BEMÆRKNINGER TIL 5. UDGAVE AF TRAP

Den femte udgave af Traps beromte vasrk nsermer sig afslutningen. Den pabegyndtes 1953, og sidste bind om »det egentlige Danmark«, nemlig 10. bind, de sonderjyske amter, udkom i foraret 1967. Siden da er yderligere det uundvaerlige stedregister (kaldet 11. bind) udkommet i foraret 1968. Efter forlagets beregning skal det tilsvarende personregister foreligge i 1970, hvortil sa vil komme saerbind med Faeroerne og Gronland, af hvilke det sidste afsnit vil vsere helt nyt for Trap, for sa vidt som det aldrig for har vaeret behandlet i vaerket. Det hidtil udkomne vil formentlig vaere det stof, som de fleste vil have brug for, hvorfor det vel kan forsvares allerede nu at give en vurdering af udgaven, sa meget mere som Fasroerne og Gronland kraever ganske specielle forudsastninger for en sadan.

Man har sagt, at hver generation bor have sin Trap, og det skal nok
nogenlunde passe. I al fald stemmer det, nar man ser pa de tidligere
udgavers fremkomst:

1. udg. 1856-60 (desuden Slesvigbindet 1861-64), 5 bind,

2. udg. 1872-79 (uden Slesvig), 5 bind,

3. udg. 1895-96 (uden Slesvig), 5 bind,

4. udg. 1920-32 (atter med Slesvig), 9 bind + to registerbind

Laegger man de respektive udgaver ved siden af hinanden, afviger de
selvfolgelig kolossalt i omfang og behandlingsmade. Indholdsfordelingen
ser sadan ud i 5. udgave:

I. (1959). Landet og folket. Kobenhavns amts indledning.
Storkobenhavn I (Erhverv. Trafik).

11. (1960). Storkobenhavn II (Sociale og kulturelle forhold).
Storkobenhavn 111 (Arkitektur. Historie).
Kobenhavns amt.

111. (1954). 1. Frederiksborg amt. 2. Holb33k amt. 3. Soro amt.

IV. (1955). 1. Praesto amt. 2. Bornholms amt. 3. Maribo amt.

V. (1957). 1. Odense amt. 2. Svendborg amt.

VI. (1961). 1. Hjorring amt. 2. Thisted amt. 3. Alborg ant.
VII. (1963). 1. Viborg amt. 2. Randers amt.

VIII. (1964). 1. Arhus amt. 2. Skanderborg amt. 3. Vejle ;imt.
IX. (1965). l.Ringkobingamt. 2. Ribeamt

X. (1967). 1. Haderslev amt. 2. Tonder amt. 3. Abeura-Sonderborg
amter.

Forskellen mellem kabinetssekreteerens beskedne vaerk i 5 sma bind og nutidens bibeltykke bind er naermest grotesk, men som tiden er gaet, og udviklingen har formet et helt andet Danmark end det, han kendte fra sine rejser i riget med Kristian VIII og Frederik VII, vil kun fa misbillige det uhyre omfang og det bugnende stof, som er k; rakteristisk for 5. udgave. I ovrigt kunne det scud, som om stofudvideben er kommet lidt bag pa redaktionen, for det har dog naeppe vaeret dens onske, at de enkelte storbind skulle svulme op i den grad som sket er. Da man begyndte med 3. bind, kunne man »nojes med« 960 sider, men f. eks. 6. bind fylder 1266 sider, 8. bind 1255 og 10. bird (Sonderjylland) hele 1330 sider. Disse svaere, stentunge bind er komplst uhandterlige og gor en lam i armene, hvis man vover at sta med ut af dem ved betragtningen af et bygningsvaerk. De kan egentlig kun 1 gge opslaet pa et bord. Sa kan det indvendes, at man jo kan kobe c>g indbinde de enkelte amter, men det vil blive en dyr affaere, den er clyr nok endda. Prisen ville utvivlsomt fa gamle Trap til at rodme *.

Ser man nu allerforst pa vaerkets disposition, sa er rovedlinjen den samme som i sin tid for Trap: kernestoffet er stadig de: enkelte sogns topografi, indpasset i den storre helhed, herredet. Deter vel et levn fra gamle dages topografi, Resen og Pontoppidan, der cetitrerede stoffet omkring kirkerne. Deter et sporgsmal, om ikke fremtidm vil (og bor) ga en anden vej: inddeling efter kommuner, thi deter j) sagen: Traps 5. udgave er ved sin fuldendelse allerede forseldet, nar man betaenker nutidens aendrede struktur i storkommuner. Herom kunne man ganske vist intet vide, da udgaven startede for 15 ar siden, men et er vist: nar kommunalreformen er gennemfort, hvilket formodentlig \il falde nogenlundesammen med den definitive fuldendelse af udgaven, ma redaktioneni gang med forberedelserne til en 6. udgave. Dei me vil ventelig blive dirigeret af en anden redaktion, idet de to nuvzerende chefredaktorer,Peter

---

1. Se Harald Jorgensen: Resen, Pontoppidan, Trap. Grundlajggome af studiet af dansk topografi. Nordisk tidskrift 1960, 334-48.

torer,PeterSkautrup og Niels Nielsen, alene pa grund af alder ma
melde pas. Vemodigt for resten, at de to fremragende redaktorer Engelstoftog
Therkel Mathiassen skulled 0 inden fuldendelsen.

Hvad dispositionen i ovrigt angar, betegner 5. udg. mere end en simpel revision, deter en fuldstsendig nybearbejdelse - denne gang med angivelse af medarbejdernes signaturer - med meget storre uddybning og ny fremlaeggelse af materialet, ikke sa meget i de enkelte sogne, men mere i behandlingen af de store linjer, hele landet og navnlig Stor-Kobenhavn. At beliggenhedstallene stemmer med de tidligere udgaver, er hvad man kan vente, dog kan sma afvigelser trseffes: Skagens Odde placeres pa 57°45' nordl. br., men i 3. udg. 57°43'46", Blavandshuk pa B°s' ostl. lsengde, i 3. udg. 8°4'54". Deter dog kun smiting, arealerne er mere divergerende. Det egentlige Danmark opgives i 3. udg. (1906) til 38.455,4 km², i 4. udg. (1929) til 42.926 km*, men i5. udg. (1959), I, s. 9 til 42.026 km². Tallet er maerkeligt, nar man tager genforeningen i betragtning og den stedfundne landindvinding, der I, 9 siges gennem 200 ar at have givet c. 400 km² nyt land. Tallet rettes da ogsa bagest i 8. bd. til 43.032,7 km².

