(Aksel Larsen:) Aksel Larsen ser tilbage. (Rhodos, 1970). 191 s.

I forordet tager Aksel Larsen godt med forbehold. Deter ikke fortlobendememoirer, han offentliggor; deter, hvad han pr. hukommelse har kunnet sige om enkeltstaende episoder, og det er for hovedpartens vedkommende spredte dagbladsartikler, han har samlet.Her skal erindringerne ikke vurderesefter deres betydning for den almenepolitiske

menepolitiskeoplysning; der skal kun gores opmaerksom pa deres eksistens og pa de punkter, hvor de er og vil vaere en kilde for historikeren.

Et vaesentligt sporgsmal over for en kilde er naturligvis, hvad den ikke omtaler. Her er det klart, at perioden 1932-45 er udeladt; deter sa simpelt. Dernsest er — uden at bogen virker selvoptaget - naesten alle andre personer udeladt; med er heller ikke gruppedannelser, f. eks. i det kommunistiske parti i 1950'erne, med er heller ikke personlige forhold og kun yderst sjaeldent er der noget om motiver. Man skal lede laenge, for man finder erindringer, der er sa upersonlige og dog i sa hoj grad giver et bidrag til karakteristik af personen. I alt dette er ikke taget hensyn til, hvad der er udeladt i behandlingen af emner, som i ovrigt er med.

Det nye i bogen er forst og fremmest skildringen af Aksel Larsens politiske uddannelse i 1920'erne. Der er ogsa spredt en del om Aksel Larsens besog i Moskva efter krigen; men nar dette er sagt, ma man konstatere, at der ikke er meget, som historikeren ikke forholdsvis let kan skaffe sig pa anden made og ofte fyldigere. Kronologiske sammenheeng er her imidlertid i en raekke episoder, og i den henseende vil bogen kunne vaere til stotte under arbejdel med periodens historie, her taenkes navnlig pa tiden efter midten af 1950'erne, som optager mest plads i bogen.