Sven Tagil: Deutschland und die deutsche Minderheit in Nordschleswig. Eine Studie zur deutschen Grenzpolitik 1933-1939. Lund Studies in International History 1. (Svenska Bokförlaget, 1970). 206 s.

Lundehistorikeren fil:dr. Sven Tagil harmed denne bog sat sig for at skildre den tyske politik omkring den dansk-tyske graense i 1930'erne. I et kort indledningsafsnit har han desuden tegnet nogle hovedlinier af den tyske grsensepolitik i 1920'erne for at give den nodvendige baggrund for udviklingen i 30'erne.

Man bor dog nok bemasrke, at Tagil i undertitlen til bogen oplyser, at deter en studie i den tyske graensepolitik, han fremlaegger. Vigtige sider af politikken er taget op til behandling, men en egentlig samlet fremstilling af det tyske mindretals problemer indadtil og i relation til Tyskland vil man ikke finde i bogen.

Dr. Tagil har begraenset sig til at undersoge graensepolitikken, som den pa tysk side kom til udtryk i de to planer, hvor der blev truffet ansvarlige beslutninger med konsekvenser for graensepolitikken. Hans interesse er rettet dels mod den politiske ledelse af det tyske mindretal i Nordslesvig, dels mod de rigstyske organer og myndigheder, der havde forbindelse med graensepolitikken.

Med denne afgraensning af det graensepolitiske til bevaegelserne i de sfaerer, hvor de bindende beslutninger blev taget, afskasrer forfatteren sig - med hensigt - fra en skildring af udviklingen viklingeni det tyske mindretal som sadant. Man far ikke indtryk af gangen i nazificeringen af skolevaesenet, forlobet af jordpolitikken o. s. v. Kun i det omfang disse faenomener nar frem til overvejelse og beslutning pa de politiske afgorelsesplaner, glider de ind i fremstillingen.

Denne afgraensning kan pa enkelte punkter betyde en uheldig beskaering af Sven Tagils analysemuligheder, som det vil fremga af det folgende. Men pa den anden side har forfatteren derved opnaet den fordel, at han karma nogenlunde til bunds i sin beskrivelse af mindretalsledelsen og de rigstyske organers politiske aktivitet.

Afgraensningen til beslutningssfaererne har i et vist omfang forbindelse med det kildemateriale, bogen er baseret pa. Dr. Tagil harmed stor flid gennemgaet de betydelige arkivmaengder, der findes i de officielle tyske arkiver i Bonn, Koblenz og Potsdam, og han har i landsarkivet i Slesvig gennemgaet den hjemmetyske folketingsmand, pastor Schmidts omfattende privatarkiv. Desuden har han med visse begraensninger kunnet benytte Ernst Schroders vigtige privatarkiv, der - som det hedder i kilde- og litteraturoversigten - befinder sig pa et »hemmeligt opbevaringssted«. Schroder sad i Flensborg i en fremskudt position i den tyske grasnsepolitik i sin egenskab af kontaktmand mellem udenrigsministeriet i Berlin og den hjemmetyske ledelse. Navnlig fik han en staerk stilling gennem sin indflydelse pa det tyske mindretals dagblad, Nordschleswigsche Zeitung. Derfor ma hans arkiv formodes at vaere af central betydning.

Meget kildemateriale fra perioden er ellers gaet tabt eller er blevet tilintetgjort.Det sidste gaelder for det tyske mindretals egne arkivalier. Men

tilbage er dog stadig sa betydelige masngder, at det ma betegnes som en betydelig forskerindsats at na igennem det stof, som Sven Tagil har bygget sin bog pa.

Pa det givne grundlag er det lykkedes ham at give en indgaende skildring af motiver, overvejelser og beslutninger vedrorende det tyske mindretal i de rigstyske organer i Berlin, i Kiel og i Flensborg. Desuden traenger han ganske dybt ind i hele problematikken omkring pastor Schmidts politiske lederskab under de nazistiske stormlob og de indre rivaliseringer mellem de nazistiske grupper. Endelig belyser han sam- og modspillet mellem den rigstyske graensepolitik og mindretallets politik.

