I.

I den som provisoriearene kendte periode af Danmarks historie kulminerede forfatningskampen eller maske snarere kampen om folketingsparlamentarismen. Venstre, der siden 1872 havde haft flertal i Folketinget, havde i arene 1881-85 sogt at udmatte hojreregeringen Estrup ved den sakaldte visnepolitik, der gik ud pa at nedskaere finanslovsbevillingerne mest muligt og i ovrigt standse al lovgivning. Da regeringen siden 1885 viste sig rede til at styre pa basis af forelobige - provisoriske - finanslove, var visnepolitikken blevet übrugelig som vaben mod regsringen. Venstres taktik matte derfor lasgges om, og dele af Venstre slog nu ind pa en konstruktiv reformpolitik, der blandt andre fordele indebar muligheden for i rent saglige sporgsmal at splitte Hojre og saledes bringe grunden til at skride under regeringen.

Et sadant forsog pa forlig pa tvaers af partigraenserne fandt sted i 1888 i forbindelse med revisionen af lovgivningen om margarine. Der var her tale om et brobyggerarbejde mellem Venstres radikale floj og dele af Hojre med Politiken's redaktor Viggo Horup som ingenior, og et medvirkendemotiv hos ham kan have vaeret onsket om pa denne made at saette ud af spillet det af Frede Bojsen ledede moderate Venstre, der sammen med dele af Hojre var arvtagere til den af Horup sa forhadte nationalliberaleideolog i¹. Forligsforsoget 1888 byggede pa et samarbejde mellem store og sma bonder, der formodedes at have failles interesser i at beskytte den danske smorproduktion og smoreksporten til England mod konkurrencefra margarinen. Losenet i kampen mod denne var det danske smors »renomme« pa det engelske marked. Revisionen af den fra 1885 stammende margarinelov medforte en meget heftig polemik og agitation,

---

1. Jvfr. V. Horup i Skrift og Tale 111 (1904), ss. 353-56 (1. januar 1901); her behandles ogsa problemet om samarbejde mellem de store og sma bonder.

der blandt andet gav sig udslag i indsendelsen til Rigsdagen af en lang raekke adresser for og imod en skserpelse af loven. Inden agitationen behandlesnaermere vil det dog vsere rimeligt forst at se pa loven af 1885 og regeringens forslag til revision deraf.

II.

I den hensigt at skaffe den franske marine og den mindrebemidlede befolkning et billigt og holdbart fedtstof til erstatning for smor overdrog Napoleon 3.s regering til kemikeren Mege-Mouries at fremstille et sadant naeringsmiddel. I slutningen af 1860'erne lykkedes dette for ham, og de af ham opfundne metoder anses for at vsere begyndelsen til den egentlige margarineproduktion 1. Smorsurrogatets vigtigste rastof var det sakaldte oleomargarin, der udvandtes ved smeltning, rensning og presning af oksetalg. Oleomargarinet blandedes med mselk og vand tilsat oploselige dele af koyver og ksernedes, hvorefter det fremkomne produkt behandledes ligesom smor med farvning, aeltning og saltning. For at fa en brugelig smorerstatning rnente man dog, at man matte blande »kunstsrnorret« med vekslende masngder natursmor².

Den forste danske lov om kunstsmor vedtoges i foraret 1885 og skulle gaelde i 3 ar. Loven tog kun sigte pa at forhindre, at kunstsmor blev udgivet for smor. Selve handelen med og fabrikationen af kunstsmor ville man ikke ramme 3. Man var dog klar over, at det senere kunne blive nodvendigt at tage mere vidtgaende forholdsregler for at beskytte natursmorret; men da hele sporgsmalet endnu ikke var blevet undersogt, ville man nojes med at ramme bedragerier4. Det i 1885 fremsatte lovforslag blev i lobet af 3 uger behandlet og vedtaget af Rigsdagens to kamre. Lovforslaget synes ikke at have fremkaldt vselgertilkendegivelser, hvilket vel delvis kan forklares med lovens korte tilblivelsestid.

Den i marts 1885 vedtagne lov havde som naevnt kun gyldighed i 3 ar, og kunstsmorsporgsmalet matte derfor tages op til overvejelse senest i rigsdagssamlingen1887-88. Fra forste faerd synes regeringen at have tillagt kunstsmorsagen stor betydning, idet man allerede i april 1886 nedsatte en

---

1. Einar Cohn & H. N. Skade: Margarineindustrien i Danmark 1883-1933 (1933), s. 9.

2. Smst, s. 11.

3. Rigsdagstidende (herefter Rdt.) 1884-85, tillaeg C, sp. 535 f.

4. Finansudvalgets betaenkning over lovforslaget om kunstsmor, Rdt. 1884-85, tillaeg B, sp. 1495.

kommission til »Undersogelse af den danske Smorproduktions og SmorhandelsStilling*. Betasnkning blev afgivet den 21. September 1886; selv om man egentlig ikke var faerdig med hele den af regeringen stillede opgave,udtalte man sig i kommissionen om den del af opgaven, man havde behandlet, og pa. hvilken der var blevet lagt stor vgegt i kommissoriet: Hvad kan der gores mod kunstsmorrets fremtaengen pa. smorrnarkedet? 5. Herom skrev kommissionen, at den »sikrest virkende forholdsregel, som kunde traeffes, vilde vaere et, af en effektiv kontrol stottet, almindeligt og übetinget forbad imod at fabrikere, saelge eller indfore kunstsmor« 6. - Regeringen synes altsa at have haft hastvaerk med at fa e1 lovforslag frem, og et sadant fremsattes i Folketinget den 8. oktober 1886. Der ma have ligget ganske saerlige interesser (f. eks. tilvejebringelsen af et godt oplaeg til det valg, der skulle vaere i 1887) til grund for dette regeringsinitiativ, der udmaerket kunne have ventet til rigsdagssamlingen 1887-88, interesser, som ikke engang tillod, at kommissionen gjorde sit arbejde faerdigt. Pa grund af folketingsvalget i januar 1887 og den bratte afslutning pa rigsdagssamlingenden 1. april 1887 blev forslaget ikke faerdigbehandlet og fremsattes usendret i Folketinget den 5. oktober 1887.

