Albert D'Haenens: Les invasions normandes en Belgique au IXe siècle. Le phénomène et sa répercussion dans l'historiographie médiévale. (Publ. univ. de Louvain, 1967). 391 s.

Skont der findes en stor og hurtigt voksende litteratur om vikingerne, er der langt mellem arbejder, der pa en gang rummer originale synspunkter og underbygger dem ved omfattende studier. Den her omtalte bog af en yngre belgisk historiker, D'Haenens, horer til disse fa arbejder. Den vil uden tvivl komme til at indga i vikingeforskningen samrnen med de klassiske vaerker af Steenstrup og Vogel og den i disse ar staerkt diskuterede bog af P. H. Sawyer (The Age of the Vikings, 1962).

D'Haenens har koncentreret sig om det nuvaerende Belgien og de naermestliggende omrader. Derved har han i modsaetning til de ovennaevnte forskere i hojere grad kunnet inddrage lokalforskningen og folge beretningen om samme tildragelser ogsa i den senere historieskrivning.

Dispositionen udmaerker sig ved en enestaende konsekvens, der bliver af stor betydning for resultaterne. I introduktionen omtales kildegrundlaget, opdelt i samtidige kilder, senere kilder og arkaeologiske fund. Dernaest meddeler D'Haenens sin opfattelse af begivenhederne i to helt adskilte afsnit: et om de angribende vikinger og et om forsvarerne eller ofrene for angrebene. I begge behandlinger er der saerlige kapitler om de to parters mil og midler. Han afslutter sin gennemgang med en opgorelse af vikingetogenes betydning materielt og andeligt. Alt dette udgor imidlertid blot den ene halvdel af bogen. Den anden halvdel bestar af en specialanalyse af hver enkelt benyttet kilde, opdelt i arboger, helgenbiografier osv. Man finder her bade de samtidige og de senere kilder (isser 11.—14. arh.) analyseret.

Nar ogsa de senere kilder er med, skyldes det ikke blot almindelig kulturhistoriskinteresse, de indgar faktisksom en integrerende del af forfatterensopfattelse. Han tillaegger nemlig vikingetogene meget ringe betydningi materiel, okonomisk og politiskhenseende. Derfor nodsages han til at forklare arsagen til den megen omtale, de har faet bade i samtiden og eftertiden. Virkningen beskrives som et »choc mental«, og der anforesflere interessante forklaringer. Dels henviser D'Haenens til Sawyers bemaerkninger om, at angrebene var forskellige fra de kristne folks indbyrdeskampe ved ogsa at vaere rettetmod kirker og klostre (og netop her sad jo historieskriverne). Dels pegerhan pa den religiose opfattelse af vikingerne som Guds straffende redskabover for de ulydige kristne. Senerevedligeholdtes interessen snart af almindelig fortaelleglaede, snart i sammenhaengmed retstraetter om jordbesiddelseog relikvier. Her anvendte

man historieskrivernes beretninger til retfaerdiggorelse af krav under henvisningtil vikingeoverfald, midlertidig flugt osv.

Selve analysen af teknikken i og forlobet af et typisk vikingeoverfald (le mecanisme-type d'un raid normand) er saerdeles overbevisende. Hvad derimod angar det rent kvantitative - altsa sporgsmalet om omfanget af alle angrebenes betydning - befinder D'Haenens sig i samme situation som sin meningsfaelle P. H. Sawyer. De peger begge pa kildernes klare tilbojelighed til overdrivelser; men de har ikke dermed godtgjort, at vikingehaerene virkelig var sma og plyndringerne begraensede. Her ma de i sidste instans henvise til almindelige sociale, okonomiske og tekniske forhold i middelalderen, forhold, som ofte er ukendte eller endnu uudforskede.

Men D'Haenens arbejde vil sikkert fa stor betydning, dels ved den systematiske inddragelse af psykologiske faktorer i samtid og eftertid, dels ved den forsknings- og fremstillingsteknik, der er anvendt. Foruden at meddele sine egne synspunkter giver han en forskningsoversigt i form af en originalt udformet »status questionis«. At dette i sig selv er en videnskabelig praestation, der har sine saerlige problemer, behandles naermere under omtalen af et andet arbejde, hvortil han er medforfatter (L'archeologie du village medieval, se nedenfor).