Beregninger over befolkningens storrelse i Danmark nord for Kongeaen omkring midten af det 13. arhundrede tyder pa, at der da har levet 7-800.000 mennesker i dette omradeⁱ. Omtrent den samme storrelse havde befolkningen ved de forste folketellinger i sidste halvdel af det 18. arhundrede. I de mellemliggende 500 ar har indbyggertallet formodentlig ikke pa noget tidspimkt naet et betydeligt storre niveau, hvorimod epidemiske sygdomme m. m. ved flere lejligheder gjorde indhug pa befolkningen, senest i 1650-erne, hvor pest (og krig) reducerede folketallet til muligvis noget under 500.000 2, og i begyndelsen af det 18. arhundrede. Indbyggertallet har derimod efter 1800 vaeret stadig stigende med en arlig vaekstrate, der snart har vaeret noget over, snart noget under 1 %.

Deter saledes karakteristisk for udviklingen, at der i sidste halvdel af det 18. arhundrede sker et knaek pa befolkningskurven, (jf. figur 1), og dette forhold er ikke blot et dansk faenomen, men en parallel udvikling kan iagttages i de fleste andre vesteuropaeiske lande.

Pa international! plan harder i den sidste snes ar vaeret foretaget
en raskke undersogelser, som har sogt at finde frem til de asndringer i de
vigtigste demografiske komponenter (fodselshyppighed, dodelighed etc.),

---

1. Danmarks Riges Historie, bind I, s. 84.

2. Aksel Lassen: Fald og fremgang, 1965.

der har fremkaldt dette brud i befolkningsudviklingen, og desuden sogt
at give en forklaring pa, hvorfor den eller de pagaeldende komponenter
netop omkring ar 1800 skiftede niveau.

Mest omfattende har disse undersogelser hidtil vasret gennernfort i England 3. Her har den traditionelle opfattelse for 1950 vasret, at forklaringen skulle soges i en nedgang i den summariske dodelighed (arligt antal dode pr. 1000 indbyggere) fremkaldt af bedre ernaeringsforhold og en begyndende vaccination mod epidemiske sygdomme 4.

---

3. Jf. f. eks. bibliografien i E. A. Wrigley: English Historical Demography from the Sixteenth of the Nineteenth Century, 1966.

4. Saledes f. eks. hos G. T. Griffith: Population Problems of the Age of Malthus, 1926.

I lobet af 1950-erne fremkom der imidlertid en raekke studier, der dels sogte at pavise, at der ikke kunne ligge fremskridt inden for den medicinske videnskab til grund for en nedgang i den summariske dodelighed 5, dels henledte opni£erksomheden pa, at befolkningsvceksten kunne skyldes en stigende fodselshyppighed (arligt antal fodte pr. 1000 indbyggere) affodt af, at bedre okonomiske forhold - bl. a. som folge af den begyndende industrialisering - tilled en lavere vielsesalder med et deraf folgende storre bornetal pr. segteskab 6.

Siden fremkomsten af disse undersogelser harder vaeret fort en debat
med talrige indlseg om, hvilken af de to teorier, der giver den bedste forklaring
pa den observerede udvikling 7.

En hovedarsag til, at denne debat ikke har kunnet afsluttes, kan findes i mangelen pa palidelig demografisk statistik fra det 18. arhundredes England. En folketaslling i moderne forstand gennemfortes forste gang i 1801, og kirkebogsmaterialet (parish registers) lider af den svaghed, at det fortes af den anglikanske kirke og derfor ikke medtager en del af de fodsler, vielser og dodsfald, der foregik i befolkningsgnipper tilhorende andre

Undersogelser foretaget uden for England synes i de fleste tilfselde at bekraefte hypotesen om, at den faldende dodelighed i disse lande har vaeretden udslaggivende faktor. Det gadder saledes for Frankrigs vedkommende,hvor der allerede i slutningen af det 18. arhundrede kan konstateresden nedgang i fodselshyppigheden, der har VEeret karakteristisk for landet i det 19. og begyndelsen af det 20. arhundrede 8, og i Norge !) og Sverige 10, hvorimod der i Finland muligvis har vasret en stigende fodselshyppighe d¹¹. Mere generelle konklusioner om de europasiske demografiskeforhold omkring 1800 ma dog afvente en samlet systematisk bearbejdelse af det bevarede kildemateriale, et arbejde, som er sat i

---

5. Th. McKeown og R. G. Brown: Medical Evidence Related to English Population Changes in the Eighteenth Century (i Population Studies IX, 1955).

6. H. J. Habakkuk: English Population in the Eighteenth Century (i The Economis History Review, 2nd series VI, 1953), og J. T. Krause: Changes in English Fertility and Mortality (i The Economic History Review, 2nd series, XT, 1958).

7. En kronologisk oversigt over de vigtigere indlasg i debatten findes i Michael Drake (ed.): Population in Industrialization, 1969.

8. L. Henry: The Population of France in the Eighteenth Century (i D. V. Glass and D. E. C. Eversley: Population in History, 1965).

9. M. Drake: Population and Society in Norway 1735-1865, 1969.

10. G. Utterstrom: Some Population Problems in Pre-Industrial Sweden (i The Scandinavian Economic History Review, 1954).

11. E. Jutikkala: Finland's Population Movement in the Eighteenth Century (i D. V. Glass and D. E. C. Eversley: Population in History, 1965).

gang pa regional eller landsomfattende basis adskillige steder i Europa, og som kan tage store datamasser med i analysen som folge af adgangen til maskinel bearbejdelse af det indsamlede materiale, samtidig med, at deter muligt at udtale sig om sikkerhedskriterierne for resultaterne ved anvendelse af de almindelige regler fra den statistiske teori.

Undersogelser af denne type er ikke foretaget i Danmark, der samrnen med Sverige har det formodentlig mest detaljerede grundmateriale til en sadan analyse som folge af de tidligt afholdte folketaellinger¹². Kirkebogsmaterialet i de nordiske lande har desuden det fortrin frem for det engelske, at der ikke er tale om, at befolkningsgrupper af storre betydning har staet uden for folkekirken i det 18. og begyndelsen af det 19. arhundrede, ligesom sognene - i hvert fald pa landet - har haft et sa begraenset indbyggertal og en sa fastboende befolkning, at mangelen pa personligt kendskab til de enkelte familier ikke kan have haft en sa stor betydning for undladelse af registrering som i England.