Det nye lovforslags grundtanke var, at natur- og kunstsmor skulle adskilles sa meget som muligt. Det skulle saledes forbydes at forhandle natur - og kunstsmor fra samme lokale (§ 2), at fabrikere eller handle med dels smor blandet med kunstsmor, oleomargarin eller svinefedt, dels kunstsmor tilvirket med smor eller flode (§ 6), og at fabriksre eller handle med kunstsmor af natursmors farve (§ 7). Endvidere indeholdt lovforslaget en raekke bestemmelser om kontrol med kunstsmorproduktion og -handel7.

Som man ser, er det i 1886 fremsatte lovforslag langt mere vidtgaende end loven af 1885, og det forekommer ikke urimeligt til dels at saette dette i forbindelse med, at indenrigsminister Finsen i august var blevet aflost af H. P. Ingerslev 8. Den nye indenrigsminister havde under kunstsmorlovens1. behandling i Landstinget den 26. marts 1885 fremhaevet, at der var meget at gore i denne sag; men da der ikke var megen tid tilbage af rigsdagssamlingen, og man derfor ikke kunne fa bestemmelser, som kunne vasre onskelige, matte man forelobig nojes med at vedtage det af Folketingetvedtagne lovforslag, der trods alt var et skridt i den rigtige retning 9.

---

5. Trykt Rdt. 1886-87, tillaeg B, sp. 1287-1314.

6. Smst, sp. 1295 f.; retskrivningen moderniseret.

7. Lovforslaget er trykt i Rdt. 1886-87, tillaeg A, sp. 1627-32.

8. Dansk Biografisk Leksikon XI (1937), s. 207.

9. Rdt. 1884-85, Landstinget, sp. 1078 ff.

(Ingerslev var i ovrigt den eneste, der udtalte sig under alle tre landstingsbehandlingeraf
lovforslaget)lo.

III.

Medens den 1885 vedtagne lovs behandling ikke synes at have medfort vaelgertilkendegivelser til Rigsdagen i form af adresser, er dette ikke tilfaeldet ved rigsdagsforhandlingerne om lovens revision 1886-87 og 1887 -88 1. Karakteristisk for adresserne fra den ufuldendte behandling af lovforslaget 1886-87 er, at de var landboforeningernes vaerk, og i reglen kom de til verden pa den made, at bestyrelsen udtalte sig pa foreningens vegne uden nodvendigvis at orientere sig om de rnenige medlemmers stilling til sporgsmalet. Bemasrkelsesvaerdigt for henvendelserne er endvidere, at de synes at afspejle naesten udelt tilfredshed med regeringens lovforslag.

Medens adresserne i rigsdagssamlingen 1886-87 stort set er enige om at bifalde det af regeringen forelagte lovforslag, kan der i henvendelserne 1887-88 ses klart afvigende standpunkter 2: »Det rene land« og bevarelsen af kunstsmorret. En tredje gruppe adresser indtager forskellige mellemstandpunkter med storre eller mindre tilslutning til regeringsforslaget.

Venskabelige folelser over for kunstsmorret udtryktes i en raekke henvendelser, hvoraf hovedparten stammede fra Socialdemokratiet. Disse adresser opnaede et imponerende antal underskrifter, hvilket til dels skyldes, at alle over 20 ar - bade kvinder og maend - kunne vaere med. Alene herved indtager de socialdemokratiske henvendelser en sjerstilling, idet de ovrige adressers underskrivere i reglen skulle vaere folketingsvaelgere.

Det rene land var det synspunkt, der fremkaldte de fleste, men langt fra de storste henvendelser til Rigsdagen. Et mindretal hovedsagelig fra Prsesto amt ville begrasnse det rene land til en trearig periode 3; men de fleste af adresserne fra det rene lands tilhasngere gik ind for det uden tidsbegraensning. En del af denne gruppe adresser stammer fra landboforeninger, der i samtlige tilfaelde har vedtaget udtalelserne pa en generalforsamling eller pa et af foreninge afholdt mode 4.

---

10. Smst., sp. 1078 ff., 1098 (2. behandling) og 1106 f. (3. behandling).

1. Adresserne findes i Rigsdagens arkiv, dels i gruppen »Landbrugsforhold Nr. 4. Bilag l.« 1. Bind 1884-1888 og 2. Bind 1889-1897, dels i henved 30 pakker indeholdende selve adresserne og de dertil horende lister med underskrifter.

2. Refereret (undertiden med fejl) i Rdt. 1887-88, tillaeg B, sp. 621-30 (nr. 1-22) og sp. 2055-66 (nr. 23-49). I det folgende citeres de her gengivne adresser kun ved nummer.

3. Nr. 10, 20, 24, 35 og 39.

4. Nr. 2, 3, 12, 14, 16, 21 og 32; til denne gruppe ma ogsa regnes nr. 23, 36, 40 og 48. Endnu en henvendelse er udgaet fra en organisation: Adressen fra 105 andelshavere i Skovgarde mejeri i Harslev sogn (Bogensekredsen), indlagt i adressen fra Harndrup sogn i Odense amts 4. kreds (Rige;dagens arkiv. Adresser ang. Kunstsmor (Margarine) 1887/88 111, nr. 44).

Karakteristisk for henvendelserne fra de betingelses] ose tilhaengere af det rene land, hvortil underskriverne af Ebeltoftkredsens adresser horer, er imidlertid det store antal »uorganiserede« adresser, der ikke skylder f. eks. en landboforening deres oprindelse. Af disse »uorganiserede« henvendelser til fordel for det rene land übegraenset har ca. halvdelen deres oprindelse i et afholdt mode. I visse tilfaelde har man forst pa et mode vedtaget en resolution, som man derefter har ladet cirkulere til underskrift i omegnen (eventuelt i hele valgkredsen)⁵.

