I 1967 modtog jeg et brev fra en mig übekendt hollandsk dame, foranlediget af at him i sine familiearkiver fra det 17.-18. arhundrede havde fundet en interessant omtale af en dansk soofficer F. L. Norden; dette ville hun lade mig vide, da him havde erfaret, at jeg havde skrevet en bog om denne unge rigt udstyrede dansker, hvis ska'bne hun selv havde interesseret sig for.

Brevet vakte selvfolgelig min nysgerrighed, og i den korrespondance der fulgte stimuleredes den yderligere, da Cornelie Marie Cremers oplyste, at det omtalte arkiv stammede fra en forfader, Francois Fagel, en hojt anset hollandsk statsmand. Mellem hans papirer havde hun blandt andet fundet en raekke af hans breve skrevet i arene 1741-44, hvori Nordens opsigtsvaskkende ekspedition til yEgypten, og de resultater, nan opnaede, omtales. De var stilet til Philippe de Stosch, en i datiden fremtraedende kunstkender og politisk agent, hvis maerkelige lobebane langtfra var mig übekendt, sa det vanned forventning, at jeg modtog hendes tilbud om at sende mig en udskrift af det materiale, der omhandlede Norden.

Dette viste sig da ogsa übetinget at fortjene en ncermere undersogelse, ogsa fordi det indeholdt hidtil ukendte oplysninger om, hvorledes Nordens enestaende samling af tegninger og beskrivelser fra Egypten pa et haengende har var gaet tabt, men takket vaere blandt andet Fagels indsats blev reddet fra tilintetgorelse.

Francois Fagel fodtes i 1659 i en kendt hollandsk embedsmandsslsegt;
efter at nan havde afsluttet sine juridiske studier begyndte hansom anden

»Griffier« hos faderen Henric Fagel, for efter dennes dod i 1700 at overtageembedet som »Griffier der Algemeene Staaten«. Dette betydningsfuldeembede kan bedst oversales ved kabinets- eller statssekretaer ved Generalstaterne; disse var i den nederlandske republik betegnelsen for de enkelte landes staender, der forsamlet i Haag udovede suveraenitetsmyndighedenover hele republikken i alle faelles anliggender, reprassenterede Nederlandene over for udlandet og havde ret til at erklaere krig, slutte fred og indga forbund. I tiden efter statholderen Vilhelm Ill's dod i 1702 og til 1747 styredes republikken saledes af Generalstaterne (»de Heeren Staaten Generaal der Vereen: Nederlanden«), hvorfor del; at vaere Generalstaternes»Griffier« var en meget betydningsfuld stilling, hvis indehaver,uden at have stemmeret, var forsamlingens juridiske konsulent, lededeforhandlingerne, forte protokollen og udfserdigede officielle skrivelseretc.

Francois Fagel nod i sin lange embedsperiode stor anseelse, som den betydelige statsmand han var, og betegnes som en slags »gra Eminence* inden for republikken; han lovprises for sin klogskab, sedelmodighed og venlighed i alle de 54 ar, han tjente Nederlandene, i en periode med meget vanskelige politiske forhold savel indadtil som udadtil. At Fagel ogsa forte en meget udstrakt korrespondance er naturligt, nar det erindres, at Haag som den nederlandske republiks hovedstad i det 17. og op i begyndelsen af det 18. arhundrede betragtedes som et brandpunkt inden for Europas diplomati, medens Amsterdam indtog en lignende fremskudt stilling som merkantilt center, og den nederlandske forbundsregering ansas da ogsa for at Vcere en af de bedst underrettede i Europa. At Fagel derfor lagde vsegt pa selv at fa politiske efterretninger blandt andet gennem de Stosch, der virkede som hemmelig politisk agent for England i Italien, er let forstaeligt.

Francois Fagel var udadtil kendt som en meget beskeden mand, der f. eks. pa det bestemteste vasgrede sig ved at lade sig afbilde, og det fortaelles, at den kendte hollandske billedhugger Xavier hemmeligt matte belure Griffier Fagel og forsoge at indprente sig hans tnek, nar han sad i sin kirkestol i Haag og overvaerede gudstjenesten, hvorpa Xavier ilede hjem for at gengive sa meget af Fagels fysiognomi, som billedhuggeren kunne erindre, hvorpa »beluringen« fortsattes neeste sondag. At det derfor tog sin tid, for busten af Fagel kunne faerdighugges i marmor, kan naeppe undre. I ovrigt findes der andre gengivelser af Fagel, saledes et kobberstik af Houbraken, der er stukket efter et maleri af Philippe van Dyk (el. Dijk) i 1735.

»Francois Fagel de Oude« (den aeldre) som han ofte kaldtes, tog sin

afsked fra sit ansvarsfulde embede i 1744 for at fa sin »welverdiende
rust« 85 ar gammel og afgik ved doden to ar efter i 1746 1.

Det var naturligvis ikke en tilfaeldig person, som Griffier Fagel forte en sa livlig korrespondance med, som det fremgar af hans efterladte breve. Baron Philippe de Stosch var da ogsa en mand af format, en europaeer og verdensmand, som netop det 18. arhundrede var i stand til at fostre.

Han sa dagens lys i Kiistrin i Brandenburg i 1691; men ledet af sin rejselyst og videbegaerlighed kom han til at leve sit li.v alle andre steder i Europa og da isser i Italien. Efter teologiske studie:: kom han til Holland, hvor han gennem familieforbindelser blev introduceret i Haag til Griffier Fagel, som blev en sand velynder og radgiver for de Stosch, der ogsa i en periode modtog okonomisk stotte. Trods stor aldersforskel fandt de hinanden i faelles interesser bade for kunst og poliiik. Saerdeles nyttigt har det vasret for den unge mand, at Fagel kunne anvende ham til forskellige mindre diplomatiske og merkantile missioner, som forte ham til England, Polen, Frankrig og Italien, hvorved de Stosch cpnaede den sa altafgorende forbindelse med indflydelsesrige personer og kredse.

Dette resulterede da ogsa i, at de Stosch af den engelske regering fik den delikate mission at virke i Rom som hemmelig politisk agent blandt andet for at opspore de konspirationer mod den engelske regering, som blev smedet i kirkestaten af de katolske Stuarter, som havde faet asyl der af paven. Sidelobende hermed optradte de Stosch udadtil som den kunstkender og kunsthandler af rang, han gennem arene havde udviklet sig til.

Alt dette forlob udmasrket i en arrsekke, indtil en politisk intrige tvang baronen til at forlade Rom og kirkestaten i 1731, hvo;:pa han tog ophold i hertugdommet Toscanas hovedstad Firenze. Herfra fortsattes hans dobbelttilvaerelse bade til Englands tilfredshed som »espion de qualite«, men i hoj grad ogsa til gavn for de Stosch som »connoisseur* med europaeisk renomme, samtidig med at han forte en vidtspasndende korrespondance med politikere, videnskabsmaend og kunstnere rundt i Europa. I hans hjem modtes mange af datidens betydelige masnd, og det var i denne kreds, at ogsa den danske soofficer F. L. Norden vanct indpas og blandt andre stiftede bekendtskab med den niirnbergske mabr og raderer Carl Marcus Tuscher, hvilket senere forte til, at denne blev kaldt til Kobenhavn af Christian VI og tildelt store opgaver.

Det var takket vsere de Stosch' fascinerende personlighed og pavirkning,
at Nordens interesse for iEgyptens oldtid vaktes, en pavirkning, der skulle
give sa rige resultater. I 1757 endte baron de Stosch sit bevaegede liv, efterladendesig

---

1. »Biographisch Woordenboek der Nederlanden, VI«. Haarlem 1859.

terladendesigstore kunstskatte, som delvis erhvervec.es til Frederik den
Stores og vatikanets kunstsamlinger2.

Frederik Ludvig Norden, som Griffier Fagel sa hyppigt beskaeftigede sig med i sine breve til de Stosch, var langt den yngste, fodt i 1708 i Gliickstadt ved monarkiets sydgraense. Allerede som sokadet pa sokadetakademiet i Kobenhavn viste han sa fremragende evner i tegning og i »de mathematiske Videnskaber«, at hansom nyudnaevnt secondlieutenant i soetaten i 1732 af admiralitetet blev sendt til Holland, Frankrig og Italien for at studere skibskonstruktion m. m. Han opholdt s;g forst i Nederlandene, oplevede deres rige malerkunst og arkitektur og traf fremstaende folk, hvoriblandt efter alt at domme ogsa Francois Fagel; deter ikke usandsynligt, at det netop er igennem Fagel, at den unge dansker har faet introduktion til protegeen, Philippe de Stosch i Firenze. da Norden senere kom hertil.

