Elenchus fontium historiae urbanae, ed. C. van de Kieft et J. F. Niermeijer. Singulas partes ed. B. Diestelkamp, M. Martens, C. van de Kieft, B.Fritz, vol. I (E.J. Brill, Leiden 1967). 636 sider.

I 1955 besluttede man pa historikernesverdenskongres i Rom at nedsaette en kommission for byhistorie. Tre opgaverfik forste prioritet: Udarbejdelseaf

seafinternationale bibliografier over den spredte litteratur, af typeatlas over de europaeiske byers topografi og af kildeuddrag til byernes historic Siden er der kommet en raekke bind i bibliografiserien: Skandinavien (1960), Schweiz (1960), England (1966) og Frankrig (1967). Af kildepublikationerneforeligger det her anmeldtebd. 1, som indeholder uddrag af de aeldste kilder til Tysklands, Belgiens,Hollands og Skandinaviens byhistorie.Tidsmaessigt gar man til ca. 1250 for de tre forstnaevnte landes vedkommende og til ca. 1300 med Skandinaviens byer.

Malsaetningen i bogen er praeget af en - maske forstaelig - uklarhed. Angiveligt vil man folge den rets- og forfatningshistoriske linje fra Keutgens kildesamling (1901), og ordreregistret indeholder isaer termini fra retshistorien. Men i forord, indledninger og tekster anlaegges ofte en videre social og kulturhistorisk synsvinkel. Dette er naturligvis kun en fordel. Til gengaeld er man rigoristisk, nar det gaelder den geografiske opdeling. Her folger man de moderne landegraenser i Belgien og Holland, men lader Skandinavien fremtrasde under et. Grevskabet Flanderns vigtige byer ma derfor soges under Belgien og Frankrig (endnu ikke udkommet), og omvendt er de danske, norske og svenske kilder blandet. Kun den tyske udgiver har brudt med disse principper og inddraget byer i Baltikum, Polen og Tjekkoslovakiet, hvis bystyre var pavirket af tysk ret.

De fire udgiveres valg af kilder baerer praeg af forskningens karakterer i de respektive omrader. Det tyske afsnit er meget bevidst sat i forbindelse med den levende og alsidige diskussion inden for tysk byforskning; mange radgivere har vaeret inddraget. Ogsa den belgiske og den hollandske udgiver kan stotle sig til en fremragende forskning, der stadig til dels er under indflydelse af H. Pirennes resultater. En mangel ved det belgiske afsnit er udeladehen af tiden for 900.

Den skandinav .ske udgiver, Birgitta Fritz (Stadshistoriska institutet, Stockholm), har ikke haft sa gode betingelser. Vor udforskning af byernes seldste historie er spredt og af ujaevn kvalitet. Kun i 1920'erne var der ansats til en bredere, principiel diskussion (Bull, Koht, Schiick, Matthiessen). Dette har maerkdigt nok ikke givet Birgitta Fritz anledning til at tage forbehold vedr. udvalget (smlg. herimod forordet til det tyske afsnit).

Slesvig og Flensborg er udeladt, da der standses ved den danske graense af 1920. Formentlig skyldes det mangel pa samarbejde med den tyske udgiver, at disse byers gamle og interessante stadsretter slet ikke er kommet med. Vi kan jo takke svensk forskning for en raekke vigtige iagttagelser i de sydslesvigske retskilder (Hasselberg).

Sagaerne og Saxo er derimod bevidst udeladt med henvisning til deres upalidelighed. En selvfolgelighed - skulle man tro - for alle, der har laest brodrene L. og C. Weibull. Men sa enkelt forholder det sig ikke: De gamle beretninger er ofte upalidelige, nar de omtaler politiske forhold og detaljer i begivenhedsforlob. Drejer det sig derimod om alrrene kulturelle forhold, kan de vaere af stor vaerdi til supplering af diplomer og retsboger.

Om svenske og danske byer siger sagaerne kun lidt, men oplysningerne om Olav Trygvesons, Olav den Helligesog Olav Kyrres grundlaeggelse af norske byer er like uden interesse, hvad enten man akcepterer den tidlige datering eller tager dem som udtryk for 1200-tallets forestilling om kongemagtensmuligheder. Kritiske norskeog

skeogsvenske forskere har da heller ikke forbigaet dem (Koht, Authen Blom, Schiick). Lignende overvejelser kan gores gasldende for Saxos vedkommende.Der erf. eks. ingen grund til at betvivle meddelelser om Viborgs og Roskildes befsestning i 1100-tallet; en svensk historiker har tilmed lagt vasgt pa Saxos gloser for befaestede byer (Baath). Vigtigst er omtalen af urolighederne i Roskilde i 1158. Indbyggerne draebte eller fordrevde fremmede i byen og plyndredekongens montmester. Her havde man kunnet sammenligne forholdet mellem de indfodtes »sodalitas«, de fremmedes »conjuratio« og kongemagtensoptraeden med magtkampe i byer i Nordfrankrig og Rhinegnene.

Udvalget af privilegier synes nogenlunde tilfredsstillende; meget beror jo pa et skon. Men blandt stadsretterne savner man staerkt Slesvigs eller de aeldste herfra udgaende stadsretter (Flensborg, Haderslev). Dermed har man kappet en af de linjer, der forer tilbage til tiden for den tyske indflydelse. Betydningen af dette perspektiv er senest papeget af den tyske retshistoriker W. Ebel (Acta Visbyensial,

Vaerkets egentlige formal er at muliggore sammenlignende byforskning. B. Fritz' tilrettelaeggelse favoriserer ord- og begrebsforskningen, men slorer opfattelsen af de skandinaviske »bylandskaber«. Byernes maengde, fordeling og karakter varierer meget i de tre skandinaviske lande. Desuden medforer hendes udvidelse af perioden til 1300, mens de ovrige udgivere standser ved 1250, en betydelig skcevhed. Naesten 2/3 af det skandinaviske afsnit optages af kilder fra tiden efter 1250. De burde have vaeret bragt i et af de folgende bind. »Kildemangel« er en darlig undskyldning, da den ikke kan afhjaslpes med yngre materiale, og en raekke vigtige seldre kilder fra Norge og Danmark er udeladt. Den virkelige arsag er muligvis, at ingen svenske privilegier eller stadsretter er aeldre end 1250. Bor man ikke i Gunnar Myrdals faedreland abent vedga sine vaerdipraemisser?

Det Internationale samarbejde mellem historikere giver en raekke vanskeligheder, der naeppe er uden forbindelse med fagets karakter og traditioner. Derfor ma initiativet til samlevaerkerne fra kommissionen for byforskning hilses med glaede. Det her omtalte kildeudvalg tor man ikke anvende som grundlag for ny forskning, men nok som tekstbog til den hidtidige byforskning. Udforlige registre over retlige termer, stednavne og et bebudet emneregister vil desuden give mange ideer til nye undersogelser.