Ib Koch-Olsen: Danmarks kulturhistorie, I-II. (Grafisk Forlag, 1968). 962 s. Kr. 297.00.

Efter at vaere bragt som foljeton i tillasg til Arbejdsmandsforbundets medlemsblad er forfatteren, cand. mag. Ib Koch-Olsens Danmarks kulturhistorie nu udkommet i bogform. Der er blevet en statelig bog deraf, i to store bind pa tilsammen henimod tusind sider.

Deter noget af en bedrift, nar en enkelt forfatter alene samler et sa stort og spredt materiale. Tilmed, nar deter gjort pa en sa inspirerende made. Stilen og sproget er frisk og levende, forfatteren er sig i hoj grad sproget bevidst, noget, man ofte savner i dansk historieskrivning. Sine steder kan stilen dog blive noget manieret. Det gaelder en ofte overdrevet brug af og i begyndelsen af saetninger; pa side 587 begynder saledes 15 af 33 saetninger med og; nar yderligere tre af de 33 sa?tninger begynder med men og tre med eller, kommer stilen til at virke lidt monoton. Manieret virker afsnit som »Degnene var ikke saerlig velanskrevne. En slags praester ville de gerne vaere. Og var vel ogsa sine steder. Eller blev rigtige praester. Men mange blev det aldrig.« (s. 597). Og fortsaettelsen er ikke blot et eksempel pa en temmelig hard generalisering, men ogsa pa springende logik: »Hvad var der andet at gore, end at lade den gamle Adam sla sig 10s, med braendevinen, med de sode piger i sognet? Hvad kerede man sig om bonderborns oplaering i laesning og tro? Og latinskolens laerere og rektorer sad ogsa smat i det . . .« Springende logik og manglende sammenhaeng forekommer adskillige steder. »Og censuren udoves af stiftets biskop. Aviser var begyndt at udkomme i 1600-arene« (s. 679).

Flere steder traeffes sammenstillinger, der kan synes noget menings- I0se: »Den udsogte vaert gav sine gaester anledning til at vaske haender ved bordet, bade for og efter maltidet. Og det var nodvendigt, da de fleste brugte begge hasnder til at spise med, staerkt nydende maden og dens kraftige smag«. Et sted far man at vide, at Anders Sorensen Vedel ivrigt udgav de gamle folkeviser og straffede sine born med prygl (s. 593). Nu og da synes en linje at vaere smuttet med fra en anden sammenhaeng: »Nord for Hillerod ligger en lille sO, og pa den sydligste af de tre holme eller smaoer lod Frederik 2. bygge de to lave langstrakte huse der blev brugt til stalde og tjenerboliger. Ved det ostlige hus lod kongen bygge en latinskole efter forslag af Peder Okse i 1568. 18 ar senere blev denne latinskole flyttet til Sor0« (s. 564).

Ved gentagelser, paralelliseringer,
iagttagelse af sprogrytme o. a. stiltraeksoger

traeksogerKoch-Olsen at give sin fremstilling liv og bevaegelse. Sproget kan herved sine steder fa praeg af prosalyrik. Deter et sporgsmal, om man i sa stor en saglig fremstilling bor benytte meget pafaldende stiltraek.De kan komme til at virke traettende.Og gentagelsen kan blive om ikke meningslos sa dog overflodig: »Kun hver femte indbygger boede i en by. Danmark var i 1750 et landbrugsland.Af hver 100 indbyggere boede kun de 20 i en by«. Om Frederiksborgslot hedder det et sted: »Denne floj (dvs. kirkeflojen) blev ikke odelagt af den brand som i 1859 lagde hele Frederiksborg slot, pa naer kirkeflojen, i ruiner« (s. 565); det lykkesderved at sige det samme pa to mader i den samme saetrring.

I naer sammenhaeng med den sproglige udformning star dispositionen i vaerket, leddelingen, arrangeringen af det store, mangesidede, spredte stof. Her er man naeppe altid enig med forfatteren. Arrangeringen kan vel ved forste blik flere steder virke elegant; men sagligt er den ikke altid klar eller konsekvent. Overskrifterne over de forskellige afsnit er ofte ganske poetiske, men ogsa oftest ganske intetsigende. Det gaelder ikke mindst overskrifterne over de 12 hovedafsnit. Deter ikke nemt at se, at »Kongen, kobstaden, kirken« netop skulle karakterisere perioden 800-1200, mens »Herremand, bonde og praest« skulle vaere karakteristisk for perioden 1200 -1400 og »Havet, byen, himlen og bogen« for perioden 1400-1600. Det virker ogsa sogt, nar der ind imellem klokkeslet og vaegterversene i afsnittet »Nu skrider dagen under« er anbragt Christiansborg Slot og den enevaeldige monark, under klokken 9, byggearbejder i Kobenhavn, under klokken 10, pest, landmilits, stavnsband, fattigkasser og braendevinsbraending, ding,under klokken 11 osv. Elegante kan indledningerne til adskillige afsnit virke, nar de maler tiden, arene, ugerne, naevner stjerners gang, lader lyset skinne over oresund. Uheldigt er det dog, at de er almengyldige, ikke karakteristiske for tid eller sted.

