L'archéologie du village médiéval, (éd. Centre belge d'histoire rurale, publ. no. 5, Louvain et Gand, 1967). 139 s.

Denne publikation er i sandhed et samlevaerk, fremgaet af forslag, indvendinger under kollokvier og fuldt udformede bidrag. I forste omgang overraskes man bade af, hvad der er med, og hvad der mangier. Man finder saledes en udforlig omtale af kirker og borge (motteanlieg) og desuden adskillige blanke sider, hvor laeseren serenselv kan supple *c med litteratur og kommentarer.

Der er tale om en yderst moderne, tvaervidenskabelig og jociologisk betonet bebyggelsesforski ling, hvortil vi ikke har noget sidestykke i dansk middelalderarkaeologi

Mest interessant iv et detaljeret arbejdsprogram over de problemstillinger, man onsker at belyse i de kommende ars forskning vedr. nord- og vesteuropaeiske lands Dyer. Man kalder det en »questionnaire*, altsa en »status questionis«, c>g teksten hertil er udarbejdet af Leooold Genicot og Albert D'Haenens. Eegge er historikere i Louvain, og be gen er trods titlen mindst lige sa h storisk som arkaeologisk. Storstedelsn af medlemmerne i »Centre bel,»e d'histoire rurale« er ogsa historiktre.

Problemerne inclde es i fern hovedgrupper: 1) Menneshet. 2) Boscettelsen pa landet. 3) Udryttelsen af landjorden. 4) OmdanneUen af jordens produkter og 5) Da?liglivet. I hver gruppe er der en raedte underafsnit, saledes i gruppe 1 somatiske og demografiske data; i gruppe 2 f. eks. boliger, faelles faciliteter (kirker, moller, befaestning m. m.) og kommunikation med omverdenen; i gruppe 3 jordfordeling og landbrug sredskaber (materiale, proveniens, funktion).

Det hele er opsdllct saerdeles overskueligt og systematisk, endog gruppe 5, der angar dagliglivet. Hvis man tror, at der her ville blive plads for malende skildringer som Troels-Lunds eller hyggelige btretninger som Steensbergs, tager man fejl. Allerede under § 1. A spoj ges der hardt: »Er adelen kodspisende og den ufri befolkning vegetarer?<.

Skemaet er blot; temkt som et arbejdsgrundlag;men d^t indebaerer naturligvisi sig selv en opfattelse af landsbyen som samfiindsfaenomen -

og det en yderst f unktionel og strukturelopfattelse. Man kan ved at sammenlignedette skema med det, D'Haenensbrugte til at redegore for vikingetogene(omtalt ovenfor), se, hvor meget lettere deter at anvende f. eks. en funktionel betragtning, nar det gaelder to parter, hvoraf den ene angriber,og den anden forsvarer et omrade.Et landsbysamfund derimod - med forskellige erhverv, institutioner, bygninger osv. - kraever langt mere komplicerede problemstillinger.

Pafaldende er det, at naesten alle sporgsmalene angar materielle forhold. Deter, som havde man pa forhand fraskrevet arkaeologien enhver mulighed for at beskaeftige sig med andelige vilkar. Den middelalderlige kirkearkaeologi har dog trods alt visse muligheder. Skemaet bygger naermest pa en form for socialantropologi, stottet af eksempler fra mange landes middelalderarkaeologi.

I Danmark er forskningen i hojere grad praeget af at vaere bundet til selvstaendige fagtraditioner inden for historie, geografi, stednavneforskning og arkasologi. Hvis nogle historikere her havde udformet et sadant skema, ville det uden tvivl va;re blevet modt med energiske og berettigede protester fra arkaeologisk side. Man ville have kraevet storre hensyntagen til det faktiske kildemateriale bl. a.

Imidlertid er det et interessant initiativ, belgierne har taget, og det ma vaekke til eftertanke her i landet, hvor der ikke findes nogen systematisk og omfangsrig bebyggelsesforskning i ojeblikket. I dag haevder sagkyndige nemlig, at de nyeste landbrugsredskaber, der Iosner jorden indtil en dybde af 70 cm, i Iobet af en snes ar vil have odelagt fundene for stedse. Ikke mindst hustomter er udsatte (se Skalk, 3, 1968).