Hakon Gjessing: Drengeår og manddomsvirke i Tønder. (Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, 1968). 167 s.

Mon ikke de upretentiose erindringer og biografier, som Historisk Samfund for Sonderjylland udsender i den sakaldte »lille serie«, er de mest charmerende publikationer, vi har pa det danske marked for historisk litteratur? Det sidst udsendte bind, afdode dommer Hakon Gjessings erindringer fra sin opvaekst og sit senere virke i Tonder kan i hvert fald absolut gore krav pa at kaldes indtagende.

Hakon Gjessing fodtes i Tonder i 1867 som son af den dansksindede advokat Jens Georg Gjessing, der valgte at fortsaette sin gerning i byen efter 1864. Efter faderens dod flyttede familien til Ribe, hvor Hakon Gjessing fik sin skolegang, men ved genforeningen vendte han tilbage til Tonder som dommer.

Hans efterladte manuskript er nedskrevet i 1938—39 og er altsa nu udgivet. Deter en blanding af ting, han har hort og oplevet i de tidlige drengelir i Tonder, gengivet i en skonsom blanding med humor og sans for det pittoreske. Denne del af bogen er den mest omfattende og ogsa langt den interessanteste. Skildringen af hjemkomsten og af problemerne med at fa dansk ret til at traede i stedet for tysk efter 1920 er kort og mere episodisk.

Bogen giver el: levende og morsomt billede af Tonder mod slutningen af forrige arhundrede. Personer og begivenheder aftegnes i hastige, men klare rids, og lillebyens atmosfaere, dens dagligdag og dens beskedne festivitas ved markederne og nar teaterturneerne kom, traeder tydeligt frem. Man har, trods det undertiden anekdotiske praeg, der kan ligge navnlig over de partier, der gengiver stoffet pa 2. hand, en tydelig fornemmelse af, at billedet virkelig gengiver den virkelighed, der oplevedes med drengens

Det nationale problem Iober naturligvis gennem bogen. Men deter vaesentligt at understrege den vasgt, Hakon Gjessing laegger pa at vise, hvor lille rolle problemet reelt spillede i den daglige omgang tondringerne imellem. En undtagelse var her seminaristerne, der var fremmede fugle i byen. Oplevelsen af de nationale modsaetningers begraensede indflydelse pa hverdagen i Tonder er vel til dels udtryk for, at deter set i barnets perspektiv, men deter nok ogsa i et vist omfang udtryk for den faktiske situation. Ogsa. senere har de nationale problemer jo haft mindre brod i Tonder end sa mange andre steder.

Landsarkivar Peter Kr. Iversen har givet Gjessings manuskript en let retouche og har forsynet den lille, saerdeles laesevaerdige bog med en kort, men absolut tilstraekkelig kommentar.