I dette tidsskrifts foregaende nummer har lektor, cand. oecon. Hans Chr. Johansen fremsat en raekke betragtninger over min bog »Studier over statshusholdningen i kong Frederik IV's regeringstid 1699-1730«. Hr. Johansen har i denne forbindelse isaer vendt sig kritisk mod bogens anden halvdel, idet de indvundne forskningsresultater i forste halvdel kun gores til genstand for et kort og intetsigende referat. Jeg skal i det folgende kort svare pa nogle af de fremsatte indvendinger.

Hr. Johansen synes at vaere sare utilfreds med danske historikeres okonomisk-teoretiske kunnen og viden, og deter sikkert meget rigtigt. Kun fa historikere er cand. oecon.er, og omvendt er det vel heller ikke mange cand. oecon.er, der har en videnskabelig, historisk uddannelse. Hr. Johansen synes ikke at vaere blandt disse. Nar talen er om udforskningen af fortidens okonomiske og finansielle forhold, vil okonomer og historikere derfor ga til arbejdet pa hver sin made, og det forekommer mig af denne grund betasnkeligt, at Johansen sa ensidigt kan betone okonomernes monopol pa den rette viden - in casu hans egen übetinget rigtige indsigt i tingenes rette sammenhaeng. En smule beskedenhed samt onsket om at anerkende andres synspunkter ville have klaedt anmelderen og maske have fact ham til at ytre sig mindre kategorisk.

Johansens hovedsynspunkt synes at vaere, at nogle af mine tal i bogen ikke er palidelige, fordi jeg har taget fejl af palignede og virkeligt indbetalte skatter, og som bevis herpa opstiller han nogle taenkte, ganske enkle skemaer. Hvis det hele blot var sa enkelt, var det ingen sag at vaere historiker. Johansen kunne i stedet for have spurgt sig selv om, hvorfor dog tidens traenede regnskabsforere, nar de adskillige ar efter det pagaeldende regnskabsars afslutning sad med det store materiale for sig, skulle give sig til at operere med tal for palignede skatter. Pa

det tidspunkt, hvor regnskaberne blev afsluttet, havde nan adgang til at vide, hvad der virkelig var indgaet ide forskellige kas;er. Ud fra sit teoretiske synspunkt nar anmelderen altsa frem til at natte pasta, at datidens regnskabsforere hellere arbejdede med fiktive ston elser end nied sikre, ligesom han ogsa - dog uden at sige det direkte - ma antage, at Frederik IV, der havde et sjaeldent kendskab til sin finansadministrationskrinkelkroge, og som med stor lyst selv arbejdede med regnskaber,ville lade sig noje med opstillinger, der rummede sa store usikkerhedsmomenter.Jeg skal vaere den forste til at beklage de eikelte tilfaelde, hvor der er inkonsekvens i mine tal, men jeg foler mig ikkc af Johansens bevisforelse overbevist om, at talmaterialet ikke skulle give et i det store og hele palideligt billede af bevaegelserne i statens indta;gter og udgifter.

Johansen kommer (s. 13) ind pa sporgsmalet om, hvorvidt der blandt de finansdeputerede har vaeret tilhaengere af at fore »eri mere ekspansiv monetser politik«, men han savner belysning af deres motiver hertil. Deter muligt, at nogle af dem har nasret onske om at ;ore;_0re en sadan politik, men der er ingen vidnesbyrd i kilderne herom, og Johansen kan pa s. 336 i min bog laese om de bevaeggrunde, som de b"ugte over for kongen: her er ingen betragtninger over okonomisk ekspansion, men udelukkende vidnesbyrd om at det var den pure nod, der stod for doren, man manglede simpelthen penge til soldaters og matrosers on, til indkob af krudt og kugler o.m.a. - Hvad John Law angar, findes der, mig bekendt, i den centrale finansadministrations i dag bevarede akter, intet der tyder pa, at han har vaeret pa tale blandt de J'inansdeputerede, i hvert tilfaelde er der ingen omtale af ham i det store arkivmateriale. Pa s. 12 i anmeldelsen benaegter Johansen endvidere, under henvisning til min bogs s. 295, at »en devaluering af sedlernes intern ition ale vaerdi er en naturlig folge af det fortsatte underskud over for udlandet og kan naeppe . . . tillaegges manglende tillid blandt statens boigere til sedlerne . . .«. Anmelderen ville ved en lidt grundigere laesning ai s. 295 have kunnet undga at fremsaette en sadan pastand. Jeg har nemlig pa den pagaeldende side overhovedet ikke omtalt sedlernes internstionale vaerdi, men kun deres kursforhold over for landets mont, altsa d(n opgaeld der skulle betales, nar der beregnedes vaerdi af henholdsvis mint og sedler. Denne fejllsesning fra anmelderens side er et af de beviser, han laegger til grund for sin udtalelse om, at der »ogsa i analysen af de okonomiske sammenhasnge (kan) konstateres alvorlige mangler«.