Der findes i 5. udg. langt storre redegorelser end hidtil for de geologiskeforhold, ikke mindst dybgrundens geologi, jordbundsbeskrivelserne og landskabsformerne, der siden 4. udg. har vseret inde i en rivende udforskning; specielt drages nytte af de epokegorende dybdeboringer ved Danish-American Prospecting Company rundt om i landet. Deter naesten rorende at se, hvordan Trap i 1. udg. mest taler om rullestensformationer,rullestensler og rullestenssand. Fra 3. udg. tales om kridt, kalksten og tertiaerdannelser. Nu bygger man pa opdagelsen af radioaktivestoffer og lovene for deres sonderdeling, der giver rnidler til aldersbestemmelsen (I, 18). Jordbundsbeskrivelsen i 1. udg. fylder 12 sider, herunder om marsk, klit, niveauforandringer og indsoer. 4. udg. har 9 sider + kort. 5. udg. har 43 sider og mange kort, tabeller og oplysendebilleder samt blokdiagrammer som i Axel Schous Atlas over Danmark. Hertil kommer en yderst detaljeret beskrivelse, oftest af prof. Th. Sorgenfrei, praget af den moderne videnskabs metoder og terminologi;pa lignende made er det en fornojelse at se, hvor Axel Schou og Niels Nielsen har preeget landskabsbeskrivelserne med deres levende fremstillingog tekniske benasvnelser, som var ukendte tidligere, f. eks. marint forland, klitters »masgtighed«, »modne udligningskyster« og meget andet.Synspunkterne fastholdes og uddybes af de to fremragende professoreri de enkelte amter. Saledes findes i 10. bd. (Tonder amt) en masse oplysninger om marsken, vandlobene, vadehavet, stormfloder, digebygningog

ningoglandindvinding. Overhovedet skal det ef tertrykk jligt fremhaeves, at Prof. Niels Nielsen har praesteret det helt yppeiligj i dette vasrk, der nok har staet hans hjerte nasrt, ikke mindst det s^nderjyske bind. Eksempelvis har han alene i indledningen til Burkal sogn (X, 738) givet en virtuos topografisk skildring af landskabsformerne. isaer vandlobsforgreningerneog reguleringerne samt selvfolgelig klitresterr e. Herom fandtesnaesten intet i 4. udg., og der er overhovedet en kendelig forskel pa dette og de tilsvarende sogneinddelinger i afsnittene om det gamle kongerige.

Heller ikke befolkningen og bebyggelseshistorien er forsomt, landsbyens udvikling i forskellige gardtyper (gode illustrationer I, 104-05), befolkningstilvaeksten og -taetheden, indskraenkningen i lanclejcndommenes tal pa grund af den voksende urbanisering (I, 118, 374) og den ogede trafiks indhug i jorden. Derfor er det maerkeligt I, 118 at se antallet af egentlige bondergarde opgivet til 94.100 i 1950 (c 1900 72.100), hvorimod den netop siden 1950 stedfundne vaeldige nedlaegning af landbrug ikke er reflekteret i Traps 5. udg. Ny er omtalen af forstaedernes udvikling som selvstaendige bysamfund, endvidere sommerhuse og feri;byer, ja endda begreber som sovebyer og satellitbyer er naevnt (I, 120). Jeg er derimod ikke sikker pa, at den saerlige danske bebyggelsesform stationsbyen har faet helt, hvad der kan tilkomme den af omtale. Underligt nok henvises intetsteds til Soren Vasegaards artikeherie herom i Jyllandsposten 1931-35, hvori de yderst forskellige forudsaetninger efterspores for hver enkelts opstaen 2.

Perspektivforskydninger i samfundsstrukturen er selvfy lgelig ikke gaet sporlost hen over Trap. I 1. udg. var landbruget det eneste erhverv, der duede noget. Der var et lille afsnit med titel »Indus trielle forhold«, hvori laeses disse betegnende ord: »Industrien er ikke meget udviklet i kongeriget« (I, 163), og grunden er landbrugets dominans, »resicofrygt« hos »capitalisterne« ved industrielle entrepriser, samt »at arbejderen foretraekkerden landlige beskjaeftigelse og dagleierens mindre bundne liv

---

2. Da denne artikelserie aldrig er optrykt i bogform, skal ;ier til orientering nsevnes de enkelte artikler i Jyllandsposten: Indledning 1.,,. 31, Jernbanestriden i Himmerland 7. 2. 31, Ars 14. 2. 31, Alestrup 22. 2. 31, Skorping 8. 3. 31, Hadsund 24. 3. 31, Vra 1. 5. 31, Sindal 9. 5. 31, Dronningluiid 16. 5. 31, Hirtshals 26.5.31, Hurup 3.6.31, Lokken 12.6.31, Braedsirup 19.6.31, Odder 2.8.31, Hadsten 12.8.31, Ry 21.8.31, Langa 3.9.31, Ikist 9.9.31, Vejen 17. 9. 31, Brorup 24. 9. 31, Bjerringbro 6. 10. 31, Kjdlerup 14. 10. 31, Hammel 23.10.31, Fjerritslev 29.10.31, Ulfborg 6.11.31, Jelling ). 2. 32, Grindsted 17. 2. 32, Give 12. 4. 32, Brande 28. 4. 32, Odden (Fano) 9. 8. 32, Bramminge 25. 4. 34, Hornslet 18. 7. 34, Auning 1. 8. 34, Farso 18. 9. 34, Vamdrup 4. 10. 34, Vinderup 5. 10. 34, Hoisted 7. 8. 35.

for fabrikstuens slette luft og daglige tvang«. Endnu i 4. udg. laeses: »Naest efter landbruget er industrien den erhvervsgren, der giver underholdtil de fleste mennesker«, og i 3. udg. tales om »den uomtvistelige bekraeftelse af, at industriens naturlige plads var og ma vaere i andet plan«. I forhold hertil betegner 5. udg. en fyrstelig udvidelse med en rigdom af detaljerede opgivelser for de enkelte industriers vedkommende. Noget lignende gaelder handel og samfaerdsel, ja her har udviklingen jo endda vaeret saerlig eksplosiv. Endnu I, 177 tales om, at drivkraften pa jernbanerne fortrinsvis er damplokomotivet (!), og s. 180 omtales ikke de nye motorveje. I handelskapitlet er udviklingen fra torvehandel, blandet landhandel (+ kro) og brugs til det moderne stormagasin kun vist i 4 billeder med underlagt tekst (I, 182-83), og begrebet supermarkeder ukendt, ligesom markedsproblemerne kun er strejfede (s. 189).

Derimod har Trap faet med som nyt: det mellemfolkelige samarbejde, FN, NATO, den Internationale domstol, FAO, UNESCO, WHO, ligesom centralforvaltningens omdannelse af tjenestemandsbegrebet. Oplysninger om boligpolitik og socialforsorg er fort godt a jour, sa folkepensionen 1956 er medtaget, dog oplyses s. 254, at folkepensionen ikke tilfalder dem, der har pension fra stat og kommune. Atter et eksempel pa, hvor hastigt Trap foraeldes. Det samme kan ses, naesten endnu grellere, i omtalen s. 273 af folkeskoleloven 1937 om den eksamensfri mellemskole, en vidtloftig redegorelse, der nu er komplet foraeldet. Samme faenomen s. 293 om gymnasier og realskoler. »Ny reform kan forventes gennemfort, nemlig i 1957-58«, star der dog. Man finder 12 sider om ungdoms-, aften- og efterskoler, landbrugsfaglige skoler, fritidsforanstaltninger, husholdningsskoler, folkeuniversitetsundervisning, AOF etc. I 4. udg. var der 14 beskedne linjer!

