Troels Dahlerup: De danske sysselprovsti i middelalderen. København. Institut for dansk Kirkehistorie. (Gad, 1968). 410 s.

Det foreliggende ar^ejdes forfatter har gennem en arraekie ved grundige specialundersogelser sogt oplysning om det faktiske indhold, der skjuler sig bag de yderst varierende betegnelser pa kirkelige funktionaerer i middelalderens Danrrark. Til de tidligere, lokalt afgraensede, afhandlinger om Hardsyss<jls provsti (1960), om Viborg stifts officialer (1960-62), om landdekanatet i Lund og generalofficialet i Roskilde (1963) og om Ribe domkantorat (1966) slutter sig nu en komparativ andersogelse af provsteembedets forrold i alle den danske kirkeprovins' stifter. Det fornemme arbejde har indbragt forfatteren den teologiske dDktorgrad.

Emnet har vaeret s edmoderligt behandleti forskninger. Alene L. Helvegsdisputats »De danske Domkapitler«fra 1855 har noget grundigere behandlet provstemes stilling; at dennefremstilling er garske foraeldet og

pa flere punkter helt ukorrekt, kan
ikke undre.

Middelalderens provster var helt forskellige fra de efterreformatoriske provster. Forst og fremmest havde de et langt storre myndighedsomrade. I Jylland omfattede dette saedvanligvis et af de gamle sysler, og de pagaeldende embeder omtales derfor i litteraturen som sysselprovstier uanset, at deres indehavere ikke i sin tid betegnede dem saledes.

Den foreliggende undersogelse er foretaget under det grundsynspunkt, at den danske udvikling ikke lader sig forsta uden en sammenligning med de kirkeretslige forhold Europa over. Forfatteren har mattet foretage et samtidigt studium af den internationale kirkeret og de danske kilder. Det er lykkedes at fremstille de komplicerede kirkeretslige faenomener klart og letforstaeligt. Behandlingen af danske forhold er bl. a. karakteristisk ved en fortjenstfuld praecisering af afgraensningen af de behandlede emner. I to afsluttende kapitler gives efter systematiske retningslinjer en fremstilling af provstiets funktion inden for fabricatilsynet (dvs. visitats af kirkebygninger etc.) og den lokale kirkelige retspleje; men da bade fabricatilsyn og lokal retspleje ogsa. kunne udoves af andre instanser, fraskriver forfatteren sig alle krav pa fuldstaendighed i behandlingen af disse funktioner.

Bogens fremstilling falder i 3 hoveddele. 1. Sysselprovstiets grundlaeggelse (s. 27-82). 2. De enkelte stifters provstiorganisation (s. 85-283). 3. Sysselprovstens funktion (s. 287-385). af de 7 stifters forhold optager saledes langt mest plads og udgor grundstammen i vaerket. Den vil givetvis blive staende som opslagsbog til oplysning om praksis i sikkert ikke blot provstiforhold, men kirkelige administrationsforhold i bred almindelighed inden for middelalderens danske stifter. At fremstille de enkelte stifters forhold sa omfattende er blevet nodvendigt, fordi undersogelsens maske vigtigste resultat er konstateringen af en overordentlig lokal uensartethed fra stift til stift.

Provsteembedet kan forste gang spores i Danmark i forste halvdel af 12. arh., da bisperne indsatte provster som lokale tilsynsforende, der pa bispens vegne udovede visse befojelser antagelig under streng kontrol fra oven. I Iobet af 1100- og 1200-tallet foregik en jaevn udvikling, under hvilken provstiet aendredes fra et officium til et beneficium, hvilket forst og fremmest kom til udtryk i, at embederne aflagdes med indtaegter, for hvilke de ikke var regnskabspligtige over for bispen. Deres indehavere kunne pa egen hand visitere kirker og udove den kirkelige domsmyndighed. Til provster valgtes altid medlemmer af et stifts domkapitel. De fornemste praelater var selvskrevne til de bedste (dvs. rigeste) provstier.

Denne udvikling var fuldbyrdet o. 1300, dog med store lokale afvigelser.Saledes afskaffede aerkebispen alleredeo. 1200 provsterne i Lunde stift og erstattede dem med herredsdekaner.Arhus stift bevarede provsteembedet, men aendrede det o. 1300 til kun at omfatte et herred. Fra o. 1300 fik provsternes myndighed i alle stifter konkurrence af biskoppeligeofficialer; de fleste steder med det resultat, at bisperne ned mod reformationenhavde traengt de beneficeredeprovster ud af billedet. Herpa kan gives adskillige forklaringer. Forfatterenhar i 14. arh., da flere provstiersimpelt hen blev nedlagt, ikke fundet spor af en generel konflikt mellem bisp og provst til trods for, at en sadan er den mest naerliggende forklaring.Han

klaring.Hanantager i stedet, at agrarkrisen medforte et sadant fald ogsa i provsteembedernes indtaegter, at provsterne sa deres fordel i at blive bispelige officialer mod at dele indtaegternemed bispen i stedet for at konkurrere med ham om disse.

Forfatterens maske vanskeligste problem har vaeret at forklare de utroligt mange lokale afvigelser inden for den lille danske kirkeprovins. Sammenligningen med den europaeiske kirkeret forer for det forste til den konstatering, at betegnelsen provst var noget irregulaer; man undgik ojensynligt bevidst den korrekte kirkeretslige betegnelse »aerkedegn«, idet denne var bundet af kirkerettens udtrykkelige bestemmelser. Den vage provstetitel gav mulighed for en lokal differentiering af embedets indhold og myndighed. Derved blev det muligt at tage hensyn til lokale traditioner; men kirkeretsligt var sysselprovstiet »en Anomali, for ikke at sige en Usurpation« (s. 296). Forfatteren ser i dette forhold en forklaring mere pa, at de beneficerede provstier i senmiddelalderen matte vige for bispemagten.

For naervaerende anmelder at se kastes der ved disse resultater et interessant lys over den danske og europaeiske kirkeorganisation. Det danske samfunds traege modstand mod at lade kirkerettens system presse ned over sig synes at have vaeret meget udholdende. Da det omsider var ved at lykkes, kom reformationen. Deter i denne sammenhaeng vaerd at huske, at det forst var i lobet af middelalderen, at den romersk-katolske version af kristendommen udbredtes over det vestlige Europa. Om det ogsa. organisatorisk nogensinde lykkedes i en sadan grad, at man kan tale om den universelle middelalderkirke, kan synes et stort sporgsmal.