Ligeledes pa s. 12 begar anmelderen en anden fejltagelse som folge
af en mindre grundig laesning af bogens tekst. Danmark-N Drge var efter
krigens slutning inde i en depressionsperiode, og Johansen iinder, at i en

sadan periode kunne seddelinddragelse og afbetaling pa statsgaeld ikke kaldes en heldig politik, idet han henviser til statsfinansernes generelle virkning pa det okonomiske kredslob. Tvaertimod, siger Johansen, ville en yderligere seddeludstedelse og lanefinansierede statsudgifter have vaeretet middel til at hjaslpe monarkiet ud af depressionen. Et er okonomisk teori, noget helt andet er praksis. Havde Frederik IV og hans regering overhovedet nogen mulighed for at fore en sadan politik? Statens finansiellestilling fremgar tydeligt af de af mig anforte tal, befolkningens skatteevne og formuesomstaendigheder var utvivlsomt nede i en dyb bolgedal,landbruget var ude i en alvorlig krise, industrien manglede endnu meget i at vsere af storre betydning. Hvordan skulle regeringen i denne situation kunne klare en foroget seddeludstedelse og optage yderligere lan? Regeringen havde netop i de forlobne ar set sedlernes kurs over for mont falde kraftigt, den kendte befolkningens dybe uvilje mod sedlerne, skulle nu et meget stort antal sedler patvinges befolkningen, ville resultatetheraf vaere indlysende for alle, medmindre man samtidig afskaffede monterne. Og lane-finansierede statsudgifter? Hvor i alverden skulle den dansk-norske stat skaffe lan fra? Statens befolkning kunne ikke yde noget i storre omfang, og der fandtes naeppe nogen i Europa, der ville eller kunne yde staten lan i et omfang som dette. Og endelig John Law og »The South Sea Bubble*. Var der her noget, der kunne friste regeringentil at gore lignende eksperimenter? Deter min overbevisning, at regeringens udtalte modvilje mod at give erhvervssubsidier ikke bundede i principielle synspunkter, men ganske enkelt skyldtes manglende evne hertil, og dette fremgar evident af min tekst s. 415.

Afsluttende ma jeg udtale, at Johansens betragtninger over min bogs sidste halvdel pa flere punkter lider af skaevheder og misforstaelser, der kunne have vaeret undgaet, hvis anmelderen havde givet sig bedre tid til at ssette sig ind i stoffet.

J. Boisen Schmidt

REPLIK

Foranlediget af det ovenstaende indlaeg skal jeg blot bemaerke, at der i dette ikke er fremkommet indvendinger, der kan rokke ved den logiske sammenhaeng, som jeg i min anmeldelse har vist mellem beholdningsstorrelser,palignede skatter og assignerede belob i statsregnskaberne. Til dokumentation af denne sammenhaeng kan jeg i ovrigt henvise til den omfattende udenlandske bogholderiteoretiske litteratur, der behandlerdet anvendte kameralistiske bogforingssystem og nar frem til de samrne

konklusioner om regnskabets tolkning, som er fremsat i mil anmeldelse *. Jeg har intetsteds udtalt, hvorledes Frederik IV og hans embedsmaends indstilling var til denne regnskabsform, men har alene ons ket at papege, at nar der foretages en modeme bearbejdelse af materialet, er det nodvendigt,at man gor sig klart, hvad tallene daekker over, fy r de anvendes som led i en analyse.

Heller ikke de efterfolgende afsnit i ovenstaende indaeg giver rnig grund til at aendre mine synspunkter, idet de kun fremhae\er forfatterens manglende indsigt i helt grundlaeggende okonomiske sarnmenhaenge. Som eksempel herpa kan saledes naevnes pastanden om, at den indenlandske opgaeld ikke skulle vaere bestemt af sedlernes internationale vaerdi. Der er i begge tilfaelde tale om en kursfastsaettelse over for s0l^v pa indbyrdes forbundne markeder, og opgaelden (seddeldevalueringsn) fremkommer netop derfor, som deter fremhasvet i min anmeldelse, scim folge af et underskud pa betalingsbalancen.

Deter derfor ikke manglende tid til at saette sig ind i stoffet, men
overbevisningen om alvorlige logiske brist i bogens frems illing, der har
fremkaldt en anmeldelse af sa kritisk karakter.

Hans Chr. Johansen

---

1. Jf. f. eks. E. Walb: Die Erfolgsrechnung privater und 6::fer tlicher Betriebe, 1926, s. 208-318 og Nils Vasthagen: Inkomst- och utgiftsbegreppen i forvaltningsbokforing och affarsbokforing, 1950, s. 278-308 sam den ovrige deri anviste litteratur.