Danmarks Kirker. Århus amt. 1. bind, 1. hæfte. (1968). 96 s.

Efterhanden som det store vaerk skrider frem, ma man mere og mere beundre den sikkerhed, hvormed redaktionen har laert at laegge stoffet til rette, sa der er ikke grund til at beklage, at afsnittet om Arhus amt fremkommer sa sent, fordi man har kunnet nyde godt af erfaringerne, de foregaende bind har bragt. Indledningen med sin sikkert nodvendige fagordbog viser, at man bestraeber sig for at gore stoffet tilgaengeligt for andre end fagfolk, og den omhyggelige kildefortegnelse giver sikkerhed for, at ethvert resultat kan efterproves af laeseren. Som allerede berort i tidligere anmeldelser behandler vaerket mange forskellige ting i beskrivelsen af kirkernes bygninger og inventar, og suppleret med den nye udgave af Traps Danmark foreligger der nu en ny og grundigere publikation af landets topografi med dets faste og flyttelige mindesmaerker, som laenge har vaeret tiltraengt.

I modsaetning til Ribe og Viborg var kirken kun svagt repraesenteret i Arhus, hvor hverken sognedelingen eller ordensgejstligheden var stor. Lokalesa:rtraek har formodentlig gjort sig gaeldende. Den gamle vikingeby lige nord for amundingen synes kun at have haft en kirke, den nuvaerende domkirkes forgaenger, men allerede tidligt i middelalderen ma den forste domkirke af sten vaere blevet bygget, den der senere blev overladt dominikanerne,der rejste deres kloster ved den, og ikke meget yngre har set. Olufs kirke vaeret. Byen er abenbarthurtigt vokset uden for vikingestadenssnaevre areal, men sa standsedeudvidelsen. Bortset fra set. Karensgard og Helligandshuset, der var faste led af den yngre middelalders

kobstad og lige sa meget sociale som kirkelige institutioner, kan der ikke naevnes mange nye anlaeg ud over karmeliternes kloster pa Brobjerg. Derfor bliver det domkirken, set. Clemens' katedral, der drager opmaerksomhedentil sig. Beskrivelsen af den er kun pabegyndt i det foreliggendehaefte, sa en naermere omtalema opsaettes, til materialet er fremlagt.