Kai Edvard Larsen: Fra en stormfuld tid. De sønderjyske Danske Samfunds Historie. (DY-PO Bogforlag, 1969). 152 s.

Redaktor Kai Edvard Larsen, der selv
er sekretaer for de sonderjyske DanskeSamfund,
harmed denne bog villetskrive

letskriveorganisationens historie fra
begyndelsen i 1933 frem til slutningenaf

Dermed har han givet et bidrag til beskrivelsen af en vigtig faktor i graenselandets nyere historie, eftersom Danske Samfund er et typisk udtryk for den samling af kraefterne, danskheden matte foretage over for det tyske pres i 30'erne og under besaettelsen. Da fremstillingen ogsa omfatter efterkrigsarene - og deter ikke den mindst interessante del af bogen — bliver det muligt i Danske Samfunds jasvnt faldende betydning at aflaese gangen i den udvikling, der i Iobet af 1950'erne og 60'erne har taget brodden af de gamle modsaetninger i graenseomradet.

Nar bortses fra et noget tilfaeldigt struktureret og nationalpolitisk traditionelt formuleret indledningsafsnit om den nordslesvigske tyskhed 1920-1945, bogen siges at vaere en interessant og laesevaerdig fremstilling af Danske Samfunds tilblivelse og udvikling. En del er kendt i forvejen, bl. a. gennem Troels Finks bog »Sonderjylland siden genforeningen i 1920« (1955), men Kai Edvard Larsen fojer nye enkeltheder til og giver for efterkrigsarenes vedkommende et dansk modstykke - lidt kortfattet maske - til den hjemmetyske redaktor Ernst Siegfried Hansens skildring af graensepolitikken efter besaettelsen.

Det kan vaere rigtigt af Kai Edvard Larsen at fremhaeve, at der i en vis forstand findes forbilleder for De sonderjyske Danske Samfund. Tager man det store forstorrelsesglas frem, opdager man Grundtvigs »Danske Samfund« fra 1839 blandt anerne. Ogsa tillob til at skabe et organisatorisk samarbejde mellem de sonderjyske nationale foreninger i slutningen af 1920'erne, bade lokalt i Sonderborg og mere landsdels-daekkende i det sakaldte seksmandsudvalg, horer med til forhistorien.

Men det vigtigste er dog at understrege det helt egenartede ved den organisation, der byggedes op under navnet De sonderjyske Danske Samfund. Det egenartede ligger bade i strukturen, i malsaetningen og i den enorme tilslutning, organisationen

Begyndelsen bk:v gjort i 1933, da der oprettedes Danske Samfund i de mest truede sogne, umiddelbart ved grasnsen. De skulle navnlig tage sig af forberedelsen af valgene, og organisationen kom til at omfatte godt 30 sogne. Den drivende kraft var hypotekforeningsdirektor Martin Hammerich.

I 1939 udstraktes det systematiske arbejde med at f;i alle danske stemmer frem ved valget til hele landsdelen. Og i fortsaEttelse af denne indsats opbyggedes i det forste besaettelsesar »De sonderjyske Danske Samfund« for under krigens vanskelige vilkar tydeligt at rianifestere den danske flertalsbefolkn ings styrke. Danske Samfund skulle vaere et permanent dansk mandtal og en fortlobende folkeafstemning.

Manden bag dette organisationsarbejde var nuvaerende generalkonsul Troels Fink, der var Danske Samfunds forste sekretaer. AUerede efter et ars forlob var medlemstallet naesten 80.000, et godt udtryk for effektiviteten i arbejdel.

Danske Samfund var bygget op pa et system af tillidsmaend i de enkelte sogne, sa man havde de nationale bevaegelserunder konstant opsyn og kontrol. I den henseende er Danske Samfund et karakteristisk udtryk for den intensitet, hvorved man i 1930'erneog under krigen sogte at fa hold om samfundets mindste enheder bade i de totalitaere bevaegelser og i de

kredse, der - som sonderjyderne
matte vaerge sig mod dem.