Maske er Trap intetsteds sa omkalfatret som i afsnittene om Stor- Kobenhavn og Kobenhavns arnt. Her gav 4. udg. Kobenhavn og Frederiksbergi snaevrere disposition, i 5. udg. kommer hele det moderne storbyomrade, ikke blot i fortrinlige beskrivelser af de enkelte bykvarterersamt omtaler af by- og egnsplanlaegning, men ogsa i detaljerede skildringer af de respektive erhverv og storre virksomheder - herom var det smat i 4. udg. Meget er her fortsat i 2. bd. med de brede beskrivelser af kirker, kirkegarde, kulturelle og sociale forhold, hospitaler og kommunalevserker, udmaerket redigeret af Harald Jorgensen og Arne Sundbo. Den forstnaevnte er ogsa mester for det meste af den ypperlige redegorelsefor Stor-Kobenhavns arkitektur, forvaltning etc. samt pa c. 100 sider Kobenhavns historie (fremragende!), foruden at han har redigeret Kobenhavns amtsradskreds. I 3. del af 2. bd. finder man et vaeldigt stof

vedrorende de store kommuner, som til dels allerede var behandlet i afsnit 2 om Stor-Kobenhavn, hvorfor der er masser af hcnvisninger. Det kan se forvirrende ud og giver en del gentagelser, men forklaringen er vanskeligheden ved at vurdere, hvorvidt de respektive kommuner er at betragte som forstaeder til Kobenhavn. Lyngby, Tarbsek oj; Tarnby kaldes forstaeder, men ikke Gentofte og St. Magleby.

Det ma erkendes, at der her er sket store fremskridt f. eks. med hensyn til medtagelse af industrivirksomheder, hvor 4. udgaves praksis var ret tilfaeldig. Den omtalte saledes slet ikke virksomheder som De forenede Papirfabrikker, Ballin & Hertz, Sadolin & Holmblad, Kasxup Glas, Glud & Marstrand, Georg Jensen, Christiani & Nielsen, Wrigit, Thomsen & Kier etc. Ogsa den stigende motorisering, parkerings- og gagadeproblemer og ringveje er kommet med. Ypperligt er afsniitet om Kobenhavns havn, selv om man svaert savner de to kort i 4. udg. s. 599 og 601 af Yder- og Inderhavn og 603 Sondre Havn. Apropos havn: I, 371 oplyses, at Roskilde er den eneste kobstad i Kobenhavns arnt med havn. Hvad sa med Koge? Efter fremstillingen i 2. bd. har Koge virkelig en havn, ja 11, 1078 oplyses, at den egentlig har to!

Ogsa de sociale institutioner findes nu omtalt i megei storre omfang end for og pa mere praktiske steder. Deter saledes nu meget nemt at finde Statens Institut for talelidende under Stor-Kobenhavns sociale forhold. Det skal i 4. udg. soges under »Bygninger og iriSti:utioner« under skolevaesen! (I, 472) Om Kobenhavns Universitet findes en laengere udredning signeret af Olaf Waage, men det historiske er taget direkte fra 3. og 4. udg., sa at det kun delvis kan ga. under Waages navn.

Der er meget af den slags. 11, 603-12 behandles foisvaret af Palle Jagd, men meget er overtaget fra 4. udg., der igen stutter sig til 3. udg., dog med uvaesentlige stilistiske aendringer. Er del si. ikke lidt misvisende, at Jagd star som forfatter? Lignende observati< mer kan gores f. eks. 111, 868 og 871 (Engelstoft), V, 103-04 (Aage Aagssen om fynske jernbaner), 11, 624 (Inge Mejer Antonsen om tojhuset), VI, 654 (K. Prange om Vestervig kloster - det meste fra 4. udg.), X, 262 (P. Kjoller om Farrisskoven) etc. Eftertiden vil maske ikke reflektere over det, men helt god »redaktionsmoral« er det nu ikke, da der irtetsteds ses at vaere gjort nogen bemaerkning om, at der ofte er tale mere om en bearbejdelse end om et originalt forfatterskab, at signaturer altsa egentlig blot betegner en slags garanti for palideligheden i oplysningcrne.

Vaerkets disposition kan trods fremskridtene nok medf^re en vis forvirring.11,
625 f. omtales Arbejdsgiverforeningen og LO og deres bygningersamt
disse organers stiftelse. Men det har jo alle:ede vaeret fortaltI,

taltI,259-62, hvor Arbejdsgiverforeningen siges stiftet 1898, men 11, 625 opgives 19.5.1896. Begge dele kan kaldes rigtige, men forholdet er kun forklaret i 4. udg. Ligeledes oplyses I, 260 (udk. 1959), at den 1956 har 259 foreninger under sig med 23.400 medlemmer + 332 enkeltvirksomheder.11, 626 (udk. 1960) siges 255 foreninger, 22.688 medlemmer+ 328 enkeltvirksomheder. Noget lignende gaelder LO. I, 260: 705.000 medlemmer (i 1956), men 11, 628: 719.063 medlemmer i 69 organisationer (i 1958).

De store kobenhavnske omegnskommuners enorme vajkst har selvfolgelig gjort fremstillingen foraeldet. I 4. udg. skelnes endnu mellem Hellerup sogn, Gentofte sogn etc., og der opregnes samvittighedsfuldt, hvor stort kreaturholdet er (Krearurhold i Hellerup!), hvor stort et areal der er tilsaet osv. Altsa landbrug og havebrug er stadig hovederhvervet. I 5. udg. er det naturligvis totalt aendret, sa der skelnes mellem kommuner, hvorunder der nu ofte er flere sogne. Institutioner i Gentofte naevnes nu kun med henvisning til det sted i 1. bd., hvor de er behandlet eller afbildet. Her savnes forresten et kort over Gentofte kommune. Om kortene mere senere.

De redaktionelle principper kan give anledning til kritik, naturligvis med al skyldig respekt for det i mange mader fortrinlige arbejde, der er ydet. Jeg har allerede nasvnt enkelte eksempler pa misvisende signatures Der kan konstateres lidt usikkerhed i listerne over medarbejdernes signaturer. Dr. Harald Jorgensen kaldes bade HaJ og HI, f. eks, i medarbejderlisten til hele 10. bd. Hal, men 7 sider senere i Haderslev amts medarbejderliste HJ. Ligeledes i de folgende amtsbind. Og hvem er M. Th.S.? (VI, 827, 847) Signaturen er ikke oplyst. Medens vi er ved den slags smating: i 9. bd. mangier titelblad og register til Ribe amt.

Udarbejdelsen af en Trap-udgave er i vore dage et gennemorganiseret team-work, men det kan rigtignok bevirke gentagelser og overlapninger. 111, 735 bedyres 2 gange med 17 linjers mellemrum, at Caspar Peter Muller var farfar til digteren Paludan-Miiller. 111, 892-93 star 2 gange, at grev Wedel-Jarlsberg var naer ved at indebraende ved Basnaes' brand 1758. Det skal abenbart indprentes, siden bade Erik Moltke og Jan Steenberg kort efter hinanden far lov at meddele det. VII, 976: Rugard ejes nu af Chr. Mourier-Petersen, men det stod allerede s. 974. Overlapningfindes VIII, 27 og 142 om gamle huse i Arhus, VIII, 321 om Rathlousdal, der siden 1961 ejes af Edw. Tesdorpf, gentaget s. 326, IX, 922 om tysker-koloniseringen i Vorbasse gentages s. 923, IX, 1016 pastor Hans Poulsen Curtz, Blichers morfar, dod 1764, gentages 3 linjer senere, X, 166 flytningen af tingstokke til Aller gentages s. 170 - her er

det endda samme forfatter begge steder, i de tidligere lilfaelde er der tale om to medarbejdere, der sa at sige trseder hinandcn i haelene - X, 437 dannelsen af en ny pril ved Romos nordostkyst efter dsemningensbygning har nodvendiggjort et tilbagetrukket dige i Juvre Kog. Deter gentagelse fra s. 434. Oplysningen X, 1249 om Mommark Faergegardgentages s. 1250, IX, 483 Martin Nyrop f. 1849 >ysogn s. Hind h. naevnes 2 gange med 16 linjers mellemrum. Det forekcmmer mig, at den redaktionelle rode blyant burde have vaeret brugt noj;et mere i sadannetilfaelde.