Deter ingenlunde en let opgave at rede tradene ud af hinanden og samtidig beholde et vist overblik over sammenhaengen i udviklingen. Pa. rigstysk side var en raekke organer og institutioner involveret i graensepolitikken, og mange institutionelle og personlige modsaetninger ma tages i betragtning. I det tyske mindretal i Nordslesvig virkede samtidig en tilsvarende flerhed af grupper og personer mod hinanden, sa personlige og politiske hensyn er vanskelige at holde ude fra hinanden.

Stort set er det lykkedes dr. Tagil at praesentere dette sammensatte spil i en overskuelig form. I en raekke tilfaelde ma man nok sige, at han overvejende nojes med at nuancere det billede, man i forvejen havde af udviklingen, navnlig som den er fremstillet i Troels Finks »Sonderjylland siden genforeningen i 1920«. Men pa flere omrader forer han vigtig ny viden frem. Det gaelder f. eks. de sider af den politiske magtkamp i det tyske mindretal, han kan afdaskke ud fra pastor Schmidts omfattende korrespondance.

Dog kan man naeppe sige, at alle de sporgsmal, der naturligt rejser sig omkring pastor Schmidt og hans forhold til den fremtraengende nazisme, er afklaret. Det fremgar ikke ganske af Tagils fremstilling, om Schmidt alene af taktiske grunde for at bevare sin lederstilling lagde sig sa ideologisk tact op ad nazismen, eller om han virkelig har folt sig pa linie med nazismen i fortsaettelse af sin gammelnationalistiske, tysk-nationale linie.

Sporgsmalet lader sig maske ikke besvare, og sa skal Tagil ikke dadles. Men man kan beklage, at han ikke har ladet det traede tydeligt nok frem, hvor vidt man karma i en analyse af pastor Schmidts politik. Lasseren sidder tilbage med en lidt utilfredsstillende folelse af, at billedet af pastor Schmidt trods alt ikke er et portraet i fuld figur. Kilderigeligheden pa dette punkt til trods - Schmidt har abenbart haft forbloffende system i sin korrespondance - er det ikke lykkedes at give en fuldt tilfredsstillende skildring af den tyske folketingsmand, hvis politiske optraeden tiltrak sig betydelig opmaerksomhed i 1930'erne.

Nar Tagil her ikke tra?nger helt til bunds, kan det skyldes hans staerke afhasngighed af de kilder, der er afsat omkring nazismens indtraengen i det tyske mindretal. Hovedparten af materialet belyser denne problematik, og hvor materialet raekker ud derover - som det tilsyneladende er tilfaeldet i Deutsche Stiftungs omfattende arkiv - har Tagil holdt sig til det, der belyser nazificeringen og dens problemer.

Det kan naeppe vaere anderledes. Men det giver den begrcensning, at perspektivet bestemmes af, hvad der er naet frem til eller er anset for vaesentligti de organer, der havde forbindelsemed nazificeringen. For pastorSchmidts og Ernst Schroders vedkommendekan

kommendekandette forhold nok i
nogen grad medfore uklarheder ved
bedommelsen af dem.

Man kan ikke undga den tanke, at en analyse, der ogsa sogte at se problematikken ud fra det tyske mindretals indre struktur og denned fastlagde nogle af de hensyn, aktorerne matte tage pa det lokale plan, ville give andre dimensioner i billedet.

Man savner saledes en klarere beskrivelse af den sociale og politiske struktur i mindretallet, som dels ville have givet en bedre baggrund for de lokale vilkar for nazismens fremtraengen, dels ville have klargjort de politiske hensyn, pastor Schmidt matte tage, nar han ville haevde sin position. En ting som personlige relationer kan vel have spillet en rolle. Formentlig har det nasre familiemsessige forhold mellem pastor Schmidt og et af de fremtraedende medlemmer af NSAN (en af de nazistiske grupper), dr. Niels Wernich i Sonderborg, naeppe vaeret uden betydning for de informationer, Schmidt fik, og den kurs, han valgte. Et NSAN, der efter Tagils mening ogsa rummede en mand som Hans Schmidt-Oksbol, er givetvis mere sammensat, end bogen lader forsta.

Den lidt enstrengede skildring af mindretallet, set ude fra og oppe fra, gor det ogsa vanskeligt at vurdere betydningen af, at nogle mindretalsmedlemmer med en vis prestige fastholdt afvisningen af nazificeringen. Deres vaegt lader sig naeppe male, men det havde fortjent mere indgaende overvejelse, om de kan have spillet en rolle for Schmidts vurdering af situationen.

