Baggrund, problemformulering og kildemateriale

Danmarks historie har siden Reformationen vaeret fattig pa folkelige opror, og revolutionshistorikerne har til den nyeste tid mattet soge deres brod uden for landets graenser. Danmarks politiske historie var centralmagtens historie, rigshistorien blev skabt i Kobenhavn. Den tyske besasttelse i 1940 satte her skel. Den fremprovokerede modstandsbevaegelsen, der i sig selv var et stort organiseret masseopror imod okkupationsmagten og imod den lovlige danske regering, og den skabte en raekke mere eller mindre isolerede revolter af kortere eller laengere varighed. Antikominterndemonstrationerne i november 1941, frikorpsurolighederne i September 1942 og auguststrejkerne i 1943 var nogle af dem; folkestrejken i Kobenhavn i sommeren 1944 og de store landsomfattende strejkebolger i august og September var andre. Failles for dem alle var, at de i perioder lagde beslutningerne om landets politiske kurs ud i gaderne, at det nu blev arbejderen, laerlingen og funktionaeren og ikke politikeren og embedsmanden, der traf afgorelserne om rigspolitikken, og at dette hyppigt skete pa tvaers af eller direkte imod det bestaende statslige magtapparat.

Blandt besaettelsesarenes massedemonstrationer indtager augustoproret i 1943 en saerstilling i kraft af sine abenbare, politiske konsekvenser, for revolten faeldede den scavenianske tilpasningspolitik den 29. august og banede dermed vejen for Danmarks senere anerkendelse som allieret nation. Dets forudsaetninger var flere: Stemningsskreddet i befolkningen

*) Afhandlingen er en delstudie af en storre undersogelse over strejke- og urobevasgelsen i august 1943; den udgor tyngdepunktet i en bog om de politiske begivenheder i sommeren 1943, som jeg har under udarbejdelse i egenskab af medarbejder ved Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Historie. Til selskabets besaettelsesforskning er der ydet bevillinger af Undervisningsministeriet, Ministeriet for kulturelle Anliggender og Carlsbergfondet, og desuden er der ved kgl. resolution af 9. juni givet DNH's medarbejdere adgang til statens arkiver. Afhandlingen star i gaeld til DNH og til de naevnte myndigheder og institutioner samt til Kobenhavns Universitet, som gennem et kandidatstipendium har muliggjort det fortsatte arbejde, efter at den oprindelige bevillingsperiode var Iobet ud.

som folge af sommerens store tyske nederlag var een factor og maske den mest afgorende, for den skabte en overoptimisme. der styrkede kampmoralen og skserpede aggressiviteten over for bessette sesmagten. En anden faktor var det af kommunisterne fra 1941 ledede op:0r pa arbejdspladserne,der i sin oprindelse var en protest imod besae :telsens sociale og okonomiske slagside, men som i 1943 ogsa havde faet et utvetydigt national-politisk sigte; og endelig bor naevnes vaeksten i den organiserede modstandsbevasgelse, som gennem sabotageoffensiven i forars- og sommermanedernetvang tyskerne ud i afvaergemanovrer, der gennemhullede suveraenitetsfiktionen og blotlagde det uholdbare i ro-og-oiden-politikken.

Deter en af augustbevaegelsens kendemserker, at den var et opror i Jylland og Fyn, mens Kobenhavn og Sjaelland i det store oj; hele gik ram forbi. Det tog sin begyndelse i Odense, da hele jernindu >trien ved manedsskiftet gik i strejke efter en konflikt med tyskerne fa skibsvaerftet, men fik forst alvorlige perspektiver, da esbjergenserne den 11. gik ud ien total bystrejke og derigennem brod den af tyskerne beordiede »undtagelsestilstand«. Ikke en uge efter slog revolten tilbage i det fynske, hvor odenseanerne generalstrejkede fra den 18., og alle kystbyeme med Nyborg og Middelfart i spidsen fulgte med i dagene dereftei. Senere sluttede ogsa Korsor og Fredericia op, mens urolighedernes uc'lobere bredte sig videre til Kolding, Haderslev og Vejle. Afgorende for udviklingen blev det imidlertid, at et nyt urocentrum efter sondagen den 22.i>. flammede op i det militaert strategisk sa vigtige Nordjylland umiddelbari efter, at regeringen og besaettelsesmagten kunne glaede sig over, at k risen i Odense var redet af. Begivenhederne tog fart i Alborg den 23., da befolkningen demonstrerede i forbindelse med begravelsen af en draebt sabotor, og spredte sig herfra nordpa til Vendsyssel, hvor Frederikshavn, Skagen og Saeby gik i strejke henholdsvis den 23. og 25.8. Den 26. koin ogsa arhusianerne med, og da v. Hannekens undtagelsestilstand brod oprorsbevaegelsen den 29. august, strejkedes der endnu her, i Fredorikshavn og i Alborg.