Det var under hans arelange ophold i Italien, at Norden i 1737 blev beordret til som kongens kontrolofficer at deltage i den franske grev d'Esnevals ekspedition til Etiopien, som finansieredes af Christian VI. Som bekendt naede denne ekspedition ikke til Etiopien, men matte opgive sit fjerne mal og vende om ved Nubiens graense. Det handelsmaessige foretagende mislykkedes, men takket vaere Nordens levende forstaelse og begejstring for £Lgyptens oldtidsskatte, som han modle dem, blev rejsen af stor kulturel betydning. Hans beskrivelser, dagboger og ikke mindst hans tegninger herfra skulle senere sla Nordens navn fast for efterverdenen.

Efter hjemkomsten til Danmark blev Norden i 1740 sammen med et par andre danske soofficerer af admiralitetet sendt til England, og han deltog ombord i den engelske flade i flere togter under Englands krig mod Spanien. Hans svigtende helbred tvang ham imidlertid til at vende tilbage til London for senere at soge helbredelse i et mildere klima ved den franske Middelhavskyst, og det var under rejsen hertil, at capitain Norden afgik ved doden i Paris 1742, kun 33 ar gammel. Hans store samlinger af tegninger, kort og beskrivelser fra naede lykkeligvis, trods mange omskiftelser, hjem til Danmark efter hans dod og blev senere bearbejdet og pa kongens bud udgivet i et stort pragtvaerk i Kobenhavn.

Deter gennem kendskabet til Griffier Fagels korrespondance med de Stosch, at der er kastet nyt lys over, hvorledes Nordens efterladte samlingerfra naede hjem til Danmark. Interessant er det ogsa at se gennem disse breve, hvordan hojtkultiverede europaeere i oplysningstiden vurderede Nordens udforskning af det dengang sa ukendte og mystiske

---

2. »Zeitschrift fur Bildende Kunst«. C. von Liitzow. Siebente" Band. Leipzig. 1872.

yEgypten, som ikke havde vaeret berejst og beskrevet siden oldtiden. -
Disse breve, skrevet pa fransk, er her oversat til dansk og citeret i det
omfang Norden eller de forhold, der har relation til ham, omtales.

Til hvert brev, som er trykt i kursiv, er der knyttet kommentarer til de
personer eller begivenheder, som omtales. Fagels originale stavemade
af person- og stednavne samt tegnsaetning er bibeholdt i oversaettelsen.

Den originale franske tekst findes som bilag.

1. januar 1740.

Jeg har fdet meddelelse fra Danmark, at grev de Daniscrold, admiral i dette kongerige, rejser til England for at gore tjeneste om bord i de engelske skibe, og at kongen har givet ham to kaptajner med som ledsagere, imellem disse er Deres ven Norden, muligvis vil de rejse herigennem, i sa fold haber jeg at fa den cere at se dem, jeg erfarer desuden at grev Danesciold er ejer af en samling graverede cedelstene hvor i blandt der er nogle meget smukke antikviteter, som han vil medbringe til England, for at se om han kan sedge dem fordelagtigt, hvad jeg tvivler pa, eng- Icenderne foretrcekker at kobe disse sjceldne sager meget dyrt i andre lande, scerlig i Italien, fremfor at betale en fornuftig pris for dem i deres eget land. Jeg er interesseret i at fa at vide om De kender grev de D.s antikviteter.

Den »grev de Daniscrold« som Fagel omtaler er Ulrich Adolph greve Danneskiold-Samsfie, som ganske vist var dansk soofficer, men endnu ikke admiral, idet han abenbart forveksles med farbroderen, Frederik greve Danneskiold-Samsoe, som var overkrigssekretasr for soetaten og senere blev general-admiral-lieutenant. Ulrich Danneskiold blev allerede som 16arig sokadet udnaevnt til capitain for ifolge kongens ordre sammen med tre noget aeldre Soofficerer, capitainerne Frederik Ludvig Norden, Hans Henrik Romeling og Adam Friderich Liitzow i 1739 at rejse til England for »ved naervaerende Conjuncturer at ove sig udi deres Metier . . .«, hvilket i dette tilfaelde ville sige at deltage i sokrigen imellem England og Spanien, en konflikt, som netop udbrod pa dette tidspunkt. Hvad angar disse tre capitainer, sa er Nordens rige evner og rejseerfaringer allerede omtalt, og Romeling var ligeledes en dygtig og lovende soofficer, som allerede tidligere havde vaeret i engelsk orlogstjeneste, medens Liitzow, uvist af hvilken grund, tilsyneladende ikke er kommet med pa denne rejse.

I London blev de unge officerer saerdeles vel modtaget, introduceret
som de var gennem et brev fra udenrigsminister grev v. Schulin i Kobenhavntil

havntilden danske gesandt i London, baron v. Sohlenthal. De kom ogsa til sos med Royal Navy, forst i sommeren 1740 med Kanalfladen og senerepa et togt til Vestindien. Imellem Norden og Danneskiold opstod et venskab, som medforte, at da Norden matte vende tilbage til England for senere i 1742 af helbredshensyn at soge sydpa, fulgtes de to venner, ligesom Danneskiold var hos Norden, da denne afgik ved doden i Paris.

Ved sin hjemkomst til Danmark fortsatte Danneskiold sin lynkarriere i soetaten og blev i 1746 som eskadrechef sendt til Middelhavet for at bekaempe Soroverne fra Algier. Kort efter tog han sin afsked og dode fa ar efter som kontreadmiral, kun 28 ar gammel pa Gisselfelt. Hvorvidt han i England fik solgt de graverede aedelstene, som Fagel omtalte, vides ikke, men gemmologi dyrkedes pa den tid i stor udsv.raekning inden for velhavende kredse. Saledes medbragte unge engelske adelsmaend ofte deres kostbare samlinger af graverede aedelstene, nar de blev sendt ud pa deres sakaldte »Grand tour« fortrinsvis til Italien, Lvor de forsogte at supplere eller saslge deres samlinger i Rom eller Firenze, hvor markedet var stort for sadanne kunstsager og rariteter. Deter antagelig ogsa derfor, at Fagel henleder de Stosch's opmasrksomhed pa Danneskiolds kollektion.

75. januar 1740.

Jeg har endnu ikke erjaret, hvorvidt Monsieur de Norden i selskab med grev de Daneschiold, skal vcere rejst fra Kobenhavn, om han rejser her igennem, og om han vil overgive mig en medalje til Dem, jeg vil se tiden an og skal holde Dem vel underrettet. ..

Fagels informationer stammer sandsynligvis fra Generalstaternes ministerresident i Kobenhavn, som pa den tid var Mijnheer Coymanns, men hvornar de danske soofficerer forlod Kobenhavn vides jkke, udover at det ma vaere sket nogen tid efter, at rejseordren til admiral itetet blev underskrevet af Christian VI pa »Vort Slot Friderichsberg den 20. Novembris 1739«, og antagelig kort efter den kgl. resolution af 12. december 1739 forela om en a conto udbetaling pa 1000 rigsdaler af Particulserkassen til Norden for udarbejdelsen af hans rejsebeskrivelse fra

Den omtalte medalje til de Stosch kan have vaeret en af de salvingsmedaljer,som Christian VI lod den kendte svenske medaljor Hedlinger udfore i forskellige metaller og uddele i ret stort antal i anledning af den kongelige salvingsfest pa Frederiksberg den 6. juni 1731; muligvis har Norden faet en sadan af kongen for at viderebringe den til de Stosch som tak for dennes gode hjselp under Nordens ophold i Italien. Det vides

saledes, at dronning Sophie Magdalene sksenkede grevinde d'Esneval en
af kongeparrets medaljer ved hendes afskedsaudiens i Kobenhavn i 1739 3.

22. januar 1740.

Jeg har set i Nyhederne at grev de Daneschiold var ankommet til Hamburg, Monsieur Norden som rejser i hans selskab vil uden tvivl ogsa vcere der, kulden og isen vil gore deres rejse og overjart til England vanskelig.

29. Januar 1740.

Hoslagte brev er sendt mig for to dage siden, fra Utrecht af Monsieur Norden, som skriver til mig at han ikke vil passere Haag pa rejsen til England, jeg kan ikke gcette arsagen hertil, med mindre, hans rejsefcelle, har besluttet at tage vejen over Calais, de vil fa besvcer med at rejse ud fra vore havne, pa grund af isen som forhindrer sejladsen.

