Mary Dau: Danmark og Sovjetunionen 1944-49. (Dansk udenrigspolitisk instituts skrifter 2, Munksgaard 1969). 291 s.

Denne afhandling, der er skrevet af en ung sekretasr i Udenrigsministeriet under en orlovsperiode som stipendiat, diat,er svaret pa en prisopgave stillet af faggruppen for statskundskab ved Arhus Universitet. Den er blevet belonnet med accessit, hvilket forekommer at vaere en temmelig streng bedommelse, men pa den anden side ma det erkendes, at den ikke er fremstillet efter den statskundskabelige

Set fra en historikers synspunkt er det imidlertid en fortraeffelig besvarelse af en opgave, der er vanskelig at behandle, fordi kildematerialet enten er utilgasngeligt eller sa spredt og tilfaeldigt, at det krasver en ganske betydelig indsats at analysere og samle de forskellige mosaikstumper til noget, der ligner et helhedsbillede.

I indledningen gor forfatterinden opmasrksom pa det paradoksale forhold, at Sovjetunionen siden den anden verdenskrig har spillet en dominerende rolle i Danmarks udenrigspolitik samtidig med, at der i vor udenrigspolitiske litteratur naesten intet findes om forholdet mellem de to lande. Mary Dau siger ganske rammende, at »det har en naturlig forklaring i mangelen pa et egentligt bilateralt forhold mellem Danmark og Sovjetunionen«, thi der findes kun »ringe historisk, kulturel og okonomisk baggrund for forho!det« de to lande imellem.

Afhandlingen ma derfor hilses med saerlig glaede og ikke mindst det forhold,at deter lykkedes at fa den trykt. Den udfylder virkelig et hul i vor historiske litteratur. Da Mary Dau ikke har kunnet benytte de officiellesovjetiske og danske akter, har hun vasret tvunget til at ga en indirektevej. Foruden den trykte litteratur— isaer memoirelitteraturen - har hun benyttet en raekke af modstandsbevaegelsensarkiver og andre arkivalieri privat eje. Dertil kommer sa personlige samtaler med og skriftlige

redegorelser fra mennesker, der indtog en vigtig stilling i modstandsbevaegelsensforsog pa at drive udenrigspolitik.Her har hun imidlertid gjort den samme erfaring som alle, der har beskaeftiget sig med at interviewe folk om begivenheder, der ligger adskilligear tilbage, at »vaerdien af samtalernehar vaeret staerkt varierende, men hovedindtrykket er dog, at de begivenheder,der er blevet talt om, ligger for meget pa afstand til at intervieweteknikkenhar kunnet anvendesmed storre udbytte.« Den menneskeligehukommelse er et sare skrobeligtinstrument at bygge pa. Ligger begivenhederne langt tilbage, er erindringsforskydningernelegio, og liggerde naer ved, er der mange arsager til, at naesten alle personer, der interviewes,ikke onsker at tale lige ud.

Blandt kildematerialet er ogsa den illegale presse og efterkrigstidens danske aviser og rigsdagsreferater samt sidst, men ikke mindst den sovjetiske presse: Izvestia, Pravda, Krasnaya Zvezda og Krasny Flot. Mary Dau har systematisk gennemgaet disse aviser for perioden September 1943 til april 1949. Alene at gennemse disse blade ma have vaeret en kraftpraestation. Enhver, der kender lidt til den sovjetiske presse ved, at den er omtrent ligesa spaendende at laese som Statstidende, d.v.s. at der bag et monotont, grat og kedeligt ydre skjuler sig vigtige og interessante oplysninger, som kun den talmodige fagmand kan finde. I oversigten over kildematerialet fremssetter Mary Dau om denne presse nogle interessante betragtninger, der efter anmelderens mening viser, at hun pa en fornuftig made har forstaet at benytte dette meget vanskelige materiale, hvis mindste vanskelighed er sproget. Bogen er forsynet med et fyldigt og udmserket