Som et eksempel pa, hvorledes en undersogelse af befolkningsforholdene pa landet i Danmark omkring 1800 ville kunne foretages, skal i de folgende afsnit refereres nogle hovedresultater af en analyse af de demografiske forhold i Rovso herred i Randers amt mellem 1787 og 1801 12a. De konklusioner, der kan drages af de efterfolgende tabeller og den kommenterende tekst, kan naturligvis ikke uden videre antages at vasre typiske for landbefolkningen andetsteds i Danmark, og de sammenligninger, der foretages med senere ars landsomfattende eller regionale forhold, ma tages med dette forbehold. Formalet med undersogelsen har forst og fremmest vseret at imdersoge, om den anvendte fremgangsmade kunne give acceptable resultater ved identificering af personer fra flere forskellige kilder, og da det synes at vsere tilfaeldet, ville det vaere onskeligt, om undersogelsen kunne udstraekkes til at omfatte en repraesentativ stikprove af herreder eller sogne for hele Danmark for derved at fa resultater, der ville VEere mere velegnet til at sammenligne med de ar i det 19. og 20. arhundrede, hvor tal allerede foreligger i bearbejdet form i den officielle statistik (jf. i ovrigt s. 122).

---

12. Gustav Bang har i Kirkebogsstudier, 1906 givet en raekke oversigter for slutningen af det 17. arhundrede, hvis repraesentivitet dog ikke lader sig bestemme, da de ikke skyldes et tilfseldigt udvalg. Problemerne om de dodfodtes placering er senest belyst af Aksel Lassen i Fald og Fremgang, 1965. For en senere periode er en stikprovegennemgang af folketaellingsmaterialet foretaget af J. Elklit i Folketasllingen 1845, 1969 (stencileret).

12a. Undersogelsen er gennemfort med stotte fra Statens samfundsvidenskabelige Forskningsrad.

Kildemateriale for undersøgelsen

Rovso herred, der er beliggende mellem Randers fjord og Kattegat (jf. figur 2) bestod omkring 1800 af fern sogne, orsted, Voer og Estruplund, der havde fselles prasst, samt Udby og Holbaek, der ligeledes havde faslles prast. Herredet havde et samlet areal pa ca. 110 km².

Til belysning af disse sognes befolkningsforhold omkring 1800 er benyttet navnelisterne fra folketsellingerne den 1. juli 1787 og 1. februar 1801, kirkebogernes oplysninger om navne pa fodte, dode og viede samt kegdsrullernes hovedlister for arene 1789, 1792, 1795, 1798 og 1800 og tilgangslister for arene 1793-1801. Derimod er navne pa konfirmerede og oplysninger fra skifteprotokoller o. 1. kun i mindre omfang anvendt til bekraeftelse af usikre forhold fra det ovrige materiale, og deres data indgar ikke direkte i den videre bearbejdelse.

Folketællingeme 1787 og 1801

De to benyttede folketasllinger foregik efter samme retningslinier (jf. reskripter af 11.5.1787 og 28.11.1800), idet der af rentekammeret udformedes skemaer, hvorpa der for hver enkelt indbygger skulle oplyses 1) fulde navn, 2) stilling i familien, og for bornenes vedkommende, om bornene var fodt i eller uden for asgteskab, samt i tilfaelde af flere asgteskaber, da i hvilket ajgteskab 13, 3) alder, det lobende ar medregnet, 4) civilstand (ugift, gift etc.) og 5) erhverv.

Arbejdet med indsamlingen skulle pa landet ske ved praesterne, der skulle tilkalde husstandsoverhovederne, for at de kunne give oplysninger om alle i husstanden, og saledes at safremt optaellingen ikke kunne ske pa en dag, skulle den kunne straekke sig over flere sondage, men alligevel kun omfatte personer, der var i live den 1. juli, henholdsvis den 1. februar.

Ved udfyldelse af mandtalslister blev befolkningen derfor delt op i »familier«, og ifolge rentekammerets forestilling skulle fordelingen pa »familier« ske ved »at enhver ved Taellingen regnes til det Huus, hvori han sover: at naar en Person, som saedvanlig sover i et Huus, er fravaerende, enten alene i Forretninger i Landet, eller og udenlands med det Forsaet at komme tilbage, f. Ex. til Soes, saa regnes han til den Familie, fra hvilken han er bortreist og til hvilken han agter sig tilbage«. Man talte saledes de jure befolkningen i modsastning til moderne folketaellingers opgorelse af de facto befolkningen (den pa taellingstidspunktet tilstedevasrende

Pa grundlag af disse oplysninger er det saledes muligt for hver person i folketasllingerne at opgore folgende oplysninger: Opholdssogn, kon, alder (men ikke fodselsdag), eventuel aegtefeelles alder (undtagen, hvor aegtefasllen lever i en anden husstand og ikke har kunnet identificeres i denne), civilstand, storrelsen og sammensaetningen af den husstand, hvori personen opholder sig, stilling i husstanden, erhverv og som oftest findes ogsa oplysninger om type af bolig (gard, hus, boelsted, inderste).

Det samlede antal personer, disse oplysninger har kunnet gives om
ved de to folketasllinger, fremgar af tabel 1.

Kirkebogsoplysninger om døbte

Kirkebogerne for herredets sogne er alle bevaret for den pagasldende periodeoggiver
for de dobtes vedkommende oplysninger om dabsdag, dobenavnsamtom

---

13. I 1801 spurgtes kun om stilling i familien.

benavnsamtomfaderens navn og hjemsted 14 og endelig navne pa faddere og den, der bar bamet. Fodselsdato findes ikke opgivet for de tidligst fodte i perioden, men medtages fra 1791 i kirkebogerne for Estruplund, Voer og orsted sogne og fra 1794 for Holbsek og Udby sogne. Moderens navn for born fodt i segteskab medtages fra 1791 for Estruplund, Voer og orsted sogne og fra 1794 for Holbaek og Udby sogne. Af vigtige demografiskedatasavnes i kirkebogerne oplysninger om forseldrenes alder ved barnets fodsel, tidsafstand mellem forseldrenes indgaelse af aegteskab og barnets fodsel samt om barnets nummer i asgteskabet. Disse oplysninger er i videst muligt omfang sogt fremskaffet fra de ovrige anvendte kilder (jfr. s. 94), og i undersogelsen indgar derfor - sa vidt de har kunnet findes - folgende oplysninger for hver person, der er fodt i de fern sogne mellem 1.7.1787 og 1.2.1801: Kon, fodesogn, fodselsmaned, fodselsar, faders og

moders alder ved fodslen, arstal for forseldres indgaelse af asgteskab samt
barnets nummer i borneflokken.

Det samlede antal personer, der findes i kirkebogernes dabslister for
den naevnte periode, fremgar af tabel 2.

Kirkebogsoplysninger om vielser

Kirkebogernes oplysninger om vielser (og trolovede indtil 1798) indeholder kun datoen for handlingen og de viedes navne samt i meget fa tilfselde navnet pa en af eller begge de viedes fasdre, hvorimod der normalt savnes palidelige oplysninger om de viedes civilstand forad for vielsen, ligesom alderen ved vielsen ikke findes opgivet. Ved den benyttede fremgangsmade (jf. s. 94) er disse mangier sogt afhjulpet, saledes at der - sa vidt muligt - for hver i perioden viet person indgar folgende oplysninger: Sogn, hvor vielsen har fundet sted, vielsesar, egen og asgtefaslles alder ved asgteskabets indgaelse samt egen og aegtefaelles civilstand forud for vielsen.