Heraf fremgar det, at rejseselskabet passerede Nederlandene ultimo januar 1740, og at Norden personlig ma have kendt Griffier Fagel, hvilket stotter den tidligere anforte formodning om, at de har laert hinanden at kende under Nordens studieophold i Holland i Irene 1732 til 1734.

19.Februarl740.

Da Monsieur Norden ikke er passeret her igennem, har han ikke kunnet afleverede til mig den regerende konges medalje, som var bestemt til Dem, hvis den engang nar mig, skal jeg ikke undlade at underrette Dem. Der er breve som oplyser at grev de Danesciold, skal vcere ankommet til England, jeg antager at M. Norden ledsager ham, deter alt hvad jeg ved derom.

Danneskiold og Norden naede London i februar 1740, men hverken
Romeling eller Liitzow naevnes senere i forbindelse med dem.

4. Marts 1740.

Sandsynligvis vil (et brev adresseret til Norden) endnu na Monsieur Norden
i London, idet vejret endnu ikke tillader sejladsen, jeg har intet erfaret
om ham, siden han har passeret Utrecht.

Pa dette tidspunkt var de danske soofficerer ganske rigtigt i London, og

---

3. »Rokokogreven d'Esneval og Christian Vl's etiopiske projekt.« F. H. Kjolsen. Jysk Selskab for Historie. Arhus 1968.

Norden, hvis navn fra allerede var kendt her, blev indbudt til hoffet, hvor prinsen af Wales fik forevist nogle af de medbragte tegningerog kort fra Nilen. Forst i lobet af juli blev de udkommanderet med den engelske fladestyrke, der under admiral Sir John Norris skulle krydse i Kanalen for at imodega et forventet angreb af den spanske flade, og ved siden af sin tjeneste om bord som »Volunteer« fortsatte Norden med at gennemse sine optegnelser fra og fik desuden udarbejdet en vurdering af en laerd afhandling, som professor John CJreaves fra universiteteti Oxford havde skrevet om pyramiderne. Dette arbejde sendte Nordentil prassidenten for Royal Society i London, Sir Martin Folkes, som Norden kendte fra sit ophold i London, og hans betragtninger om pyramiderneog andre oldtidsminder i iEgypten var af en sadan kvalitet, at Sir Martin foranledigede, at Norden i januar 1741 blev optaget som medlem(Fellow of Royal Society) af dette fornemme selskab, der i England svarer til vort i 1742 oprettede Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

2. Sept. 1740.

Jeg har set le novelle literarie uddrag af breve fra en dansk capitain til en baron, som jeg formoder er fra Monsieur Norden til Dem, omhandlende ovre-JEgyptens antikviteter, som stadig er vel bevarede, og ncesten overgar al forestilling, og som afgjort ville fortjene at blive meddelt offentligheden mere udforligt, og med kobberstik efter tegningerne, som er udfort pa stedet. Deter ikke til at forsta at man der kan finde figurer eller statuer som i sk<f>nhed og nojagtighed vil overga de antikke grceske og romerske, deter nodvendigt at se prfiver herpd, for man kan domme, og jeg tvivler pa, om De er helt overbevist herom.

Fagels formodning om, at den omtalte korrespondance er fort imellem de Stosch og Norden er rigtig. Brevene oversat fra italiensk til fransk er gengivet i hovedvasrket »Voyage d'Egypte et de Nubie . . .« Tome I som »Extrait des Nouvelles Literaires publiee a Florence l'an 1740«. Brevene fra Norden til de Stosch, henholdsvis dateret Grand Cairo 28. juli 1737 beskriver Gammel- og Ny-Alexandria med Pompejus-sojlen m. m., og Venedig 20. September 1738, der fortaeller om selve Nilrejsens store besvaerligheder og omtaler Memnonstatuerne m. m.; det beklages, at det ikke er muligt for Norden at besoge de Stosch under hjemrejsen, da han har kongens ordre til hurtigst muligt at rejse til Kobenhavn.

Ogsa de Stosch's breve til Norden er citeret - fra Firenze 29. juli 1740
og senere fra Rom den 27. September, hvori han interesseret udbeder sig
neermere oplysninger om en raskke Eegyptiske oldtidsmindesmaerker. Disse

breve nar Norden under hjemrejsen i Hamburg, hvorfra ban i sit svar den 25. oktober diskuterer den fremtidige gravering af hans tegninger, et sporgsmal som kongen til sin tid ma afgore. Endelig gengives endnu et brev fra Norden til de Stosch, dateret Kobenhavn den 19. april 1739, og i dette fortsaettes overvejelserne om hvem, der skal stikke tegningerne i kobber.

6. October 1741.

Beretningen om Deres samtale med grev de Desneval, og med hans bedre halvdel, som De har givet en behagelig beskrivelse af, har glcedet mig meget, og givet mig en god latter sammen med Monsieur Bentick, Deres forttelling bekrcefter den som Capitain Norden tidligere har givet, vedrorende de ncesten utrolige ting som de har modt og set i ovre-JEgypten, deter skade at man ikke har en beskrivelse og detaljerede tegninger, som kunne fremkalde en forestilling herom. Det ma formodes at de har pyntet lidt pa deres beskrivelse som rejsende i almindelighed gor, iscer de der har bes<f>gt fjerne lande, hvor deter sa vanskeligt at trcenge ind, som i ovre-Mgypten, hvis blot halvdelen af det de rapporterer er bogstavelig sandt, har man grund til at forbavse sig over at et sted der i fordoms dage var sa opdyrket og befolket, i tidens l<f>b er blevet en ncesten uigennemtrcengelig orken, hvor de mennesker der nu lever der er sunket ned i den dybeste uvidenhed, og ddrskab.

Den omtalte samtale imellem de Stosch og d'Esneval fandt antagelig sted, da den franske greve og hans hustru i 1741 vendte tilbage til Rom for at soge audiens hos paven efter deres mislykkede forsog pa at fa Johanniter-Ridderordenen pa Malta til at finansiere en ny ekspedition til Etiopien. Om den »behagelige beskrivelse«, som de Stosch har givet af modet, virkelig har vaeret sa behagelig, eller den har vaeret iblandet et staenk af ironi eller latterliggorelse af grev d'Esneval, ved vi ikke; men at de to rokokokavalerer, baronen og greven., ikke har set pa hinanden med übetinget velvillige ojne fremgar klart af den spydige made, hvorpa de Stosch omtaler franskmanden i sine breve til Norden. Det har ojensynligt irriteret de Stosch, at hansom politisk agent ikke har kunnet fa rede pa d'Esnevals mangfoldige planer, og hvem der egentlig finansierede dem.

Monsieur Bentinck, der sammen med Fagel fik sig en sa god latter over aegteparret d'Esneval, er grev Willem Bentinck, som var en af de fornemstestatsmaend inden for Generalstaterne. Han levede fra 1704-73 og havde flere betydelige embeder i Holland, blandt andre som kurator for akademiet i Leiden, og han vanned til i 1748 at slutte freden i Achen og

indsastte Vilhelm IV som statholder for Unionen. Bentincks giftermal
med en grevinde af Oldenburg gjorde ham desuden nil en af Hollands
rigeste mzend 4.

10. November 1741.

Jeg joler mig beceret af Deres brev af 29. Oct., af hvilket jeg erfarer Capitain Nor dens tilbagekomst til England, med grev de Danesciold, efter en rejse til Amerika, og efter at have taget del i Cartagena ekspeditionen, om hvilken han har givet en beretning som taler til gunst for englcenderne, selvom deres foretagende ikke har haft fuldt sa meget succes, som de smigrer sig med . . . Hans rejsedagbog fra ovre-JEgypten, med tegningerne, som han fuldendte under sit ophold til sos, berorer oldtiden, og skal indeholde meget ejendommelige og bemcerkelsesvcerdige ting, alle antikkens elskere, ma, <pnske at se dette vairk, og beskrivtisen af de ncesten utrolige vidundere, jeg har ikke hab om at leve tilstrcekkelig Icenge, til at se dette vcerk trykt, hvis del da bliver det nogensinde, - i tilfcelde af at Monsieur Norden kommer til Italien og De kommer til at se ham og hans bog, kan De sige mere derom.

Som nasvnt vendte Norden og Danneskiold tilbage til London i efteraret 1741 fra togtet til Vestindien, hvor de havde deltaget i admiral Vernons stort anlagte, men mislykkede angreb pa den spanske havneby Cartagena i Caribien. Den beretning om Cartagena-affae.ren, som omtales i brevet, og som ogsa naevnes andre steder, har det ikke vseret muligt at finde i arkiverne, og Nordens logbog, som han forte, medens han gjorde tjeneste om bord i H. M. S. »Shrewsbury«, slutter desvaerre den 28. februar 1741, altsa for angrebet, som fandt sted fra 4. marts til 14. april s. a. Logbogen findes i dag pa Det kgl. Bibliotek.