Naturligvis vil man kunne strides om, hvad der skal »med« og hvad ikke. Jeg skal indromme, at jeg forbavsedes IV, 751 over at se Keldernaesmordet naevnt. Men hvorfor sa ikke Hjortshoj- og Bulottim Drdene? Hvorfor i det hele taget medtage mord? Hvorfor Bramminge-jembaneulykken, men ikke Gentofte- og Vigerslev-katastroferne? VIII, 568 omtales en skypumpe over Farvang 1963, selvfolgelig immervaek en s em katastrofe for befolkningen, men er det ikke at va?re for gavmild? Vil fremtidens Trap opregne alle nutidens bankroverier og mord?

Jgevnlig synes karakteristikken for mangelfuld, eller den er uheldigt placeret. V, 103 er de fynske jernbaner omtalt, men under Odense, saledes allerede i 3. udg. Sandsynligvis fordi Odense er j( rnbaneknudepunkt. Stykket er mestendels overtaget fra 4. udg. LigelediS lasses VIII, 863 om de jyske stambaners historie under Fredericia, atter knudepunkt. Det burde have staet i begyndelsen af 6. bd. under Jylland i almindelighed eller allerede i landsbindene I og 11. Hvem hiiter pa at soge oplysningerne under Odense og Fredericia? VI, 773 finder kridtudviklingen ved Alborg en lidt sparsom omtale, ikke engang Dan narks laengste minegang er afbildet eller det vaeldige dodishul 01s Skaeape (derimod omtalt s. 1152). Under andelige stromninger i Alborg aint (VI, 803) savnes herrnhuternes fremstod i slutningen af 1700 tallct, hjulpet af pastor J. A. Woldike, Gunderup. Indre Mission far kun IV2 linje om Ars og Gislum h. Meget materiale til disse punkter kan fitides i Bogen om Himmerland (1958), s. 424-36.

Pa den anden side ma det anerkendes, at redaktion og medarbejdere har faet rettet adskilligt fra 4. til 5. udg., saledes oplysningerne 111, 862 om Gerdrup, 864 om Kanehoj, IV, 199 om oen i Spjelerup prsestegardshave,der i 4. udg. kaldes Rahbeks 0, men i 5. Kamnas 0. VoldstedetTraslborg IX, 931 kaldes i3.0g4. udg. »i virkelighecen en ganske naturlig, rund forhojning«, hvorimod 5. udg. omtaler Nationalmuseets undersogelser 1957, der godtgor, at det var en bygdeborg fra yngre jernalder. Omvendt omtaler 4. udg. den sakaldte Fr. Munks lejr i Astrup

s. Gording h. som det sted, hvor Fr. Munk vaergede sig mod de kejserlige
tropper i tredivearskrigen. 5. udg. IX, 1009 refererer tort, at Gudmund
Hatt allerede 1935 har kaldt voldene naturlige sandflugtsdannelser.

Medens man selvfolgelig af gode grunde ikke kan forlange orntale af ting som den nye Lillebaeltsbro (dog strejfet VIII, 791), Nationalmuseumsplanerne i Brede, koncentrationen af banker og sparekasser, Halsskov-Knudshoved-faergeruten, Nyord-broen, Rodby-Puttgarden-faergeruten, Svendborg-Tiisinge-broen, Fynshav-ruten, Ebeltoft-Odden-ruten, olieraffinaderiet pa Stigsnaes, Odense Universitet, Lindovaerftet, Anchermuseet i Skagen, Studstrup-vaerket og meget andet nyt, ma det noteres, at man har faet sadanne detaljer med som den nye tronfolgerlov 1953 (I, 203), Riso (11, 1109), fodgasngergade i Randers (VII, 569), trekantbyplanen (VIII, 780), der, som det sirligt siges, »tilsigter at koordinere et urbant omrade«, endvidere containerhavn i Esbjerg (IX, 768), Billund Lufthavn (IX, 616), planer om Sonderjysk landsdelsscene i Abenra (X, 820).

Og sa skal redaktionen roses for sin radikale oprydning i tidligere udgavers ganske komiske opregninger i sognebeskrivelserne af, hvor mange kobmandsforretninger der fandtes, hvor mange handvaerkere, laeger, »gaestgiverier« der var, hvor mange landbrugsmedhjaelpere der var, hvor mange »gde og hse« (= garde og huse), hvor meget rug og hvede der avledes. Alt dette emu henlagt til oversigterne i begyndelsen af amtsafsnittenemed de overskuelige tabeller, medens man i sogneomtalerne kun finder korte, praecise fakta om areal og befolkning. Megen ros fortjenerde gode geologiske redegorelser i begyndelsen af hvert sogneafsnit.Det samme gaelder som for naevnt de tilsvarende afsnit i amtsbeskrivelserne.Typisk erf. eks. Pra2sto amt (IV, 4), hvor det fylder 5 sider mod 4. udgaves beskedne 11 linjer. Men i det sonderjyske bind 10 er det, som forfatterne, isaer Niels Nielsen, har faet lov at udvide det geologiske, landbrugshistoriske og kulturgeografiske stof ganske eftertrykkeligt,saledes s. 387-457, en yderst instruktiv redegorelse for Tonderamts jordbundsforhold, vandlob, landvindinger, digesystem, sluser etc., svarende til 4. udgaves 16 sider. Samme bind rummer dernaest en masse landbrugshistorie (ved Johan Hvidtfeldt), der naesten er ved at tage pippet fra laeseren, sa fuldt af detaljer er det, sagtens fremskaffet ved mojsommeligt arkivarbejde. Vi far saledes at vide, hvor mange selvejergardeder var i de respektive sogne i gammel tid, hvor mange hele og halve faestegarde, trekvarts-, totredjedels-, treottendedelsgarde, adeligeottinger, toftegarde, »forbedelser«, kade og inderster, hvor mange okser, heste og svin der var, bistader etc. Herom var intet i de tidligere

udgaver. Sporgsmalet er sa, om den slags bor medtages l Trap. Er det
lonsomt? Man kan have sine tvivl.

