Stella Maria Szacherska: Rola klasztorów dunskich w ekspansji Danii na Pomorzu Zachodnim u schylku XII wieku (De danske klostres rolle i Danmarks ekspansion i Vestpommern sidst i 1100-tallet). (Ossolineum, Wroclaw-Warszawa-Kraków, 1968), fransk resumé, 99 s.

Doktor Stella Maria Szacherska fra det polske Videnskabsakademis historiske institut har ydet et vaesentligt bidrag til belysning af Valdemarstiden med sit arbejde om de danske klostres dotrestiftelser i Vestpommern, cisterciensernes Dargun (1171) og Kolbacz (1173), begge filialer af Esrum, og det kortlivede praemonstratenserkloster Belbuk (1177), en filial af Trinitatis i Lund. Forfatterinden vil belyse motiverne til grundlaeggelsen af disse tre klostre bade fra et pommersk og et dansk synspunkt samt bestemme deres politiske opgaver og muligheder.

Bogen er delt i fire afsnit: 1) Begyndelsen til dansk ekspansion pa. slavisk grund, 2) karakteristik af de danske cisterciensere, 3) oprindelsen til de danske klostre i Vestpommern og deres politiske rolle i ekspansionen samt 4) de danske klostre i Vestpommern under dansk overhojhed. Hertil kornmer to ekskurser. Ved arbejdet har forfatterinden udnyttet de trykte kilder samt litteraturen, hvor der - sa vidt anmelderen kan domme - er demonstreret udstrakt belaesthed. Szacherska har dog diskret forbigaet Ja. P. Zincuks noget langstrakte og ikke saerlig originale artikel om vestslavernes kamp mod de tysk-danske feudalherrer (Ucenye Zapiski Instituta Slavjanovedenija, bd. 18, Moskva 1959, pp. 250-291), ligesom hun ikke omtaler den polske arkaeolog og numismatiker R. Kiersnowskis lovlig svagt funderede, men hyppigt gentagne hypotese om dansk indflydelse pa Vestpommerns montva3sen i dette tidsrum (Wstep do Numizmatiki Polskiej, Warszawa 1964, pp. 65, 70, 72 og 83).

De danske togter til Rtigen og Pommerni 1160'erne naevnes som baggrundfor de folgende begivenheder, idet dr. Szacherska mener, at et kortvarigtforsog 1164 med tre danske lensfyrster i nogleomradet Wolgast viste, at man snare re skulle sikre strategisk vigtige omrader ved at give dem til danske klostre. Ved omtalen

af Rugens erobring fremhaeves vigtighedenaf oens hurtige indordning i den danske kirkelige organisation. I kapitlet om cistercienserne i Danmark ligger Szacherskas selvstaendige indsatssaerlig i undersogelsen af munke og lsegbrodres nationale oprindelse (omkring halvdelen af de fundne navneer danske), men det understreges naturligvis, at kildematerialet gor det risikabelt at opstille konkrete proportioner.

Abbediet Dargun, grundlagt af stedlige stormaend 1171, ser Szacherska som et maskeret dansk forsog pa at fa fodfasste i et gunstigt beliggende terraen, naer en senere omtalt via regia. Klosteret blev oprindelig modtaget koligt af fyrst Kazimierz af Demmin, og forst 1174, da Danmarks politiske stilling efter erobringen af Stettin var blevet staarkere, gav han klosteret mere udstrakte privilegier. (Deter dette kloster, der senere flyttes til Hilda/Eldena). Szacherska vil nodig se grundlaeggelsen af Kolbaczklosteret 1173 som et led i vilkarene ved Stettins overgivelse, men ser det snarere som et eksempel pa, at Warcislaw af Stettin, nu dansk vassal, og Valdemar I begge sa deres interesse i denne stiftelse. Forfatterinden tager saledes afstand fra den tidligere opfattelse, at det var bisp Berno af Schwerin, der tog initiativet til de to klostre, og ser i stedet hans privilegier som et forsog pa tilnaermelse til den danske kirke. Grundlaeggelsen af Belbuk placeres i 1177 (efter indiktionen i det i original ikke laengere eksisterende fundationsdokument), og der gives gode grunde for, at dokumentet antedateredes til 1170.