Cementbyen og luftknudepunktet Alborg var naturligvis i lige sa hoj grad, som Odense havde vaeret det pa Fyn, det afgorende kraftcentrum i Nordjylland under urolighederne her, og deter formod entlig ikke for dristigt sagt, at de sma kobstaeder Saeby, Skagen og velsaj;tens ogsa Frederikshavnikke var blevet rendt overende af strejkebevaegelsen, hvis de havde ligget mere isoleret. Nar vi derfor pa de folgerde sider skal beskaeftigeos med oproret i Vendsyssel, ma vi bestandig have in mente, at de afgorende forudsaetninger la i Alborg. Herfra udgil: inspirationen, og efter udviklingen her blev kursen sat. Derfor vil det sikkert vaere

nyttigt at holde fast ved folgende karakteristiske sider af den alborgensiskekonflikt: krisens udgangspunkt var som tidligere naevnt lokalt, nemlig en ildkamp mellem tyske soldater og et modtagerhold natten til den 18.8. i Rold skov, som kostede bankassistent Erik Vangsted livet. Begravelsen fastsattes til mandag den 23. ved middagstid, men da hele byen weekenden igennem lagde op til store demonstrationer i forbindelse med hojtideligheden, og v. Hanneken truede med at gribe ind, hvis ikke politiet formaede at opretholde ro og orden, blev jordfaestelsen fremskudttil mandag morgen tidlig. Dette skridt kunne dog ikke forhindre alborgenserne i at nedlaegge arbejdet kl. 12, og tvaertimod at berolige ogede manovren ophidselsen, fordi folk folte sig snydt; det kom nu pa hovedstroget til voldsomme sammenstod med det tyske militaer, denned hidtil ukendt hardhed nedkcempede demonstrationerne med kampvogne og karabiner. Flere personer blev drasbt, og da det naeste morgen, den 24., kom til nye episoder, hvorunder en cementarbejder blev skudt, gik alborgenserne ud i en kampstrejke med hovedkravet om, at de tyske soldater skulle fjernes fra gaderne. En kort stund sa det ud, som om krisen kunne rides af, for i lobet af eftermiddagen lykkedes det arbejdernesorganisationsledere at fa et forlig i stand med kommandanten; men dette forkastedes pa et tillidsmandsmode, hvor de ufaglaertes organisationerog kommunisterne forte det store ord. Da et massemode pa Stadion samme aften endte med nye blodige sammenstod, og v. Hanneken besvarede urolighedeme med strejfpatruljer og »undtagelsestilstand«, kortesituationen helt fast onsdag den 25.8. Ogsa fagforeningslederne naegtede nu overhovedet at forhandle, og denne holdning opretholdt de, indtil undtagelsestilstanden den 29. august satte en stopper for modstanden.

Dermed lykkedes den kommunistiske taktik i Alborg, som fallerede pa Fyn, nemlig at presse Arbejdernes Faellesorganisation frem i spidsen for strejken; oppositionen behovede saledes ikke at eksponere sig gennem noget strejkeudvalg som i Odense, men kunne alene virke indirekte pa Faellesorganisationen gennem bedriftscellerne og gennem det illegale »Folkets Kamp« og »Frit Danmark Nordjylland«. Dermed undgik kommunisterne,at kampen afsporedes og blev kort ud i et partipolitisk opgor,der ville spraenge enheden i arbejderklassen. Arsagerne hertil var flere, men tungest vejede formodentlig den radikalere atmosfsere i Alborg,for byen var den abne krigstilstand naermere end nogen anden dansk provinsby i august 1943. Hertil kom sa oppositionens styrke med dens magtbasis i de store ufaglaerte masser, og endelig bor ogsa tidsfaktorennaevnes. I Odense havde man endnu troet pa muligheden af at kunne bremse urobevaegelsen, og det var derfor opfattelsen, at et forligikke

ligikkekunne kobes hurtigt og dyrt nok, men i Alborg havde prisbevidsthedenindfundet sig, og hele det hydrauliske pres, der fra Kobenhavnhavde hvilet over Odensekonflikten, faldt nu yak i Nordjylland. Det var for begge parter klart, at glasset var ved at rinde ud, og deter i det hovedperspektiv, at Alborgopstanden forst og fremmest ma ses.

