Carl Lindberg Nielsen: Ringkjøbing købstads historie. (Udgivet af Ringkjøbing byråd, intet trykår). 367 s.

Bogen begyndte at udkomme i haefter 1943 i anledning af byjubilaeet samme ar, men er forst blevet afsluttet nu, og det ma have vaeret en talmodighedsprove for hovedforfatteren at se sit arbejde sa meget forsinket, skont manuskriptet var faerdigt til tiden.

Den uundgaelige arkaeologiske indledning er forfattet af J. Dalgaard- Knudsen og lasses med pietet, fordi han var en af de fa borgmestre i Danmark, som aktivt beskaeftigede sig med historisk virksomhed, men ellers er det landsarkivar C. Lindberg Nielsen, der har baret hovedparten af arbejdet. Ringkjobing har altid vaeret en lille by med en tilsvarende beskeden indflydelse pa hele landets udvikling, og byhistorien ma derfor naturligt samle sig om kobstadens egen skaebne, dens borgeres mere eller mindre heldige forsog pa at overvinde modgangen, det lille samfund blev ramt af, og deres sejre, som de viste sig i fremgang, i velstand og styrke. Deter ogsa lykkedes for landsarkivaren, men netop derfor falder det indledende afsnit om forhistorien maerkeligt udenfor, da byens historie forst begynder, da et virkeligt bysamfund samfundopstar, i erhverv og retsligt og kirkeligt adskilt fra det omliggende land, og til denne udvikling giver forhistorien ikke noget bidrag, men det er maske det traditionelle skema for kobstadhistorier, der har foranlediget det indledende kapitel. Derimod kunne der nok fra historisk tid hentes nogle arkaeologiske oplysninger, og byens beskedne, men karakteristiske borgerlige arkitektur fortjener et saerligt afsnit, :selv om deter forstaeligt, at forfatteren ud fra sin orientering har foretrukket at lade de skriftlige kilder fore ordet, og de er sikkert helt udtomt. Kapitlet om historieskrivningen om Ringkjobing fortjener tak, fordi deter sa sjaeldent, at denne side af byhistorien bliver trakket frem.

J.I. Bogner har skrevet om de sidste hundrede ars historie, men tyngdepunktet ligger i hele den foregaende tid. Her er der gjort det storste arbejde. Helge Sogaard