Gillian Fellows Jensen: Scandinavian Personal Names in Lincolnshire and Yorkshire. (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 7). CVIII + 374 s.

Med denne disputats af en engelskfodt medarbejder ved Institut for Navneforskning fcrel gger for de vigtigste danske bosael telsesomrader i England en pendant lil J. Adigard des Gautries' undersogeke af de danske personnavne i Nornandiet. Hovedparten af bogen, 350 s., udgores af en navneliste, hvor hv_ert enkelt dansk personnavns forekorr st i kilderne er registreret, og hvor der gores rede for navnenes etyrr.olcgi og forekomst i Skandinavien samt gives henvisninger til indledningem behandling af navnenes lydudviklinj; og ortografi.

De forste godt hi ndrede sider af bogen, som er paginoret med romertal,er en historisk og sproglig indledning,hvor der kort fortaelles om de vikingetogter og -bosaettelser, som medforte udbredelsen af de danske personnavne, om fo'delingen af de skandinaviske stednavne i England, som for perioden i:or 1066 er den altdominerendekilde t.l personnomenklaturen,samt om f)rholdet mellem danske og norske personnavne, hvor forf. fortjenstfuldi: gor rede for de kildekritiske konsekvenser af det forhold,at den hjemlij;e danske overleveringaf personnavne er langt ringereend den norske. Endvidere givesen klassificering af personnavnestoffeti tre grupper, og der gores rede for hyppigheden eg den kronologiske lagdeling af disse grupper. Det viser sig, at personnomeni laturen har vaerettemmelig stabil, forholdet mellem de forskellige grupper aendres ikke vaesentligt mellem 87 5 og 1250; man vedblev at bruge sammensatte navne og i vidt omfang at ?ruge de samme navne perioden igeniem, og de oprindeligetilnavne wzx ligeledes megetanvendte, men med en hurtigere fornyelse af reper:oiiet. Her er mangenavne, og hvert enkelt forekommersom hovedregel kun fa gange. Endelig behandles i 3t rent sprogligt kapitel gengivelsen a] nordiske navne

i engelske kilder. Det har uundgaeligtpraeget overleveringen, at en del navne er optegnet af normanniske skrivere, der havde svaert ved at kaperedet

Det falder uden for naervaerende anmelders kompetence at bedomme det filologiske arbejde, der er nedlagt i systematiseringen af det vaeldige materiale og i den sproglige redegorelse derfor. Mod forf.s behandling af sagens historiske sider tor derimod rettes visse principielle indvendinger. For det forste savnes en almindelig redegorelse for det foreliggende kildemateriale. Det fremgar, at der alene er benyttet trykt materiale; men det havde vaeret vaerdifuldt at fa dette praesenteret naermere; deter ingenlunde noget egalt og problemfrit kildegrundlag, man har at bygge pa. For det andet ma man naere betaenkelighed ved forf.s tilsyneladende modvilje mod at optage en diskussion med de argumenter af rent kildekritisk og historiemetodisk art, som er fort ind i debatten om, hvad sted- og personnavne egentlig kan laere os om vikingernes bosaettelse. Enten negligerer hun dem, eller hun gar ud fra, at hvad der synes at vaere almindelig enighed om, selv om enkelte er uenige, deter nok et tilforladeligt udgangspunkt. Det forekommer saledes at vaere en mangel, at der ikke er taget stilling til Sawyer's argument, at et ukendt antal af de danske personnavne rundt om i kilderne kan vaere baret af personer af engelsk herkomst, fordi personnavnegivning var en modesag, ikke et sporgsmal om nationalitet. Til stotte for sit argument henviser Sawyer til en virkelig meget slaende undersogelse af personnomenklaturen blandt Thorney Abbey's laegbrodre gennem en peri ode; men denne er ikke inddraget i det foreliggende arbejde, selv om forf. andetsteds nar til resultater og overvejelser, der meget ligner Whitelock's. Deter muligt, der kan gives gode grunde til at vaere uenig med Sawyer; men sa skylder forf. sine laesere at fremlaegge dem. Man kan ikke blot tie ham ihjel.

Endvidere ma man anholde som uheldig en vis tendens til at anfore som belaeg for historiske kendsgerninger, hvad der star om dem i arbejder af sprogligt tilsnit, skrevet af filologer, altsa at bruge anden- eller trediehandskilder. P. XXIII hedder det, at kongeriget Yorks historie er temmelig dunkel. Det star for sa vidt til troende, men frem for at give en henvisning til et arbejde om skandinavisk indflydelse pa dialekterne i Yorkshire, havde det vaeret mere apropos med en henvisning til f. eks. A. Binns: The Viking Century in East Yorkshire, 1963, som ikke synes benyttet. Ved at holde sig til de relevante autoriteter kunne forf. et andet sted have sparet sig at puste liv i den forladte forestilling, at inddelingen i wapentakes skulle vaere foretaget af danskerne snart efter koloniseringen (p. XLIV). Hun henviser her til O. S. Andersons arbejde om de engelske hundreders navne og er gaet glip af den erkendelse, at wapentakes og hundreder er ganske den samme institution, den har blot faet et dansk navn i Danelagen, og den er ikke omtalt for midten af det tiende arhundrede. Et opslag i standardvaerket, Stenton's Anglo-Saxon England, er nok.

Der kunne yderligere anfores forskelligeindvendinger, saledes mod den postulerede forbindelse mellem haerenes deling af landet og stednavnnenesfordeling. Denne forbindelse er af flere grunde vanskelig at opretholde;den er det allerede, nar man tilslutter sig den anskuelse, at en

storre eller mindre del af stednavneneskyldes indvandrere, som er kommet efter hasrene. Afslutningsvis skal imidlertid blot anfores et par anker mod vaerkets bibliografi. Den er kombineret med en forkortelseslisteog opdelt i et afsnit for kilder og et for anden litteratur. Det ma undre en smule at se Stenton's The Danes in England, 1927, anfort underkilder med den oplysning, at den indeholder »abstracts«, mens man samme sted ma savne hans The Free Peasantry of the Northern Danelaw, 1925-26; den forste er en forelaesning,den anden en hojst relevant kildeudgave.Det ma nok vaere en lapsus.Nar man under litteraturen far samme forfatters af handling fra 1945 The Colonies in England and Normandy,undres man over, at The Danish Settlement of Eastern Englandfra 1942 ikke har fundet anvendelse.I mere formel henseende ma man anke over ufuldstaendige titelangivelser.Ved An Historical Geographyof England before A. D. 1800, Cambridge 1936, hvortil Ekwall har bidraget med et kapitel om »The Scandinavian Settlement*, savnes saledesudgiveren: H. C. Darby.