Personalhistorisk stoj. 5. udg. bruger megen plads til at meddele, at den eller den kendte person er fodt i det eller det sogn, sarit til opregning af hvilke kendte personligheder der er begravet pa den eller den kirkegard. Ogsa her kan man maske diskutere betimeligieden af overhovedet at medtage sadant stof, men medtager man Jet, skulle det selvfolgelig gerne vaere nojagtigt, og deter det desvaerre ikke. I al fald har jeg ved sammenligning med andre kilder, isasr s>D;insk biografisk Leksikon« konstateret en maengde smafejl og enkelte siore, sa mange at de ikke bor fylde op i denne artikel. De er tilstillen rcdaktionen, der mulig vil undersoge dem og benytte dem i supplementa: snittet. Et par eksempler: Medens det naturligvis er mindre vaesentligt, at veterinaeren H. M. Hoyberg IX, 636 opgives som dod 1871 i stedet for fodt 1871, og at H. C. Frederiksen 11, 970 opgives dod 1903 i sled* for 1905, er det ikke ligegyldigt, at Niels Blicher VIII, 312 gores til jraest i Randlev 1794-1823, nar det rigtige er 1795-1822. Pas. 314 star endda 1796-1823. at Anders Lebech X, 809 opgives bsgiavet i Abenra, men X, 364 pa frimenighedskirkegarden i Agerskov. Det sidste er det rigtige. Helt ud i det komiske kommer man VIII, 19:! med Morten Borup, der skal vaere dod 1536. Pa samme side siges foiresten et andet sted, at han dode 1882 (!) - man far en styg mistanke om, at det sidste arstal ikke er uden forbindelse med, at det forekDmmer i de to foregaende linjer. Det rigtige emu 1526. XIII, 283 opgives Borup som fodt i Borup, Tranbjerg s. Ning h. i midten af 1400 tallet, men VIII, 535 star der, at han er fodt »vistnok i Adslev s. Hjelmslev h. c. 1446«.

De naevnte detaljer om folks fodested og begravelses.sted forer til gentagnesporgsmal, hvorfor den eller den ikke er naevnt. Det kan scud til, at man vaesentlig har holdt sig til folk fodt for 1900, men alligevel forbigasf. eks. Harald Bergstedt, Vilh. la Cour, Knud Hjorto, Erik Arup, K. K. Steincke, C. V. Bramsnaes, Ebbe Gortz, landbrugsmi lister Ole Hansen(naevnt som begravet i Bringstrup 111, 754), Aase Haisen, Erik Scavenius(derimod er Harald S. og P. B. S. naevnt), Johan Hye-Knudsen, Knud Hojgaard, Jorgen Berthelsen, Lars Bjornbak, Ejnar Mikkelsen, Hans Povlsen, Hans Kirk, Johs. Brondum-Nielsen, Carl F.oos, Otto Mollerog mange, mange flere. Lad ga, at al den slags lylcler op, men sa bor naturligvis ogsa opregnes, hvem der er fodt i Kobjnhavn, og det har det ikke vaeret mig muligt at finde. Lidt pudsigs <:r titulaturerne. Ingemann, Chr. Winther, Aarestrup, Baggesen, Kaalund, fc.ingo og Skjoldborgkaldes digtere, men Goldschmidt, Poul Moller, Giusav Wied, Gjellerup,Schandorph,

lerup,Schandorph,Vald. Rordam, Niels Moller, Johannes V. Jensen,
Herman Bang, Sophus Claussen, J. P. Jacobsen og Jeppe Aakjasr kaldes
forfattere, ja selv Soren Kierkegaard kaldes »forfatteren S. K.«

Pdlidelighed og »lyrik«. De topografiske fakta hos Trap er i reglen palidelige, det manglede ogsa bare! Derfor er det beklageligt, at der i masser af tilfaelde er uoverensstemmelse mellem teksten og kortene. Saledes opgives 11, 1106 Masterhoj i Himmelev s. til 46 m, men pa kortet star 50 m, saledes ogsa 4. udg. og Geodaetisk Instituts kort. X, 217: hojeste punkt i S. Stamp s. 56 m, men sognekort 53 m; 4. udg. og Geod. Inst. 54. X, 559 Farmandshoj 59 m, saledes ogsa s. 543, men sognekort 58 (her i ovrigt formen Farmandshoj). At Saeby ingen oldtidsminder har (VI, 76) er kun delvis rigtigt, se Nic. Krarup Alb. Amtstidende 8.6.1947 og 30.3 1951. Stormfloder pa Skagen nsevnes med arstallene 1632, 1648 og 1718, men ikke med 1592-94 (se C. Klitgaard Jyllandsposten 18.3.1922). Pa lignende made VI, 660, hvor stormfloder ved Aggertangen naevnes, nemlig 1560, 1624 og 1656, men ikke 1566 og 1586 (Klitgaard Jyllandsposten 3.5.1925). Her kunne ogsa vaere nasvnt de tyske og svenske troppers overgang over tangen 1624 og 1644, som var naevnt i tidligere udgaver.

Af og til kan man gribe sig i at synes, at »systemet« virker for stift, sa der ikke er meget rum for lyriske stemninger. Sandt nok, deter der heller ingen, der venter, for Trap er forst og fremmest saglig. Alligevel er det forfriskende de fa gange der forekommer lidt »lyrik«, f. eks. IV, 12 om Fakse Banke, IV, 342 om belysningerne pa Mons Klint, IX, 16 sommeraften ved Lemvig, ja VI, 780 siges af Axel Schou, at »sandmasserne har vaeret omlejret af /Eolus' kampstyrker«. Man venter ogsa uvilkarllg i al fald korte henvisninger til visse lokaliteters sammenhEeng med kulturlivet. I forbindelse med Nyso (IV, 301) omtales ganske naturligt kredsen af digtere og kunstnere, der fserdedes her, men i forbindelse med »Kulsvieregnen« 111, 155 naevnes intet om Lundbye og Skovgaard, Skagensmalerne er kun naevnt VI, 105 i forbindelse med museumsbygningen i Skagen - i folge systemet interesserer Trap sig mere for institutionen end for livet i og om den. Og skal Nyso nasvnes, kunne med lige sa stor ret naevnes det kulturelle liv pa Palsgard, Fuglsang og ostrupgard. V, 419 nasvnes samaend Marinus Borups »Nakja;len« og VIII, 1182 Ludvig Bodtchers »Marthes Kilde«, men IV, 218 ikke Grundtvigs dj£evlekamp i Vindbyholt kro, VII, 406 at Ulstrup == Blichers Ulvedal i novellerne »Hostferierne« og »Juleferierne«, ej heller Saebys og Bangsbos betydning for Herman Bang og Gustav Wied. Nuvel, deter altsammen smating, men de ville have livet op i fremstillingen.