Moderne ord om aeldre begreber kan virke ganske forfriskende, men er en farlig ting. Brugen af ordet »forelaesningsannonce« (s. 611) for tiden omkring 1600, laenge for begrebet annonce kom frem, er ikke heldig. Og nar det om en dreng pa et tysk traesnit fra 1592 siges, at han har larkorte ballonbukser, sa overfores moderne ord til en tid, der havde et ganske andet syn pa paklaedningsnormer.

Fejl og misforstaelser kan naturligvisikke undgas, nar en enkelt forfattersamler et sa. omfattende stof. Et sted oplyses saledes, at Christian 4.s svigerson Frantz Rantzau druknede i Rosenborg voldgrav efter et drikkegildei 1629 (s. 635); i billedteksten pa samme side bringes det rigtige arstal,1632. I billedteksten til et kalkmalerifra Tuse kirke lader Koch- Olsen tre kronede dodninge sige til tre konger: »Hvad vi har vaeret, skal I blive« (s. 379); det har ingen mening,og ifolge kalkinaleriets egen latinsketekst siger dodningene da ogsa:»sadan som vi er, skal I blive« (Quos sumus hoc eritis). Under omtalenaf opforelsen af Frederiksborg Slot naevnes, at bastionerne ikke behovedeat vaere sa. enorme, fordi kongenog hans regering radede over tidensstaerkeste vaben (s. 567); Frederiksborghar dog aldrig skullet vaere en faestning, men et pragtslot. Et sted haevdes det, at sidst i 1600-arene ville flere og flere adelsmaend laere engelsk (s. 599); men forst sa sent som i 1800-arene kom engelsk til at

spille en storre rolle for danske. Et sted siges, at i Kobenhavn var tugthusetoprettet i 1740erne (s. 720); allerede tidligere er det dog naevnt, at i 1605 blev der oprettet et tugthus i Kobenhavn (s. 590). Nar det for 1700-arene omtales, at ofte havde hver gard og i hvert fald hver landsbyfra aeldgammel tid en skvatmolle (s. 722), er dette ikke rigtigt; skvatmollervar af hensyn til herremaendenesprivilegier blevet forbudt omkring 1580, dog undtaget for landskaberne ost for oresund og Bornholm. Men dette er naturligvis altsammen kun smating.

Kulturhistorien er et broget fagomrade, og man ser flere opfattelser af, hvad der skal regnes med. Det kan vel diskuteres, om deter rigtigt, at 1/10 af et vaerk om Danmarks kulturhistorie er brugt til en skildring af menneskets og kulturens udvikling i det forhistoriske Europa; i den ovrige del af vaerket tillader pladsen kun, at forholdene ude i Europa blot strejfes; bogen far derved forkerte proportioner. Maske kunne en stor del af denne plads med fordel have vaeret anvendt til skildringer af flere af dagligdagens forhold, husgerad, bordservice, klaededragt, byggeskik m. m. Og selv om Danmark til op imod vores tid var et udpraeget landbrugsland, burde forholdene i kobstaederne nok vaere trukket noget mere frem; 1/5 af Danmarks befolkning boede dog i 1801 i byerne.

Meget godt er dog kommet med i denne meget laesevaerdige og faengslende bog. Tilmed uddybes og oplives fremstillingen af en stor maengde ofte meget store billeder, gengivelser af traesnit, kobberstik, tegninger, malerier, fotografier; naerbilleder og store forstorrelser lader mange ting fremtrasde pa helt nye mader.

En bog efter et lignende monster som Ib Koch-Olsens, faengslende skrevet, inspirerende illustreret, kunne man onske anvendt som skolebog. En sadan bog kunne give faget historie nyt liv. Nar de rigtige ting traekkes frem, bliver det til en bog om det endnu aktuelle, c.et endnu levende - ikke bare det, der har levet.