Knud Voss: Guldalderens malerkunst. (Nyt Nordisk Forlag, 1968). 254 s.

Deter en lidt fordringsfuld titel, dr. Knud Voss har £ivet sin nye bog. Uden at deter bebudet i forordet, viser det sig nemlig sfterhanden, at bogens emne er enkelte guldaldermalere betragtet som arkitekturmalere. Det er — efter en optakt om Abildgaard - Eckersberg, Kobke, Constantin Hansen, Jorgen Roed og Rorbye; i en epilog omtales enkelte andre kunstnere, hvis indsats :: arkitekturmaleriet ikke var sa omfattende.

De danske malere er betragtet ret isoleret. Deter maske nok rimeligt i en ren kunstnerisk vurdering; men for en historiker virker det noget ejendommeligt saledes at Iosrive dem fra deres forbindelser og pavirkninger. Til genga:ld er der rieget fortjenstfuldt pa en udmaerket made redegjort for vaerkernes tilblive'sesproces, vel det mest nye i vaerket. Deter i ovrigt velskrevet, selv om enkelte intetsigende karakteristikker (som f. eks. »charmerende«) smutter imellem. For historikeren giver den synsvinkel, dr. Voss betragter guldaldermaleriet under, ofte nye indtryk af disse kunstnere. Illustrationerne er mange og gode.