Foruden de to yderstandpunkter var der naturligvis an raskke mellemstandpunkter. Allerede en del af adresserne med krav om rent land kunne — hvis dette ikke kunne gennemfores — acceptere regeringsforslaget, eventuelt suppleret med udforselsforbud. Men der foreligger ogsa en gruppe henvendelser, der helt tilslutter sig det fremsatte lovforslag, medens en gruppe adresser, der ikke generelt tilslutter sig regeringsforslaget (med eller uden udforselsforbud) udtrykker forskellige onsker mere eller mindre klart formuleret.

Gennemgangen af adresserne fra rigsdagssamlingen 1887-88 har vist, at det faktiske monopol, som landboforeninerne i rigsdagssamlingen 1886-87 havde haft pa meningsdannelse i kunstsmorsagen, aret efter var blevet brudt; en anden forskel er, at medens man stort set havde stottet regeringens forslag 1886-87, var synspunkterne anderkdes delte i 1887-88. det folgende skal agitationens art behandles, idet kun agitationen til fordel for det rene land medtages, da Ebeltoftkredsens henvendelser udtrykker dette synspunkt.

IV.

Ebeltoftkredsens adresser stammer fra fire sogne i Mols herred (Tved, Helgenaes, Vistoft og Knebel) og gar alle fire ind for kravet om det rene land 1. Helgenaesadressen adskiller sig ved sin ordlyd fra de tre andre henvendelser,der lyder: »For at kunne haeve vort smors renomme pa det engelske marked ma vi kunne sige Danmark er et rent land, der er ikke kunstsmor i Danmark, derfor: Al handel, indforsel og udforsel samt fabrikationaf kunstsmor bor forbydes i Danmark« 2. Ordvalget afslorer utvetydigt,hvorfra

---

4. Nr. 2, 3, 12, 14, 16, 21 og 32; til denne gruppe ma ogsa regnes nr. 23, 36, 40 og 48. Endnu en henvendelse er udgaet fra en organisation: Adressen fra 105 andelshavere i Skovgarde mejeri i Harslev sogn (Bogensekredsen), indlagt i adressen fra Harndrup sogn i Odense amts 4. kreds (Rige;dagens arkiv. Adresser ang. Kunstsmor (Margarine) 1887/88 111, nr. 44).

5. Se f. eks. nr. 37, 42 og 45.

1. Rigsdagens arkiv. Adresser ang. Kunstsmor (Margarine) 1887/88 I nr. 15 (Tved), 22 (Helgenaes), 26 (Vistoft) og 28 (Knebel).

2. Her gengivet med moderne retskrivning.

digt,hvorfraadressernes ophavsmaend har hentet inspiration: Konklusionen pa en af O. Lawaetz' pjecer om kunstsmorret³. Herved er ogsa traden knyttet til formanden for det mest slagkraftige organ for kampagnen mod kunstsmor: »Forretningsudvalget til Oplysning om Faren ved Kunstsmor«.

Bag denne drabelige titel skjuler sig en komite med 12 medlemmer dannet »efter opfordring af en forsamling, bestaende af indflydelsesrige maend af begge politiske partier« 4. Forretningsudvalget onskede at oplyse rundt om i landet ved moder, uddeling af pjecer og lignende. Det besorgede saledes udgivelsen af Horups og Jens Busks taler i Folketinget den 19. januar 1888 5. Endvidere skrev forretningsudvalgets formand O. Lawaetz en pjece »Hvad man ser og ikke ser«, som blev udgivet af dette. Forretningsudvalgets sammensaetning (hovedsagelig ledende personer pa det lokale plan⁶) muliggjorde en effektiv kampagne ude i landet. Den mest energiske agitation fortes pa Fyn, idet forretningsudvalget straebte efter at afholde mode i hver eneste fynsk folketingskreds 7, hvilket stort set lykkedes; kun i en af de i alt 14 kredse synes intet mode at vasre holdt. De tre enslydende adresser fra Tved, Vistoft og Knebel er resultatet af en langt mindre energisk agitation end den fynske, men kan dog rimeligvis saettes i forbindelse med det den 8. februar 1888 i Thorup Pakhus (pa graensen mellem Tved og Knebel sogne) afholdte mode.

Ifolge Aarhus Amtstidendes referat var der ca. 100 mennesker til stede ved modet, som indledtes af kunstsmormodstanderen P. Madsen. I den efterfolgende diskussion deltog laerer Petersen, Strands, og gardejer Nordby, Helgenass, der begge tilsluttede sig P. Madsen angaende rent forbud, medens laerer Bonsdorff, Tillerup, fandt totalforbud for radikalt og ville lade sig noje med effektive kontrolforanstaltninger. Han var imidlertid i mindretal pa modet, hvis deltagere alle undtagen fern stemte for det rene land 8.

---

3. O. Lawaetz: Kunstsmorret og Danmark (1888), side 16. Pjecen udkom i midten af januar (Aarhus Amtstidende 18. januar 1888).

4. Se bilaget. Jorgen Hoist-Jensen ( i Jyske Samlinger 5 VII (1946-47), side 23 f.) bygger her pa de forkert underrettede Klaus Berntsen og Niels Neergaard.

5. Taget fra Rigsdagstidende. Horups tale forela 10 dage senere i 40.000 eksemplarer (Politiken 29. januar 1888).

6. Se bilaget; andetsteds (f. eks. Ebeltoft Avis 23. og 30. januar 1888) gengives samme annonce, men uden gardejer H. Hansen, Stoltenborg pr. Morkov. Ifolge redaktor Vilhelm Lassen var syv medlemmer af Forretningsudvalget venstremaend (P. Andersen. Jens Rasmussen, L. Johansen, Jens Lomholt, P. K. Pedersen, S. P. Loft og Niels Mouritsen), medens de ovrige fire tilfiorte Hojre (Aarhus Amtstidende 29. februar 1888).

