Knud Erik Svendsen, Svend Aage Hansen, Erling Olsen, Erik Hoffmeyer og Kirsten Mordhorst: Dansk pengehistorie. 1-3. (Danmarks Nationalbank, 1968). 390, 356, 270 s.

I anledning af Nationalbankens 150 ars jubilaeum blev udgivet dette omfattende vaerk, der er meget indholdsrigt rigtog daekker langt flere sider af udviklingen, end man skulle vente. Rent bortset fra en forvirrende inkongruens mellem rygtitler, smudstitler og titelblade - en sag som Nationalbanken ma afvikle med bibliotekerne - er det ogsa lidt svaert pa forhand at vide, hvad man kan finde i vaerket, idet der. og det gaelder alle perioder, snart gas meget langt ud i de almene okonomiske forhold, snart indsnaevres meget stasrkt. Det fulde udbytte af »Dansk pengehistorie« vil man forst fa, nar man bliver fortrolig med, hvad den indeholder. Generelt kan det dog siges, at vaerket som helhed indeholder mere af debatten om Nationalbj.nken, end man skulle vente. Dette gaelder navnlig fagokonomernes debat, mens den politiske, og det man kalder vulgaerokonomiens debat, kun er meget lidt med - vel ogsa og navalig for vort arhundrede for lidt.

Forfatterne har delt stoffet mellem sig efter kronologiske linier. Forst behandler Knud Erik Svendsen tiden 1700-1818 pa 130 sider, hvorefter Svend Aage Hansen i de sidste 250 sider af 1. bind skildrer tiden 1818-1914. Olsen og Erik Hoffmeyer star for 2. bind, hvor den forste pa 150 sider nar frem til 1931, og den anden derefter resten af bogen tager sig af perioden frem til 1960 for at slutte med et par siders oversigt over den folgende tid Undertitlen pa 3. bind lyder »bilag<, og herunder samler Kirsten Mordhorst en raekke vidt forskellige tabeller m. m. Der er tabeller over banksns diskonto 1818-1967 kontiene i bankens regnskaber 1900-1960; dernaest er der oversigter over bankrekonstruktioner og -sammenbrud 1920-30 samt en kronologisk oversigt over forordninger vedrorende pengepolitikken under enevaelden.

Om alle bidragene gaelder, at de er noget uegale. Snart naermer de sig afhandlingens karakter, og snart er de mere oversigtspraegede byggende pa tidligere forfattere. Mest nyt kommer der frem i Svend Aage Hansens og Erling Olsens store afsnit; Erik Hoffmeyers afsnit om 1931-60 er nyt ved at give den. forste store samlede vurdering af perioden.

Knud Erik Svendsens skildring af tiden fra 1700-1818 bygger, af naturlige grunde, mere pa tidligere forskning. Retfaerdigvis skal det siges, at en del af denne forskning er forfatterens egen (bl. a. »Monetary Policy and Theory in Denmark 1784-1800« The Scandinavian Economic History Review bd. X og XI). I ovrigt er det naturligvis Kurantbanken, der her star i centrum; deter imidlertid beklageligt, at man endnu ikke kan give en samlet fremstilling af det »uorganiserede« kreditmarked, som er strejfet flere steder bl. a. i Aage Rasch' bog om Ryberg. Allerede Erik Rasmussen daempede i sin disputats fra 1955 tidligere tiders kritik af Kurantbankens politik; Knud Erik Svendsen gar her endnu videre, selv om ogsa han papeger fejlslagne dispositioner. Vassentlig i dette afsnit er ogsa en redegorelse for den pengeteoretiske debat, der gik forud for Nationalbankens oprettelse i 1818.

