Marian Figalski: Rzady Malgorzaty Samborówny w Danii w drugiej polowie XIII w. (Margrethe Sambirias regering i Danmark i anden halvdel af 1200-tallet). (Zapiski Historyczne, XXXIII, hft. 1, pp. 7-32), tysk resumé, Torun 1968.

Artiklen om Margrethe Sambiria er en del af et historie-speciale skrevet i Toruri under professor Karol Gorski, hvis Vcesentligste resultater i ovrigt er udnyttet i dennes Danmarkshistorie (se Historie, VII, 2, p. 299). Figalski har delt sit arbejde i fern afsnit: Sambor-familien, Danmarks historie efter Valdemar IFs dod, Margrethes regentskab, faellesregeringen med Erik dipping, hendes styre i Estland samt handfaestningen 1282. For en dansk lasser er indledningen med skildringen af hendes slaegt naturligvis interessantest. Faderen, Sambor II (grundlaeggeren af Dirschau syd for Danzig), var den naestyngste af fire brodre, der delte Danzig-Pommern imellem sig; hans hovedproblem var at bevare sit lille fyrstendomme, hvilket skete ved at stotte sig til ydre kraefter, tyskerne. Af dotrene var det ikke blot Margrethe, der var en staerk personlighed, men ogsa Salomea, der blev gift med en fyrste af Kujavien. Som enke var him fra 1287 regent for sonnerne, og lige til sin dod mellem 1312 og 1314 tog hun del i styret.

I konklusionen drages der en analogimellem

logimellemfaders og datters stotten sig til tyskerne: »TvEertimod at vanskeliggore,hjalp de tyskhedens udbredelsei den skjulte tyske agression i ostersoomradet«. Nar forfatteren dernaesttaler om stotten til den tyske kolonisation, der pa clette tidspunkt »havde en fremskridtsvenlig karakter«,har han abenbart Estland og ikke Danmark i tankerne.