Hvad rejsedagbogen med tegninger fra ovre-iEgypten angar, sa har Norden bearbejdet dette materiale og oversat teksten til fransk til senere brug i hovedvaerket under togtet til Vestindien. Denne oversasttelse og hans lille rejsedagbog foruden et sakaldt »dagregister«, med korte bemaerkninger om de geografiske steder, som man passerede pa op- og nedrejsen pa Nilen, findes i original i Det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs arkiv, hvori Nordens originaltegninger ligeledes opbevares, medens den sakaldte »hovedbog« indeholdende skitser fra Nilrejsen er i Det kgl. Bibliotek.

---

4. »Biographisch Woordenboek der Nederlanden, II«. Haarlem 1853.

75. December 1741.

Deter ikke sandsynligt at der vil gd to ar, uden at Monsieur Capitain Nor den vil blive anvendt af Kongen af Danmark, af hvem han synes at vcere meget estimeret, saledes kan jeg nceppe hdbe at hans vcerk vil blive offentliggjort i min levetid, og at jeg nogensinde vil komme til at se det, skaden for mig vil dog ikke vcere stor, skont min nysgerrighed endnu er tilstrcekkelig stor til, at jeg med fornojelse vil se en sd oplyst, klog og sandfcerdig mands betragtninger over de vidunderlige bygninger, hvis miner man har fundet i ovre-Mgypten, hvis de er saledes sorn man beskriver dem, har vi intet fra vor tid, der ncermer sig dem i pragt.

Den kloge gamle herres vurdering af Norden og hans fremtidsudsigter har sikkert vseret rigtige, nar dennes rige evner tages i betragtning og hans gode relationer bade til Christian VI og til chefen for soetaten, grev Danneskiold-Samsoe, soni begge havde afgorende indflydelse pa hans karriere. Det var jo takket vsere den da kun 31-arige soofficer, at grev d'Esnevals mislykkede merkantile projekt kunne konverteres til en kulturel indsats af rang til gavn og haeder for Danmark og dets enevceldige konge, som havde finansieret ekspeditionen.

26. Januar 1742.

Jeg har modtaget et brev fra Capitain Monsieur Norden, med et eksemplar af 4 af hans tegninger, udfort pd stederne, som han har ladet gravere, og hvortil han har tilfojet en kort beskrivelse pa engelsk, de omhandler de oldtidsminder, som han har set i ovre-JEgypten, i omegnen af den fordums by Theben, bestdende af to kolossale siddende statuer 50 fod hoje, og af nogle rester af den beromte Memnonstatue, og desuden af nogle miner og sojlegange fra et tempel eller en anden bygning. Han sporger mig om han kan sende mig et eksemplar til Dem, hvilket jeg har besvaret bekraiftende, og jeg vil sorge for at det kommer Dem i hcende til trods for at bindet er lidt stort til at sende med posten. De kan regne med, at jeg ikke vil tove med at sende Dem det sa snort jeg har modtaget det. Det md hdbes at han efterhanden vil offentliggore andre tegninger, hvad uden tvivl vil glcede arkceologerne.

Det naevnte brev fra Norden til Fagel ma vaere afsendt i vinteren 1741— 42 fra London efter tilbagekomsten fra Vestindien, hvor Norden i anledningaf sin optagelse i Royal Society lod trykke et kort uddrag af sin dagbog, indledet af et brev af 7. januar 1742 til praesidenten Sir Martin

Folkes og selskabets medlernmer. Afhandlingens titel l0d: »Drawings of some Ruins and Colossal Statues at Thebes in Egypt, with an account of the same in a letter to the Royal Society 1741« 5. Afhandlingen ledsages af fire kobberstik efter Nordens tegninger, hvoraf en var raderet af ham selv, en af den engelske kobberstikker George Vertue og to af Carl Marcus Tuscher, som til alt held befandt sig i London..

Tuscher havde nemlig forladt Italien efter 12 ars ophold og bosat sig i London, hvor han arbejdede for oprettelsen af et kunstakademi. Hans og Nordens bekendtskab fra Firenze fornyedes her og udviklede sig til et venskab, der fik den storste betydning bade for vaerket om Nordens /Egyptenrejse og for Tuscher selv.

De to »kolossale siddende statuer«, som Norden har omtalt i sit brev til Fagel, findes pa Nilens vestlige bred over for Luxor og Karnak og er selve »Memnonstatuerne«, som Norden fejlagtigt mener ma findes i ruinerne af det i naerheden liggende »Memnonpalads« eller »Ramesseum«, en opfattelse som han delte med oldtidens graeske og romerske forfattere.

9. Februar 1742.

Fra Monsieur Capitain Norden har jeg modtaget et brev, og to eksemplarer af det vcerk, som han har ladet trykke i London, og som jeg har omtalt i et af mine tidligere breve, De finder dem hoslagt, Monsieur Norden vil uden tvivl vcere interesseret i at h<f>re Deres mening herom.

Deter den ogsa i brevet af 26. januar omtalte beskrivelse, som Fagel
nu videresender fra Haag til de Stosch i Firenze. Et eksemplar af denne
afhandling findes i dag pa Det kgl. Bibliotek i Kobenhavn.

2. Marts 1742.

Jeg hdber at De har modtaget Monsieur Nordens kobberstik og deres beskrivelse og at De er tilfreds hermed, jeg kender ikke Mr. Alexander Gordon som De omtaler, ej heller hans vcerk, hvis han opholder sig i London er der ingen tvivl om, at Mr. Norden gor hans bekendtskab, idet de begge bestrceber sig for at fremstille ovre-ALgyptens oldtidslevninger.

I den brevveksling imellem Norden og de Stosch, som er omtalt i kommentarernetil Fagels brev af 2. September 1740, har Norden i skrivelse af 19. april 1739 fra Kobenhavn argumenteret imod at lade skotten AlexanderGordon stikke sine tegninger i kobber, hvilket de Stosch abenbart

---

5. England benyttede indtil 1752 den julianske kalender, d. v. s. 1741 = 1742.

havde foreslaet. Norden mente nemlig ikke, at Gordon havde tiistraekkelig sagkundskab hertil, han havde ikke selv set de vasldige vsegmalerier i jEgyptens paladser, som Norden havde beundret, og som forestiller landetsgudsdyrkelse, indbyggernes levevis, den made de forte krig pa, sejladsog kaerlighedsscener etc., og som alt er fremstillet pa en hel anden made end almindelig kendt. For at give et eksempel herpa naevner Norden,at han der havde set vaegmalerier pa 80 fods hojde omgivet af raekker med gigantiske figurer i relief, smykket med sa skonne farver, som var de malet i gar.

I dette brev kommer Nordens begej string over /Egyptens kunst og kultur til orde i dette udbrud: »Tal ikke mere til mig om Rom, lad Graskenland blive tavs, hvis det ikke gor sig klart, at det intet har formaet uden iEgyptens hjaelp . . .« 6.

16. Marts 1742.

Jeg erjarer med glcede, at eksemplarerne af Monsieur Capitain Nordens afhandling lykkelig er ndet frem, og at vcerket har tiljredsstillet Deres udsogte smag pa dette omrdde. Selvom Monsieur Norden ikke har haft tiistraekkelig lejlighed, til indgdende at undersfige resterne af den kolossale Memnonstatue, for at fa oplyst om den stadig giver nogen lyd ved solopgang, er jeg ganske overtydet om at disse ruiner ikke har bevaret deres oprindelige melodi, hvis statuen da nogensinde har haft en sddan, da man kan vcere sikker pa, at stemmeklangen er fuldstcendig odelagt. Jeg ved ikke om Monsieur Nordens tegninger udfort i /Egypten . . . til glcede for antikkens dyrkere, at offentliggore alt, dertil onsker jeg ham et tilstraikkeligt langt liv med et godt helbred, idet jeg erfarer af Deres brev, at London . . . ikke har styrket ham, jeg deler Deres mening at Londons luft ikke er sund for astmatiske personer.