Det samlede antal personer, disse oplysninger har kunnet gives om
fremgar af tabel 3.

Kirkebogsoplysninger om begravelser

Kirkebogernes oplysninger om begravelser indeholder dato for begravelsenog den begravedes alder. For voksne masnd og voksne ugifte kvinder desuden det fulde navn, for born fornavn (til tider udeladt) og faderens navn, mens gifte kvinder og enker enten er nasvnt ved eget navn samt £egtemandens navn eller blot omtales som NN's kone (enke). Fra 1791 indeholder kirkebogerne for Estruplund og Voer Sogne, og fra 1796 kirkebogenfra orsted tillige dodsdagen. I undersogelsen indgar derfor for hver person, der er begravet i perioden, folgende oplysninger: Sogn, hvor

begravelsen har fundet sted, dodsmaned, dodsar og alder ved dodsfald. Dode under 1 ar er yderligere fordelt pa dodfodte, levendefodte, der er dode i forste levemaned, levendefodte, der er dode i 2.-6. levemaned, og levendefodte, der er dode i 7.-12. levemaned.

Det samlede antal dodsfald, der indgar i bearbejdelsen, fremgar af
tabel 4.

Lægdsrulleme

Ved nyordningen af udskrivningsvsesenet i 1788 blev landet inddelt i lasgd, Rovso herred saledes i fern laegd, og for hvert af disse findes bevaret laegdsruller, der opregner den tjenstdygtige mandlige befolkning af bondestand under ca. 44 ar. Den tidligste laegdsrulle for herredet er fra 1789. Heri findes for hver registreret person opgivet fodested, alder, hojde, opholdssted og forskellige anmaerkninger, bl. a. om militser tjenestetid. Nye lister findes udarbejdet i 1792, 1795, 1798 og 1800, og listerne suppleres af arlige tilgangslister fra og med 1793, der indeholder navne pa nyfodte, tilflyttede og personer, der ikke tidligere er blevet registreret pa grund af ukendskab til deres eksistens. Fra 1793 indeholder rullerne desuden krydshenvisninger til andre ladders ruller, der gor det muligt at folge, hvorfra og hvortil flytninger er sket. Ved den nedenfor beskrevne bearbejdelse af materialet er der alene taget hensyn til lcegdsrullemateriale for de personer, der tillige er fundet i materialet fra folketsellinger og kirkeboger (jf. dog s. 120), og for disse personer indgar saledes folgende oplysninger i undersogelsen: Alder, fodesogn og antal flytninger mellem lasgd i perioden.

En oversigt over personer i lsegdsrullerne ses i tabel 5.

Fremgangsmåde ved bearbejdelse af materialet

For at kunne sammenholde oplysninger om samme person fra flere af
de benyttede kilder, er der foretaget en gennemgang af kilderne for at

fastsla, hvilke personer, der findes i flere af disse. Som udgangspunkt er valgt personer i 1787-taellingen og kirkebogernes dabslister, der - hvis personerne ikke er bortvandret fra herredet - ma findes enten i 1801-taellingeneller i kirkebogernes begravelseslister, safremt der ikke foreligger en manglende registrering et af disse to steder. Personer fra 1801-taellingeneller begravelseslisterne, der ikke findes ad denne vej, indgar sammen med viede, der ikke er fundet noget andetsteds, selvstEendigt som tilvandrede eller tidligere uregistrerede.

Denne identifikationsproces, der oprindelig var tsenkt udfort maskinelt ved sortering pa grundlag af navnet, har i stedet matte foretages manuelt, idet navnene viste sig ikke at vasre et tilstrgekkeligt sikkert identifikationsgrundlag, dels fordi antallet af fornavne var staerkt begraenset (jf. tabel 6), sa forvekslinger let kunne forekomme, dels fordi samme person hyppigt forekommer med forskelligt efternavn i to forskellige kilder. Ved den manuelle bearbejdelse har en raskke derved fremkomne tvivlstilfaelde kunnet afgores gennem supplerende oplysninger om familieforhold m. v., saledes at der er opnaet den i tabel 7 viste maengde af identifikationer.

Til disse oplysninger er fojet de data, der har kunnet findes i vielsesregisterog lcegdsraller, og gennem sammenligninger mellem oplysninger om samme person fra flere forskellige kilder, har det vaeret muligt at finde en stor del af de demografiske oplysninger, der som naevnt ovenforsavnedes i de oprindelige kilder. I et vist omfang er der yderligere ved studier af kirkebogerne for tiden forud for 1787 fundet oplysninger

om tidspunkter for aegteskabs indgaelse, fodselsar og antal bom fodt i aegteskaber indgaet forud for 1787. Hvor manglende oplysninger - f. eks. aldersangivelser - har kunnet hentes fra mere end en kilde, er primaert anvendt kirkebogemes dabsangivelse. Hvor denne ikke er fundet, er i stedet anvendt laegdsrullens angivelse, dernasst 1787-tsellingens, 1801-taellingens,og kun hvis ingen af disse fandtes, kirkebogens angivelse ved begravelsen.

Efter at der saledes er samlet alle fra kilderne tilgasngelige oplysninger om hver enkelt person, er disse oplysninger omskrevet i en- eller tocifrede koder og overfort til hulkort, saledes at hver person har faet sit hulkort^14a. Hulkortenes oplysninger er dernaest ved anvendelse af simpel maskinel hulkortsortering eller - for de storre taellingers og beregningers vedkommende

---

14a. Kodningen er foretaget i samarbejde med stud. mag. Tove Elklit og stud. mag. Karen Halmind.

mende- ved hjaelp af edb benyttet til udarbejdelse af tabeller, der viser
sammenh£engen mellem saet af oplysninger.

I alt er der udskrevet flere hundrede sadanne tabeller, hvoraf de i det folgende anvendte udgor et beskedent uddrag. De udskrevne tabeller har dels skullet tjene som kontrol pa. en raekke af kildernes angivelser, dels skullet danne grundlag for den demografiske analyse, der har vasret undersogelsens hovedopgave.

Kildematerialets pålidelighed

Aldersangivelser

Da en raekke oplysninger om samme person findes i mere end en af de anvendte kilder, er det muligt gennem sammenligninger at foretage en kontrol af disse datas indbyrdes overensstemmelse. Dette gaslder saledes med hensyn til den opgivne alder. For at efterprove palideligheden heraf er forst foretaget en sammenligning af aldersangivelserne for de 819 personer,der ifolge tabel 7 findes bade i 1787-tsellingen og 1801-t£ellingen. Der skulle her forventes en aldersforskel for hver person pa 13 eller 14 ar, og denne vaerdi opnas omtrent ved at se pa den gennemsnitlige aldersforskelfor

forskelforalle personer, idet aldersforskellen da er 14,2 ar. Det ses dog af tabel 8, at der er en betydelig spredning omkring gennemsnittet, mest udprseget for de seldste aldersklasser. Ekstremerne er en person, der har opgivet samme alder ved begge tadlinger, og en anden, der opgiver en 27 ar hojere alder i 1801 end i 1787. De i tabellen beregnede vserdier for spredningen angiver formodentlig et minimum, da deter mere sandsynligt,at en identifikation ikke har fundet sted for personer, hvor der er stor fejl i aldersangivelserne, end for personer med korrekt aldersangivelse.En del af de mindre afvigelser kan forklares ved en tendens til at opgive runde aldre, som isasr er udbredt for de celdre aldersklasser (jf. s. 100). Beregningerne viser, at der ved anvendelse af et stort antal personersalder ifolge folketaellingerne til at bestemme vigtige demografiske data som vielsesalder og forseldres alder ved bornenes fodsel skulle kunne opnas et relativt nojagtigt gennemsnitsresultat.