7. Politiken 5. februar 1888.

8. Aarhus Amtstidende 11. februar 1888.

Henvendelsen fra Helgenass har som nasvnt en anden ordlyd end de tre andre henvendelser fra Ebeltoftkredsen. Helgenassadressen er skrevet med sognepraestens - Hans Madsen Ruhveders - hand og er dateret 3. februar 1888 9. Denne datering gor det muligt at utvetydigt forbinde henvendelsen med modet den 2. februar 1888 i Stodou skole. Indleder var pastor Ruhveder, efterfulgt af Nordby, Fejrupgard, og Erhardi, Rougsogard, der oplyste om sammenaeltning af kunstsmor. Udover disse t:e indledere deltog i diskussionen gardejerne Andreas Hoist og Rasmus P. Meller, skolelaerer Rasmussen og sogneradsformanden, gartner Jacobsen. Alle andre end Jacobsen var modstandere af kunstsmor, og naesten enstemmigt udtalte forsamlingen onsket om at »al indforsel, udforsel og fabrikation« (af kunstsmor) matte blive forbudt, og man overdrog det til pastor Ruhveder af affatte en adresse i overensstemmelse hermed. Denne blev ifolge Jyllandsposten underskrevet af 125 gardmaend, husmaerd og arbejdere pa Helgenaes 10.

Imidlertid var disse moder ikke de eneste, der gav sig udslag i adresser, selv om kun fire af disse er blevet indbragt i Folketinget. Man kunne jo i stedet for at soge at pavirke hele Folketinget indskrasnke sig til at soge at pavirke kredsens repraesentant ved at sende adresserne til ham personlig. En sadan fremgangsmade blev benyttet af det af Ebeltoft, Tirstrup og Ronde Landboforening arrangerede mode den 22. februar i Ebeltoft. Pa modet droftedes som 2. punkt kunstsmorsagen. Formanden baron Rosenkrantz, Balskov, sekretaeren, P. H. la Cour, Hovmollen, og pastor Ruhveder, Helgenaes, talte for det rene land, medens forpagter Erhardi, Kongsgaard, var imod totalforbud, men dog gerne kunne acceptere farvebestemmelser samt et 1- eller 2-arigt forbud mod im- og eksport af kunstsmor. Det vedtoges enstemmigt at indgive til kredsens folketingsmand en resolution med onsket om det rene land. Adressen fik ifolge Aarhus Amtstidende 80 underskrifter, og denne fremgangsmade - at indlevere adressen til kredsens reprassentant (uden at den skulle videre til Rigsdagen) - syntes ikke at have vasret anvendt tidligere n.

---

9. Ligesom Ebeltoftkredsens tre andre henvendelser er denne indbragt i Folketinget i tiden 20. februar-3. marts af kredsens repraesentant Th. Christensen.

10. Jyllandsposten 22. februar 1888 aftenudgave; retskrivningen moderniseret.

11. Aarhus Amtstidende 29. februar 1888; Ebeltoft Avis 22. og 24. februar 1888. Ebeltoft Avis haevder 24. februar, at adressen skulle indsendes til Folketinget; men jeg har pa dette punkt foretrukket Aarhus Amtstidende, da 1) adressen ikke findes i Rigsdagens arkiv, hvilket er tilfsldet med de ovrige af Th. Christensen indbragte adresser, 2) Aarhus Amtstidendes bemaerkning om den ikke tidligere brugte fremgangsmade naeppe kan gaelde den normale indgivelse af adresser til Rigsdagen, og et blad, hvis redaktor Vilh. Lassen var sa knyttet til agitationen, ma have haft overblik over dennes forskellige virkemidler. Til referatet af modets forlob er i ovrigt Ebeltoft Avis foretrukket.

En tilsvarende fremgangsmade synes anvendt af det af Kalovig Landboforening arrangerede smormode den 28. februar i Ronde. Der var i alt 150 personer tilstede, og imod 9 stemmer vedtoges en resolution med kravet om det rene land; kunne dette ikke gennemfores, stillede man sig pa det af folketingsudvalgets mindretal (Homp med flere) udtrykte standpunkt. Resolutionen indsendtes til Th. Christensen 12. Det bor endvidere for fuldstaendighedens sky Id naevnes, at der pa Helgenzes havde vaeret holdt flere moder (indbefattet modet i Stodou den 2. februar), der alle med undtagelse af et havde stemt for rent forbud 13.

I det foregaende er det pavist, at adresserne til Rigsdagen har et eller flere smormoder som forudsaetning, og det skal nu undersoges, hvilke interesser adresseunderskriverne kan have haft i at onske kunstsmor forbudt. Klarest ses dette ved at opdele underskriverne efter deres tilknytning til landbrug 14. - Gruppen »Storre landbrugere« (forkortet St.) omfatter gardejere, proprietaerer og godsejere, endvidere forpagtere, gardbestyrere, forvaltere og molleejere. — Gruppen »Mindre landbrugere« (forkortet M.) udgores forst og fremmest af bolsmsend, husmaend og indsiddere samt af arbejdere og handvaerkere, hvortil ogsa mollere og mollersvende er regnet. Fiskere, badforere, somaend, styrmzend og skippere er ogsa placeret her ligesom f. eks. lavere postembedsmaend. Hokere, kobmaend og andre mindre handlende er anbragt som mindre landbrugere.

Under »Andre« (forkortet A.) er opfort embedsmaend som f. eks. praester,dyrlaeger
og laerere; endvidere personer som bryggere, mejerister,
gartnere og partikuliers. Til »Uoplyst« (forkortet U.) er blandt andre henfortaftaegtsfolk,

---

11. Aarhus Amtstidende 29. februar 1888; Ebeltoft Avis 22. og 24. februar 1888. Ebeltoft Avis haevder 24. februar, at adressen skulle indsendes til Folketinget; men jeg har pa dette punkt foretrukket Aarhus Amtstidende, da 1) adressen ikke findes i Rigsdagens arkiv, hvilket er tilfsldet med de ovrige af Th. Christensen indbragte adresser, 2) Aarhus Amtstidendes bemaerkning om den ikke tidligere brugte fremgangsmade naeppe kan gaelde den normale indgivelse af adresser til Rigsdagen, og et blad, hvis redaktor Vilh. Lassen var sa knyttet til agitationen, ma have haft overblik over dennes forskellige virkemidler. Til referatet af modets forlob er i ovrigt Ebeltoft Avis foretrukket.

