Bent Jørgensen, Karl Evald Kristensen, Erland Kolding Nielsen og Michael Wolfe: Introduktion til historie. Bibliografi over fagets hjælpemidler med en vejledning i litteratursøgning. (Akademisk Forlag, 1970). 361 s.

Bogen er et barn af den nye studieordning i historie, som blev gennemfort i 1968. For en del af de universitetslasrere, der forst og fremmest arbejdede med den nye ordning, var det et kardinalpunkt, at man — bortset fra i bidisciplinerne - burde afskaffe det gaengse laerebogsstof. I stedet onskede man studiet samlet om en raekke problemer ned gennem historien; dermed ville man ogsa afskaffe den klassiske hovedvaerks'aesning og i stedet lade studiet af de enkelte problemer ske pa grundlag af afsnit af storre arbejder, afhandlinger og monumenter. Disse synspunkter blev fremfort Scerlig markeret af universitetslaererne fra Arhus; mens der hos repraesentanterne for de andre grupper var nogen storre tilbageholdenhed over for fjernelsen af laerebogsstoffet. Som et kompromis indforte man da, at laerebogsstoffet stoffetudgik, men blev erstattet af et mindre kursus i benyttelse af fagets litteratur, en bibliografisk introduktion.

Den foreliggende bog er et resultat af dette kursus, som det former sig ved Kobenhavns Universitet. Det centrale i bogen er en meget stor bibliografi over verdenshistorien omfattende bibliografier, litteraturoversigter, opslagsboger og storre samlende fremstillinger; for Danmarks vedkommende er der et storre afsnit om det 19. og det 20. arh. Ud over det bibliografiske er der korte vejledninger i laesning af storre vaerker og om indretningen af katalogerne i de forskellige storre biblioteker.

Deter - naturligvis - muligt at pege pa dette og hint, som burde have vaeret med, og pa. andet, der kunne have vaeret undladt. Sadan vil man altid kunne gore, nar der er tale om et udvalg — for undertegnede anmelder er det saledes naerliggende at nasvne, at hans udgivne oversigter over handelsog industrihistorisk litteratur ikke er med(!). Mere naerliggende er det imidlertid, at for det formal, den skal tjene, ville bogen formentlig have haft storre vaerdi, hvis den havde medtaget nogle faerre titler og sa i et storre antal tilfaelde havde meddelt beskrivelser af de pagaeldende vaerkers indhold. En student, og for den sags skyld ogsa andre, er eksempelvis ikke meget hjulpet ved at fa titlen Treue, W.: Wirtschaftsgeschichte der Neuzeit, nar han bl. a. ikke far at vide: bogens storrelse (150 eller 770 sider?), daekker den ogsa Japan, er der en litteraturfortegnelse, sa jeg let kan finde en bog om Belgiens historie osv.

Systematikken kan naturligvis ogsa droftes. Deter eksempelvis ikke umiddelbart indlysende, at Rubins Frederik 6.s tid skal sta under statistiskebeskrivelser eller »En bygning vi rejser« under fagbevaegelsen, nar den

nu specielt behandler den pGiitiske arbejderbevasgelse.Maske er det heller ikke heldigt, at boger om Rigsdagen skal soges bade under enkelte emner, leksika og opslagsvasrker og biografi. Alt dette vil dog naturligvis afbodes, nar benytteren bliver fortrolig med bogen, og der kan ikke vaere tvivl om, at dct vil lonne sig for studerende og undervisere at blive det.