D. G. Monrad Breve. Udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved Svend Hauge. (Gad 1969). 462 s.

Da Monrad ikke blot var en af Danmarks storste statsmaend og religiose taenkere, men ogsa en af dets mest spsendende personligheder i det 19. arh., har interessen for ham altid vaeret stor. En raekke artikler og boger om Monrad, heriblandt hele tre disputatser (Bagges, Hauges og Nyholms) har saledes set lyset. Ligeledes er der udgivet en stor del af hans breve, som dog veesentlig har belyst hans politiske og gejstlige virksomhed. Naervaerende udgave derimod sigter isaer mod Monrad som privatperson, idet Hauge har onsket at fa korrigeret de ofte »haarde og afvisende Domme«, der pa grund af Monrads »ofte tilknappede, undertiden afvisende Vaesen« (s. 17) er faeldet over ham. Disse domme var dog kun fremherskende pa Monrads egen tid og er siden blevet aflost af et langt mere nuanceret og i det hele velvilligt billede af savel mennesket som politikeren Monrad. Alligevel er denne udgave, der vaesentlig omfatter tiden mellem 1864 og Monrads dod i 1887 og isaer indeholder breve til bornene Viggo og Adda, hojst fortjenstfuld, da den bringer leeseren sa naer ind pa livet af den aeldre Monrad som nogensinde. I disse familiebreve optrseder Monrad dog ikke blot, som Hauge synes at mene, som den »kaerlige, omsorgsfulde Familiefader« (s. 18), men ogsa med den til egocentricitet graensende selvoptagethed, som hans samtid ikke uden grund kunne have svaert ved at doje. Brevene har ogsa. deres betydelige interesse ved at vise Monrads fortsat store og stigende engagement i det politiske liv, som 1864-katastrofen, hans egen skyldfolelse herover og hans konsekvent hegelsk dialektisk praegede midterposition mellem venstre og hojre afgorende bidrog til at udelukke ham fra aktiv deltagelse i, indtil det i 1882 lykkedes ham at komme ind i folketinget. Monrads politiske engagement belyses ogsa af den sidst i udgaven optagne brevveksling mellem Chr. IX, dronning Louise og Monrad og af hans breve heri til F. M. Knuth, H. Carlsen, C. F. Allen og Chr. Richardt. Brevene giver ligeledes et levende indtryk af, hvorledes det sympatisk nok ikke blot var kongens, hojres og venstres mistillid til ham, men nok sa meget forfatningslivets stagnation og dermed faren for grundlovens undergang og absolutismens genindforelse, der pinte ham.

Teknisk set er udgaven imidlertid ikke imponerende. I stedet for den irrelevante skildring i den omstaendeligeindledning af afslutningen pa Monradsliv (s. 24—28) havde man gerne set anfort Hauges editionsprincipper, som er svaere at fa oje pa. Registret er saledes yderst mangelfuldt. Sa prominentepersonligheder som fx. Shakespeare^Bismarck, Cantu, Horup og Tietgen savnes. Mange i registret er ikke naevnt alle de steder, hvor de optraederi teksten, kultusminister Fischersaledes ikke det centrale sted, hvor han karakteriseres (s. 194). Noteapparateter uden konsekvens, med

unodvendige gentagelser og udeladelser,der lader laeseren i stikken. Fischerbeskrives saledes naesten identiski noter bade pa s. 193, 194, 248 og 444, derimod ikke, hvor det burde vaere sket, s. 78. S. 209 note 1 refereresog citeres en lang passage af et brev fra Chr. IX. Deter unodvendigt, da det i sin helhed er trykt senere (s. 407). Flere citater af breve i indledningener af samme grund overflodige.Holstein (s. 218) er ikke identificereti nogen note, derimod i registretfejlagtigt som Holstein-Holsteinborgi st. f. Holstein-Ledreborg. Det midt pa s. 442 af Monrad omtalte vasrk sigter ikke til den i note 2 naevntebog. Flere breve, helt eller delvist udateret, er enten ikke sogt eller fejlagtigtdateret. Et brev af 20. april u. a. til Chr. Richardt (s. 450) kan ud fra indholdet utvivlsomt dateres til 1881, jvf. Monrads omtale af arbejdetmed redegorelsen om 1864 og af Chr. Winthers kones forestaende dod (11. juni 1881). Breve, der af Hauge er dateret 27. nov. 1883 (s. 351 ff) og 10.—11. marts 1883 (s. 322 ff) hidrorerbegge fra 1882; etc, etc. En raekke gentagelser af Monrad i naert pa hinanden folgende breve kunne vaere skaret vaek i udgaven. Omvendt er en raekke passager, ja hele breve fra New Zealandstiden udeladt som »vsesentlig kun omhandlende okonomiskeDispositioner« (s. 40) og problemer.Deter uheldigt, da disse dog udgjorde en sa afgorende, og derfor sa interessant, faktor i nybyggerens hverdag.

Trods disse svagheder ma udgaven modtages med glaede. For med den begynder tiden at vaere inde til den store, pa moderne psykologisk grundlag byggede, Monrad-biografi, der kunne aflose P. Stavnstrups for sin tid sa fortraeffelige arbejde.