12. Aarhus Amtstidende 3. marts 1888.

13. Smst., 11. februar 1888.

14. I de tilfaelde, hvor adresserne ikke oplyser om stillingsbetegnelser, er folketaellingen 1890 inddraget til hjaelp ved identifikationen (Rigsarkivet: Folketaelling 1890, Randers amt, Mols herred; Helgenaes, Knebel, Tved og Vistoft sogne).

fortaftaegtsfolk,husejere, avis- og tjenestekarle, ungkarle, landmaend og
jordbrugere. En afteegtsgardmand placeres som aftaegtsmand, men en husejerog
smed som smed.

Fordelingen fremgar af tabel 1.

Men er denne erhvervsfordeling nu repraesentativ for de 4 sogne? Sporgsmalet lader sig kun Iose ved at undersoge erhvervsfordelingen for samtlige indbyggere i de fire sogne. Da ifolge folketaellingen 1890 ingen af adresseunderskriverne i 1888 har vaeret under 22 ar og stort set alle var maend, ma det vsere forsvarligt at nojes med at undersoge erhvervsfordelingen for den mandlige befolkning pa 22 ar og derover i 1890 15. Resultatet ses af denne opstilling:

En sammenligning mellem tabellerne 1 og 2 viser, at de storre landbrugere
er langt staerkere repraesenteret blandt adresseunderskriverne end i
den samlede befolkning, hvilket ses af tabel 3:

Vi har nu set, at storsteparten af landbrugerne - og isaer de storre landbrugere - sluttede op om kravet om det rene land; men inden vi gar over til at undersoge, om der var reel erhvervsmaessig baggrund herfor skal adresseunderskrivernes politiske stilling belyses.

Den bedste kilde hertil er stemmelisterne fra folketingsvalget 28. januar

---

15. Midlertidigt fra- og tilstedevaerende (folketaellingeraes tilleegslister A og B) er ladt ude af betragtning.

1887. I disse lister, der er bevaret fra alle fire her behandlede sogne 16,
er opfort vaelgerens navn og nummer i valglisten samt den kandidat, han
har givet sin stemme 17.

Ved valget i 1887 var i Ebeltoftkredsen opstillet tre kandidater: borgmester Lange, Ebeltoft, for Hojre og for Venstre kredsens folketingsmand siden 1872, partikulier Th. Christensen, samt gardejer og amtsradsmedlem N. Pedersen, Nyskov. Th. Christensen skal have vzeret en ynder af den Tscherningske politik 18, medens N. Pedersen under valgmodet den 26. januar »udtalte sig fra et rent Venstrestandpunkt« 19. Opstillingen af de to rivaliserende kandidater ma naturligvis ses som udtryk for en splittelse i Venstre 20, og stemmeafgivningen viste en klar modsaetning mellem venstrevselgerne og partiorganisationen, idet den af venstrevaelgerforeningen opstillede kandidat N. Pedersen kun fik fa stemmer flere end Hojres kandidat 21, og begge blev eftertrykkelig slaet af Th. Christensen 22.

---

16. Landsarkivet for Norrejylland (NLA). Forskellige arkiver X 87 nr. 5 (Valgbestyrelsen for Randers amts 5., siden 1894 6. kreds; Diverse sager 1881-1890).

17. Om valglisterne, se i ovrigt valgloven af 12. juli 1867, isaer §§ 40-43.

18. Gardejer Jens Poulsens anbefaling af Th. Christensen ved' valgkampen 28. januar 1887 (Ebeltoft Avis 28. januar 1887).

19. Smst. 26. januar 1887. Deter tankevaekkende, at netop udtrykket »Det rene Venstre« blev betegnelsen for Christen Bergs rigsdagsgruppe efter Venstres splittelse 1. april 1887 (Erik Arup: Viggo Horup (1941), s. 174).

20. Den 25. oktober 1886 var som modtraek mod provisorierne de to venstregrupper i Rigsdagen atter blevet forenet som »Rigsdagens og Folketingets Venstre« under Bergs ledelse (smst., s. 172).

21. Jyllandsposten 25. januar 1887 (morgen), jvfr. Jyllandsposten 1. februar 1887 (morgen).

22. Tallene var: Th. Christensen 999 stemmer, N. Pedersen 352 stemmer og borgmester Lange 350 stemmer (J. P. Nordengaard: Valgene til Rigsdagen gennem 100 Aar (1949), side 191).

Pa grundlag af adresjerne og valglisterne fra de fire sogne, i tvivlstilfaslde
suppleret med folketasllingen 1890, kan adresseunderskrivernes deltagelse
i valget 1887 o>*>tilles i tabel 4.

Som det ses af denne opstilling, har det vasret nodvendigt at indfore en rubrik for de adresseunderskrivere, der har stemt, men uvist pa hvilken kandidat (f. eks. kan der vsere 2 vaslgere med samme navn, hvoraf den ene eller begge har underskrevet adresse, men har stemt pa liver sin kandidat). Endvidere er de underskrivere, der ikke deltog i valget, opdelt i personer, der ikke stemte, og i personer uden valgret23.

Til sammenligning med tabel 4 er nedenfor givet de samlede stemmetal
for de fire kommuner, hvorfra der er adresser24.

Som man ser, var tilslutningen til kredsens mange arige repraesentant dominerende i disse fire landkommuner. Men det kan vaere pa sin plads at erindre om, at en sa aktiv forkaemper for det rene land som pastor Ruhveder - ligesom gardejer Nordby - (begge fra Helgenaes) var hojremand, medens lasrer Petersen, Strands, og gardejer Andreas Hoist stemte pa henholdsvis Th. Christensen og N. Pedersen.