En tilsvarende beregning kan foretages ved at sammenligne alderen,
der er opgivet i 1787, med kirkebogens opgivelse af alder ved dodsfald
for de 336 personer, der ifolge tabel 7 er fundet i begge de to neevnte lister.Da

ster.Dadodstidspunktet er forskellig for de enkelte personer, er sarnmenligningenkun
mulig ved at inddrage dodsaret i beregningen, og der
er derfor fundet fordelingen for variablen V, bestemt som:

Fordelingen for denne variabel fremgar af tabel 9, der viser den samme tendens, som er fremgaet af sammenligningen mellem de to folketasllingers aldersangivelser, og saledes tjener til at bekraefte de slutninger, der ovenfor er draget med hensyn til muligheden for at anvende aldersopgivelserne i den efterfolgende analyse. Det synes dog, som om der bor vises overordentlig stor tilbageholdenhed med at anvende begravelseslisternes aldersangivelser for de aeldste argange pa grund af den overordentlig store spredning omkring gennemsnittet, og denne kilde er derfor heller ikke anvendt ved de folgende beregninger.

Deter endeligt muligt at foretage en sammenligning mellem fodselsar for de i perioden fodte og den aldersangivelse, der findes i 1801-taellingen for de 590 fodte, der er genfundet i denne tabling. Fordelingen for den variable, der bestemmes som: 1801 -f- fodselsar 4- alder i 1801, har et gennemsnit pa + 0,3 og en sa lav standardafvigelse som 0,87, idet der nsesten ingen vaerdier findes uden for ± 2 ar.

Civilstandsangivelser

For de 819 personer, der findes i begge folketaellingerne, kendes civilstanden pa begge tidspunkter, og ved sammenligninger med oplysninger fra vielseslisterne og med den eventulle aegtefaelles navn kan eventuelle asndringer kontrolleres. Der er kun i et tilfselde fundet en forkert angivelse, idet en person har opgivet at leve i andet segteskab, men ma have levet i tredje aegteskab i 1801.

Dødfødtes placering

Anvendelse af den officielle statistiks oplysninger om fodte og dode har vaeret vanskeliggjort af, at praesternes praksis med hensyn til placeringen af de dodfodte ikke har vseret ensartet, saledes at man ikke pa landsplan ved, hvilke korrektioner deter nodvendigt at foretage i de publicerede tal for at fa de dodfodte med bade i dabs- og begravelsesopgorelserne 15.

---

15. Adolph Jensen foretager i Befolkningsforhold i de nordiske Lande i det 18. arhundrede (i Nationalokonomisk Tidsskrift, 1935) et fradrag i dodstallene pa 2 % for 1780 og 1 % derefter. Aksel Lassen foretager i Fald og fremgang, 1965 et fradrag pa 5 %.

I Rovso herred har de to praester i de fire nordlige sogne som hovedregel medtaget de dodfodte i kirkebogen under dobte med bemserkningen: »(Dato) fik NN's hustru et (en) dodfodt barn (son/datter)«, og barnet findes desuden indfort i begravelsesregistret pa linie med de ovrige begravelser. Der er i disse sogne kun fundet 7 fodte i begravelseslisterne, som der mangier oplysninger om i dabslisterne.

Praesten i orsted har derimod konsekvent i dabslisterne kun medtaget born, som er blevet kirkedobt, saledes at ikke blot de dodfodte, men ogsa de born, der er dode i lobet af den forste levemaned, der normalt gik, for barnet fremstilledes i kirken, mangier i fodselslisterne, men findes i begravelseslisterne. Som folge heraf er der i sognet 66 fodsler mellem 1787 og 1801, der ikke findes i fodselslisterne, men som i de folgende beregninger bor medtages blandt de fodte.

Af denne grund ma fodselstallene i tabel 2 underkastes de i tabel 10
viste korrektioner.

Der er saledes tale om en korrektion pa mellem 7 og 8 % i fodselstallene
eller mere end det tillseg, der ved forskellige undersogelser er blevet
anvendt pa landsomfattende analyser.

Underregistrering ved folketællingerne

Fremgangsmaden ved undersogelsen giver ikke mulighed for at konstatere,i hvilket omfang personer er blevet glemt ved folketaellingerne. Det ses af tabel 7, at mellem V3 og halvdelen af personerne i 1787-taellingen og 1801-taellingen ikke er identificeret i andre registre, men en del af disse mangier kan forklares ved vandringer (jf. tabel 31), og de ovrige kan enten skyldes, at identifikation ikke har kunnet ske pa grund af

utilstrakkelige oplysninger eller manglende registering. Hvordan den nojagtigefordeling er pa disse forhold, kan ikke siges. I et enkelt tilfaelde er der i 1801-teellingen konstateret dobbeltregistrering, idet et barn bade er talt med hos foraldrene i et sogn og som plejebarn hos en anden familie i et andet sogn.

Befolkningens sammensætning 1787 og 1801

Aldersfordeling

Aldersfordelingen for befolkningen i Rovso herred i 1787 og 1801 fremgar af figur 3. Figuren viser en meget uregelmaessig fordeling, der for de asldre arganges vedkommende til dels kan forklares af den tidligere omtalte tendens til ophobning omkring runde aldre. Mest udprseget er dette faenomen for kvinder i 1787, hvor de femarsgrupper, der indeholder aldrene 50, 60, 70 og 80 ar, alle omfatter et storre antal personer end de omkringliggende

Forklaringen pa den uregelmasssige fordeling pa de yngre aldersgrupper ma i hojere grad soges i det stserkt vekslende fodselstal fra ar til ar, f. eks. nedgang i forbindelse med armed darligt hostudbytte. Et karakteristisk eksempel herpa er de lave fodselstal og/eller den store bornedodelighed i 1771 (jf. tabel 11), der viser sig som kraftige indsnit i 1787-figurens alderspyramide for aldersgrupperne 16-20 ar, og ogsa forste halvdel af 1780-erne og 1790-erne har haft armed relativt beskedent fodselstal. En medvirkende arsag til, at antallet af 16-25 arige bade i 1787 og 1801 er betydeligt mindre end af personer i de yngre aldersklasser, kan vsere, at herredet havde en betydelig nettobortvandring (jf. s. 120), som typisk begynder med aldersklasserne 16-20 ar.