lllustrationer etc. Interesserede Trap-laesere vil maske, fcr sa vidt som de horer til den aeldre generation, erindre Anker Kirkebys to kronikker i Politiken 14.-15.11.1930, hvori han underkastede 4. idgave en ret skarp kritik. Hans vaesentligste indvending var, at udgiveme havde haft blikket for meget rettet bagud og for lidt mod nutidens liv. Han ankede over, at der var gjort altfor meget ud af kirker og henregarde, ja, man kan ikke se landet for dem, pastod han. De skjulte kraftstationer, fabrikker, mejerier og hojskoler, medens middelalderkirker og renaessanceborge var overbelyst. Det skulle haenge sammen med fortidens overklassesyn pa mennesker, sa at altsa adel, gejstlighed og krigshelte dominerede pa den jaevne mands bekostning. Det kan ikke najgtjs, at Kirkeby i nogen grad havde ret; pa den anden side er kirkerne og herregardene jo sa vigtige dele af vort kulturliv, at ingen kan taenke sig dem fjernede fra Trap. Sa meget mindre, som 5. udg. har haft mange fremragende specialister som medarbejdere. Man skal soge laenge efter sa vaegtige bidrag som dr. Erik Moltkes og arkitekt Elna Mollers om kirkeark tektur og inventar. skal afdode arkitekt C. G. Schultz prises foi en fin karakteristik af Soborg Kirke og sammen med Hans Stiesdal af Soborg slot³. Elna Moller har skrevet den store afhandling on Ribe Domkirke. Vel er en del overtaget fra Norlunds behandling i 4. udg., men det hele er fint uddybet. Deter ikke ofte, at Trap indlader sig pa kritik, men et sted har man gjort det pa henrivende indirekte og derfor virkningsfuld made ved at nojes med et par linjers besikr velse og lade illustrationen tale for sig selv, nemlig L. A. Winstrups raedsomme kirke i Sommersted (X, 264-64). Mere direkte sker det, nar der IX, 193 tales om altertavlen i Bovling valgmenighedskirke med »et naermest pudsigt billede, Kristus med en omvendt synderinde, af fru Ingjmann«, eller nar inventaret i Nollund filialkirke IX, 914 omtales som »skonvirke« og en altertavle med en »tarvelig kopi«, ligesom der jaevnlig tales om »hardhaendet restaurering«. I Tislund kirke (X, 376-77) Jindes en »ret madelig udfort bolgeranke«, »et ret ringe nadvermaleri« og »tarvelige evangelistmalerier «.

Over for Kirkebys kritik ma det indrommes redaktionen af 5. udg., at den ikke har forsomt det levende liv, men haederlij;t har straebt efter at give indtryk netop af det arbejdende Danmark. H^or det skonnedesopportunt, har man ladet illustrationerne tale, og dtn sasrlige billedredaktionunder Gudmund Boesens og Jorgen Paulsers ledelse har virkelig praesteret meget ypperligt af fotokunst, bade naerbilleder og

---

3. Hvorfor er for resten alle Stiesdals bidrag i 5. udg. trykt nw d store forbogstaver?

luftfoto. De sidste er jo vel egnede til at illustrere f. eks. en stationsbys udvikling, de forste til at gengive f. eks. detaljer i rapningen i Skovlasnge kirkes mur (IV, 743), konturerne af et landskab i vinterlys, som ved Frederikskirken i Skade (VIII, 281) eller herregarden Moesgard (VIII, 290). Af andre fortrinlige billeder naevner jeg eksempelvis Dommergardeni Skjern (IX, 159), Fanobillederne (IX, 895, 897, 901), de gamle sonderjyske garde (X, 373, 375) eller Morks kro i Kliplev (X, 1003). 4. udg. havde intet tilsvarende. Af og til kan et fotografi virke lidt for udvisket, f. eks. Keldby kirkes indre (IV, 349). Her havde 4. udg. en bedre tegning. Overhovedet kan man godt af og til laenges efter aeldre udgavers smukke tegninger og stik, f. eks. den ypperlige tegning af Bjernede kirkes indre i 3. og 4. udg. og maske allerbedst 1. udgaves karakteristiske tegning af kirkens gamle skikkelse med »Bispehuefaconen«. Gode detaljer i illustration er endvidere dambrugene ved Vingsted (VIII, 1134), Skaerbaek- og Hartevaerkerne (VIII, 1158, 1187), jernskulpturen i Herning (IX, 127 - utaenkelig tidligere!) og den typiske landevej fra 1950'erne sammenholdt med en tilsvarende fra 1920'erne (VIII, 1170, 1180 - ypperlig ide!), endvidere den moderne trikotagefabrik (IX, 367), men igen er det institutionen, bygningen der skal foreviges. Hvorfor ikke i stedet et billede af fabriksinterior med arbejdende mennesker og maskiner?Fjernsynsmasten ved Rangstrup (X, 367) giver ingenting, Hojerbilledet(X, 515) heller ikke meget ud over selvfolgelig karakteristiske huse med frugtkasser pa fortovet og nogle parkerede cykler. Derimod soger man forgaeves et billede fra byens mest fremtrasdende industri, taeppefabrikken.

Kort. Udgavens kortmateriale er oftest forsvarligt og oplysende, dog med den tidligere nsevnte uoverensstemmelse mellem kort og tekst som et lille minus. Men unaegtelig glaeder man sig over det ypperlige kort over Kobenhavn i mappen bag i 1. bd., over kobstasder og storre bymaessigebeboelser, f. eks. Dragor, Tastrup, Hedehusene og Ballerup. Som gammel arhusianer har jeg glaedet mig over Arhuskortet. Under Randersgives endda saerdeles laererigt to bykort, et fra 1930 og et fra 1963. Svagest er nok sognekortene, som i de forste bind er for gnidrede og finstilede i skriften. Land og vand er ikke tilstraekkelig tydeligt adskilt.Det var bedre i 4. udg., hvor vandet var skraveret. Fra og med 6. bd. aendres disse sma sognekort, men nu er de sa til gengaeld for lidet oplysende. Det egentlige by- eller sogneomrade emu hvidt, det ovrige grat, men der gives kun et fatal af navne. Saledes nasvnes VI, 67 kun navnene Saeby og Kragelund samt Restr. (= restaurant), og VIII, 265 Stjaer sogn, her nsevnes kun Stjasr. Deter aerlig talt for darligt. Bedre

erf. eks. Vrads s. (VIII, 643), Ejstrup s. (646^N jg N. SneJe s. (651). Pa Villerslevkortet (VI, 929) er det ikke tydel nok, hvoi kystlinjen gar. Noget lignende gaelder kortene over Bodun og Ydb/ sogne (666, 668).

Et kapitel for sig er stednavnenes retskrivning. 4. udgave sogte at gennemfore en masse amdringer i retning af den normalisering, som Stednavneudvalget i sin tid arbejdede for. I Trap konstatcredes en tendens til at indfore en aeldre, i og for sig historisk korrekt sknvemade, uden hensyn til den gaengse, skrevne navneform. Det hele hrng nok sammen med, at den davasrende Trap-redaktor, kontorchef Gunnar Knudsen, ogsa var leder af Stednavneudvalget og i ovrigt en saerdeles besindig og dygtig forsker. Men nu forte revisionen af navneformene i Trap til sadanne skriveformer som Harreslev for Harritslev, Serreskv f. Serritslev, Em f. Emb, Vem f. Vemb, Herfogle f. Herfolge, Norbeg og Sonderbeg f. Norbaek og Sonderbaek, Torbsek f. Tarbaek, Ledov f. Ledoje etc. I mange tilfaelde noteredes dobbeltformer med den refomerede form som opslagsform og den traditionelle i parentes: Gildetronde (Kildebronde), Hellevmagle (Herlufmagle), Birkinge (Birkende). Dette vakte stserkt mishag, og man angreb bade Stednavneudvalget og Gunnar Knudsen voldsomt, en kritik der vel nok var lovlig hardtoendet, men ikke kunne frakendes en vis berettigelse, for stednavneretskri/ning er jo i dette land som alt, hvad der harmed retskrivning at gore, en hellig ko 4. I 5. udg. har man - det vil formentlig sige professor Feter Skautrup som den pa dette omrade sagkyndigste redaktor - ts.ge kritikken til folge og er vendt tilbage til de velkendte former: Tarbaek, l,edoje, Kildebronde, Herlufmagle etc. Nu skrives Refs herred (4. udg. Revs), Agger (4. udg. Ager), Ellidshoj (Elleshoj), Skelund (Skelum, der vel nok burde vaere fastholdt VI, 1121), Vognsild (VI, 1205, 4. udg. Vonsild (Vognsild). Hvorfor normaliserer man formen med g? Ganske vist har Kr. Hald den i Nudansk Ordbog, men Danmarks Stednavne VIII, 163 har Vonsild. Endvidere Lihme (4. udg. Lime), Engesvang (^. udg. Ingesvang, saledes ogsa Geod. Inst.), Rougso (4. udg. Rovso), Thorsager (4. udg. Torsager), Ulfborg (4. udg. Ulborg) etc.