Adresserne blev i alt underskrevet af 436 personer, og det vil vaere rimeligt at undersoge, om disse personers valgdeltagdse er hojere end kredsens som helhed, hvilket man kunne vente, da adresseunderskrivning og modedeltagelse i hvert fald i dag rna regnes som en mere intensiv politisk aktivitet end deltagelse i valg 25. Ved denne beregning ma forst de 47 personer uden valgret lades ude af betragtning, eg man far da 389, respektive 359 adresseunderskrivere med mulighed for at deltage i valget,

---

23. Valgretsbestemmelserne, se valgloven af 12. juli 1867, §§ 1-6; tallene for personer uden valgret er hovedsagelig beregnet ud fra aldersangivelserne i folketaellingen 1890.

24. Knebel-Rolso kommune omfatter 2 sogne, og tabel 5 !ader sig derfor ikke sammenligne direkte med tabel 4 for denne kommunes vedkommende.

25. Jvfr. Lester W. Milbrath: Political Participation (1965), sidu 17 f.

alt efter om de 30 usikre medregnes eller ej. I alt 213 personer stemte, medens 146 ikke stemte, hvilket giver en valgdeltagelse pa 54,8 %, henholdsvis59,3 %, alt efter om de usikre medregnes eller ej. For valgkredsensom helhed var valgdeltagelsen 58,7 % 26. - Vi kan nu vende os til det sidste problem, der bor undersoges: Var der en reel erhvervsmaessigbaggrund for kravet om det rene land?

V.

I midten af 1870'erne begyndte en langvarig landbrugskrise, der forst og fremmest viste sig som fald i kornprisen. De forbedrede transportmidler havde muliggjort, at oversoiske, billigt producerende lande som U. S. A. kunne afsaette langt sl:orre maengder korn pa verdensmarkedet end tidligere, hvilket trykkede prisen 1. Disse aendrede forhold fik betydning for Danmark som korneksporterende land. Fra landbrugskrisens begyndelse og til og med 1882 var kornvarer (korn, mel og gryn) den varegruppe i den danske eksport, der indtjente det storste belob 2. Arene 1882-83 korn til at betegne et vendepunkt, idet vaerdien af Danmarks import af kornvarer nu for forste gang oversteg eksportens vaerdi³.

Da kornpriserne 1880'erne igennem stadig faldt⁴, matte man, hvis Danmark skulle vedblive at eksportere korn uden tab, foroge den producerede maengde kraftigt eller forbedre kvaliteten saledes, at man derved kunne opna en hojere pris. Med en masseforbrugsvare som korn kunne den sidste mulighed kun have teoretisk interesse, og hvad den forste angar, kunne kornproduktionen maske nok oges f. eks. ved indvinding af nyt landbrugsareal og forbedring af det allerede eksisterende; men dette ville pa grund af landets storrelse kun vaere muligt i en vis udstraekning 5, medens en oversoisk konkurrent til Danmark som U. S. A. endnu havde muligheder for at udvide sit landbrugsareal i storre omfang. Danmarks rolle som korneksportor var saledes ved at vaere udspillet.

---

26. J. P. Nordengaard, anf. arb., side 191.

1. Om denne kornsalgskrise og dens forudsaetninger, se F. Skrubbeltrang i Det danske Landbrugs Historie V (1934-45), s. 376-88.

2. Ole Bus Henriksen & Anders 01gaard: Danmarks Udenrigshandel 1874-1958 (Studier fra Kobenhavns Universitets okonomiske Institut Nr. 2) (1960), s. 46).

3. F. Skrubbeltrang, anf. arb., s. 387; jvfr. Bus Henriksen & 01gaard, anf. arb., s. 60 f. og 74 f.

4. Bus Henriksen & 01gaard, anf. st.

5. Landbrugsarealet var i begyndelsen af 1880'erne kommet taet op mod det maksimum, der naedes o. 1900 (Aksel Milthers i Det danske Landbrugs Historie V (1934-45), s. 287).

Efter korn var i 1870'erne og 1880'erne kod og kvaeg, flaesk og svin samt smor de vigtigste varegrupper i Danmarks eksport; men fra og med 1885 var smor blevet Danmarks vigtigste eksportartikel regnet efter det indtjente belob⁶. Den forogede eksportvaerdi skyldtes - som det ses af tabel 6 - ikke stigende priser, men et staerkt foroget udbud, der kunne opveje prisfaldet.

Den vigtigste forudsaetning for den ogede smorproduki;ion er opfindelsen

---

6. Det bor dog nsevnes, at der i denne periode ogsa importeredes smor, kod, flsesk, ost og aeg af en ikke übetydelig vaerdi, jvfr. tabel 6 og Bus Henriksen & 01gaard, anf. arb., side 64 f. - Danmarks smorimport var indtil slutningen af 1880'erne naesten udelukkende til daekning af forbrug i Dartmark; men henimod 1890 ogedes reeksportens betydning. (Ved import af s:3ior til indenlandsk forbrug frigjordes det bedre danske smor til eksport). For arene 1886-90 var den gennemsnitlige smorimport 6,33 mill, kg, heraf specialimport 5,36 mill, kg og reeksport 0,97 mill, kg (Z. Lando: Die Organisation des Danischen Buttergrosshandels (1923), side 47).

af centrifugen i 1878 og denne tekniske nyvindings udnyttelse i andelsmejerie
r7, som man begyndte at anlaegge i 1880'erne, da der oprettedes:

---

7. Erling Olsen: Danmarks okonomiske historie siden 1750 (Studier fra Kobenhavns Universitets okonomiske Institut Nr. 3) (1962), side 55.

Tabel 7 viser en kraftig anlaegsvirksomhed med hensyn til andelsmejerier i 1887 og 1888, hvilket sikkert ma ses i forbindelse med disse ars lave rentefod 8. - Udbygningen af samfaerdselsmidlerne i form af jernbaneanlaeg og abning af dampskibsruter var ogsa vaesentlig for smoreksportens fremgang⁹, idet problemet om letfordservelige varers holdbarhed herved formindskedes 10.