Norden provede virkelig om »Kolossen« stadig kunne klinge ved at sla pa den med en stor nogle, men fandt »lige sa liden Klang i det, som i et hvert andet stykke Granitmarmor«. Det var som n^evnt heller ikke de rigtigeMemnonstotter, han slog pa, men brudstykkerne af en anden ksempestatue,som han fandt blandt Memnonpaladsets ruiner, og som senere forskeremener kan stamme fra den store granitstatue af Ramses 11, som blev sonderslaet af perserkongen Kambyses. De to rigtige Memnonstotter, som Norden ogsa udforte en tegning af, men blot bencevnede som to kolossalestatuer,

---

6. Se »Capitain F. L. Norden og hans rejse til jEgypten 1737-38«. F. H. Kjolsen. Kbvn. 1965.

lossalestatuer,forestiller en siddende mands- og kvindefigur hver 50 fod hoj. Om disse hed det sig, at de i oldtiden sang ved solopgang, men senereophorte dermed, efter at stotterne ved et voldsomt jordskeelv var blevet repareret under kejser Septimus Severus (193-211). At figurerne oprindelig skal have frembragt toner som »strenge der brast«, forklares ved de steerke temperatursvingninger, som fremkom ved daggry, nar nattekuldenaflostes af den aegyptiske sols glod.

Norden har abenbart over for vennen i Firenze omtalt sit svigtende helbred, der var arsag til, at han og Danneskiold sogte bort fra Londons tager og nogen tid ville tage ophold i Syden. Nordens fysik fik et alvorligt knask, da han var doden nar af lungebetsendelse i vEgypten og la syg i flere maneder i Cairo inden sejladsen op ad Nilen, of hans tilstand er sikkert ydermere blevet undergravet i Vestindiens usunde klima, som dengang kraevede sa mange of re.

23. marts 1742.

Jeg vil i aft en sende Deres brev til Monsieur Capitain Norden.

6. April 1742.

Jeg har fdet meddelelse fra London at Deres brev til Capitain Norden
er overgivet ham.

Fagel synes at have fungeret som en slags poststation i Haag imellem de Stosch i Italien og Norden i England og har muligvis i kraft af sin stilling benyttet nederlandsk regeringskurer for at bode pa datidens usikre og langsomme postgang.

20.apri11742.

Monsieur Norden vil efter min mening gore helt rigtigt ved at f<plge Deres rad, dersom han offentliggor andre tegninger af ovre-/Egyptens oldtidsminder, og da kun tilfojer sine egne iagttagelser gjort pa stedet, ffilgende den samme fremgangsmdde, som han benyttede ved udgivelsen af sine fire forste tegninger, som blev m<pdt med megen anerkendelse. Hvis de rejsende kun havde givet os deres egne iagttagelser, som de blev gjort pa stedet, ville vi have betydelig fcerre rejsebeskrivelser der ofte var kopieret efter andres, somme tider misforstdede eller med opdigtede pdfund.

De gode rad, som de Stosch har givet Norden, blev ogsa fulgt, hvilket
denne selv har givet udtryk for bade i et brev, som han skrev under sin
sygdom i Paris og ligeledes i sit »testamente«, som begge sa smukt afspejlerhans

spejlerhanspersonlighed. I det forste udtrykker han habet om, at unyttige vidtloftigheder ma blive undgaet i hans efterladte »anm£erkninger«, som han foler, at han ikke selv vil kunne na at bringe i »behorig orden«, og i det andet, testamentet, skriver han, at alt hvad han har skrevet er gjort uden noget forsog pa forskonnelse, idet: »La verite seule me guide«.

17. August 1742.

Dersom Monsieur Norden jorlader England, gar jeg ud fra at vi ikke far flere af hans kobberstik og beskrivelser af ovre-Mgyptens oldtidsminder, som han havde givet os hab om, med mindre han rejser til Italien, og De er i stand til at overtale ham til at lave en fortscettelse af hvad han har begyndt.

Da Fagel skrev dette brev, havde Norden og Danneskiold forkengst forladt England, men naede ikke laengere end til Paris, da Norden i juli maned blev ramt af et fornyet anfald af sin »brystsyge«, der kastede ham pa sygelejet, denne gang sa alvorligt, at han ikke mere rejste sig derfra.

21. September 1742.

Jeg har ikke hort noget som heist fra Monsieur Norden, hans tegninger af de utrolige ting som han har set i ovre-/Egypten, er blevet modtaget af offentligheden med stor anerkendelse, i en sadan grad at De utvivlsomt vil glcede den samme offentlighed, hvis De kan overtale ham til at fremstille resten af sine iagttagelser.

Dette, der er skrevet dagen for, Norden afgik ved doden, viser sa klart, hvorledes den oprindelig maske lidt skeptiske gamle statsmand, der lagde et vist forbehold for dagen over for Nordens oplevelser, nu har fuld tillid til den anerkendelse, der venter ham.

30. November 1742.

For to—tre dage siden, har nogen omtalt for mig, at Deres ven CapitainNorden skulle vcere dod i Paris, hvilket har bedrfivet mig, man tilfo]edeat han, eller rettere de der tog sig af hans affcerer efter hans d</>d, havde ladet alle hans papirer og tegninger, indskibe pa et engelsk skib, for at sende dem til Kobenhavn til Kongen af Danmark, som har bekostet hans rejse og at det pdgceldende skib er blevet erobret af en spansk kaper,hvorved man frygter at hans manuskripter og tegninger fra hans refser er spredt og gaet tabt, hvilket vil vcere et uopretteligt tab. Sdledes

er der intet bestandigt og sikkert i denne verden, man Ho • ofte skibbrud,
nar man tror sig vel i havn.

At alle Nordens uerstattelige tegninger og beskrivelser fra nEer var blevet spredt for alle vinde og gaet tabt for stedse, er en helt ny oplysning, idet man hidtil har antaget, at det var Ulrich Danneskiold, der selv bragte dem med sig, da han ankom til Kobenhavn i januar 1743. »De der tog sig af hans affasrer efter hans dod . . .«, det vil sige Ulrich Danneskiold, sandsynligvis assisteret af den danske gesandt i Paris, kammerherre Vind har abenbart ladet hele Nordens materis.le bringe om bord pa et engelsk skib for at sejle det hjem til Kobenhavn, idet kasser og kister med alle disse ting abenbart har vaeret for omfattende til at tage med i Danneskiolds karosse.

Da det engelske skib har forladt den franske havn, er det blevet erobret af en spansk kaper, idet England fra 1739 var i krig mcd Spanien, og Fagels frygt for den skasbne, der ville overga Nordens manuskripter, har derfor vasret velbegrundet. - At engelske skibe kunne anlobe franske Kanalhavne i 1742 var der intet til hinder for, idet E',ngland forst reelt blev indblandet i Den ostrigske Arvefolgekrig i marts 1744, efter at Frankrig havde erklasret krig mod Storbritannien og ostrig.

7. December 1742.

Af mit foregaende brev vil De vide at man her alter ede har erf are t nyheden om Capitain Nordens dod, ligesom den ulykkelige skcebne der er overgaet hans papirer og tegninger, ved at falde i hcenderne pa en spansk kaper, man foretager efterforskninger for at finde det skib som har sat sig i besiddelse af dem, og hvortil de er fort, for derefter at se om man kan fa disse kostbare tegninger fra oldtiden tilbage.

Nar Griffier Fagel taler om, at »man foretager efterforskninger . . .«, er det formodentlig ham selv, der har taget initiativet hsrtil, antagelig for gennem Generalstaternes diplomatiske repraesentanter at opspore, til hvilken havn den spanske kaper er sejlet.

19. Januar 1743.

Man har nylig erfaret, at det skib hvor Monsieur Nordens bagage var indskibet, og som var taget af en spansk kaper, er et af de skibe, som denne kaper har fort til Hellevoetsluys, hvor det stadig ligger, man har underrettet Kongen af Danmarks minister, som befinder sig her, herom, saledes at han kan reklamere Mons. Nordens papirer, han har talt derom

til Spaniens ambassador, som har lovet at gore jorestillinger herom til kaperkaptajnen, for at fa ham til at frigive disse papirer, og sende dem hertil, man afventer stadig resultatet, Danmarks minister Monsieur Grijs, har lovet mig, at han vil underrette mig, ligesom Monsieur Bentinck, hvis han modtager dem.

Francois Fagels interesse for Nordens papirer er ikke til at tage fejl af, og det har utvivlsomt vaeret af stor betydning for deres videre sksebne, at en mand med hans indflydelse har arbejdet for deres redning. Et stort held var det, at den spanske kaper var lobet ind til den endnu neutrale hollandske havn Hellevoetsluys, som ligger ved floden Maas' udlob i Nordsoen. Nederlandene blev nemlig forst indblandet i Den ostrigske Arvefolgekrig fra april 1744, efter at Frankrig ikke alene havde invaderet det dengang sakaldte »Zuiderlijke Nederlanden« (det nuvserende Belgien), som dengang tilhorte ostrig, men ogsa de nederlandske byer (»barriere steden«), som la lige nord for dette territorium.