Nu virker det helt forbavsende, at dr. Reuter i 1935 kunne fa en plads pa den tyske kandidatliste. Og man far ikke nogen fornemmelse af, hvilken betydning man skal tillaegge det, at skibsreder Jebsen i 1936 ikke ville acceptere, at kun hagekorsfanen skulle hejses ved den arlige Knivsbjergfest. Tagil naevner blot, at den afgorende grund til, at festen aflystes, var angsten for skandale mellem de rivaliserende nazistiske grupper. Men der ma have ligget mere bag den strid, der over for offentligheden fremstilledes som en strid om det traditionelle sort-hvid-rode flag og hagekorset pa Knivsbjerg.

Det kan virke, som om Sven Tagil lidt for meget har koncentreret sig om at beskrive nazificeringsprocessen ud fra den nazistiske ledelses synsvinkel og derfor i nogen grad har for- Somt enten at vise det sammensatte politiske billede af det tyske mindretal eller at dokumentere, at billedet ikke var sa sammensat.

Nu undgas det ikke, at skildringen kan virke inkosistent som i omtalen af Deutsche Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig. Tagil siger her, at de danske blades bedommelse af organisationen som et udtryk for, at den gamle mindretalsledelse igen havde grebet tojlerne, er for vidtgaende. Snarere var der, siger han, tale om, at man med den nye organisation henvendte sig til kredse, der hidtil havde staet nationalsocialismen fjernt. Ikke desto mindre tilfojer han i naeste saetning, at den nazistiske partiforer Jens Moller i foraret 1937 karakteriserede organisationen som en direkte modsaetning til partiet.

Den slags formuleringer er i hvert fald ikke med til at skabe klarhed over de politiske kraftliniers forlob i mindretallet.

Pa lignende made kan skildringen af Ernst Schroder og hans indflydelse forekomme uprsecis. Man savner en klar karakteristik af hans forhold til fraktionerne i det tyske mindretal og hans placering i relation til nazisterne i Berlin og i Slesvig-Holsten. Bogen

giver for sa vidt en maengde oplysningerom disse ting, men ingen sammenfattendebedommelse, som skaber et virkeligt indtryk af hans person og virke. F. eks. bliver en uklarhed tilbagei hans forhold til pastor Schmidt, sammenholdt med det faktum, at Schmidt ikke kunne komme til orde i Nordschleswigsche Zeitung, som Schroder havde betydelig indflydelse pa.

De her rejste sporgsmal og indvendinger er ikke af overvaeldende betydning for Tagils resultater. Men det skal dog fremhasves, at han nok ved at vaelge en mere systematisk analyse af nogle af elementerne og personerne i mindretalspolitikken havde faet belyst problemer, som nu star mindre skarpt.

Sven Tagil er i ojeblikket stserkt optaget af at realisere et saerdeles interessant forskningsprojekt om graenser som konfliktskabende og konfliktafledende faktorer i Europa i mellemkrigstiden. Deter en systematisk anlagt undersogelse, der har kraevet en meget dybtgaende gennemtaenkning af de principielle sider af graenseproblematikken. Man kan utvivlsomt vente sig meget af dette projekt, nar det fores ud i livet.

Tagils her omtalte bog har ikke megen direkte sammenhaeng med den mere omfattende undersogelse — bortset fra emnet. Den er en traditionelt anlagt historisk undersogelse i naer kontakt med kildematerialet. Dog er kronologien ikke opretholdt konsekvent. Stoffet er disponeret dels kronologisk, dels »geografisk« efter de rigstyske, de lokalt slesvig-holstenske og de nordslesvigske organer og personer. Det haemmer sine steder overskueligheden, fordi sammenhaengende fsenomener ikke altid analyseres sammen. Det gaslder f. eks. forbindelsen mellem dr. Sievers afgang fra posten som overborgmester i Flensborg og arbejdet med at samle kraefterne i Nordslesvig til valgene i 1935 og 1936.

Antagelig var bogens analytiske vaerdi blevet storre, hvis forfatteren i hojere grad havde struktureret stoffet mere systematisk efter retningslinier lignende dem, han senere har udviklet for sit storre projekt. Nogle af de abne sporgsmal, der er fremdraget i det foregaende, ville da vaere blevet skarpere stillet med mulighed for mere udtommende besvarelse.

