Svend Gissel: Landgilde og udsæd på Sjælland i de store mageskifters tidsalder. Retrospektive studier i landbo- og bebyggelseshistorie. (Landbohistoriske skrifter 3, Landbohistorisk Selskab, 1968). 444 s.

Forstebibliotekar Svend Gissels store disputats om forholdet mellem landgilde og udsaed er et fornemt eksempel pa en klassisk akademisk afhand-

ling, som skal vaere et oplaeg til diskussion ved at opstille en tese og fremfore de argumenter, som taler for dens rigtighed. Gissel haevder, at den relevante skyld i det 16. arhundrede var identisk med den relevante udsaed og soger at bevise denne pastand ved en indgaende analyse af begreberne relevant skyld og relevant udsaed. En sadan analyse og definition har man hidtil savnet, og tidligere forskere har vaeret tilbojelige til at anse landgildeberegningen for irrationel i sit forhold til udsaed og tilliggende. Bogens centrale kildemateriale er Sjaellands Stifts Landebog 1567 (udgivet i 1956) og mageskiftebesigtigelserne fra det 16. arhundrede. Nar forf. mener at kunne fastsla, at landgildens storrelse er funktionelt bestemt, betyder det, at skylden forst og fremmest bliver afhaengig af dyrkningssystemet og af indmarkens storrelse. Han understreger de meget store forskelle i udsaedens storrelse, som kan konstateres fra egn til egn, og som generelle gennemsnitsberegninger let kommer til at tilslore. De ret fa forarbejder, som findes, har i det hele gjort det nodvendigt at underbygge analysen med talrige detailundersogelser foruden udblik til andre lande, specielt England. Selv om afhandlingen er godt skrevet og let at laese, kraever den der for et stort arbejde af den, der vil folge argumentationen i alle enkeltheder. Til gengaeld far han sin viden foroget med et vaeld af oplysninger om herlighedsafgifter, de dyrkede kornmarker, rotationen, skovenes geografiske fordeling og meget mere, saledes som afhandlingens undertitel: Retrospektive studier i landbo - og bebyggelseshistorie, antyder. Bogen giver ogsa et indlaeg i diskussionen omkring den sakaldte senmiddelalderlige krise. Svend Gissels laerdom er imponerende. Han behersker kildematerialet suversent og synes at have laest alt, hvad der er skrevet om aeldre tiders landbrug i den nordlige del af Vesteuropa.

Bogen om landgilde og udsaed pa Sjaelland fremtreeder i en ydre form, der er dens indre kvalifikationer vaerdig. Tryk og papir er usaedvanlig smukt og tiltalende, og naturligvis er den udstyret med gode registre, bl. a. et fortrasffeligt sagregister, der i hoj grad letter benyttelsen af den stofmaettede bog. Svend Gissels disputats indtager en saerdeles smuk plads i den efterhanden anselige raekke af laerde landbohistoriske skrifter, som har set dagens lys i de sidste 30 ar.