Kaperen har abenbart ikke turdet lobe risikoen for med sine priser at sejle til en spansk havn af frygt for fjendtlige engelske fregatter, som farvandet var fuldt af, og har derfor sogt den neutrale hollandske havn. Sa snart Fagel har erfaret dette, har han ladet den danske envoye, etatsraden Nils Griis underrette, for at han kunne tage affeere og reklamere Nordens arvegods, hvilket han da ogsa gjorde ved at henvende sig til den spanske ambassador hos den hollandske forbundsregering for at fa hans hjaelp dertil.

Nils Griis havde i mange ar opholdt sig i Haag og har vseret sasrdeles velkendt i regeringskredse. Han var nordmand, fodt 1672 i Sigdal pra> stegard, hvor hans fader var praest. Efter teologiske studier ved Kobenhavns universitet blev han sendt til Briissel som legationssekretaer for den dansk-norske regering, og i 1717 blev han forst resident hos Generalstaterne, senere envoye extraordinnaire i Haag, hvor han virkede indtil sin dodi 1746.

22.Februar 1743.

Jeg har intet nyt h<t>rt om afdode Capitain Nordens papirer, jeg ser sjceldent Danmarks minister, jeg tvivler pa om denne sag ligger ham alvorligt pa sinde, hvis jeg moder ham, og husker det, vil jeg ikke undlade at skaffe mig oplysning om, hvori det ligger, at de endnu ikke er kommet i hans besiddelse.

Det synes, som Fagel her kritiserer den danske envoye Griis og abenbart

mener, at Nordens sag ikke har ligget ham synderligt pa hjerte. Dette er dog nasppe rigtigt; thi Griis havde tidligere vundet den danske regerings anerkendelse ved blandt andet at gennemfore adskillige brydsomme forhandlingermed hollaenderne om handels- og skibsfartssager, og han opnaedeforuden etatsrad at blive »hvid ridder« d. v. s. Storkors af Dannebrog. Han havde et godt navn i Haag og skildres som »en meget laerd Mand stedse eleve og fuld af esprit*, der havde et fortrinligt bibliotek, som han i ovrigt testamenterede til Soro Akademi. Noget andet er, at hansom aeldre ungkarl levede meget stille, kun nodigt deltog i Haag's selskabsliv og foretrak at opholde sig i sit hjem, optaget af bogLige sysler, hvilket kan have vasret medvirkende til, at Fagel sjaeldent traf ham 7.

8. Marts 1743.

Jeg har endnu intet hort fra Danmarks minister, og hvorledes deter gaet med afd<f>de Monsieur Capitain Nordens papirer og regninger. Jeg har ikke set ham i nogen tid, jeg slutter deraf at denne sag endnu ikke er afsluttet, idet han har lovet at meddele mig det sa snart han har disse sjceldne efterladte vcerker i sine hamder.

24. Ma] 1743.

Jeg har intet erjaret om Monsieur Nordens papirer, jeg gar ud fra at
Danmarks minister endnu ikke har modtaget dem, siden han intet har
ladet mig vide herom, som han har lovet mig.

En vis utalmodighed over det langsomme tempo spores her hos Fagel, idet forhandlingerne med spanierne ikke drejede sig om krigskontrabande, men om at fa Nordens papirer og tegninger frigivet og sendt fra Hellevoetsluys til Haag.

19. Juli 1743.

Jeg har for fa dage siden erfaret, at den spanske kaper, som havde taget og bragt to eller tre engelske skibe til Hellevoetiiuys havn, hvoraf en var lastet med afdfide Monsieur Nordens papirer, nu har indgaet forlig med ejerne af de tagne skibe med deres ladninger, og at disse skibe derefter er returneret til England, med Nordens papirer, saledes at vi er blevet berovet dem og ikke mere har noget hab om at se dem her.

Der skulle altsa ga mere end et halvt ar, for det lykkedes at fa et forlig
i stand imellem rederne fra de opbragte engelske skibe, de forskellige

---

7. (Norsk) »Historisk Tidsskrift«. 2. Raekke, 6 Bind. Kristiania 1888.

ladningsejere og den spanske kaperkaptajn. At alle disse forhandlinger tog lang tid kan trods alt ikke undre, nar ikke alene de to diplomatiske repraesentanter i Haag for de krigsforende magter, henholdsvis Spanien og England, men ogsa skibenes ladningsejere, deriblandt den danske envoye alle ma have vseret indblandet heri, ligesom den endnu neutrale hollandske regering utvivlsomt ogsa ma have medvirket hertil.

23. August 1743.

Deter sikkert, at afdpde Capitain Nordens papirer, er reddet ud af den spanske kapers kloer, nu vil det vise sig om de kommer til Danmark, og hvilken brug man vil gore af dem, for mit vedkommende har jeg intet hab om nogensinde at se noget heraf, jeg tror man kan d</> tilfreds, uden at kende disse oldtidsminder. Jeg er ganske overtydet om at stfirsteparten af antikkens viden skylder cegypterne sin oprindelse.

Hvorledes capitain Nordens efterladte arkivalier blev sendt fra England til Danmark ved vi ikke, men det ligger nasr at antage, at man belasrt af erfaringerne har sendt dem over Nordsoen pa sikrest mulig made. Da tre sma korvetter netop pa dette tidspunkt var indkobt i England af capitain Gerner til den danske soetat, er det sandsynligt, at godset er blevet sendt over med disse skibe, som ankom til Kobenhavn i november 1743.

Med disse korvetter vides det, at kunstneren Marcus Tuscher sejlede til Danmark efter Christian Vl's opfordring og i overensstemmelse med Nordens sidste onsker, som han pa sit dodsleje i Paris havde overdraget Ulrich Danneskiold at viderebringe til Kobenhavn. Forst og fremmest bad han om, at alle hans tegninger, dagboger og beskrivelser fra /Egypten matte blive bragt hjem til Danmark og overgivet i chefen for soetaten, grev Frederik Danneskiold-Samsoe's varetsegt, for at denne kunne forelaegge dem for kongen. Det andet onske var, at det matte bliver overdraget vennen Marcus Tuscher at stikke hans tegninger i kobber, idet denne kunstner var fuldstaendig indviet i alle Nordens planer herom og allerede havde graveret et par tavler for ham til Royal Society.

Begge disse onsker blev opfyldt, idet kongen beordrede Nordens arbejdefuldendt og udgivet i et stort vasrk, og Tuscher kaldt til Danmark. Her pabegyndte han straks det store arbejde med at bearbejde Nordens tegninger, som han forst naede at fuldfore lige inden sin dod i 1751 efter at have stukket 159 af Nordens tegninger i kobber. Tuscher, som var en fortraeffelig kunstner, fik store haedersbevisninger og blev bade kgl. hofmalerog hofbygmester samt professor ved det nyoprettede kgl. Maler-Billedhugger - og Bygningsakademi i Kobenhavn. Deter saledes for en stor

del ogsa Tuscher, vi kan takke for, at rejsebeskrivelsen, trods Nordens tidlige dod, blev det monumentale vaerk deter, og som Frederik V efter faderens dod i 1746 overdrog Det kgl. danske Viden skabernes Selskab at udgive.

27. September 1743.

Jeg har set Richard Pocohe's bog, som indeholder en beretning om hans rejse i JEgypten, op ad Nilen til katarakterne. Han giver en beskrivelse af de steder som han har passeret, og de byers beliggenhed som er omtalt i oldtidens historie, meget grundet pa gcetteri, han giver tegninger af oldtidslevninger, og rester af templer og paladser, og andre miner som han har set, den beskrivelse som han giver derom er somme tider temmelig overfladisk og ikke tilstrcekkelig detaljeret, derimod giver han ofte enkeltheder om sin rejse, som er mere nodvendige for de som vil gore den samme rejse, end for de som ikke soger andet end oplysninger om antikken. Jeg forestiller mig, at hvis vi havde Monsieur Nordens iagitagelser, ville man vcere mere tilfreds.

Den engelske opdagelsesrejsende Richard Pococke (1704-1765) berejste forskellige lande, blandt andre iEgypten, hvor han sejlede op ad Nilen og kom til oen Philae 8, hvor han matte vende om, og han naede saledes ikke sa langt op i ovre-^Egypten som Norden. De to ekspeditioner blev foretaget omtrent samtidig, og de passerede hinanden pa Nilen ud for Esnay, uden at de to europaeere dog personlig modtes pa dette tidspunkt. Derimod traf de hinanden i 1738 i Cairo og senere i London, hvor de begge vanned til at stifte »The Egyptian Club«, hvis formal var at studere segyptiske oldtidsminder, ligesom bade Norden og Pococke pa samme dato, den 11. februar 1742, blev optaget som medlemmer af »The Society of Antiquaries of London*, som var et datterselskab af Royal Society. Interessant er det at bemasrke Fagels kritiske kommentarer til Pocockes beskrivelser fra en kritik som man ogsa moder andre steder. Sammenligningerne mellem ham og Norden falder absolut ud til den sidstes fordel, og det ikke alene pa grund af Nordens tegningers kunstnerisk hoje kvalitet⁹.