En af de vanskeligheder, Tagil som alle andre, der beskaeftiger sig med graensepolitik, har haft at kaempe med, er problemet med at opstille daekkende definitioner pa det nationale og give acceptable mal pa. det. Hele sporgsmalet om den traditionelle deling i danske, tyske og »blakkede« traenger i hoj grad til en afklarende diskussion, for begreberne kan fungere tilfredsstillende i en videnskabelig undersogelse. Hvad betyder det f. eks. reelt, at arbejderne opgav »en national tyskorienteret binding, da de sluttede sig til socialdemokratiet«? Hvordan ytrede denne binding og dens senere oplosning sig?

Vi ved indtil videre alt for lidt om den nationale adfaerd i graenselandet, til at vi kan beskrive sammenhaengen mellem det enkelte individs nationale adfaerd og de ideologisk betingede udtryk,hvormed man har sammenfattet denne adfaerd. Forhabentlig bliver der engang gjort systematisk forsog pa ogsa at beskrive den nationale udviklingud fra individernes adfaerdsplan i samspil med, hvad vi ved om de politiskebeslutningsplaner. Tagils gode resultater i den sidste henseende understregernetop behovet for analyser ogsa. i det spaendingsfelt, hvor individueladfaerd og graensepolitik i ideologiskog

logiskogpolitisk forstand stoder sammeni et gensidigt afhaengighedsforhold.Som deter nu, kan man ikke uden videre fra beskrivelsen af nationalideologi og politisk aktivitet pa lederplanetslutte til graensebefolkningensoplevelse af disse fasnomener.

Det eneste mal, man har, er valgtallene, og slutninger fra dem til vaelgeradfaerd er som bekendt forbundet med store vanskeligheder og behaeftet med mange fejlkilder¹. Enklest er det at sc valgtallene som et led i den politiske argumentation. De bruges i den politiske deb at; deter deres klare funktion i den politiske sammenhaeng. Deter derfor rimeligt, at Tagil eksplicit overvejer den effekt, valget i 1939 kan have haft pa Hitlers politik.

Vanskeligere at have med at gore er betragtninger over, hvad tallene egentlig repraesenterer: Indhug i de blakkedes raskker, gevinst for tyskheden o. s. v. Her holder Tagil sig til opgorelser alene af den procentvise vaekst i stemmetallene, som han kan overtage fra tidligere fremstillinger, bl. a. Troels Finks ovenfor anforte arbejde. I ovrigt overtager han ogsa. de talmaessige fejl, der er i Finks fremstilling af valget i 1935. Af de tal, Tagil pa s. 79 gengiver efter Fink², er kun tallet for Jep Nissens personlige stemmetal i overensstemmelse med den officielle valgstatistik, og forskellen mellem de angivne tal for pastor Schmidt og W. Deichgraber er regnet forkert ud. Pa samme made gentages i forbindelse med valget i 1939 den fejlagtige stemmeprocent, der hos Fink angives for Slesvigsk Parti ved valget i 1935.

Disse talmasssige fejl kan vaere ret ligegyldige for den laeser, der ikke bringer dem videre. Vaesentligere er, at de traditionelle beregninger af procentvise bevaegelser ved valgene ikke siger ret meget om, hvad der er foregaet i vselgerbefolkningen. I det mindste ma andre oplysninger med. Man ma kende stemmeprocenten ved valgene, ligesom det kan vaere en fordel at beregne stemmeafgivningen pa partierne i procent af de valgberettigede for pa den made at tage hensyn til variationer i stemmeprocenten. Endvidere er tilvaeksten i antallet af vaelgere en faktor, man ogsa ma have med, nar man vil analysere valgtallene. I tidsrummet 1932-35, da Slesvigsk Parti ogede sit stemmetal med 2.749 stemmer, voksede antallet af vaelgere saledes med 5.815.

Sammenligner man stemmeafgivningen pa Slesvigsk Parti, beregnet i procent af valgberettigede, med svingningerne i valgprocenten, far man muligvis den bedste forestilling om vaegten af mindretallets stemmetilvaekst. Man kan nemlig da undersoge, om tilvaeksten la over eller under den tilvaekst, man matte vente i forbindelse med vaeksten i stemmeprocenten.