En anden sag er sa, at der - som i 4. udg. - stadig k;in konstateres uoverensstemmelse mellem tekstens navneform og kortenes. Deter uheldigtog forvirrende, nar teksten har Mosbjerg, men koriet Mosebjerg, teksten Molbjerg, kortet Mogelbjerg. I de folgende eksempler naevnes tekstformen forst og derefter kortets form: Borresholt - Eorrisholt, Stabaek

---

4. Soren Vasegaard Jyllandsposten 29.-30.3.1928 og C. Klitgaard smst. 21.3. 1924.

baek- Stubsek (VI, 203, a er det rigtige), Hjermeslev - Hjermitslev, Slette Strand - Slettestrand, Skjellerup (VII, 709) - sognekort det samme, men amtskort Skellerup, Storring - amtskort Storering, Mollebanke - Mollebakke (Odder kort VIII, 316), Harboor (= 4. udg., men 1. og 3. udg. -ore) - sogne- og amtskort -ore, Fromsejer Plantage (IX, 919) - sognekort Fromssejr, amtskort Fromsejr, Farmandsbjerg (X, 559) - sognekort Farmandsbjerg, Dverretved (VI, 145) - Dvasrgetved.

Ingen kan forvente, at Trap skal give forklaringer pa stednavnenes betydning, deter selvfolgelig ikke Traps opgave. Alligevel gores det enkelte steder, endda med rettelse fra 4. til 5. udg. Saledes har man i Naestved (IV, 78) faet Gunnar Knudsens indlysende rigtige tydning af navneleddet tved = rydning med, medens 4. udg. havde den gamle forklaring: tved = afgraenset jordstykke. Gadenavnet Anne Queensstrsede, Hillerod, var i 4. udg. opkaldt efter dronning Anne, gift m. Jakob 6., men i 5. udg. efter Anne, enke efter kobmand Hans Quie, dod 1699. Skodsborg, der efter 4. udg. »maske har navn efter en befzestning, som har ligget syd for palaxt . . . og som endnu sas ved 1860« far nu bemaerkningen: ». . . der naeppe har navn efter . . .«. Ogsa til Bollemose (11, 983) noteres en ny etymologi, nemlig efter en busk, mosebollen, Vaccinium uliginosum, ikke uliginosum. Til Hobro gives en gal etymologi (VII, 644), til Antvorskov (111, 810) er den helt udgaet. I tilfaeldet Hvidbjerg vesten a sogn (VI, 637) skal man helt tilbage til 1. udg. 11l A, 134 for at finde forklaringen: »Pa ostgraensen af Hvidbjerg og orum sogne dannes skjellet af den a mellem Ove- og orum soer, med hensyn til hvilken dette Hvidbjerg kaldes Hvidbjerg-Vestena til forskel fra Hvidbjerg pa Thyholm og Hvidbjerg pa Mors«. Med hensyn til navnet Roskilde (11, 1042) er der vild forvirring mellem udgaverne.

Litter-aturhenvisningerne er et meget stort plus for Trap, sa interesseredelaesere har kunnet henvises til yderligere studier. Selvfolgelig er de fort a jour i 5. udg., men rigtignok ofte, f. eks. efter kobstadsbeskrivelserne,trykt med sa spaed og fin en skrift, at der skal lup til at tyde dem. Undertiden synes, man, at tidligere gode henvisninger med urette er udgaet,saledes 111, 212 henv. til Hist, tidsskrift 6. r. 111, 235 om oprindelsentil navnet Sparepenge. Ligeledes 111, 650 henv. til C. Molbech, Thiele og Friis. I mangfoldige tilfaside er der kun henvist til det udkomneaf »Danmarks Kirker«, hvor naturligvis yderligere materiale kan findes; udmterket, men sa skal man altsa ulejlige sig hen pa biblioteket, for hvor mange har dette fortraeffelige, men vaeldige vasrk ved handen?Ved Arhus amt VIII, 28 savnes henv. til Skautrup og Haugstrup Jensens afhandling om Arhusegnens stednavne 1939. Af Jelling-litteratursavnes

teratursavnesVIII, 1120 Lis Jacobsens afhandlinger i Scandia IV (1931), 234-69 og Tilskueren 1936, 1-25 samt Vejle amts hist. arb. 1937, 1-28. Ved Ferring (IX, 242) savnes Vilh. la Cours afhandling om oldtidshavneteorien i Fortid og Nutid IV, 63-66, ved Ondaften (11, 1215) naevnes en avisartikel i ostsjaell. Folkebl. fra 1959, men ikke Gunnar Knudsens artikel i Danske Folkemal 111, 34-39, ved Soborg (111, 159) savnes henv. til Hans Olriks Valdemartidms kongemagt 1895, ved Imp (VI, 628) til Mogens Aagaards Tanker om Irup og 01and, Suhms Saml. I og Thisted Amts Avis 6.9.1882, alt naevnt i. 4. udg. Fremdeleskunne naevnes 111, 181-82 oldtidsvejen i Ellemose, hvor der savnes henv. til Dyggves tanker om oldtidsviet (Politiken 22.5.195:)).

Jeg har gemt til sidst en ting, som har slaet mig under min gennemgang af Traps 5. udgave. Det forekommer mig, at denne udgaves fremstilling i langt hojere grad end tidligere udgavers er bleve; en Icerd jr_emstilling, ofte en for laerd, idet navnlig de geologiske og de arkitekturhistoriske afsnit er vrimlende fulde af fagudtryk, som ma vaere uforstaelige, ja ukendte for selv ret fremskredne laesere. An n an i vore dage er fortrolig med begreber som pollenanalyse, frontologi, i.althorst, landsrelief og lign. er indlysende, men i adskillige tilfaelde br_ugt rde geologiske medarbejdere ord og vendinger, som kun kan forsta;. ved brug af fremmedordbog eller andre hjaelpemidler: skraenter furet ved soil erosion (I, 42), recent dalbund (I, 44), den vestlige kystkonfiguration (IV, 16), karstlandskab (IV, 341), de brudte dele er sammenkittet til breccie af kalk (IV, 16) organogen klitdannelse (IX, 596), ticevand med en amplitude pa 1 m (IX, 727). Undertiden er ganske vist givet en forklaring, f. eks. drumlin (IV, 13, jfr. V, 15, VII, 966., abrasionsflak (VII, 542, IV, 342 men ikke IV, 17), akkumulationsflak (VII, 542, men ikke IV, 17), flod-dekapitering (VIII, 13), podsolering (IX, 19, men ikke IX, 595).