En samlet oversigt over augustoproret findes endnu ilske publiceret, omend man pa det seneste har kunnet stifte bekendtskab med den lobendeforsknings forste resultater i dagspressen *. Imidlertid star historikerne ikke pa bar bund, for der foreligger allerede en dybtborenc e og detaljeret case-study over en af auguststrejkerne, nemlig Aage Trorimers »Folkestrejkeni Esbjerg 1943« 2. Trommers undersogelse, der er en udlober af hans arbejde med modstandsbevaegelsens historie i region 111, soger at indkredse massebevaegelsens dynamiske faktorer og besterime deres karakter.Hvad var deres forudsastninger, hvorfra rekmtt^redes de, pa hvilket organisationsniveau befandt de sig, og hvor bevidst blev det ledet frem - er nogle af de hovedsporgsmal, sorn Trommer har taget sig pa at besvare. Hans hovedkonklusion er et kompromislost op*or med spontanitetsbegrebetsanvendelighed, fordi det efter hans mening alene tjener til at aflede opmasrksomheden fra de egentlige faktoier bag strejkens opstaen 3. Disse finder han da forst og fremmest i det illegale kommunistiskeparti. I forlaengelse heraf tegnes da et billede a:! det kommunistiskesabotagearbejde i byen og dets betydning som igangsaetteren, fordi det provokerer tyskerne ud i den »undtagelsestils tan d«, som bringerarbejderne pa. gaden. Den viser ogsa, at initiativtager le til arbejdsnedlasggelserne - sa vidt deter muligt at pavise - overt It er kommunister,men den understreger samtidigt klart, at bestiaebelserne udgar fra partifolk pa arbejdspladserne og ikke fra byledelsen. Esbjergstrejkens tre-trinsraket med maskinarbejdernes partielstrejke den 9. august, arbejdernesgeneralstrejke den 10. og den totale bystrejke den 11. er saledes ikke udtryk for nogen systematisk eskalering af konflikten :'oretaget af en »situationens generalstab«, men demonstrerer tvaertimocl de organiserendekraefters famlende og frygtsomme kurs. Partiledelsen kinder simpelthenikke sin besogelsestid og ser ikke perspektiverne i krisen for i dennes anden fase. Ikke uventet paviser afhandlingen ogsa der. niodstand, som

---

1. Se f. eks. mine kronikker i >Politiken« d. 2. og 6. 8. 68 og Aage Trommer i »Fyens Stiftstidende« d. 27. og 28. 8. 68. Hertil mit foredrag »Auguststrejkerne 1943« i Opinion och opinionsbildning som historiska xtrskningsobjekt, Studier i historisk metod 111, Sthlm., 1968.

2. »Historic« Ny raekke, VII, 2, 1966 s. 149-231.

3. Se isaer konklusionen s. 224-228.

strejken fremkalder hos myndighederne, organisationerne og naturligvis i saerlig grad hos de socialdemokratiske politikere og fagforeningsformasnd, der isaer matte fole deres status truet af kommunisternes fremmarch. At krisen loses sa smertefrit, som tilfaeldet er, tilskrives i hoj grad den konstituerede politimester, denned sit stasted i Dansk Samling sympatiserermed de strejkende, men alligevel forstar at manovrere sa smidigt,at han far bremset urolighederne og sluttet konflikten, uden at de to parter abent taber ansigt - et spil hvori han i hoj grad stottes af en fornuftig og moderat tysk kommandant.

Mellem den 9. og den 23. august skete der da en udvikling, som bragte protestbevasgelsen fra at vaere en lokal affaere med begraenset raekkevidde til at blive oprorsforsoget pa landsplan. Hverken Esbjerg- eller Vendsysselrevolten vaeltede den scavenianske forhandlingspolitik, men de to oprorscentre har alligevel betydelig interesse som henholdsvis startstedet og endestationen for massebevaegelsen i august; dermed saetter de ikke blot hinanden i relief, men de siger ogsa noget fundamentalt om hele oprorsbevaegelsens anatomi. I hvor hoj grad kan man tillaegge Esbjergundersogelsens konklusioner generel gyldighed? Vil Vendsysselstudien kunne stotte Trommer i hans opgor med spontanitetsbegrebet? Hvor store aendringer i urobevaegelsens struktur finder vi overhovedet, nar vi bevaeger os fra den store by pa Vestkysten til lilliputsamfundene i Nordjylland? Deter nogle af de fundamental sporgsmal, som vi vil forsoge at besvare pa de folgende sider.