Safremt aldersfordelingen sammenfattes i storre grupper end de i figurenanvendte
femars-, udjaevnes naturligvis det uregelmsessige forlob,
men af den i tabel 12 viste relative fordeling fremgar det, at der er en

karakteristisk forskel pa befolkningssammensastningen i 1787 og 1801, idet der for begge kons vedkommende er sket en stigning i andelen af born (aldersklasserne 1-15 ar), mens andelen af unge (16-30 ar) er faldet. For de aeldre aldersklassers vedkommende er den eneste forskel af betydning mellem 1787 og 1801 det storre antal kvinder i aldersklasserne31-45 ar i 1801. Da der netop i disse aldersklasser findes de grupper,der i samtiden havde den storste frugtbarhed (jf. s. 112), kan heri ligge en forklaring pa det store bornetal.

En sammenligning mellem de to kons aldersfordeling viser det - ogsa
fra senere tider - velkendte forhold, at der er flest kvinder blandt de aeldste
argange.

Fordeling efter civilstand

Fordelingen efter civilstand i 1787 og 1801, der fremgar af tabel 13, viser en overordentlig stor overensstemmelse mellem de to folketsellinger, hvilket forekommer overraskende pa grand af den aendrede alderssammensastning. Tabel 14 viser da ogsa, at ensartetheden ikke laengere guelder, nar befolkningens civilstand opgores pa aldersgrupper, idet der sa i 1801 er relativt flere gifte blandt de 20-40 arige end i 1787, mens det omvendte er tilfasldet for de 40-50 arige. Dette kan muligvis fortolkes som et resultat af, at sma gifteferdige argange er blevet kompenseret ved en hoj aegteskabsprocent, fordi relativt flere da kunne overtage en gard, et hus o. 1., mens omvendt store giftefserdige argange resulterede i en lav aegteskabsprocent.

Det ses tillige af tabel 13, at der er relativt fa enkemsend sammenlignetmed
enker, hvilket dels skyldes kvindens hojere levealder og det

forhold, at aegtemanden normalt var aeldre end sin hustru (jf. s. 110), dels
at enkemsend som hovedregel blev gift igen meget hurtigt efter, at deres
hustru var dod og da hyppigt med en ikke tidligere gift kvinde.

Erhvervsforhold

De fern behandlede sogne var typiske landsogne, hvis indbyggere i stort omfang var faestere under herredets tre hovedgarde, Estruplund, Holbaekgardog Stenalt. Landbruget var det dominerende erhverv med gardbrug som det mest udbredte. En del landbrugere, hovedsagelig husmaend, havde desuden nogen handvasrksvirksomhed ved siden af, isasr smede og

vasvere samt nogle enkelte tomrere og snedkere. Kun i mindre omfang fandtes familier, der udelukkende levede af handva?rk og boede i jordlosehuse. De ovrige erhverv, herunder fiskeri og sofart, naevnes i folket£ellingslisternekun i übetydeligt omfang trods herredets lange kystlinie. Det kan dog ses af laegdsrullerne, at adskillige sonner fra familier bosat i herredet, tilbragte nogle ar til sos som skibsdreng o. 1., og vielsesregistreneviser ogsa flere eksempler pa, at fremmede sofolk har giftet sig ind i familier i herredet, men de har som oftest efter indgaelse af asgteskab ophortmed at sejle hele aret og er i folketasllingerne opfort som landbrugere. Adskillige unge, der ifolge laegdsrullen for 1800 befandt sig til sos, er ikke opfort pa folketellingslisterne for 1801, skont dette burde vsere tilfaeldetefter instruktionen i reskriptet af 28.11.1800 (jf. s. 90), og de pagaeldendepersoner findes heller ikke opfort under kaptajnens familie, hvor denne har kunnet findes for en rgekke Randersskibes vedkommende. Det er derfor sandsynligt, at de pagaeldende ikke er blevet talt i 1801. Erhvervsfordelingenfremgar i ovrigt af tabel 15 og 16. Der er mellem 1787 og 1801 kun sket mindre skift i strukturen, og disse kan til dels skyldes forskelle i fremgangsmaden ved opdelingen pa erhverv ved de to taellinger.

Husstandssammensætning

Laegger man det i reskripterne af 11.5.1787 og 28.11.1800 omtalte familiebegreb (jf. s. 90) til grund for husstandsopdelingen, fas den i tabel 17 viste sammensaetning. Det ses af denne, at den gennemsnitlige familiestorrelse er steget mellem 1787 og 1801 fra 4,4 person til 4,8 person pr. familie, en stigning, som er naturlig som folge af det storre bornetal i 1801.

Nar den gennemsnitlige familiestorrelse er sa relativt beskeden, er forklaringen formodentlig forst og fremmest - i modscetning til, hvad man ofte har forestillet sig i fremstillingen af asldre tiders demografiske forhold - at antallet af tregenerationsfamilier er meget beskedent (jf. tabel 18), og det skyldes ikke, at det anvendte familiebegreb kan vasre fortolket for snaevert af de lokale optaellere, idet det fremgar af folketadlingsmaterialet, at bedsteforasldrene typisk lever i boliger, der er helt adskilt fra deres borns. Der ses derfor ogsa i tabel 17 en ophobning omkring to familiestorrelser, en pa 1-2 familiemedlemmer, der har en relativt hoj gennemsnitsalder, og en pa 3-6 personer med en langt lavere gennemsnitsalder, idet sammensastningen her er foraeldre, born og tjenestefolk (jf. tabel

Antallet af born i familien var normalt ikke stort, dels pa grund af den

store bornedodelighed (jf. s. 115 ff), dels fordi bornene ofte koiri ud at tjene allerede i 9-arsalderen og derfor regnes som tjenestefolk i den familie,hvor de havde arbejde. Af de i 1787 optalte 476 familier fandtes born af familien i 323 af familierne, og heraf havde 110 familier kim et barn, 98 familier 2 born, 62 familier 3 born, 34 familier 4 born og 19 familier5 eller flere born. I 1801 fandtes 124 familier med et barn, 92 familier med 2 born, 57 familier med 3 born, 40 familier med 4 bora og 36 familier med 5 born eller flere.

Forskelle mellem forholdene i 1787 og 1801

Den ovenfor omtalte sammenligning mellem befolkningen i herredet 1787 og 1801 giver som hovedresultat, at der i de mellemliggende ar er sket en forskydning i forholdet mellem aldersklasserne, saledes at der i 1801 var relativt flere born i herredet, hvilket muligvis kan vasre et resultat

af et storre antal gifte kvinder i de aldersklasser, der har den storste frugtbarhed, men at der ikke af den grund eller som folge af sendringer i andre forhold er sket storre forskydninger i den samlede befolknings fordeling pa civilstand eller erhverv. Navnlig i fordelingen pa civilstand matte man ellers ud fra senere perioders demografiske forhold have venteten effekt af en sendret alderssammensajtning, men forklaringen kan muligvis ligge i, at den afgorende faktor til bestemmelse af vielseshyppighedeni det 18. arhundrede snarere har vseret erhvervsmuligheder end alder.

