 66 pladser hertil var de 12 besat med kongevalgte eller overforte medlemmer. Af de resterende 54 lagde Oktoberforeningen an pa at beherske valgene i oernes samt ost- og Norrejyllands landstingskredse. Af de i alt 36 landstingsmasnd, som skulle vaelges i disse kredse, lykkedes det foreningen at fa de 16 besat med deres kandidater, eller med kandidater, som foreningen stottede. Dette ma siges at vsere et ganske psent resultat af en politisk organisation med kun et ars levetid bag sig. Hertil kom, at to af de kongevalgte medlemmer af landstinget var medlemmer af foreningen, ligesom to af de overforte ogsa var medlemmer - summa 20 oktobrister i landstinget22.

Regeringen Frijs havde saledes i begge kamre, men sikrest i landstinget, ikke übetydelige grupper af rigsdagsmedlemmer bag sig, hvis erklaerede malsaetning det var at arbejde pa et politisk samvirke mellem godsejere og bonder - hvis alle deres standsfaeller gik med.

Godsejerne og regeringen havde faet deres rigelige del af fordelen ved samarbejdet mellem »de store og de sma bonder« nassten pa forskud, - det skulle nu vise sig, om de, nar det kom til stykket, var villige til den politiske imodekommenhed og diciplinerede offervilje, som matte krseves af dem, nar deres del af regningen for samarbejdet skulle betales.

VII. Politiske resultater, modstand og fald.

En gennemgang af foreningens opregning af egne politiske fortjenester
viser, at direkte resultater har vaeret nok sa begraensede i antal. Dette underbyggesaf,

---

22. Planen for nomineringerne til landstingsvalgene, (RA) Overbestyrelsens forretningsprotokol 28. sept. 1866, s. 31-37.

derbyggesaf,at man ikke kan forvente, at ledelsen ligefrem skulle nedvurderesin egen betydning. Det fremhaevedes, at foreningen havde virkettil at fremme forstaelsen for de failles interesser, som alle jordbrugere, store som sma, havde, og at man havde vaeret med til at fjerne megen af den gammeldags ved okonomiske, sociale og uddannelsesmaessige skel grundede gensidige mistcenksomhed om motiver og politiske hensigter. Men det ma konstateres, at det ikke i den korte tid, der blev levnet foreningen,lykkedes afgorende at nedbryde den gamle mistaenksomhed, selv om visse yngre godsejerpolitikere og venstrefolk nok sa med storre forstaelse pa hinanden end tidligere. I landstinget kunne godsejerne og venstre-repraesentanterne ved visse udpegelser til udvalgene dele stemmerneog derved holde de nationallibereale ude og vel ogsa enes om ved aendringer i valgloven at sorge for, at de nationalliberale i hvert fald ikke fik fordele heraf²³. Den konkrete virkning af foreningens arbejdepa tidens store reformlovgivning om jernbanerne, kommunestyret etc. er svasr at pavise, bl. a. maske fordi grundtvigianerne og de nationalliberalehavde faslles interesse i pa lang sigt at fa spraengt Oktoberforeningen - og i praksis synes de ogsa at have samvirket hertil. Men ud fra deres synspunkt skulle en sadan sprasngning ske pa en central sag, hvor godsejereog bonder var afgorende uenige, da storrnlobet ellers kunne fa den modsatte virkning og sammentomre de endnu usikre og mistasnksomme parter. En sadan sag var faestesagen, som ganske vist i praksis var ved at blive lost uden ydre indgreb, men som stadig emotionelt kunne ophidse de to parter og fa dem til at tro eller i hvert fald til at reagere, som om de hver for sig forsvarede übestridelige og hellige sandheder og rettigheder.