En opstilling af Slesvigsk Partis tal
ved valgene fra September 1920 til
1939 ser saledes ud:

Heraf synes at fremga, at mindretallet fik et i forhold til partiets storrelse endog meget stort udbytte af den stigende valgdeltagelse i 1935, og at valget i 1939 gav Slesvigsk Parti en stigning, der modsvarer o. 20 % af den vaekst, der var i stemmeafgivningen. Deter godt 5 % mere end de 14,6 %, partiet havde af alle de sonderjyske

---

1. De folgende bemaerkninger om valgtallene er baseret pa cand. phil. Jorgen Elklits preliminaere valgtals-analyser, som han i indgaende droftelser af emnet har stillet til min radighed.

2. Der henvises ganske vist til Handbog i det slesvigske Sporgsmal bd. 2 (skal vaere 3), men tallene ma stamme fra Fink.

Problematikken i disse tal er langtfra udtomt med de her fremforte bemaerkninger. F. eks. kan selv en ganske enkel okologisk analyse med opstilangskredsene som enhed vise, at der er en pafaldende overensstemmelse mellem de omrader, hvor henholdsvis Slesvigsk Parti og det danske nazistparti stod staerkest. Det synes at antyde, at man ogsa ma drage DNSAP med ind i betragtningen af tyskheden i analysen af forholdet mellem de danske, de tyske og de blakkede.

De anforte eksempler er her blot taget med for at understrege, hvor nyttigt det ville vsere at fa en indgaende og konsekvent analyse af de sonderjyske valgtal for at na en sikrere vurdering af, hvad tallene kan taenkes at sige om den nationale udvikling.

Ogsa dette er en af de reflektioner, Tagils bog giver anledning til, og det skal fremhasves, at de indvendinger og overvejelser, der udspringer af lassningen af den, ogsa ma henregnes til bogens dyder. Tagil har fulgt sine egne intentioner nojagtigt sa langt frem, at han har Iost den opgave, han har stillet sig, med godt resultat, samtidig med at nye problemer og mal for videre forskning afdaekkes.

Med bogen er vist, hvordan nazismen menfra at have spillet en forbloffende ringe rolle i mindretallet frem til 1933 gradvis gennemtraenger hele lederplanet. Til bogens kvaliteter ma ogsa regnes den indgaende behandling af baggrunden for dr. Sievers bekendte kampagne mod gragnsen efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Hertil fojer sig den interessante fremlasggelse af det omfang, hvori mindretallet styredes syd fra, og af de problemer, det skabte bade i henseende til mindretallets reaktion pa denne styring og vanskeligheden med at skjule styringens omfang.

Desuden afdaskker bogen spaendingen mellem pa den ene side mindretalsledelsens behov for at fore kravet om graenserevision frem og pa den anden side de rigstyske organers interesse i at udfordre Danmark mindst muligt af ideologiske og udenrigspolitiske grunde. I denne indre kamp matte mindretalsledelsen boje sig for de overordnede rigstyske interesser.

I den forbindelse kan man dog nasppe give Tagil ret i, at 1939 danner et naturligt skel i grasnsepolitikken. For netop set ud fra spasndingen mellem mindretallets og de rigstyske lederes onsker skete der ingen asndring ved besaettelsen i 1940. Med hensyn til bade sporgsmalet om graenseflytning og sporgsmalet om hvervning af

unge mindretalstyskere til fronttjeneste skiltes de rigstyske og de hjemmetyske synspunkter under krigen. Meget taler saledes for at se 30'erne og besasttelsestiden i en vis sammenhasng, nar Tagils problemstillinger lasgges til grund for beskrivelsen.

Men et sted skal en bog jo afsluttes, og Tagils bog vil blive det sted, man henter sine oplysninger orn den politiske side af det tyske mindretals udvikling i 1930'erne.

Et enkelt hjertesuk ma vaere tilladt over de mange typografiske fejl, der gor laesningen besvaerlig. Et rettelsesblad korrigerer en grov ombryderfejl pa forste tekstside, men der er adskillige eksempler pa darlig ombrydning rundt om i bogen (s. 87, 141, 146 f. eks.). Man ma habe, at redaktoren af Lund Studies in International History, hvoraf dette vaerk er nr. 1, far rettet disse tekniske skavanker op i kommende