Deter i det foregaende omtalt, at den stigende vaerdi af smoreksporten siden 1880'ernes midte skyldtes en kraftig forogelse af den producerede og eksporterede maengde smor n. Deter derfor forstaeligt, at man blandt smorproducenter med betasnkelighed sa en begyndende dansk margarineproduktion. Indtil 1888 var der kun to fabrikker: Otto Monsted i Arhus fra 1883 og Isholm i Kobenhavn fra 1884 12. Den danske margarineproduktion og -import ses af tabel 8 (arene er finansar):

---

8. Jvfr. smst., side 62.

9. Om vekselvirkningen mellem jernbane- og industrianlasggelser, se Rich. Willerslev i De danske Statsbaner 1847-1947 (1947), side 80 f. Hele dette problem synes i ovrigt at traenge til en mere udforlig behandling.

10. Det kan her naevnes, at De danske Statsbaner 1889-90 beiordrede 35.000 tons smor (smst, side 121), og at de forste vogne til isafkoling anskaffedes i 1880'erne (smst., side 124).

11. Smorproduktionens storrelse fremgar af folgende opstilling (arlige gennernsnit): 1870-74 38.000 tons 1875-79 41.000 tons 1880-84 47.000 tons 1885-89 53.000 tons Kilde: Kjeld Bjerke & Niels Ussing: Studier over Danmarks Nationalprodukt 1870-1950 (1958), side 41.

12. Cohn & Skade, anf. arb., side 15 og 41.

Da margarinen endvu re var billigere end smor 13, kunne man vente, at der ville finde en foi\ jelse af margarineeftersporgslen sted og deraied af produktionen. Som di t ses af tabellerne 6 og 8 var margarineproduktionen i forhold til den eksporterede smormaengde af ringe omfang og kan naeppe, hvad maengden angar, have udgjort nogen alvorlig fare for smoreksporten. Men ville man stadig tjene mere pa smorret, kunne man ikke lade sig noje med at oge produktionen, men matte sa vidt muligt underbygge sine indtjeningsmuligheder ved stadig at forbedre kvaliteten. Denne forbedringsproces var i fuld gang over hele landet, blaridt andet ved opre ttelsen af andelsmejerier, der vel ogsa er en forudsaeming for produktionsforogelsen. Pa Mols synes oprettelsen af andelsmejerier forst begyndt i 1887 med mejerier i Agri og Vistoft sogne, 1888 oprettedes endnu et i Tved sogn 14.

Deter klart, at en svigtende tillid til dansk smor hos dets aftagere ville vaere katastrofal, idet eksporten ville ga tilbage, og i sidste instans ville den enkelte maelkeproducent blive ramt. Pa laengere sigt ville en sadan afsaetningskrise berove mejeribruget en del af den kapital, der ved investering i andelsmejerier og lignende skulle finansiere den videre kvalitetsforbedring af dansk smor. Da man som for orntalt brugte smor til fremstilling af kunstsmor, var det naturligvis muligt at blande smor og kunstsmor og saelge det som smor. Eksport af et sadant forfalsket smor kunne rneget let fore til en svigtende tillid til dansk smor med en derpa folgende afsastningskrise, og deter naeppe urimeligt at forestille sig, an mange smorproducenter kan have set de faldende priser og det lave prisniveau i 1880'ernes anden halvdel (jvfr. fig. 1) som udtryk for en sadan begyndende afssetningskrise for dansk smor, isser forarsaget af margarinens eksistens i Danmark. Der synes saledes at have vaeret en reel erhvervsmaessig baggrund for agitationen mod margarinen.

---

13. For arene omkring 1890 var forholdet: Margarine en gros Kobenhavns smornotering i ore pr. kg. i ore pr. kg. 1888/89 108 183 1889/90 100-110 192 1890/91 100-110 183 Kilde: Claus Bjorn, anf. arb., side 5.

14. Fortegnelse over samtlige mejerier og mejeriorganisationer i Danmark udgivet af Udvalget for Mejeristatistik (1960), suppleret med Fortegnelse over danske Andels- og Faellesmejerier, udgivet af Dansk Mejeriforeninj; (1909). Efter mejerifortegnelsen 1909 skulle dog mejeriet i Vistoft sogn vaer<j begyndt 1885 som faellesmejeri og mejeriet i Agri sogn forst i 1888.

VI.

Imidlertid, kampagnen for det rene land viste sig snart umulig at fore igennem til sejr, og den 31. marts 1888 vedtoges en kunstsmorlov, der betod et kompromis pa de tre vigtigste omrader: farvning, blanding og udforsel¹. Derimod lykkedes det ikke at opna forlig om provisoriernes afvikling, og et stort ansvar ma vel her lasgges pa Frede Boj sen, der i 1894 selv blev en af det store forligs ophavsmaend 2.

Smorkrigen forte ikke i 1888 til et fastere samarbejde mellem store og sma bonder, men har sandsynligvis beredt jordbunden herfor. Deter saledes karakteristisk, at flere af de ledende personer i den i 1893 oprettede »Danmarks Agrarforening« havde spillet betydningsfulde roller i kampen for smorrets beskyttelse 3.

Ekskurs Beregningsgrundlaget for smørhandelstallene i tabel 6

Som allerede anfort i tabel 6 er tallene for vaerdien af importen og eksporten af smor beregnet pa basis af oplysninger om priser stillet til radighed af forskellige erhvervsorganisationer samt private naeringsdrivende i Kobenhavn, og interessen koncentrerer sig derfor om det grundlag, pa hvilket Statistisk Bureau har beregnet msengdeangivelseme i Statistisk Tabelvaerk.