Haffner, som indenrigsminister efter Estrup, synes med Frijs' billigelse at have sogt et regulaert politisk forlig med I. A. Hansen pa rigsdagen, for at fa sporgsmalet ud af verden 24. Men Estrup havde ojnet en anden mulighed for en holdbar politisk konstellation og rejste med sin übojelige vilje landstingets vaklende godsejere til uforsonlig kamp imod enhver indrommelse vedrorende tvangsaflosning, uden hvilken tvang sagen ikke endelig kunne loses. De nationalliberale, grundtvigianerne og G. Winthers bjornbakkere, der hver ud fra deres synspunkt var modstandere af Oktoberforeningenssamarbejdstanke og alle mente politisk at kunne profiterepa. foreningens oplosning, gik i et ganske vist ikke offentligt formuleret,men praktisk virkende temporaert samarbejde om med faestelovgivningensom

---

23. Vurdering af foreningens resultater bl. a. i (RA) Zytphen-Adders selvbiografi ark 18 og 21 samt Landbobladet 3. aug. 1869.

24. (RA) G. F. O. Zytphen-Adeler a, II a, Korrespondance 1819-77, brev fra W. Haffner til Z-A af 14. nov. 1869, endv. Folketingstidende 1869-70 506-671, 1953-2228, 2849-2911, 2980-3042; Landstingstidende 1869-70, 1278-1389 m. v.

ningensomudgangspunkt at faelde Oktoberforeningen og undergrave I. A. Hansens politiske position. I praksis kunne dette gores ved blot at sta lige sa übojelige som godsejerne under Estrup, - bare i modsat retning ved at kraeve en hard tvangslov over for uvillige godsejere.

Bade fra hidtil sympatisk indstillet venstre-side og fra ditto godsejerhold fik man travlt med at laegge luft mellem sig og oktoberforeningstanken, da samarbejdets nederlag pa faestesagen blev abenbart. Heri ligger maske arsagen til, at Oktoberforeningen i den umiddelbare eftertid af ledende politikere vurderedes som mere betydningslos, end reaktionen pa den i dens levetid synes at begrunde, - ingen uden de rene af hjertet holder i politik fast ved en ide, der i praksis har vist sig som en dodssejler. Historien skrives af de sejrende.

I andre os naertstaende lande som Sverige og dele af Tyskland viste den samme tanke om et pa jordbrugsinteresser grundet politisk samarbejde sig gennem mere end en menneskealder at fore til dominerende politiske konstellationer, f. eks. Lantmannapartiet og Katholische Zentrum. Ogsa i Danmark levede tanken om et bredt agrart samarbejde videre og dukkede med jsevne mellemrum op, f. eks. med den fynske agrarbevaegelse i 1890erne og i visse dele af 1930ernes LS.

Oktoberforeningen var organisatorisk og pa lang sigt taenkt som et egentligt politisk parti. I en kort periode var den et delvis vellykket forsog pa at skabe et pa materielle faellesinteresser grundet alternativ til den landstingskoalition af godsejere, tidligere nationaliberale og kobstadsstemmer, som i en arraekke lammede et bredt anlagt reformarbejde til fordel for de agrare lag i befolkningen. Skont forsoget med Oktoberforeningen mislykkedes, ma det ud fra samtidens forudsaetninger betragtes som udtryk for nogtern politik. Der er ikke noget, som tyder pa, at danske godsejere gennemgaende var mere konservative end svenske eller tyske. Nar samarbejdet ikke lykkedes, skal forklaringen maske da bl. a. soges i, at store dele af de danske bonder og deres politiske ledere var mindre konservative end deres europseiske standsfseller, - kun i Danmark fik vi en stcerk grundtvigiansk bevasgelse.

Den unge Jacob Scavenius og andre senere aktive folk i partiet Hojre Icerte deres organisatoriske handvasrk i Oktoberforeningen. Mange af de centrale elementer i 1880ernes og den senere politiske organisation havde vaeret gennemprovet i Oktoberforeningen og de forudgaende fastere politiske organisationer. 1880ernes partiorganisationer var ikke kun begyndelsen til, men ogsa resultatet af en lang politisk-organisatorisk udvikling.