Georges Dumézil: De nordiske Guder. Grundtræk af den skandinaviske religion. På dansk ved Vagn Duekilde. {Fremads Fokusbøger, 1969), 117 s.

Den nordiske mytologi tiltraekker sig ikke blot skandinaviske, men i betydelig udstraekning ogsa udenlandske forskeres interesse. Standardvaerket pa feltet skyldes en hollaender, Jan de Vries, og moderne arbejder foreligger ogsa fra bade engelsk og fransk side. Forklaringen herpa er utvivlsomt, at den nordiske blandt de germanske mytologier byder pa langt det rigeste kildemateriale. Studiet af germansk mytologi begynder med den nordiske.

Den franske re. igionshistoriker GeorgesDumezils »Les dieux des Germains.Essai sur la formation de la religion scandinave«, som her er oversattil dansk, udkom i 1959 og er saledesikke nogen nyhed for fagmanden,sa meget mindre endda som en forste version af arbejdet udkom alleredei 1939 under titlen »Mythes et dieux des Germains«. Den behandler i fire kapitler en raekke problemer i den nordiske mytologi, som Dumezil soger at belyse ved at drage sammenligningermed bade oldiransk, oldindiskog keltisk religion foruden med romersk mytologi. Deter hans tese, at den nordiske gudetro gar tilbage til en faelles indoeuropaeisk mytologi, og ligesom han i sine arbejder over den

vediske religion, der er bans primaere arbejdsomrade, har fundet en deling af guderne i tre funktionsplaner svarendetil det menneskelige samfunds sociale opdeling i herskere, krigere og den arbejdende befolkning, inddelerhan aserne og vanerne i tre lag. De mest fremtraedende guder pa herskerplaneter Odin og Tyr, der sammenstillesmed Varuna og Mitra, men pa samme plan findes Balder, Hoder og Loke. For disses vedkommende drages en skarpsindig, naesten spidsfindigparallel mellem Mahabharata og Snorre. Pa naeste plan figurerer krigergudenThor, der sidestilles med Indra, og pa nederste plan optraeder frugtbarhedsguderne Njord, Frej og Freja. Dumezil opfatter ikke aserne og vanerne som hinanden fremmede gudekredse, der ved historiske begivenhederer blevet blandet, men som hinanden kompletterende guder, skelletmellem dem som oprindeligt. Han afviser ethvert forsog pa i Heimskringlasfortaslling om krigen mellem de to gudeslaegter at se en afspejling af enkeltgravsfolkets indvandring og undertvingelse af jaettestuefolket eller af begivenheder i folkevandringstiden.

Dumezils teorier har vakt megen debat, og de er blevet :modt med en del skepsis og modsigelse. Deres raekkevidde er endnu slet ikke afklaret, sa deter nok lidt flot, nar forlaget pa omslaget haevder, at der hermed er »bragt klarhed over dunkle punkter, hvor der hidtil har vairet taget tilflugt til hypotesen«.

Hele den anvendte komparative forskningsmetode, som gar ud pa at sammenligne motiver i forskellige mytologier med vidt forskelligt kildegrundlag og med artusinders afstand i tid, rejser svaere problemer, som det nok vil fore for vidt at komme ind pa her. Det forekommer ikke umiddelbart delbartindlysende, at blot man henter sine eksempler fra indoeuropaeiske religioner og ikke blander eskimoiske eller centralafrikanske ting ind i det, sa er motivoverensstemmelse uden yderligere kildekritik ensbetydende med en faelles oprindelse.

Oversaettelsen har bade plusser og minusser. Ved tekstcitaterne har oversaetteren gjort det udmaerkede at anvende forhandenvaerende oversaettelser ved N. M. Petersen, Martin Larsen m. fl. Kun Adam af Bremen synes oversat fra fransk. Desvaerre er han ikke gaet sa vidt i denne retning at henvise til disse oversasttelser eller til andre pa det danske marked relevante tekstudgaver i de bibliografiske noter, som folger de enkelte kapitler. Sadanne henvisninger ville have oget oversaettelsens vaerdi,

Et andet sporgsmal er, om man ikke ved oversaettelse af et vaerk som dette, der i sig selv stiller store krav til laeseren i henseende til religionshistorisk viden - bogen er slet ikke populaer - bor ga langt i retning af oversaettelse eller forklaring af fagudtryk og tekniske termini? - Lad ga med »inkarnation«, »kosmisk« og maske »initiation*, de kan slas op i Gyldendals rode, men udtryk som »ithyfallisk« og »hieros gamos-ritual« bor naeppe bringes uden oversaettelse.