Over for Folketingets kunstsmorudvalg oplyste Finansministeriet ved skrivelse af 5. januar 1887, at tallene for 1885 (identiske med de i tabel 6 anforte) og for de forste 3 kvartaler af 1886 var udarbejdet efter toldlisterne;da disse imidlertid ikke indeholdt sserskilte rubrikker for mejerismorog kunstsmor, matte man antage, at tallene omfattede begge dele, idet dog mindre partier kunstsmor kunne vgere opfort som »spisevarer« 1. - Det var saledes vanskeligt at danne sig et skon over kunstsmorimportens omfang, og i bemaerkningerne til det i 1886 fremsatte lovforslag havde man uden videre - men dog med forbehold over for tallenes nojagtighed - som kunstsmorimport for 1883-85 anfort importen af »andre spisevarer«fra

---

1. Jorgen Hoist-Jensen: Smorkrigen (Jyske Samlinger 5. Rzekke VII (1946-47)), isaer side 48-50.

2. Smst., side 51.

3. Det danske Landbrugs Historie V (1934-45), side 407 (Harald Branth, Fr. Andersen-Rosendal); Erik Helmer Pederen: Agrarbevsegelsen (Fynske Aarbogei IX 1 (1965)), isaer side 156-57.

1. Rdt. 1886-87, tilleeg B, sp. 1329-34.

rer«frahenholdsvis Norge og Holland 2. (Det ses dog, at efter udskillelseni 1888 af kunstsmor som en saerlig underrubrik under »andre spisevarer«var kunstsmor absolut dominerende i importen af »andre spisevarer«fra Holland 1888-90 og fra Norge 1888-91). Denne udsondring af kunstsmortallene havde dog inden dens ivaerksaettelse mtfdt alvorlig modstandfra toldvaesenets side³. Allerede ved skrivelse af 6. december 1884 havde Statistisk Bureau udtrykt onsket om at indfore en sadan rubrik i Statistisk Tabelvaerk; men Generaldirektoratet for SkattevEesenet havde den 31. december efter at have hort Overtoldinspektoratet for Kobenhavn om sagen afvist at instruere toldvaesenet om at opfore kunstsmor sasrskilt⁴. - Den 16. juni 1886 rejstes sporgsmalet atter af den samme ar af Indenrigsministerietnedsatte »Kommission til Undersogelse af den danske Smorproduktionsog Smorhandels Stilling«, men blev igen henlagt, efter at Generaldirektoratetfor Skattevaesenet over for Indenrigsministeriet (der stottede kommissionens onske) havde afvist sagen med henvisning til erklaering fra Overtoldinspektoratet for Kobenhavn af december 1884, hvori det papegedes,at man kun ved kemisk analyse ville kunne skelne kunstsmor fra smor, og at man ej heller ville vsere i stand til at give palidelige statistiskeoplysninger pa basis af ydre kriterier (emballagens form, afskibningsstedeteller modtagerens navn). Generaldirektoratet tilfyjede i ovrigt, at selv om kunstsmorloven af 1885 havde givet visse regler for ernballagen, var toldeftersynet ved eksport kun et generelt tilsyn⁵.

Allerede det folgende ar rejstes sagen pany af Statistisk Bureau, der onskede forst og fremmest margarineeksporten belyst (skrivelse af 5. September1887). Atter udtrykte Overtoldinspektoratet for Kobenhavn, der ligesom i 1884 havde ladet Kobenhavns Toldbod udtale sig i sagen, sin betaenkelighedved mulighederne for at etablere en statistik, navnlig for importensvedkommende, idet den ifolge 1885-loven pabudr.e sserlige emballagemuliggjorde en forholdsvis palidelig eksportstatistik; .nan fremhsevede dog, at den manglende undersogelse ved udforsel af toldfri varer (hvortil bade smor og kunstsmor horte) kunne vsere en kilde til unojagtighed 6. Den af Indenrigsministeriet i 1886 nedsatte »smorkommission* gentog

---

2. Rdt. 1886-87, tillasg A, sp. 1637; jvfr. Statistisk Tabelvaerk IV D 7 b, 8 bog 9 b.

3. Det folgende bygger pa korrespondancen (breve og svarkoncepter) i pakken i Rigsarkivet: Finansministeriet, Toldexpeditionskontoret: Diverse toldsager IV 129 nr. 174 (Tarifsager 11. Margarine, Vegetaline, Oleomargarine m. m. indtil 1902); der henvises derfor i det folgende kun til journalnummer.

4. TE J. nr. 4433/1884 A og TE J. nr. 4558/1884 A.

5. TE J. nr. 1873/1886 A.

6. TE J. nr. 2708/1887 A, TE J. nr. 2871/1887 A og TE J. nr. 3 317/1887 A.

omtrent samtidig (den 19. September) i sin supplerende betaenkning sit onske om saerlige rubrikker for kunstsmorim- og eksport i Statistisk Tabelvaerkshandelsstatistik, og den 7. oktober 1887 palagde Finansministeriet Generaldirektoratet for Skattevaesenet at foretage sig det fornodne saledes, at toldvaesenet med virkning fra 1. januar 1888 udskilte kunstsmorim- og eksport i sasrlige rubrikker i toldlisterne 7. Der blev saledes for forste gang i 1888 optaget saerlige kunstsmor- (margarine-) rubrikker i Statistisk Tabelvaerk om Danmarks udenrigshandel; men tallene kom for sent til at blive ammunition i »smorkrigen«.

BILAG

I Erkendelse af den store Fare for vort naturlige Smors Renomme, som Kunstsmorret mere og mere fremkalder, er Undertegnede, efter Opfordring af en Forsamling, bestaaende af indflydelsesrige Mzend af begge politiske Partier, traadt sammen i et Udvalg, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til denne Fare trindt om i Landet gennem Afholdelse af Moder, Uddeling af Pjeser osv. De, der onsker Moder afholdt i deres Egn eller Pjeser tilsendt til Uddeling, bedes indsende Begaering derom under Adresse: Forretningsudvalget til Oplysning om Faren ved Kunstsmfir, K]<pbenhavn

---

7. TE J. nr. 3044/1887 A.