---

8. »Description of the East and some other Countries 1743-]745«. London 1743— 45.

9. »Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften and Kiinste in den Koniglichen Danischen Reichen und Landern«. B. J. Ackermann. 111. Kopenhagen & Leipzig. 1756.

17. April 1744.

Jeg er temmelig nysgerrig ejter at fa Capitain Nordens tegninger at se,
selvom det kun spiller liden rolle om jeg forlader denne verden uden at
have set de kobberstik som Tuscher arbejder pa.

Griffier Fagel var over 84 ar gammel, da han hin aprildag i 1744 i Haag med sin fine gasefjer tilskrev de Stosch i Firenze; hans nysgerrighed efter at fa Nordens tegninger at se blev ikke tilfredsstillet, idet Francois Fagel havde hvilet i sin grav ni ar, for hovedvserket forela faerdigtrykt i Kobenhavn anno 1755.

Den gamle nederlandske statsradssekretaer ville dog utvivlsomt have vaeret tilfreds med resultatet, sa meget mere som han selv havde medvirket til, at Nordens tegninger og beskrivelser fra oldtid overhovedet frelstes for efterverdenen og kom til Danmark, saledes at Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab efter mange ars arbejde kunne udgive det monumentale hovedvserk om rejsen i to store foliobind under titlen: »Voyage d'Egypte et de Nubie, par Mr. Frederic Louis Norden, Capitaine des Vaisseaux du Roi. Ouvrage enrichi de Cartes et de Figures dessignees sous les lieux, par l'Auteur meme. Tome Premier. Tome Seconde. A Copenhague, de lTmprimerie de la Maison des Orphelins. M D C C L V.«

BILAG

Uddrag af Francois Fagels breve til Philippe de Stosch fra 1. januar
1740 til 17. april 1744 i den originate franske tekst.

1740 Jan. 1

J'ai eu avis de Dannemark, que le Comte de Daniscrold, Admiral de ce Royaume, va en Angleterre, pour servir sur les vaisseaux Anglois, et que le Roy luy a donne deux Capitaines pour l'accompagner, entre lesquels est votre Ami Norden, peut etre qu'ils passeront par icy, en ce cas j'espere d'voir l'honneur de les voir, j'apprens auusi que le Comte Danesciold est possesseur d'une collection des pierres gravees parmis lesquelles il auroit de fort belles antiques, qu'il les emporteroit avec luy en Angleterre, pour voir s'il pourroit les vendre la son gre, dont je me doute, les Anglois aimant mieux achetter fort cher ces curiositiez en d'autre pais, particulierement en italie, que de les payer raisonnablement dans leur patrie. Je suis curieux de savoir si vous connoissez les antiques du Comte de D.

1740 Jan. 15.

Je n'ai pas encores appris, que Monsieur de Norde en Compagnie du Comte
de Danesciold, soit parti de Coppenhague, s'il passe par icy, et qu'il me remet
une medaille pour vous, je verrai ce que c'est, et je vous en rendrai bon compte.

1740 Jan. 22.

J'ai vu dans les nouvelles que le Comte de Daneschiold etoit arrive a Hambourg,
Monsieur Norden qui voyage en sa compagnie y sera sans doute aussy,
le froid et les glaces rendront leur voyage et leur passage en Angleterre difficile.

1740 Jan. 29.

La lettre cy jointe m'a ete envoyee deux jours passe, d'Utrecht par Monsieur Norden, qui m'ecrit qu'il ne passeroit pas a la Haye pour aller en Angleterre, je ne puis pas en deviner la raison, a moins, que son compagnon de voyage, n'ait resolu de prendre sa route par Calais, il auroit de la peine a sortir de nos ports, a cause des glaces qui empesches les libres cours de la navigation.

1740 Febr. 19.

Comme Monsieur Norden n'a pas passe par icy, il ne m'a pas remis la medaille du Roy regnant, qu'il vous a dessine, si elle me revient un jour je ne manquerai pas de vous en informer. II y a des lettres qui disent que le Comte de Danesciold, seroit arrive en Angleterre, je suppose M. Norden en sa compagnie, c'est tout ce que j'en scai.

1740 Maart 4.

Apparanment elle (de brief verzonden aan Norden) trouvera Monsieur Norden
encores a Londres, puis que le terns ne permet pas encore a la navigation, je
n'ai rien appris de luy, depuis qu'il a passe a Utrecht.

1740 Sept. 2.

J'ai vu dans le novelle literarie l'extrait des lettres d'un Capitaine danois a un Baron, que je suppose de Monsieur Norden a vous, sur les antiquitez de la haute Egypte, encores bien conservees, qui passent presque la croyance, et qui meriteroient certainement d'etre communiquees au pyublicq plus amplement, et avec des planches gravees sur les desseins, qui en ont ete fait sur le lieu. II n'est pas bien a comprende qu'on y trouveroit des figures ou de statues qui en beaute et exactitude, surpasseroient les antiques des Grecs et des Romains, il faudroit en voir des echantillons, avant que de pouvoir en juger, je me dout, si vous en estez bien persuade.

1741 October 6.

La relation de votre conversation avec Comte de Desneval, et avec sa chere moitie dont vous faitez une agreable description, m'a fait bien du plaisir, et m'a fait rir avec Monsieur Bentinck, leur relation confirme celle qu'a fait cy devant le Capitaine Norden, touchant les choses presque incroyables qu'ils ont rencontre et vu dans la Haute Egypte, c'est dommage qu'on n'en a pas une description et des desseins en detail, qui pourroient relever l'idee qu'on en peut former, II est a presumer qu'ils auront un peu embelli leurs descriptions comme font ordinairement les voyageurs, sur tout ceux qui ont ete dans des pais eloignez, ou il est si difficile a penetrer, qu'en celuy de la haute Egypte, si la moitie de ce qu'ils rapportent est vrai au pied de la lettre, on a lieu de s'etonner qu'un endroit si cultive et peuple cy devant, est devenu avec le terns un desert presque inaccessible, ou les hommes qui y vivent a present sont tombes dans la derniere ignorance, et stupidite.

1741 Nov. 10.

Je me trouve honore de votre lettre du 29 Oct., par laquelle j'apprens le retour du Capitaine Norden en Angleterre, avec le Comte de Danesciold, apres un voyage en Amerique, et apres avoir assiste a l'expedition de Cartagene, de la quelle il fait une relation avantageuse aux Anglois, quoy leur entreprise n'a pas eu tout le succes, dont ils s'etoint flattez le journal de son voyage dans la haute Egypte, avec les desseins, qu'il a perfectionne pendant son sejour sur mer, touche l'antiquite, et doit contenir des choses bien singulieres et remarquables, tousles amateurs des antiquitez, souhaiteroient de voir cet ouvrage, et la description des merveilles presque incroyables, je desespere de vivre assez longtems, pour voir cet ouvrage imprime, s'il la soit jamais, en casque Monsieur Norden vient en italie et que vous puissiez le voir luy et son livre, vous pourrez en dire alors d'avantage.

1741 Dec. 15.

II n'est pas apparent que Monsieur le Capitaine Norden, sera deux ans, sans etre employe par le Roy de Dannemark, dont il paroit etre beaucoup estime, ainsi se desespere que de mon vivant son ouvrage sortira de dessous la presse, et que je le verra jamias, le dommage pour moy ne sera pas grand, quoyque ma curiosite est encore assez grande, pour que je verrais avec plaisir, les observationsd'un

servationsd'unhomme eclaire, sense et vrai, sur les merveilleuses structures
dont on trouve les restes dans la Haute Egypte, si elles sont telles qu'on les
decrit, nous n'avons rien d'approchant de nos terns, en magnificence.