Befolkningens bevægelser 1787-1801

Hovedkomponenterne i befolkningens bevasgelser i perioden 1787-1801 findes opgjort i tabel 29 og figur 4. Da tallene er relativt sma, kan de fleste af udsvingene fra ar til ar skyldes tilfeldigheder, men arene med stor dodelighed, der kendes fra den landsomfattende dodelighedsstatistik, nemlig 1794 og 1799, ses dog at have prasget udviklingen ogsa i Rovso herred.

Vielser

Allerede af folketaellingernes oplysninger (jf. tabel 14) kan det ses, at antalletaf gifte er relativt lavt indtil 25-arsalderen, og at der selv blandt befolkningeni slutningen af tyverne er en klar overvasgt af ugifte over gifte. Dette forhold bekrseftes af de i undersogelsen gjorte beregninger af alderenfor de personer, der findes i vielseslisterne. Tabel 21 viser, at den gennemsnitlige vielsesalder for maend i perioden 1787-1801 var 34,5 ar og for kvinder 30,3 ar, eller henholdsvis 2,8 og 1,7 ar hojere end det

gennemsnitlige for de danske landdistrikter omkring midten af det 19. arhundrede. Da et relativt stort antal mennesker imidlertid som folge af den betydelige dodelighed blev gift mere end en gang, er der en forskel mellem den gennemsnitlige alder for alle viede og forste gangs viede pa knap 3 ar. Spredningen omkring gennemsnitsaldrene er dog betydelig.

Forholdet mellem Eegtefellernes alder ved vielsen ses i tabel 22. I hovedparten af asgteskaberne var brudgommen den asldste med i gennemsnit 3,5 ar hojere alder, men med en spredning fra en mand, der er 40 ar aeldre end sin kone, til en kone, der er 29 ar aeldre end sin mand ifolge de gjorte beregninger, der naturligvis ma ses pa baggrund af den usikkerhed, der er omkring de anvendte kilder for aldersangivelserae (jf. s. 96 ff). Folketaellingernes tal viser samme tendens i aldersforskellene, saledes er manden i de 365 aegtepar i 1787-taellingen, hvor begge aegtefaellers alder er kendt, i gennemsnit 2,7 ar aeldre end konen. Usikkerheden for folketaellingernes tal er dog storre end for vielsesaldrene, idet der er flere aeldre i folketaellingernes beregninger, og aldersangivelsernes fejl er som tidligere naevnt voksende med alderen.

Fødsler

Af de i tabel 20 omtalte 1031 fodsler var kun 37 fodt uden for Eegteskab. I betragtning af, at de uden for aegteskab fodte omkring midten af det 19. arhundrede udgjorde ca. 10 % af samtlige fodte i landdistrikterne, er dette tal lavt, men passer godt med antagelsen om, at der uden for Kobenhavn

har vasret en stigende andel af fodsler uden for segteskab i lobet af forste
halvdel af det 19. arhundrede 16.

Hertil ma dog fojes, at en del forstefodsler i asgteskab er forekornmet inden for de forste ni maneder af asgteskabet. Det ses af tabel 23, at den forste fodsel i segteskabet normalt er forekommet i samme kalenderar eller kalenderaret efter vielsen, men pa grund af manglende fodselsdatoer (jf. s. 91) kan en nojagtig beregning af tidsafstanden mellem vielse og forstefodsel ikke foretages pa hele materialet. Af de i 1798 registrerede 28 vielser var 3 par ikke fastboende i herredet, for to pars vedkommende var bruden over 45 ar, og i et tilfaelde dode hustraen tre maneder efter vielsen. Af de resterende 22 par fik 21 deres forstefodte barn inden folketaellingen 1801, nemlig 6 par inden 3 maneder efter vielsen, 5 par mellem 3 og 9 maneder efter vielsen, 5 par mellem 9 og 12 maneder efter vielsen og de resterende 5 par 1-3 ar efter vielsen. Da antallet af aborter er

---

16. Statistisk Tabelvasrk, V, A, 5, 1905, s. 109.

ukendt, kan der vasre tale om et endnu storre antal brude, der har va^ret gravide. Afstanden mellem svangerskaberne ses af tabel 23 i gennemsnit at have vaeret ca. 2 ar, og i gennemsnit er der blevet fodt ca. 4 born i hvert aegteskab.

Forasldrenes alder ved barnets fodsel fremgar af tabel 24. Pa grund af den store frugtbarhed i de yngre aldersklasser er den gennemsnitlige alder kun ganske lidt hojere end den gennemsnitlige vielsesalder. Moderens alder fordelt efter barnets fodselsnummer er naeppe saerlig typisk for de seneste fodte borns vedkommende, idet de born, hvor fodselsnummeret ikke har kunnet findes, isaer tilhorer a^gteskaber, der er indgaet relativt

For at fa et udtryk for frugtbarheden (den relative fodselshyppighed) ma antallet af fodende modre i en aldersklasse i perioden scettes i forhold til det samlede antal kvinder i aldersklassen. Antallet af kvinder fordelt pa aldersklasser kendes kun i 1787 og 1801, men med hensyntagen til oprykningen af aldersklasser og dodeligheden i de enkelte aldersklasser er det muligt at fa et omtrentligt udtryk for det gennemsnitlige antal kvinder i de aldersklasser, der har interesse, i arene 1787-1801. Modrenes alder kendes kun for 88 % af de fodte borns vedkommende. De manglende 12 % skyldes hovedsagelig familier, der bade er til- og fraflyttet herredet mellem 1787 og 1801. Antages det, at de modre, hvis

alder er ukendt, har haft samme aldersfordeling som de modre, hvis alder er kendt, kan gennemfores den i tabel 25 viste beregning af frugtbarheden. Som det kunne ventes pa grund af den hoje vielsesalder, ligger frugtbarheden for aldersklasserne indtil 30-arsalderen pa et lavere niveau end i en senere tid, men deter interessant at se, at frugtbarheden for de seldre aldersklasser (30-49 ar) er sa meget hojere end senere tiders, at det fuldt ud kan opveje det lavere niveau for de yngre aldersklasser, hvorved den samlede fertilitet (antallet af born, som 1000 kvinder vil fode i Iobet af aldersarene fra 15-49 ar) alligevel ligger pa et hojere niveau end det,

der sammenlignes med i en senere tid. Safremt denne tendens er typisk for alle danske landdistrikter i slutningen af det 18. arhundrede, har den formodede saenkning af vielsesalderen i Iobet af forste halvdel af det 19. arhundrede saledes ikke resulteret i et oget antal fodsler, og den engelske hypotese om oget fodselshyppighed vil i sa tilfeelde ikke kunne passe pa forholdene i de danske landdistrikter ved sammenligninger over et langt aremal, hvorimod det synes, som om hypotesen kan passe pa korttidssvingninger, som det fremgar af omtalen af den aldersbetingede aegteskabsprocent ovenfor (jf. s. 102).