Hvad selve fremstillingen angar, sa ligger hovedvserdien sa ganske afgjort i skildringen af tiden til og med Bornholms romning i foraret 1946. Pa overbevisende made har hun sandsynliggjort, at Skandinavien i denne periode ikke har spillet nogen afgorende rolle i den sovjetiske udenrigspolitik, hvis primaere mal var Central- og Sydosteuropa, hvilket fik betydelige konsekvenser for Danmark, eftersom Bornholm blev rommet relativ hurtivt og let. Men pa den anden side skal man nok vaere varsom med at tillaegge denne defensive russiske holdning over for Norden i almindelighed og Danmark i saerdeleshed for stor betydning. Meget ville utvivlsomt have set anderledes ud, if aid de engelske tropper i april 1945 var blevet dirigeret mod Berlin og Midttyskland i stedet for mod Liibeck og Slesvig- Holsten. Danmark var i virkeligheden et Ingenmandsland, hvor den tyske besaettelsesmagt ville blive aflost af den allierede magt, der kom forst.

Et af bogens vigtigste afsnit er skildringenaf den danske reprassentant i Moskva, den senere gesandt ThomasDossing. Deter interessant, men ikke saerlig opbyggeligt at lasse om denne modige og idealistiske mand, hvis udsendelse Frihedsradet ma tage ansvaret for. Det var ikke russerne, der havde onsket ham. De blandede sig ikke i personsporgsmalet, men onskede blot at fa. en repraesentant for det kaempende Danmark. Hovedindvendingenmod Dossings virke er, at han ikke betragtede sig som reprsesentantfor hele Danmark, men kun for den del, der stod bag modstandsbevsegelsen.I praksis viste dette sig bl. a. i begyndelsen af 1945 under forhandlingerne om den kommende befrielsesregering, hvor Dossing under samtalerne med den sovjetiske viceudenrigsministerDekanozov

plus royaliste que le roi. Deter ikke for staerke ord, nar Mary Dau om hans optraeden allerede i September 1944 skriver, at den »indre danske splittelse (var) blevet blottet over for det sovjetiske udenrigskommissariat og derved forelagt pa et plan, hvor sadanne problemer normalt forties. Netop deri bestod faren ved, at en del af nationen pa egen hand drev udenrigspolitik«. (S. 45).

Nu skete der ikke storre ulykker, vel i sidste instans pa grand af den ret passive sovjetiske holdning over for Danmark, men under andre konstellationer kunne Dossings optraeden have faet alvorlige konsekvenser. For ham personlig var udsendelsen utvivlsomt en tragedie. Han egnede sig ikke til opgaven og formaede slet ikke at skaffe sig en position hverken i forhold til russerne eller de fremmede diplomater i Moskva.

Den engelske diplomat og journalist Thomas Barman, hvis erindringer Mary Dau ikke har naet at benytte, selvom hun har haft lejlighed til at interviewe ham, har givet en kortfattet, men gribende skildring af Dossings sorgelige ophold i Moskva, hvor han iovrigt afgik ved doden i april 1947. Bogens sidste del handler om tiden op til foraret 1949, da Danmark efter de mislykkede nordiske forsvarsforhandlinger valgte at traede ind i den nordatlantiske alliance i stedet for at fortsastte den traditionelle neutralitetspolitik. Skildringen her er klar og god, men bringer intet saerligt nyt, efter at Udenrigsministeriet har udgivet sin grabog om »Dansk sikkerhedspolitik«. Det ma dog fremhaeves, at der findes et udmasrket kapitel, der skildrer de okonomiske forbindelser 1946-49 mellem Danmark og Sovjetunionen.

I det sidste kapitel »Afsluttende bemaerkninger« Soger Mary Dau at traskke hovedlinierne op i den udvikling, der forte til, at Danmark politisk og militsert blev placeret i den vestlige interessesfaere. Hun fremhaever her og utvivlsomt med rette, at Danmarks placering i nationernes samfund forst erkendtes i det okonomiske samarbejde gennem Marshallplanen og siden hen i det politiske.