Undersogelsen er baseret pa folgende vaesentlige kildegrupper:
A. Samtidigt, utrykt rnateriale:

1. Arkivet for Statsadvokaturen for saerlige anliggender, RA, (forkortet A.S.) hvori indgar politimestrenes manedlige indberetninger, fjernskrivermeldinger fra politikredsene (forkortet FS) og de enkelte journalsager.

2. Justitsministeriets arkiv. Materialet, der stammer fra 3. ekspeditionskontor, findes som regel ogsa i A.S., hvorfra det i almindelighed citeres. En undtagelse er journalsag 1943-2707, »Urolighederne i Frederikshavn« (forkortet JU 2707).

3. De lokale politiarkiver i Frederikshavn, Skagen, Saeby og Hjorring,
der er gennemgaet pa stedet. Det drejer sig oftest om materiale fra
kriminalpolitiet. (Forkortet Kripo + by ens navn + journalnummer).

4. De samvirkende Fagforbunds arkiv: sag nr. 1421/43 vedrorende auguststrejkerne
i 1943. (Forkortet DsF).

5. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds hovedarkiv; Afdelingen i
Frederikshavn 1943. (Forkortet DSMF).

6. Arkivet for Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien i Danmark: »Fortegnelse over strejktr og blokader i tidsrummet 1933-1943«, sag nr. 88/43. (Forkortet Sammenslutningen).

7. Borgmesterkontorets arkiv i Skagen.

8. De lokale organisationsarkiver, herunder f agf orening jrnes og handelstandsforeningernes

9. Faellesklubbens forhandlingsprotokol, Frederikshavns sli ibsvaerft.
(Forkortet Faellesklubben).

10. Indberetning fra Aage Pallesen til Centralkomiteen i Kobenhavn.
(Forkortet Pallesen). Forlagsleder Borge Houmanns arkiv.

11. Redaktor Knud Bidstrups rapport fra strejken i Skajjen, delvis aftrykt
i »Frit Danmark Nordjylland«, sept. 1943. (Forkcrtet Bidstrup).
Adjunkt Hans Snitkers samlinger vedr. »Frit Danmark«

12. Den tyske Vsernemagts arkiver, RA. Saerdeles vaerdifuld er her abwehrchefen v. Heydebrecks notitskalender, der er bevaret fra perioden 14.8.-31.8. og bl. a. indeholder daglige meldinger fra udviklingen i provinsen. Bh. Danemark 75007/85, filmspole nr. 11, optagelsesnummer 13720 ff. (Forkortet Heydebreck + dato — optagelsesnummer). Enkelte andre dokumenter fra de tyske militaerardver er benyttet og citeres med spolenummer og optagelsesnummer.

B. Samtidigt, trykt eller duplikeret materiale:
1. De i Vendsyssel udkomne dagblade.

2. Ritzaus Bureaus »Hemmelige Informationstjeneste« til redaktionerne,
RA. (Forkortet RB).

3. Den illegale presse i det Kgl. Biblioteks samlinger. Nar intet andet
angives, stammer de citerede lobesedler og illegEle blade herfra.

4. Danmarks Kommunistiske Parti, arkiv i Centralkomi teens sekretariat:
» Augusts trejkerne 1943« med lobesedler fra Frederikshavn sorn ikke
findes i KB. (Forkortet D.K.P.)

C. Publicerede efterkrigsberetninger:

1. N. Aug. Ejgenbroth m. fl.: »Vor vej til 5. maj« (1945).

2. Chr. Winther: «Modstandsbevaegelsen i Hjorring amt« i: Ebbe Munck
og Borge Outze (red). »Danmarks Frihedskamp«, I, (1949).

