Gunnar Sandfeld: Thalia i Provinsen Dansk Provinsteater 1870-192 C (Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck 1968). 439 s. Gunnar Sandfeld: Teaterkunst på små Scener. Dansk Provinsteater mel lem to verdenskrige. (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck. 1969). 39h

Anden udgave af Gunnar Sandfelds vaerk om dansk provinsteater 1870— 1920 er udsendt af forlaget i samarbejde med Selskabet for dansk Teaterhistorie. Bogen kom forste gang i 1962 som nr. Hi Jysk Selskabs skriftserie. Den har dog under gaet visse forandringer bl. a. som folge af inddragelsen af betydeligt mere kildemateriale. Med sin detaljerigdom og sprudlende fortsellelyst giver den, som ogsa forsteudgaven gjorde det, et levende billede af den kunstnydelse og teaterunderholdning, som det danske provinspublikum blev praesenteret for i slutningen af forrige og begyndelsen af dette arhundrede. At holde det levende teater, der jo er borte, nar tasppet er gaet ned, fast for laeserne, er en ganske svaer opgave. Det bliver let, i al fald nar talen er om gamle dages provinsteater, til en jammer over darlige forhold for publikum, pa. scene og i garderobe — eller over dilettantiske skuespilleres forsog pa eller mangel pa forsog pa at skabe mennesker ud af de roller, de havde faet tildelt. Deter Gunnar Sandfelds fortjeneste, at han foruden at tage disse ting med, som han naturligvis ma gore det, ogsa har evnet at saette en bred almen kulturbaggrund ind i sine skildringer, hvorved teatret placeres i sin tid. Hertil kommer, og deter ogsa vigtigt, at det er lykkedes at fa, hvad der synes at vsere veldaekkende karakteristikker ud af det gamle teaters hovedpersoner.

For den nye bog »Teaterkunst pa sma Scener« gor sig saerlige forhold gaeldende. Den vil for mange vaere en oplevelse af begivenheder, der har gjort indtryk - og en genoplivelse af minder, der kun stod tagede eller helt var forsvundne. Ganske vist ma det indrommes, at nogle af illusionerne rivesbort af kritikcitaterne; men i det store og hele star indtrykkene sig nu godt nok. Meget virkede heldigvis anderledes,end kritikken gav udtryk for - i al fald pa en ung og letbevaegelig teaterentusiast. Entusiasmen er i ovrigtnok vassentlig for at lade sig fasngeaf noget sa specielt som fjerne tidersprovinsteater. Den forudsastningsloseeller uengagerede siger de tallose navne og titler fra repertoiret kun lidt eller intet. Der er mulighed for at lasre dem at kende i Sandfelds bog, der i veloplysende fodnoter og i et helt kapitel bringer fortraeffelige biografier af de fleste. En morsom detaljefra forfatterens eget forhold til stoffet er det, at han forst i 1944 sa et

rigtigt provinsselskab. Deter ganske vist ikke helt rigtigt, for han har, bl. a. sammen med anmelderen, i 1939 eller 40 set en sakaldt »skoleforestilling«med »Eventyr pa Fodrejsen«. Forestillingen har ikke kunnet identificeres;men den sagde til gengasld sparto til alt, hvad der ellers forekommeraf »raedsler« i de to boger.

Det rejsende teater var til 2. verdenskrig et uundvaerligt led i kobstaedernes kultur'iv. Folk kom virkelig i teatret, og dets betydning star givet i skaerende modsaetning til de karakteristikker, det i mange tilfaelde var udsat for. Det viser besogstallene, nar de sammenstilles med anmeldelserne.

Begge boger er bygget nogenlunde ens op med tidsbaggrund, selskaber, repertoire og skuespillere (herunder ogsa de kobenhavnske »stjerner«'s besog i provinsen). Forholdene omkring selve teaternasringen og omkring censuren vies nogen plads ligesom ogsa selskabernes ofte saerdeles anstraengte okonomi. Skuespillere, scenebilleder, plakater m. v. udgor illustrationerne, og dokumentationen med kildefortegnelser og registre (ogsa over repertoiret) er veldaskkende. Isaer sidste bind skaemmes dog af en del trykfejl, og pa planche XXXV efter s. 224 er der gaet kludder i personnavnene i bageste raskke af Det kgl. Teaters turne med »Det gamle Hjem«. Henrik Malberg og Knud Heglund er sat sammen til den ukendte skuespiller Henrik Heglund, ligesom en person helt er bortfaldet. Lektor Sandfeld, der nu har frigjort sig fra sit skolearbejde, fortsaetter de teaterhistoriske studier, som de to foreliggende bind er sa. fine og morsomme resultater af - for nasgtes kan det ikke: Meget af hvad provinsteateret bod pa og levede i, kalder pa smilet, bade det overbzerende og det medlidende.