Pa lignende made vil de fleste vel i arkitekturens jprogbrug vide, hvad der forstas ved apsis, lektorium, balustrader, piastre, men vserre er det med lisener, dydhermer, risalitter, rustikfugede dtfrr, artier, predella, antependium, ciborium, mandorla, pinakler, dejbarok og bruskbarok, spir med karnissvunget hjelm, midtparti opdelt af a refcndsfugning (V, 709; VIII, 978 omtales en refundfuget mur), dore i regence (VI, 144; VI, 273 tales om regence-barok). Hvem kan vide, ai d;t er en fransk stil fra Philip af Orleans' regentskabstid 1715-23, en cvergang til rokokoen?Ordet findes end ikke i Briiels fremmedordbog. Endvidere bosseredemurpilastre, frontale og retabel, courtine (VIII, 859, en faestningsvoldder forbinder to bastioner), gevaendere om vinduer (VIII, 950,

jfr. forkroplede gevsendere X, 645), initialkartoucher, malerier i grisaille, pendentiver, sparrekopgesims, schabrang (X, 276; er det det samme, som X, 839 kaldes chambramler?). Fremdeles tales om stukkerede rocailler (X, 645) og floje der omslutter en cour d'honneur (X, 209). Selv danske eller danskklingende udtryk kan samasnd volde laeseren besvaer: kabuf, afbasede knaegte, smigede cirkelvinduer, grathvaelv, korsmaerkede kolbuer,stolpeskasl, udkragning, krydslagt fyldtommer, vederlagshojde, en bindig sokkel. Og hvad i alverden menes med en ma^andrerende sejlrendeVI, 786? Er det en trykfejl, og for hvad?

Fremmedordsforbruget er ogsa nok lovlig voldsomt i det mere almindelige stof. Der tales saledes om Margrethes translation (11, 1027), den sidste konsekrerede bisp (11, 1048), diskretion = gave, erkendtlighed (11, 1108), legat, perpetueret i Lindholm (11, 1154), fideikommisgodser som secondgenitur (smst), en arlig canon pa 300 rdl., den forbeholdne reluitionsret (111, 760), indlost som reluitionsgods (IV, 252), allodialgods (IV, 194), livgeding, han cederede sin ret til ... (IV, 812), kontribuabelt hartkorn, Alborgs influensomrade, stednavnes resistens (VII, 536), det Rantzauske forlods (VI, 212, men s. 337 kaldet det Rantzauske praecipuum), Arhus handels opland interfererer med andre oplandsbyers oplande (VIII, 34), gulv omlagt med brug af gl. astrag (VIII, 1196), en solidus fra kejser Anastasius (V, 195), godset arronderes, patrimonialjurisdiktionen ophaevedes (X, 339), Brons kirke var annekteret arkidiakonatet i Ribe (X, 575; i 4. udg. annekteret aerkedegnedomnet), differentiering mellem corps-de-logis, staldgard og ladegard (X, 643), klemmebrev, lasegods og meget, meget andet.

Man bedes ikke misforsta mig. Jeg er ingen fjende af fremmedord, og en systematisk purisme ville vaere mig direkte vederstyggelig, men det har jeg naturligvis heller ikke taenkt pa. Men vi har her et vserk af store dimensioner, lavet af hojtkvalificerede fagfolk, som fra deres arbejdsomrade er fortrolige med alle disse termini, der ville passe fortrasffeligt i videnskabelige publikationer for fagfolk, fra Danmarks Geologiske Undersogelser og Nationalmuseet eller i en laerebog for arkitektstuderende, men Trap er jo ment som et vaerk for alle. Efter min mening burde redaktionen have grebet regulerende ind. Og deter vel udelukket, at der til udgaven til allersidst kan knyttes en liste over sadanne udtryk med forklaringer?

Lad mig sa til sidst drille redaktionen med en serie forvekslinger, som er aergerlige, til dels komiske. I Stege fodtes 1753 maleren N. V. Dorph (IV, 121). Nej, deter skolemanden og oversaetteren N. V. D. Maleren fodtes 1862 i Haderslev (rigtigt X, 143). Fysikeren og meteorologenH.

logenH.J. Hansen angives fodt i Bellinge 1835 (V, 214 . Nej, han var fodt 1875 i Udby s. Rougso h. og dod jan. 1968. Deri nod var den i sin tid kendte zoolog og politiske skribent dr. phil. H. J. .lansen (»Flue- Hansen«) fodt 1855 i Bellinge. Ingenioren og teleg;raiembedsmanden Alfred Krarup skal efter VI, 1150 vsere fodt 1872 i St. Arden s. Deter en forveksling med bibliotekaren og historikeren A. K Ingenior Carl Emil Krarup (1872-1909) var derimod fodt i Kobenhavn. Biskop Jonas Jensen Trellund (Ixs: kobmanden) forveksles IX, 67!1 med biskop Johannes Trellund, fodt 1669 i Kobenhavn. IX, 872 siges arkitekten Hack Kampmann at vaere fodt i Sneum 1813. Nej, deter politikeren H. K.; arkitekten var fodt 1856 i Ebeltoft (rigtigt VII, 695). HistorikerenJannik Lindbaek omtales IX, 1056. Der skal leses: hojskoleforstanderenJ. L. f. 1862 i V. Vedsted s. Her er forveksling mjd historikeren, dr. phil. Johs. Lindbaek, f. 1872 i Ribe (rigtigt IX, 673). X, 854 omtales amtsdommeren og politikeren Chr. Jiirgensen som fodt i Abenra 1846. Nej, han fodtes 1838 i Stubbaek, Ensted s. Lundtoft h. (iigtigt X, 935). V, 584 findes en misvisende oplysning om maleren Peter Syrak Hansen, f. 1833 i Svaninge, d. 1904; 4 linjer senere opgives han iom dod 1956. Det ma vel vsere hans son, maleren Hans Nikolaj Syrak: H ansen f. 1866, dod 1956.

Man konstaterer gang pa gang, at personer, der star i DBL ved siden
af hinanden, sammenblandes og forveksles.

Alle disse her fremdragne detaljer, som skyldes en dybt interesseret laeser, fremsaettes i hab om, at de vil komme et supplemer tog en senere udgave til gode. Man ma ikke indvende, at det ofte kun er bagateller, der ankes over. Det kan vaere rigtigt i nogle tilfalde, men skal smatingene ikke ogsa vaere nojagtige? Det drejer sig dos; om et vaerk, der skal vaere standardvaerket for en hel generation. Men alt taget i betragtning og trods alle mangier betegner 5. udgave dog <:t uhyre fremskridt i forhold til tidligere udgaver, og man bojer sig i £erbodighed for de mange gode maend og kvinder, redaktorer, tusinder af meddelere, fotografer, tegnere, typografer og mange flere, der !ier har fremlagt mange ars brydsomt arbejde i et smukt nationalvaerk.