Den danske indflydelse i Vestpommern midt i 1170'erne ses ogsa af usaedvanlig mange fyrstelige gavebreve til kirkelige institutioner, der skulle modvirke den danske propaganda om landets utilstraekkelige kristning, og Szacherska underbygger sit synspunkt ved analyse af arenga i to gavebreve til Kolbacz. Hun antager i ovrigt ogsa, at mundskaenken hos fyrst Kazimierz, Monik/Munk, var af dansk oprindelse. I lighed med tyske forskere fremhasves, at der ma have fundet en vis dansk kolonisation sted, der for Hilda/ Eldenas vedkommende endnu spores sa sent som midt i 1200-tallet, og Szacherska naevner ogsa de okonomiske fordele i form af saltrettigheder, som Esrum kan have faet fra de pommerske dotreklostre. Endelig fremsaettes en interessant hypotese om Kolbacz-annalernes vandring. Deter nasppe munkene fra Belbuk, der har bragt dem til Kolbacz, men snarere Lundeprovsten Asser, som Eskil oprindelig ville have haft som efterfolger pa aerkesasdet, der i sin nordtyske landflygtighed har deponeret dem i Kolbacz.

Bogens konklusion giver samtidig Szacherskas vurdering af Valdemarstidens ekspansion, for ovrigt lidet afvigende fra den almindelige opfattelse: Det darlige forhold mellem de danske planer og militaere resultater og de reelle muligheder for varig beherskelse af de erobrede omrader, til hvis bevarelse lensret og klostrenes virksomhed var utilstraskkelig, afgjorde, at Vestpommerns forbindelse med Danmark blev 10s og kortvarig.

Bogen er forsynet med to ekskurser(pp. 69-90). I den forste behandles Knud Lavard som patron for den danske ekspansion pa slavisk jord. Kanoniseringenaf obotriternes konge legitimerededen danske ekspansion og virkede samtidig som propaganda - saledes toges Dargun i besiddelse 1172 netop pa. dagen for helgenens translation, den 25. juni. I den anden ekskurs gengives et upubliceret stykke fra Herberts vidunderbog efter et

handskrift i Miinchen. Her omtales en slavisk religios ceremoni, som en af abbed Henrik af Vitsko]s munke i sin tid havde oplevet, og den placeres af udgiveren pa Riigen. — Resumeet, der hovedsagelig omfatter bogens hovedafsnit(til p. 68), findes pp. 96-99.

Deter rimeligt at naevne, at den lserde forfatterinde allerede et par gange har demonstreret sit kendskab til Valdemarstidens historie. Tidligst (1962) i en artikel om den projsiske bisp Christian (Festskrift til professor Tadeusz Manteuffel, pp. 129-141), hvor hun dog vist tillsegger den projsiske liste i Kong Valdemars Jordebog for stor betydning. Vigtigere er to nye artikler i Kwartalnik Historyczny, LXXIV, Warszawa 1967, pp. 923-944 i Przegla.d Historyczny, LIX, Warszawa 1968, pp. 1-24, begge med russiske og franske resumeer. I den forste artikel — om abbediet Oliva og forsogene pa dansk ekspansion i Projsen - stiller Szacherska det sporgsmal, om Kolbacz' datterkloster bidrog til forberedelsen af ekspansionen, og om Valdemar II forsogte at udnytte den projsiske mission, der udgik fra dette sted, til at fa et varigt resultat af sine togter. I virkeligheden er artiklens titel noget misvisende, da den hovedsagelig handler om fornaevnte bisp Christian, der vistnok begyndte sin karriere i Kolbacz, og i en raekke ar formenes at have samarbejdet med Valdemar 11. Szacherska ser hans erhvervelse af borgene Zantyr (naer det senere Marienburg) og det sambiske Preghore som et resultat af Valdemar IPs heldige togt 1210. I artiklen om de forste danske aerkebispers politiske rolle giver Szacherska en skildring af Assers og Eskils virksomhed (med hovedvaegten pa den sidste), der viser hendes indgaende kendskab til Danmarks historie i denne periode, og hun korrigerer pa visse punkter den hidtidige opfattelse. Vi far saledes at vide, at Lundekapitlets nye regler ikke som hidtil antaget stammer fra Marbach i Alsace, men er en »tro kopi« af statutterne fra St. Ruf ved Avignon, og Szacherska anser det for sandsynligt, at de kan vaere indfort, medens Eskil var domprovst.