Jørgen Elklit: Folketællingen 1845. Metodiske problemer ved databehandling af et folketællingsmateriale. 1-2. (Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, 1969). 278 blade, 75 upag. blade (duplikeret).

Titlen er en let aendring af en prisopgavetekst fra Aarhus Universitet: Der onskes en undersogelse af de metodiske problemer ved anvendelse af moderne databehandling til en genanalyse af det bevarede materiale fra en af de danske folketaellinger i det 19. arhundrede. Jorgen Elklits bog er et uaendret optryk af en besvarelse, der blev tilkendt guldmedaille.

Bogens behandling af de metodiske problemer beskaeftiger sig ikke med de tekniske, eller maskinelle, problemer, men derimod med de rent historiske: kritik af kildematerialet, anvendelse af stikprover, kodning og kategorisering, hvorefter problemerne anskueliggores konkret ved to forskningsopgaver: vandringer og husstandenes struktur - alt med benyttelse af 1845-folketaellingen.

Deter et solidt og dygtigt arbejde, og selv om det undertiden ofrer vel megen plads pa detaljer, ma det erkendes, at netop dette forer metodiske problemer ofte med sig. Generelt ma det siges, at de opstillede problemer vel ikke er nye; men at deter forste gang de rettes mod aeldre danske folketaellinger. Resultatet er da ogsa, at gennemgangen af 1845-taellingen som kilde vil vaere vejledende for alle fremtidige forskere af folketasllinger.

De to specialundersogelser viser ogsa frem til, at der vil vaere vaesentligt nyt at hente gennem omfattende folketaellingsanalyser. Det nye behover ikke at ligge i, at resultaterne er overraskende. I det forste tilfaelde far vi for forste gang bekraeftet indtrykket af, at vandringer for industrialismen var meget beskedne; den anden undersogelse - over husstandsstorrelserne - klarlaegger, at 3-generationsfamilierne ingenlunde var et udbredt faenomen, idet kun omkring 10 pet. af familierne var af denne karakter. Nu knytter der sig en raekke vanskeligheder til afgorelsen af de enkelte husstandes af graer. sning i kildematerialet, og mens forfatteren ofrer megen kraft pa at fastsla de i mange retninger uvaesentlige aldersopgivelser, beror hans af green sninger af husstandene i mange tilfaslde pa indtryk. Til dette kommer, at integreringen mellem generationerne sikkert har bevaeget sig ad en glidende skala, inden der blev tale om faelles bolig. Dette er der ogsa i reglen taget hojde for i nutidige sociologiske undersogelser; men i den henseerde slar folketaellingerne naturligvis ikke til, hvorfor resultaterne ogsa bor vurderes derefter.

Jorgen Elklits arbejde vil vasre et saerdeles nyttigt udgangspunkt for fremtidig forskniig. Dette gaelder bade de overvejelser, han har gjort, og som andre derfor spares for, og de problemer, han har stillet op.