Med denne noje overvagen af sa at sige hver enkelts nationale goren og laden kom Danske Samfund i enkelte tilfselde til at traede lige pa kanten af, hvad befolkningen kunne acceptere. Det viste sig f. eks., da man sogte at fastsla som den almindelige opfattelse, at det matte opfattes som en unational handling at saslge fast ejendom til tyske kobere ogsa i byerne. Det reageredes der kraftigt imod, navnlig i Abenra.

Et interessant traek er, hvad Kai Edvard Larsen oplyser om forhandlingerne i december 1943 om de problemer, man i Danske Samfunds ledelse forudsa i forbindelse med krigens afslutning. Her ventede man, at graensesporgsmalet igen ville blive draget frem »bade fra de sejrende magters side og fra de kredse her i landet, der foler sig bundet af deres tidligere standpunkt«. Hovedbestyrelsen fastholdt i sine bemaerkninger den folkelige selvbestemmelsesret og den bevidste nationale faellesfolelse som grundlaget for stat og samfund i Danmark. Og i en tilfojelse overvejede man abenbart at medtage en passus om, »at en udnyttelse af en asndret magtsituation og af et konjunkturbestemt stemningsudsving til en grasnseflytning laengere imod syd vil vaere i strid med de friheds- og retsidealer, vi hidtil har holdt i ave inden for det danske samfund«. Et sadant standpunt burde forstas af de danske syd for graensen, »men det ma tillige give dem ret til at saette et fremtidshab til de udviklingsmuligheder, der ligger i en malbevidst styrkelse af danskheden ved vor sydgraense«.

Bemaerkelsesvaerdigt er det ogsa, at man ved samme lejlighed forudsa, at graensen kunne blive »den abne dor til en nordisk del af Europa, hvor frihed hedog fordragelighed giver folkene lykkelige livsvilkar. - Hvis vi evner at mode sadanne stemninger med forstaende takt, kan dette blive udgangspunktet for en vserdifuld og maske med tiden frugtbar forbedring af naboforholdet mod syd«.

Med sit onske om at formulere synspunkter for efterkrigstiden kom Danske Samfund i en vis konflikt med de politiske partier, der havde deres organ i »Dansk Samrad«, og med »Arbejderbevaegelsens sonderjyske landsforening«. Danske Samfund konkurrerede principielt ikke med andre nationale og politiske foreninger. Men da det tyske tryk begyndte at lette, kunne det ikke undgas, at gnidninger kunne opsta. Danske Samfunds store periode begyndte at ebbe ud, sa snart den umiddelbare nationale risiko

Endnu i 1955 kunne Danske Samfund gore sig til talsmand for den udbredte - og forstaelige - irritation i Sonderjylland over, at de dansk-tyske forhandlinger, bl. a. om mindretalsskolernes eksamensret, var foregaet uden kontakt med sonderjyske kredse. Dybest set var det vel i ovrigt et af tidens mange tegn pa, at de nationale foreninger havde udspillet dele af deres gamle rolle. Vilkarene var ved at vaere de samme i Sonderjylland som i resten af Danmark. De almindelige, landsomfattende politiske organer matte lede sonderjyske savel som andre faelles danske anliggender.

Og dermed var ogsa kraftigt antydet, at Danske Samfunds opgave var Iost sa grundigt, at dets opgaver nu ma siges at vaere saerdeles begraensede.

Kai Edvard Larsens bog giver et udmaerket rids af hele denne udvikling.Sammen med afdode redaktor A. Svenssons artikel om »Dansk Samrad« i Sonderjyske Arboger 1957,

er den et led i skildringen af Sonderjyllandunder nazisme og besaettelse.Men mange ting er dog gjort sa forholdsvis kort af i bogen, at der rejsersig flere sporgsmal med krav pa besvarelse.

Det gaelder f. eks. en uddybelse af forholdet til politikerne i Dansk Samrad, og det gaelder en mere indgaende droftelse af Danske Samfunds placering i spaendingen mellem samarbejdspolitik og modstandskamp. Kai Edvard Larsens bog viser, at der ma vaere stof til en ganske dybtgaende skildring af Sonderjyllands historic i den periode, bogen daekker.