Danmark. Gyldendals egnsbeskrivelse. 1. Bornholm med Ertholmene. — 2. Nordjylland med Læsø og Hirsholmene. (Gyldendal, 1969). 199 og 284 s.

Med disse to bind indleder Gyldendal en Danmarksbeskrivelse i 12 bind. Deter naermest en Trap omsat i fortaellendeog mere folkelig stil. Der fortaelles om geologien, plante- og dyreliv,lidt om omradets historie, garde,kirker

de,kirkerog dialekter, om fremtraedendemaend,
der er fodt i omradet,
om folkeminder, drager m. m.

Der er flere af bidragene, der er ganske gode; men der er andet, som er ganske forbloffende at traeffe i et vaerk udgivet af Gyldendal. Nogle enkelte eksempler pa det sidste skal naevnes. I bindet om Norrejylland er der et afsnit »Bla bog«, hvor der bringes biografier af kendte maend og kvinder fodt i omradet, i reglen ganske intetsigende og et ejendommeligt udvalg (Carl Gandrup, men ikke Richardt Gandrup; Flemming Hvidberg, men ikke Frode Jakobsen; den nu ganske glemte Emma Baerentzen, men ikke et ord om kobmand Chr. H. Nielsen, en central skikkelse i Vendsyssel i 19. arh.). Et afsnit om sagn og tro beretter nogle folkeminder, men hvorfor? Det ma siges, om de er karakteristiske for egnen, eller om de svarer til, hvad der kendes fra andre egne, ellers har det ikke megen betydning; noget lignende gaelder de aeldre klaededrager. De historiske afsnit er uforholdsmaessigt opfyldt af krige og andet alarmerende »nyt«.

Nar det gaelder herregardene, meddeles en raskke ejernavne, som ikke vil sige lasserne noget - de er da heller ikke medtaget systematisk i registeret. Om dette siges ikke noget om, hvad det omfatter.

Hele dispositionen gor laeseren tvivlende over for, hvem vaerket henvender sig til. Historikeren og topografen af faget har ikke brug for det; som folkelig laesning er det nok alligevel for tilfaeldigt; som handbog for turisten er det for usystematisk, for kommer han til Saeby, er han naeppe indstillet pa at skulle blade hele bogen igennem for at se, hvad der under de enkelte afsnit star om Saeby.

Nar det gaelder det tekniske, er kvaliteten heller ikke helt pa det plan, man er vant til fra Gyldendal. Offsettrykket er ikke det bedste inden for denne teknik; dette fremhaeves yderligere af den staerke anvendelse af forskellige skriftgrader, men kommer i ovrigt navnlig til udtryk i billedgengivelserne.