Af de registrerede 1031 fodsler kan konnet ikke bestemmes for 8 dodfodte (1 fra Udby sogn og 7 fra Estruplund sogn), da praesten kun har registreret fodsel (og begravelse) af et dodfodt barn. I ovrigt fremgar konsfordelingen af tabel 26, hvis tal dog er sa sma, at en typisk seksualproportion nasppe kan aflasses af dem. Det ses dog, at tallene for sa vidt svarer til det forventede, idet der er fodt flest drenge, og antallet af dodfodte drenge er betydeligt storre end antallet af dodfodte piger. Det ses tillige, at det relative antal af dodfodte ligger en del over det relative antal for de danske landdistrikter i 1840-erne.

Blandt de fodte born var der 19 tvillingepar, d.v.s. at en tvillingefodsel gennemsnitlig forekom for hver 53. fodsel eller en relativt stor andel sammenlignet med erfaringerne pa. landsbasis. Tvillingefodslerne forekommer hyppigst i Estruplund sogn med 7 saet tvillinger eller en for hver 17 fodsler. Formodentlig har sEerlige arvelige forhold spillet en rolle i dette sogn.

For de hele ar, hvor fodselsdatoerne i et sogn findes opgivet, fordeler antallet af fodsler sig pa den i figur 5 viste made. Udsvingene fra maned til maned er beskedne og kan skyldes tilfceldigheder. Den ophobning om bestemte »store fodselsmaneder«, der kendes fra senere tiders fodselsstatistik,findes

tistik,findesikke, hvilket vil vaere naturligt i et samfund, hvor der formodentligikke
inden for aegteskaberne har fundet nogen familieplanlsegningsted.

Dødsfald

De dodes fordeling efter kon og alder ifolge kirkebogerne frerngar af tabel 27. Som tidligere naevnt kan der naeppe tillaegges aldersangivelserne for dode over ca. 30 ar storre betydning, og da befolkningens aldersfordeling ikke kendes pa ethvert tidspunkt i perioden, er det heller ikke muligt at foretage beregninger over den aldersbestemte dodelighed for alle aldersklasser og middellevetiden.

Deter dog muligt at undersoge dodeligheden for de yngste aldre naermere, idet man her som oftest kender bade fodsels- og dodsar (eventuelt ogsa dato) fra kirkebogerne eller har 1787-folketaellingens aldersangivelse. For levendefodte, der er dod i Iobet af det forste levear, er der ved kodningen af materialet foretaget en fordeling pa a) levendefodte, der er dod i lobet af forste levemaned, b) levendefodte, der er dod i 10bet af 2.-6. levemaned (incl.), c) levendefodte, der er dod i anden halvdel af forste levear. For 9 drenges og 5 pigers vedkommende, der kun findes i kirkebogernes dodslister (13 i orsted sogn og l i Voer sogn), angives dodsalderen at vaere 0 ar. Under hensyn til orstedprsestens praksis med hensyn til udeladelse af levendefodte, der ikke er kirkedobte, i dabslisterne (jf. s. 99) er disse 14 born i det folgende medregnet under kategori a), levendefodte, der er dod i Iobet af forste levemaned.

Spsedbornsdodeligheden (dodeligheden for born under 1 ar) ses i tabel 28, hvor der er medtaget alle fodte 1787-99, hvis videre sksbne er kendt indtil et ar efter fodslen. Naesten en femtedel af alle levendefodte er dode i lobet af det forste levear, men en storre andel af drengene end af pigerne.Sammenlignet med forholdene i de danske landdistrikter 1860-69

er sp£edbornsdodeligheden i slutningen af det 18. arhundrede i Danmark
tilsyneladende meget hoj.

Muligheden for at finde de aldersbetingede dodelighedsforhold for de ovrige yngre aldersklasser efter moderne beregningsmetoder vanskeliggores af, at folketaellingernes aldersangivelser ikke medtager fodselsdatoen, saledes at man ikke ved, om en person, der den 1. juli 1787 har opgivet sin alder til f. eks. 5 ar, allerede har haft fodselsdag i 1787 eller forst far det efter den 1. juli. Et tilnaermet udtryk for dodelighedsforholdene kan imidlertid fas ved en gennemsnitsberegning, der borttager de vcesentligste fejl. Med henblik herpa er i tabel 29 opstillet et overlevelsesskema, der viser, hvorledes de personer, der findes i 1787-t£ellingen og er genfundet enten i begravelsesregistret eller i 1801-tsellingen, og som i 1787 var 9 ar eller derunder, og hvorledes de levendefodte i arene 1787-1800, er genfundet i de samme registre, har haft indflydelse pa befolkningsudviklingen i Rovso herred. Det antages, at de born, der den I. juli 1787 ifolge folketaellingslisterne endnu ikke var fyldt et ar, for sa vidt de var i live den 1. januar 1788 fordeler sig med lige sa mange born, der er V2-I ar gamle, som de, der er 1-IV2 ar gamle. Endvidere at de, der i folge folketaellingen var fyldt et ar, men endnu ikke fyldt to ar, et halv ar senere fordeler sig ligeligt pa aldersgrupperne IV2-2 ar og 2-2V2 ar etc. For de yngste ar, hvor dodeligheden aftager stasrkt i Iobet af et ar, vil denne ligelige fordeling ikke vaere rigtig, men er her alligevel fastholdt i mangel af et mere sikkert fordelingsgrundlag. Dette betyder, at de foretagne beregninger formodentlig viser en for lille dodelighed ved de yngste aldersklasser (1-2 arige), og at dette modsvares af en tilsvarende for stor dodelighed i de efterfolgende aldersklasser (-4 arige). Da det anvendte talmateriale er af begrsenset storrelse, er der ikke foretaget en saerlig beregning for hvert kon. Den gennemforte beregning viser, at dodeligheden falder stgerkt fra 1. til 4. levear, hvor den stabiliseres pa 2-3 % arlig. Fra det 8. levear falder den yderligere til ca. 1 % arligt. Sammenlignet med forholdene i 1860-erne viser Rovso herred i slutningen af det 18. arhundrede en betydeligt hojere bornedodelighed.

For de efterfolgende aldersklasser falder dodeligheden yderligere noget, men beregninger heraf vil give meget usikre resultater. Et groft skon tyder pa, at den gennemsnitlige arlige dodelighed for aldersklasserne 10-29 ar har vaeret noget under 1 %, heraf muligvis ca. V2% for de 10-19 arige. For de seldste aldersklasser er aldersangivelserne sa usikre, at det kun kan siges, at dodeligheden er stigende.

De saledes gennemforte beregninger er sammenfattet i tabel 30, der
viser, at kun knap 70 % af de levendefodte naede 5-arsalderen, godt 60 %

10-ars-alderen, og de gennemsnitlige vielsesaldre for masnd og kvinder
opnaede formodentlig mellem 50 og 60 % af befolkningen.

