Jan Steenberg: Fredensborg Slot. Monumenter og Minder. Tiden 1720-1796. (Selskabet til Udgivelse af Skrifter om danske Mindesmærker, 1969). 279 s.

Deter svaert at skrive fyldestgorende om dansk arkitektur i historisk perspektiv eller i hvert fald utilfredsstillende, fordi vore slotte og andre mindesmaerker set pa europaeisk baggrund ikke tilhorer verdenskunsten og kan virke provinsielle; men hvis man benytter fortidens kunst som et vidnesbyrd om, hvorfra dansk kultur har faet sin pavirkning, og om hvorledes udlandets forbilleder selvstaendigt blev omformet til det saerligt danske, som i ovrigt er svaert at definere, far man et mere frugtbart synspunkt end det ensidigt kunstneriske. Jan Steenbergs bog om Fredensborg tager betaenksomt hensyn bade til kunsthistorien og kulturhistorien.

Allerede navnet er dobbelttydigt. Vi ved, at slottet blev rejst samtidig med den heldige afslutning af krigen med Sverige, mens dets navn skulle sikkert ogsa hentyde til, at kongen kunne traekke sig tilbage hertil for uden alt for megen hofetikette at nyde naturen og en omgangsform, som efter tidens strenge krav kunne kaldes uformel. Som et symbol blev der senest 1726 opstillet en statue i marmor fra Italien, forestillende Enigheden, men nu kaldet Fredens Genius. Ligesom denne skiftede ostrup navn og blev til Fredensborg.

Forfatteren giver kunsthistorien alt, hvad der tilhorer den, og har udfoldet en utraettet flid for at fa alt med, hvad der kan fremdrages fra arkiver og andre kilder. Deter saerlig vigtigt for dette emne, da de skiftende slaegtled af konger og kongelige personer har bygget om og bygget til, sa man som i en geologisk lagfolge kan folge de skiftende stilretr ingers aflejringer. Der er her gjort et meget stort arbejde, thi selv om Fredensborg og dens udstyr som naevnt ikke kan gore krav pa en verdens beundring, er slottet som en historisk kilde for hoffets toneangivende smag uerstattelig, selv om Jan Steenberg kan klage over, at senere misforstaede aendringer helt har forte_gnet, hvad det 18. arhundrede i forskellige faser har overleveret til efterverdenen.

Skulle man pege pa det kulturhistorisk
vaerdifulde, ma Nordmandsdalens
figurer fremhaeves. De er kunstnerisk
uden betydning, men saerdeles
oplysende til forstaelse af tidens svaermeri
for det nation ale og folsomme.
De stammer fra tiden 1764 og de efterfolgende
to decennier og fortaeller
lidt om den sentirr. entale begejstring
for bonder og fiskere, som fysiokratismen
bragte, sa de naesten kan opfattes
som et skulpturelt modstykke
til Johs. Ewalds »F:skerne« og andre
af tidens skuespil (om figurerne se ogsa
Otto Andrup i Fra Arkiv og Museum
2, I, 78-86). Nu star de desuden
som minder om den dansk-norske
helstat. Et romersk rundtempel af
Jardin og et relief, Dydens og
tempel, af Wiedewslt er med til at
vise den antikiserende smag. Det sid-

ste blev forst opstillet efter Frederik V.s dod, sikkert uden at der la nogle bagtanker bag den sene anbringelse. Sin sidste glansperiode oplevede Fredensborg under Juliane Marie, da bl. a. Harsdorff sogte at modernisere slottet, og der blev indbygget et teater i et af rummene. Deter forlaengst forsvundet.

For de fleste er Fredensborg slot forbundet med de store dage, da Christian IX holdt hof her, sa Jan Steenbergs detaljerede redegorelse er en fornoden pamindelse orn, at dets forudgaende skaebne er ulige mere interessant, og skildringen giver gode Iofter om det kommende andet bind med fortsaettelsen af bygningshistorien, fordi det hele kompleks afspejler en vaesentlig side af dansk kultur.

Prinsesse Margrethe har ledsaget
Jan Steenbergs arbejde med et forord.
Hplop Srieaard