Bo Gustafsson: Marxism och revisionism. Eduard Bernsteins kritik av marxismen och dess idéhistoriska förüttsättningar. (Scandinavian University Books, Munksgaard, 1970). 434 s.

Eduard Bernstein blev i SPD's halvillegaleperiode (1878-1890) redaktor for partiets ugeblad »Der Sozialdemokrat«.Friedrich Engels var meget tilfreds med den made, hvorpa han ledede bladet, og Bernstein opnaede saledes selv et betydeligt ry som marxistiskteoretiker ikke kun i SPD, men i hele den davaerende arbejderbevaegelse,i hvilken SPD var det forendeparti. Efter 1890 kunne SPD igen optrasde helt legalt, og det var derefterikke

efterikkemere nodvendigt at udgive»Der Sozialdemokrat« i London,idet man oprettede en socialdemokratiskpresse i selve Tyskland.

1890'erne var en fremgangsperiode for de socialdemokratiske partier i hele Europa. Deres stemme- og medlemstal voksede staerkt. Men allerede i 1892 advarede August Bebel mod de nye gruppers indtraengen i partiet; han frygtede, at de kom af opportunistiske grunde og derfor ville vaere en fare for partiets revolutionasre karakter. SPD havde ellers i 1891 antaget et nyt marxistisk program, Erfurterprogrammet, der blev en slags monsterprogram for de andre arbejderpartier. Det var ikke tilfaeldigt, at det forst skete efter halvillegalitetens periode, for det var forst i halvillegaliteten, at de marxistiske ideer var blevet antaget af den ledende gruppe i partiet i stadig kamp mod lasselleanske og andre ikke-marxistiske traditione r¹. Det var dog sket i mangelfuld grad, hvilket flere steder i bogen eksemplificeres ved Wilhelm Liebknecht, som dog ingenlunde var en undtagelse. Gustafsson giver i disse afsnit et vigtigt bidrag til belysning af, i hvilket omfang marxismen havde vundet indpas i arbejderbevaegelsens organisationer. At det kun var sket i ufuldstaendig grad, fik stor betydning for den relativt store gruppe yngre akademikere etc., der tilforte partiet et intellektuelt lag, der ikke kendte noget videre til den marxistiske teori eller til arbejderklassens problemer.

Ved Engels' dod i 1895 var der sa at sige tre sporgsmal, der af de senererevisicnister blev erklaeret for at vaere »abne« i den marxistiske teori. Gustafsson behandler dem udforligt: 1) den materialistiske historieopfattelsesindhold, 2) mervaerdiens omfang2og 3) legalitet og revolution. Pa disse punkter satte revisionisternes angreb ind, og i denne forbindelse fik Bernsteins bog »Die Voraussetzungendes Sozialismus und die Aufgabender Sozialdemokratie« meget stor betydning og indflydelse. Han forkaster heri marxismen bade som vejledning til handling og som instrumenttil samfundsanalyse. Tilbage bliveren »socialisme«, der er ensbetydendemed sociale reformer; samfundetburde og kunne, mente Bernstein, gradvist vokse ind i socialismen, som herefter begrundedes med abstrakte talemader om demokrati, lighed, retfaerdighdetc. De konkrete social-okonomiskeklasseanalyser og erstattedes med etisk-humanistiske krav. For sa vidt Bernstein forsogte sig pa okonomiske analyser, tilbagevistehan bl. a. en hos Marx ikke eksisterendesammenbrudsteori og argumenteredeimod samfundets polariseringi to hovedklasser med henvisning til nye mellemlags opstaen. For sa vidt har kritikken af Marx ikke aendretsig siden Bernsteins dage; han er forgasngeren for de moderne marxkritikere - diskussionens indhold er heller ikke asndret siden dengang. Derfor har den gamle revisionismedebat sa stor

---

1. Smlg. til lassalleanismens overleven i partiet Willy Huhn: Etatismus - »Kriegssozialismus« - »Nationalismus« in der Literatur der deutschen Sozialdemokratie i: Neue Kritik nr. 55/56 (1970) s. 67-111. Huhns artikel er i ovrigt praeget af »venstreradikale« teoremer, han fremforer stort set en ny variant af social-fascisme teorien.

2. Dette problem er iovrigt et af de mest omstridte ogsa i den nuvaerende marxistiske diskussion. Se f. eks. artiklerne af Hobsbawm, W. Miiller, H. Reichelt i: Sozialistische Politik nr. 1 og 2 (1969), endvidere W. Jahn: Die Marx'sche Wert- und Mehrwertlehre im Zerrspiegel biirgerlicher Okonomen. Berlin (DDR) 1968.

betydning i dag. Hans kritik faldt i god jord hos de unge socialliberale intellektuelle, der her genfandt alle de liberale, etiske og socialreformistiske teoristumper, de havde med sig fra deres borgerlige oprindelse. De blev baerere af den teoretiske revisionisme, der havde sit sidestykke i den praktiskereformisme.

Men Bernstein var hverken den eneste revisionist eller saerlig original. Han var kun pa grund af sin saerlige stilling den bedst kendte. Den revisionistiske ideologi blev samtidig fremfort, hhv. udviklet, af andre bade i Italien, Frankrig, England og Rusland, og Bernstein var under deres indflydelse. Deter en af Gustafssons fortjenester, at han papeger faelles former, indhold og baggrund for revisionismen over hele Europa, enten det var Bernstein, fabianerne, Croce, Merlino, Sorel eller de russiske »legale marxister«, der var ansvarlige for dens teoretiske udformning. Revisionismen blev en sammenblanding af alle mulige ideer, hvoraf to dog var dominerende: den liberale grundholdning og den evolutionasre historieopfattelse. Mange revisionister endte derfor ogsa der, hvorfra de i sin tid var startet: i liberalismen.

Et af de bedste afsnit i afhandlingen er kapitlet om Engels' teoretiske testamente. Gustafsson behandler udforligt Engels' bidrag til marxismen fra de senere ar, bl. a. hans praecisering af den materialistiske historieopfattelse over for forskellige vulgaermarxister. Engels vurderes her korrekt, og det vises, at nedvurderingen af Engels som udialektisk og vulgasr er forkert. Der rettes her pa en meget udbredt legende.

Der er et brud mellem de ovrige kapitler og det om den russiske revisionisme, men dette brud har sin begrundelse i den faktiske udvikling. Der er ingen forbindelse mellem Bernstein og de russiske »legale marxister«, men betydningen af, at kapitlet er medtaget, er dog klar, fordi det i Rusland lykkedes at gennemfore det afgorende brud med den i 11. Internationale herskende ideologi. Kun i Rusland blev enheden mellem teori og praksis genoprettet ved skabelsen af de organisatoriske former, der svarede til den historiske og teoretiske viden, som arbejderbevaegelsen havde opnaet pa den tid.

Pa. en tilfredsstillende metodisk made gennemforer Gustafsson den opgave, han har stillet sig: at skrive en idehistorisk afhandling om et af de mest centrale emner i arbejderbevaegelsens historie — revisionismens forudsaetninger. Emnet behandles grundigt og med en sikker historisk viden isasr om den marxistiske teoris problemer. Foruden at vasre en konkret analyse af et vanskeligt historisk - hidtil ikke tilstraekkeligt behandlet - emne, rummer den en maengde detailanalyser med et vasld af oplysninger. Dens aktuelle betydning er klar: den giver for det forste en del af forudsaetningerne for revisionismen - et stadig aktuelt problem for arbejderbevaegelsen - og den gor for det andet rede for den socialdemokratiske samarbejdsideologis oprindelse.