I Svend Aage Hansens behandling af tiden 1818-1914 er der meget nyt, som ikke snaevert er pengehistorie. Her bringes de forste resultater af en raekke studier, der for forste gang for periodens forste halvhundrede ar soger konkret at fastsla en raekke storrelser med tilknytning til udenrigshandelen, nationalindkomsten og prisudviklingen. Gennem dette klarlaegges for tiden til midten af 1830'erne Danmarks svage stilling i bytteforholdet med andre lande og Nationalbankens svage muligheder for at spille nogen afgorende rolle i okonomien. Allerede tidligt i den folgende opgangsperiode kom de liberale ind i bankens ledelse: den blev nu mere aben med filialer, offentliggorelse af modereferater og forst og fremmest mere tilbojelig til at tage aktiv del i erhvervslivets udvikling.

Efter krisen 1857 tradte Moritz Levy ind i banken og blev i de folgende artier den centrale skikkelse i dansk pengeverden. Afsnittet deles fortsat efter konjunkturforlobet med indsnit ved 1877 og 1895. I den sidste periode svaekkes Nationalbankens betydning af de mange nye banker i hovedstaden og provinsen; her mangier der stadig en mere indtraengende analyse af denne masrkelige periode i dansk bankhistorie, som udloses i krisen i 1908, hvor Nationalbanken ganske mistede tojlerne. En fyldigere redegorelse for dette ville have vaeret endnu en trumf oven pa den vellykkede og rigtgivende redegorelse for tiden for 1895 og navnlig for 1877.

Mens Svend Aage Hansen navnlig har sin styrke i de af talrige enkelthederopbyggede hidtil ukendte makrostorrelser,sa bringer Erling Olsen i afsnittet om 1914-31 nyt ved bade klassiske kildeundersogelser af tekster og ved generelle synspunkter. Gennemaktstykker i banken viser han, hvordan det, der af kritikere blev opfattetsom uduelighed bade under og efter 1. verdenskrig var en bevidst linie (f. eks. tvivlsomme lan til Tysklandunder tryk fra Scavenius), hvor man uanset, hvad der var fornuftig bank\io\iti\i i snaevrere forstand gjordebanken til en del af landets politik.Det samme gjaldt Ussings beskaeftigelsesfremmendelinie. Erling Olsen accepterer denne opfattelse som grundlaeggende for bankens politik og konkluderer, at det var Axel Nielsen

- den ledende blandt kritikerne - der tog fejl. Selv om anmelderen nok kan tiltraede dette, sa kan han ikke tiltraede det med den begrundelse, at Ussing er i overensstemmelse med moderne teori. Lignende argumenter traeffes ogsa hos Knud Erik Svendsen. For det forste er udtalelserne bade fra det 18. arh. og fra Ussing sa almene,at de ikke nodvendigvis er resultatetaf en teoribygning, for det andet havde Ussing rimeligvis en andenmalsaetning end Axel Nielsen og hans la naermere vor tids, men derfor behover den ikke at vaere mere rigtig.Deter imidlertid vigtigt, at ErlingOlsen klargor fornuften i Carl Ussings standpunkter, og at de var udtryk for en overbevisning. Mens det hidtil, f. eks. ogsa i Jens Toftegaards biografier af Ussing og Axel Nielsen i »Biografisk leksikon« naermest fremstilles,som om Ussings standpunkter var udtryk for darskab og uvidenhed. Endelig skal det om Erling Olsens bidrag siges, at deter meget klart og paedagogisk velopbygget.

Erik Hoffmeyers behandling af perioden 1931-1960 er som tidligere naevnt ret oversigtspraeget. Den er ogsa i endnu hojere grad end de foregaende Nationalbankhistorie i stedet for almen pengehistorie. Trods dette forekommer alligevel flere vaesentlige sporgsmal übesvarede; dette gaelder ikke mindst angaende forholdet mellem staten og banken, hvor dog kildematerialet er meget svagt, og hvor hensynet til rimelig diskretion over for et sa nyt stof ogsa har kunnet spille ind.

»Dansk pengehistorie« er et vaesentligt arbejde, der ofte vil blive benyttet som opslagsvaerk. Gode registre oger vaerdien; en fyldig bibliografi ville yderligere have bedret vaerket.