H. Bertil A. Petersson: Anglo-Saxon Currency. King Edgar's Reform to the Norman Conquest. (Bibliotheca historica lundensis XXII, Lund 1969). 294 s.

Det kongelige montkabinet i Stockholm rummer verdens storste samling af angelsaksiske monter fra den senere del af vikingetiden. Svensk numismatik har derfor lasnge vaeret centralt placeret pa dette forskningsfelt. I det seneste par artier har man yderligere sat et intenst arbejde ind pa. at katalogisere og publicere de mange monter efter moderne principper, i nogen grad i samarbejde med engelske numismatikere, den sakaldte »New School of Anglo-Saxon Numismatics^ Resultater af denne forskning er forelobig fremkommet i de to bind Commentationes de nummis sceculorum IX-XI in Suecia repertis og i nogle af artiklerne i festskriftet til F. M. Stenton fra 1961, Anglo- Saxon Coins, og arbejdet emu sa vidt fremskredet, at hovedparten af de ca. 40.000 monter er malt, vejet etc. De udgor saledes nu et kildemamateriale, der kan benyttes praktisk, uden at man ma begynde helt pa bar bund.

Forfatteren af den foreliggende lundensiske disputats benytter sig heraf og indleder med at erklaere, at han ikke vil interessere sig for monterne som artefakter, men som komponenter i et monetaert system, og deter det monetaere system i det senangelsaksiske England, der er hans undersogelses genstand. Her gor sig efter kong Edgars montreform, som Petersson til forskel fra engelske numismatikere daterer til 975, ikke 973, de forhold gaeldende, at dels synes monternes gyldighed at have vaeret begraenset, dels forekommer der betydelige vaegtvariationer inden for de enkelte keltemonttyper. Heri tager Petersson sit udgangspunkt, idet han applicerer sin laeremester Sture Bolins pengehistoriske teorier, som de er fremlagt forst og fremmest i hans State and Currency in the Roman Empire to 300 A.D. (1958), pa det engelske materiale. Han skitter, at nar Gresham's lov sa abenbart ikke er tradt i funktion, ma de angelsaksiske monter have vaeret overvurderede, deres pengevasrdi har vaeret storre end vasrdien af det solv, de var slaet af. Denne overvaerdi, som har vaeret en indtsegtskilde for montherren, saetter Petersson sig for at bestemme, og som Bolin soger han at lose problemet ad matematisk vej. Han opstiller en matematisk model, hvori de givne faktorer, montens til syv ar begraensede gyldighed og de konstaterede vaegtvariationer, kan fungere, og dermed mener han at have forklaret de konstaterede faktorer. Han nar det resultat, at den angelsaksiske penny har vaeret overvurderet med en trediedel, at kongen ved hver pengeombytning har beregnet sig en slagskat pa 33V:! %.

Det ser vaeldig besnaerende og i al sin matematiske og statistiske eksakthednaesten knusende overbevisende ud, men selv om man forudsaetter, at regnestykket er rigtigt, kan man pa dette grundlag ikke indromme Peterssonmere, end at han har godtgjort,at det kan have forholdt sig, som han siger; men han har ikke godtgjort, at hans forklaring er den eneste mulige. Og forskellige forhold gor, at man stiller sig en smule skeptiskover for hans resultater. Den fundne overvaerdi pa 3373 % giver saledeset sa stort spillerum for vaegtvariation,at det nasppe kan undre, at det lykkes at fa 95-100 % af monterne inden for de enkelte periodetyper til at falde inden for dens matematisk mulige grasnser. Og Petersson skylder

en argumentation for, at en overvserdi af denne storrelsesorden virkelig skullevaere realistisk. Han har heller ikke praesteret nogen overbevisende argumentationfor, at hans kildemateriale er fuldt representative Hans under- Sogelse af det engelske montsystem er baseret pa monter, som nok er slaet i England, men overvejende fundet i Skandinavien. Storsteparten af dern stammer fra kongerne Ethelred og Knud den Stores tid, altsa de store danegaeldsbetalingers periode, og det har vaeret foreslaet, at mange af de engelske monter fra denne periode er slaet med dette specielle formal for oje. Man kunne have forventet en grundig afvisning af denne mulighed fra Peterssons side, sa katastrofalt det er for hans tese, hvis dette forslag har noget for sig.

Bogen er ingenlunde letlaest. Deter anmelderens fornemmelse, at flere problemer er blevet mere komplicerede end strengt nodvendigt, fordi de er blevet sat pa. formler frem for at blive forklaret pa jasvn dagligdags vis.