Anne K. G. Kristensen: Danmarks ldste Studier over lundensisk annalskrivning i 12. og 13. århundrede. (Skrifter udgivet af det historiske institut ved Københavns Universitet, bd. III, i kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1969), 161 sider.

Nutidige historikeres beskaeftigelse med Danmarks aeldste historie kan siges at have to sider. Der er dels tale om en sogen efter nye oplysninger og efter nye synteser af oplysninger, ninger,dels om et aldrig ophorende arbejde med at fremdrage, udgive og efterprove selve kilderne. I Kristian Erslevs dage var vel sidstnaevnte den vigtigste side af historikernes virksomhed; i hvert fald vil hans generations kildepublikationer stadig vaere i brug den dag, £.lle dens bidrag til historieskrivningen er helt foraeldede.

I vore dage, hvor sa meget kildemateriale allerede er udgivet eller bearbejdet, foler de fleste forskere det som en hovedopgave at bruge materialet til noget. Dette udelukker imidlertid ikke, at der stadig pa mangfoldige omrader er brug for et grundlaeggende arbejde med kilderne, inden de pa forsvarlig made kan anvendes i den historiske teoridannelse. Et sa.dant problematisk kildestof har vi bl. a. i de middelalde rlige danske arboger.

Ingen har kunnet behandle dansk middelalderhistorie uden pa forskellige punkter at stotte sig pa disse kilders knappe, eksakte oplysninger; og enhver benytter har oplevet at sta tvivlradig over fo:: den kildekritiske vurdering af disse tekster, der intet oplyser om deres egen herkomst, men som sa abenbart pa mange indviklede mader star i forbindelse med hinanden.

Alvorlig forsog pa at forklare sammenhaengenmellem de danske annalerfra 12. og 13. arhundrede blev forste gang gjort af tyskerne Rudolf Usinger og Dietrich Schafer i henholdsvis1863 og 1872. At forklare alle forhold i dette modsigelsesfyldte materiale er imidlertid mere end vanskeligt,og nye tolkningsf orsog er kommettil. Hovednavnene i det 20. arhundredesforskning er Lauritz Weibullog Erik Kroman. De tyske pionererantog, at der til grund for alle kendte danske ar3oger la et stort,

tabt annalvasrk, Annales Lundenses majores, som var fort ved aerkesaedet i Lund fra det 12. til ind i det 14. arhundrede. Lauritz V/eibull paviste imidlertid i 1908, at man endnu i det 13. arhundrede ikke brugte en sadan tabt, omfattende grundkilde, men derimod den celdste, knappe arbogfra Lund, som idag betegnes Colbazarbogen.Dr. Kroman fremsatte i 1936 den tesis, at hovedsaedet for det 13. arhundredes danske annalskrivningikke var Lund, men Sor0; grundskriftet i dansk annalistik var ikke noget lundensisk vaerk, men Soroarbogen.

Naervaerende arbejdes forfatter har ikke kunnet acceptere Kromans tese. Den nye analyse tager sit udgangspunkt i et studium af en arbog 1074-1255, der idag kun kendes i en dansk oversaettelse fra 14. eller 15. arhundrede. Denne viser sig at have ost af manuskripter, der kun var tilgaengelige i Lund, hvor arbejdets latinske original da snarest er blevet til i 1250'erne. Hermed har Anne K. G. Kristensen pavist, at et annalvaerk er blevet til i Lund for grundlaeggelsen af Lundearbogen fra 1265 og efter afslutningen af Colbazarbogen. Den gamle teori om Lund som dansk annalistiks hovedsaede er da pany fremsat omend i aendret form. Der er ved asrkesaedet skabt ikke et, men en ra;kke annalvaerker. Gennem omfattende analyser kan forfatterinden vise, at de lundensiske arbejder kan antages at ligge til grund for alle kendte danske arboger for ca. 1265. Samtidig har hun interesseret sig for annalforfatternes arbejdsmetoder og viser, at de arbejdede pa lignende made som tidens kronikeforfattere. Denne konklusion er maske bogens vigtigste resultat, thi den indebasrer, at arbogerne ikke kan tages som lobende bogforelser af de enkelte ars vigtigste tigstebegivenheder. Annalforfatterne arbejdede som professionelle litteraere skribenter, d. v. s. de anvendte skrevne kilder, bade andre annalvaerker og kroniker. For nutidens forskere betyder dette helt enkelt, at en oplysning i en arbog, f. eks. en datering, ma tages med alt muligt forbehold, hvis den ikke bekraeftes af samtidigt brevstof eller lignende.

Er bogens konklusion saledes pa en vis made nedslaende, ma det samtidig fastslas, at den indebaerer en landvinding pa historieforskningens anden side, arbejdet med at skaffe ny viden om fortiden. Vi ved nu, at Lundesaedet og dets bibliotek i 12. og 13. arhundredes Danmark var et kulturcentrum uden sidestykke, det sted, hvorfra andre kirkelige biblioteker i landet hentede deres materiale.

Det ma konstateres, at Anne K. G. Kristensens og Erik Kromans teser ikke lader sig forene, og at begge nodvendigvis pa flere punkter baseres pa gisninger. Om den nyeste opfattelse vil blive staende for stedse, kan ingen vide. Dens gennemslagskraft ma imidlertid blive stor, solidt fundamenteret som den er pa den hidtil lidet bemaerkede arbog 1074-1255.

Vaerkets forfatterinde har gennem sine skarpsindige analyser og sit sikre overblik klart placeret sig som en vaerdig arvtager efter Kobenhavns Universitets store kildeudgivere.