1742 Januari 26.

J'ai recu une lettre du Capitaine Monsieur Norden, avec un exemplaire de quatre de ses desseins, faits sur les lieux, qu'il a fait graver, et auxquels il a ajoute une courte description en langue angloise, ils contiennent les antiquitez, qu'il a observe dans la haute Egypte, aux environs de l'ancienne ville de Thebes, consistant en deux statues assises colossales de la hauteur de cinquante pieds, et de quelques restes de la fameuse statue de Memnon, et apres cela de quelques ruines et colonnades d'un temple ou autre batiment. II me demande s'il pouroit m'envoyer un exemplaire pour vous, a quoy je luy ai repondu l'affirmative, et que je vous le ferai tenir quoy que le volume soit un peu grand, pour etre envoye par la poste, vous pouvez compter, que je ne tarderai pas a vous l'envoyer aussy tot que je l'aurai recu. II faut espere qu'il publiera d'autres desseins dans la suite, ce qui plaira sans doute aux Antiquaires.

1742 Febr. 9.

J'ai recu de Monsieur le Capitaine Norden, une lettre et deux exemplaires de l'ouvrage, qu'il a fait imprimer a Londres, dont j'ai fait mention dans une de mes precedentes, vous les trouverez cy jointes, Monsieur Norden sera sans doute curieux de savoir ce que vous en jugez.

1742 Maart 2.

J'espere que vous aurez recu les estampes de Monsieur Norden et leur description et que vous en serez content, je ne connais pas Mr. Alexander Gordon dont vous faitz mention, ni son ouvrage, s'il se tient a Londres il ne faut pas douter, que Monsieur Norden n'ait fait connoissance avec luy, s'appliquant l'un et l'autre a illustrer les antiquitez de la haute Egypte.

1742 Maart 16.

J'apprens avec plaisir, que les examplaires de la dissertation de Monsieur le Capitaine Norden sont arrives en bon port, et que cet ouvrage a satisfait a votre gout delicat, dans cette matiere. Quoy que Monsieur Norden n'ait pas eu assez de loisir, pour examiner plus exactement les restes de la statue colossale de Memnon, pour savoir si elle rendoit encore quelque son au lever du Soleil, je suis tres persuade que ces debris je suis tres persuade que des debris n'ont pas conserve som ancienne melodie, si jamais la statue en a eue, puis qu'on peut etre seur, que les organes seront entierement detruits. Je ne savois .. . sieur Norden, faits en Egypte, . .. plaisir aux amateurs des antiquitez, de les publiers tantes, je lui souhaite pour cela assez de vie avec une parfaite sante, apprenant par votre lettre . . . je suis de votre sentiments, que l'air de Londres ne convient point aux astmathiques.

1742 Maart 23.

J'enverrai ce soir votre lettre a Monsieur le Capitaine Norden.

1742 April 6.

J'ai avis de Londres que votre lettre au Capitaine Norden luy a ete rendue.

1742 April 20.

Monsieur Norden a mon opinion fera fort bien de suivre votre avis, s'il communique au publicq d'autres desseins des antiquitez de la haute Egypte, en n'y ajoutant que ses propres observations faites sur le lieu, suivant la meme methode, dont il s'est servi dans la publication de ses quatres premiers desseins, qui ont trouve beaucoup d'applaudissement. Si les voyageurs ne nous eussent donne, que leurs propres observations faites sur le lieux nous aurions bien moins de relations de voyages copiees souvent les unes des autres, quelque fois mal entendues ou d'inventions imaginaires.

1742 August 17.

Si Monsieur Norden quitte l'Angleterre, je compte que nous n'aurons plus des planches de ses desseins et observations des antiquitez de la haute Egypte, comme il nous l'avoit fait esperer, a moins que venant en Italie, et vous voyant vous le persuadiez a donner une suite de ce qu'il a commence.

1742 Sept. 21.

Je n'apprens plus rien de Monsieur Norden, ses desseins des choses extraordinaires qu'il a rencontre dans la haute Egypte, ont ete recus avec beaucoup d'applaudissement par le publicq, de sorte que vous ferez certainement une chose agreable au meme publicq, si vous pouver le persuader de le regaler ce qui luy reste de ses observations.

1742 Nov. 30.

Passe deux ou trois jours, quelqu'un m'a dit, comme si votre Ami le Capitaine Norden seroit mort a Paris, ce qui m'a afflige, on y ajoutoit qu'il auroit emquer, ou bien cuex qui ont eu soin de ses affaires appres sa mort, tous ses papiers et desseins, sur un vaisseau Anglois, pour les porter a Coppenhague au Roy de Dannemarck, au depens de qui il a voyage et que le vaisseau qui en a ete charge a ete pris par un Armateur Espagnol, par ou on craint que les manuscripts de ses voyages et ses desseins ne soient dissipes et perdus ce qui sera une perte irreparable. Ainsi il n'ya rien de fixe et certain dans se monde, on fait souvent nauvrage, quand on se croit trouver le port.

1742 Dec. 7.

Vous aurez vu par ma precedente qu'on avoit deja ici la nouvelle de la mort du Capitaine Norden, et du sort maheureux qu'ont en ses papiers et desseins, etant tombez entre les mains d'une Corsaire Espagnol, on fait des recherches si on peut decouvrir le vaisseau avec lequel ils ont ete pris, et ou il a ete amene, pour voir ensuite si on pourra ravoir ces pree cieux desseins de l'antiquite.

1743 Januari 19.

On a scu depuis peu, que le vaisseau sur lequel a ete embarque le bagage de
Monsieur Norden, et qui a ete pris par un Armateur Espagnol, a ete un de ces

vaisseaux, que cet Armateur a amene a Hellevoetsluys, ou il est encore, on en a averti le Ministre du Roy de Dannemark qui est icy, pour qu'il put reclamer les papiers de Mons. Norden, il en a parle a l'Ambassadeur d'Espagne, qui a promis d'agir aupres du Capitaine de l'Armateur, pour qu'il relache ces papiers, et les envoye icy, on en attend encore l'effet, Monsieur Grijs Ministre de Dannemark, m'a dit, qu'il m'avertiroit, aussi bien que Monsieur Bentinck, si il les recoit.

1743 Febr. 22.

Je N'ai plus rein entendu des papiers de feu Capitaine Norden, je vois rarement le Ministre de Dannemark, je me doute s'il prend fort cette affaire a coeur, si je le rencontre, et que je m'en souviens, je ne manquera:. pas de m'informer a quoy il tient, qu'il ne les a pas encor en son pouvoir.

1743 Maart 8.

Je n'ai encore rien appris du Ministre de Dannemarck, ou il est avec les papiers et desseins de Monsieur feu le Capitaine Norden. Je ne l'ai point vu depuis quelque terns, je conclus de la que cette affaire n'est pas encore finie, car il m'a promis de m'avertir aussi tot qu'il auroit ces monumens entre ses mains.

1743 Mei 24.

Je n'ai rien appris des papiers de Monsieur Norden, je suppose que le Ministre
de Dannemarck ne les a pas encor recu, puisqu'il ne m'en a rien fait dire,
comme il me l'avoit promis.

1743 Juli 19.

J'ai appris quelques peu de jours passez, que l'Armateur Espagnol, pui avoit pris et amene dans le port de Hellevoetsluys deux ou trois vaisseaux Anglois, dans l'un desquels etoient chargez le papiers de feu Monsieur Norden, estoit tombe d'accord avec les proprietaires des vaisseaux prix et de leur charge, et qu'apres cela ces vaisseaux etoient retournez en Angleterre, avec les papiers de Norden, de sorte que nous sommes frustrez de les voir icy, ne nous restant plus aucune esperance.

1743 Aug. 23.

II est certain, que les papiers de feu Capitaine Norden, sont suves des griphes de l'Armateur Espagnol, reste a voir s'ils arriveront en Dannemark, et l'usage qu'on en fera, je desespere pour moy, d'en voir jamais quelque chose, je crois qu'on puisse mourir content, sans connoitre ces antiquitez. Je suis tres persuade que la pluspart des sciences des Anciens doivent leur origins aux Egyptiens.

1743 Sept. 27.

J'ai yule livre de Richard Pocohe, qui contient une relation de son voyage dans l'Egypte, le long du Nil jusques aux cataracts. II fait un description des lieux ou il a passe, et la situation des villes nominees dans l'ancienne histoire, beaucoup par conjecture, il donne les desseins des antiquitez, et restes des temples et palais, et autres masures qu'il a rencontrez, la description qu'il en fait, est quelpue fois assez superficielle et pas assez detail]ee, au contraire il

entre souvent dans des particularitez de son voyages, plus utiles pour ceux qui voudroient faire le meme chemin, qu'a ceux qui ne recherchent que d'etre instruits d'antiquite. Je m'imagine, que si nous avions les observations de MonsieurNorden, on en seroit plus content.

1744 April 17.

Je suis assez curieux pour desirer voir les desseins du Capitaine Norden, quoy
qu'il importe tres peu si je par de ce monde sans en avoir yules estampes aux
quelles Tusscher travaille.