Svend Thorsen: Delt efter anskuelser. Den politiske partidannelses forløb i Sønderjylland efter genforeningen i 1920. (Schultz, 1970). 217 s.

Den foreliggende bog er et jubilaeumsvaerk,som
Folketinget har ladet udsendefor

sendeforat fejre 50-aret for genforeningen.Forfatteren, Svend Thorsen, har tidligere i en raekke boger beskaeftigetsig med Sonderjyllands historiei arene omkring genforeningen,bl. a. i den for ti ar siden udgivnejubilaeumsbog »Fyrre armed Danmark«.

I tiden 1864-1920 havde Danmark gennemgaet en dybtgaende partipolitisk udvikling, som Nordslesvig ved genforeningen stod ret fremmed over for, optaget som det i denne periode havde vaeret af den nationale kamp med dens krav om samling pa tveers af partipolitiske synspunkter. Det var den omstillingsproces, landsdelens befolkning fra 1920 til 1940 matte igennem, da den blev konfronteret med de danske politiske partier, Svend Thorsen har set det som sin vigtigste opgave at belyse. Dertil har han i det store og hele kun brugt de forskellige former for publiceret kildemateriale. I enkelte tilfaelde har han dog ogsa benyttet rigsdagsgruppernes forhandlingsprotokoller.

Svend Thorsen har i det vaesentiige grebet opgaven kronologisk an. Indledningsvis ridses partiernes udgangsposition op for folketingsvalget i September 1920. Desvaerre har Thorsen i sin redegorelse for det fejlslagne forsog pa. at danne et saerligt sonderjysk venstre ikke kunnet benytte sig af det kildemateriale, landsarkivar P. Kr. Iversen lige har offentliggjort i Sonderjyske Arboger (1970, 1). Herefter folger partivis en skildring af udviklingen frem til folketingsvalget i 1932, hvorefter der afslutningsvis gores rede for folketingsvalgenei 1935 og 1939.

Som et hovedresultat af undersogelsen betoner forfatteren, at sonderjyderne ved periodens begyndelse stod ret vaklende over for de danske politiske partier. Derpa tyder den lave valgdeltagelse, de relativt store forskydninger i partiernes stemmetal og den udbredte afgivning af personlige stemmer. Ved periodens slutning synes der at have fundet en vidtgaende tilpasning sted, der bl. a. ytrede sig ved, at de politiske partier nu forholdsvis fik nogenlunde samme tilslutning som i landet som helhed.

Sidelobende med den partipolitiske udvikling gor Thorsen ogsa ret udforligt rede for de nationale brydninger. Deter dog kun ganske fa traek, der her fojes til det billede, vi i forvejen har. Interessantest er teorien om, at Slesvigsk Partis staerkt stigende vaelgertilslutning op igennem perioden snarere ma ses som en mobilisering af allerede eksisterende reserver inden for mindretallet end som et indhug i de blakkedes raekker, idet man ved folketingsvalget i 1939 naede op pa omtrent samme stemmetal, som de tyske stemmer, afgivet af den i Nords'esvig hjemmehorende befolkning, havde udgjort ved folkeafstemningen i 1920.

Spredt rundt i bogen findes endvidere en rsekke biografiske skitser af de fleste af periodens nordslesvigske rigsdagsmaend. Desvaerre er ikke alle disse biografier lige inspirerede. Deres spredte forekomst og vekslende kvalitet giver bogen et lidt flimrende praeg.

Som ovenfor beskrevet bygger Thorsen de vassentligste af sine konklusionerpa valgtallene. Analysen af disse er imidlertid meget lidt grundig og i flere tilfaelde misvisende. Der er intet forsog gjort pa systematisk at analysere valgtallene kommunevis. Kun i ganske fa tilfaelde anfores der valgresultater fra enkelte kommuner. Dertil kommer, at forfatteren gar ud fra, at der ikke finder andre forskydningersted i stemmeafgivningen end dem, som fremgar af nettoresultaterne.Selv

terne.Selvora disse kan danne udgangspunktfor frugtbare hypoteser, er de ikke sa sikkert et grundlag for konklusionerne, som Thorsen synes at mene. Pastande som, at der i Nordslesvig har fundet storre forskydningersted mellem partierne end i det ovrige Danmark, og at der ikke har vasret tale om betydelige vandringer af blakkede fra den ene nationale lejr til den anden, kan derfor,skont naeppe usandsynlige, ikke anses for godtgjorte.

Thorsens ide, at skildre den politiske partidannelses forlob i Nordslesvig efter genforeningen, forekommer sa indlysende frugtbar, at det kan undre, at ingen tidligere har taget emnet op under et. Netop derfor kunne man have onsket sig, at han i hojere grad havde koncentreret sig just om det.