Dodsfaldene fordelt efter dodsmaned ses i figur 6. Det fremgar af denne, at dodsfaldene har en langt tydeligere saesonbevaegelse end fodslerne, idet dodeligheden i manederne juli-november ligger pa et lavere niveau end i vinter- og forarsmanederne, et forhold, der formodentlig har nasr sammenhaeng med, at befolkningen pa grund af den darlige ernasringssiruation i arets forste halvdel havde ringe modstandskraft mod sygdom. Da der ikke fandtes en karakteristisk ssesonbevaegelse for fodslerne, er det med den store sp£edbornsdodelighed naturligt, at saesonbev32gelsen i dodsfald for de mindste born ikke er sasrlig udtalt. Figuren viser da ogsa, at safremt man ser bort fra dodfodte og dodsfald for born

under et halvt ar, er der tale om en relativ forstaerkning af sEesonbevaegelserne
for den resterende gruppe af dodsfald.

Vandringer

Befolkningen i Rovso herred er ifolge folketaellingernes opgorelser i perioden 1787-1801 vokset fra 2134 personer til 2234. Af tabel 20 fremgar, at der samtidig har vseret et overskud af fodte over dode pa 189. Det betyder, at der netto ma vaere bortvandret 89 personer, svarende til 47 % af fodselsoverskudet, safremt der ikke foreligger forkerte registreringer i kildeme.

Bruttovandringernes omfang kendes derimod ikke, men nogle supplerende
oplysninger om vandringsforhold kan findes ved hjaslp af lsegdsrullerne.
Af de 1102 enkeltpersoner, der findes i de benyttede lsegdsruller,

er 131 eller 12 % fodt uden for herredet, og af disse stammer 59 fra sogne, der stoder direkte op til herredet og 51 fra andre sogne i Randers amt. For de 857 personer fra lasgdsrullerne, der indgar i den samlede undersogelse, viser laegdsmllerne desuden, at 124 personer har skiftet opholdssted fra et laegd til et andet (incl. flytninger mellem laegd inden for Rovso herred) en gang i perioden, 51 personer to gange, 12 personer tre gange og 7 personer fire gange eller mere. De, der har skiftet lasgd, er naesten alle ved folketcellingerne registreret som tjenestefolk eller er endnu i 1787 medregnet som born af familien. Normalt er de vandrende i alderen 10-25 ar, nar flytningen finder sted. Pa grundlag af lasgdsrullernes oplysninger og enkelte andre, der i ovrigt har kunnet indhentes fra de anvendte kilder, er i tabel 31 vist det kendte omfang af vandringerne, der betegner minimumstal. Da denned sikkerhed kendes 162 tilvandrede personer, og nettoafvandringen er pa 89 personer, ma der i hvert fald blandt de personer, der er opfort med uoplyst mangel, vasre en raskke bortvandrede personer, men det nojagtige antal lader sig ikke bestemme.

Befolkningsudviklingen i Rovsø herred 1787-1801

Den naturlige arlige tilvaekst i befolkningen i Rovso herred var som ovenfor nasvnt pa 6,4 promille. Pa grund af nettovandringerne reduceredes denne vasksthastighed til 3,4 promille om aret, hvilket er relativt lidt sammenlignet med den gennemsnitlige vsekst i Arhus stift mellem de to folketasllinger, der er pa ca. 7 promille om aret.

Pa langt sigt betod den givne aldersfordeling, fertilitet og dodelighed imidlertid, at der var mulighed for en betydeligt hojere vaskstrate. Som naevnt side 30 kan den samlede frugtbarhed af levendefodte beregnes til ca. 4700. Heraf vil mellem 2300 og 2350 vsere piger (bruttoproduktionstallet), men tages der hensyn til den store dodelighed i de yngste aldersklasser, inden kvinderne begynder at fode born, vil nettoreproduktionen (det antal dotre, som 1000 nyfodte piger vil fode i lobet af aldersarene fra 15-49 ar, forudsat at der ikke sker aendringer i de aldersbetingede fodselshyppigheder og dodeligheden) blive reduceret til at ligge et sted mellem ca. 1250 og 1400.

De gennemforte beregninger viser i ovrigt en befolkning med en i forhold til senere tiders landsomfattende erfaringer meget hoj dodelighed, isasr for sa vidt angar spaedbornsdodeligheden. Desuden er der tale om en meget hoj vielsesalder, men antallet af fodsler inden for asgteskab er sa stort, at det synes som om senere tiders lavere vielsesalder er fulgt af en nedgang i frugtbarheden, hvilket tyder pa, at arsagen til den stasrkere befolkningsvaekst i det 19. arhundrede er at finde i en reduktion af dodeligheden.

Undersøgelsens repræsentativitet

Som naevnt i indledningen kan befolkningsforholdene i et tilfeldigt valgt jysk herred ikke forventes at give et typisk billede af forholdene overalt i de danske landdistrikter. For at undersoge, hvorvidt de demografiske komponenter, der er analyseret ovenfor, er karakteristiske for storre befolkningsgrupper, vil det derfor veere onskeligt, om der blev gennemfort en undersogelse, der var baseret pa en stikprove af geografiske omrader, der var spredt lid over hele landet. Grunden til, at der som pilot-project for en sadan undersogelse er valgt en gennemgang af forholdene i et helt herred og ikke blot i et enkelt sogn, er, at der kunne forventes en storre identifikationsprocent af personer, der forekommer i mere end en af de anvendte kilder, hvis der medtoges en gruppe af nsertliggende sogne, idet en del vandringer mellem sognene sa formodentlig ikke ville betyde manglende identifikation. Den foreliggende undersogelse har imidlertid vist, at dette ikke er tilfseldet i storre omfang, da de personer, der eventuelt matte vaere flyttet fra et sogn til et andet i herredet mellem 1787 og 1801 kun i fa tilfaelde kan identificeres, formodentlig isaer fordi de, der foretog sadanne vandringer, var enlige tjenestefolk, der pa grund af problemerne med den ringe spredning i navne, tilhorer de grupper, hvor chancen for identifikation er ringest. Af de ovenfor naevnte 819 personer, der er fundet bade i 1787- og 1801-folketaellingen, er det saledes kun 74, der ikke findes i samme sogn ved begge tasllinger, og ved identifikationsforhold mellem andre kilder er andelen af flyttede fra et sogn til et andet i herredet endnu mindre.

Ved bearbejdelse af en stikprove af en given storrelse fra hele landet vil det derfor vxre fordelagtigere at gennemfore analysen pa grundlag af en raekke af udtagne sogne frem for en raekke herreder, idet repraesentativiteten vil blive bedre. Udtages f. eks. en stikprove pa 1 % af befolkningen i de danske landdistrikter, vil der kraeves en gennemgang som den ovennaevnte af 15-25 sogne med et samlet indbyggertal pa ca. 7000, og det vil ved beregninger pa grundlag af dette materiale vaere muligt at udtale sig om usikkerhedsgraenserne for de opnaede resultater ved benyttelse af reglerne fra den almindelige statistiske teori for tilfaeldige stikprover.