D. Til komplettering af det samtidige materiale er der foreiaget en raekke
henvendelser til hovedaktorerne i august 1943. For sa vidt disse henvendelserhar

delserharresulteret i en korrespondance eller i en samtale af vasrdi, er de citeret i det folgende med navn + samt. eller navn + brev. Stillingsbetegnelserneer overalt de davaerende. De interviews, der er fort med henblikpa en almindelig orientering i lokaliteten er ikke medtaget, men de har haft stor betydnirig som introduktion til de forskellige milieuer. Kildematerialetomfatter:

Frederikshavn

Skibsvaerftsarbejder Hartvig Christensen (brev 16.2.66)

Sparekasseassistent Verner Jensen (samt. 12.11.65)

Frederikshavn Vaerft og Tordok A/S (brev 30.11.67)

Hjorring

Assistent Poul Bidstrup (samt. 21.9.68)

Kontorassistent Christian Andersen (samt. 18.11.65)

Laege Per Traberg (brev 26.9.68)

Redaktor Chr. Winther (brev 7. og 18.10.67)

Hirtshals

Overbetjent Hans F. Romer (beretn. 6.1.68)

Skagen

Journalist Knud Bidstrup (samt. 25.9.67 og brev 2.2.68)

Handelslaerling Svend Marling (samt. 17.11.65)

Arbejdsmand Peter Kjaer (brev 4.1.66)

Saeby

Politimester Ehlern (brev 22.6.67)

Tjener Poul Spliid (samt. 9.9.68)

Alborg

Lojtnant Paul Jensen (samt. 8.11.67)

Tomrer Johannes Poulsen (samt. 22.6.65)

Kontorassistent Helge Ryberg Rasmussen (samt 19.11.65)

Sekretaer Hans Skibsted (samt. 17.9.65 og brev 21.9.65)

Hertil er benyttet de af dr. phil. Jorgen Hasstrup fra 1947-49 optagne
beretninger med Paul Jensen og Verner Jensen, RA.

Nar Frederikshavn trods sin storrelse kun er svagt repraesenteret, skyldes det Aage Pallesens beretning, der har gjort en systematisk interviewing her unodvendig. Sluttelig ma det naevnes, at borgmestrene og formaendene for Fsellesorganisationerne i de tre strejkeramte byer alle er dode.

Besættelseshver_dagen i Vendsyssel sommeren 1943

Vendsyssel var i 1943 ganske hojt prioriteret i den tyske militaerstrategi i kraft af sin centrale placering i invasionsfronten og forbindelsen til Norge via Alborg og Frederikshavn. Der var pa et tidligt tidspunkt stationeret mange tropper i omradet, og alene i Hjorring politikreds skal der i 1943 have ligget ca. 10 tusind mand fordelt pa Hjorring by, Bronderslev, Hirtshals og Lokken⁴; hertil kom garnisonerne i Skagen, Frederikshavn og Saeby, hvor der la et sturmgeschtitz pa 300 mand 5. De mange soldater gjorde Vendsyssel til et meget uroligt hjorne af Danmark og skabte naturligvis et vaeld af konfliktmuligheder - om det nu var de daglige odelaeggelser pa jord og huse, sommerhustyverierne, vareknapheden eller beslaglaeggelserne, der forbitrede mest. Ogsa episoderne i gaderne og pa vaertshusene var naturligvis en belastning, og isaer Frederikshavn kunne indtil august 1943 notere sig for et meget stort antal sammenstod mellem befolkningen og de aggressive tyske marinere₆. Bataljerne var hyppigt voldsomme med mange implicerede, for nseverne sad lose bade pa de tyske orlogsgaster og pa fiskeme 7; men til egentlige massedemonstrationer udviklede sammenstodene sig dog forst under krisen i august, og f. eks. frikorpsurolighederne i efteraret 1942 gik i det hele sporlost hen over landsdelenB. Et besvserligt omrade var ogsa Hirtshals, hvor det i november 1942 kom til et storre handgemseng mellem berusede tyske soldater og det danske politi9. v. Hanneken dekreterede to dages udgangsforbud for byens beboere, men skylden for optojerne la ensidigt pa tysk side, og »undtagelsestilstanden« i Hirtshals fremkaldte en mork og deprimeret stemning over hele Vendsyssel og helt ned til Alborg 10.

Den psykologiske baggrund for Hirtshalsaffaeren var invasionsfrygten,
for tyskerne havde i deres drukkenskab taget den danske politipatrulje

---

4. For udviklingen i Hjorring politikreds se Rambusch: »Beretning vedr. forholdene i Hjorring politikreds under den tyske besaettelse«, Hjorring, 1947.

5. A. S. 92, indb. af 31.7. 43.

6. I alt 68 sammenstod er journaliseret i det frederikshavnske politimateriale fra april 1940 til august 1943; heraf indsendtes de 49 sager til A. S. Til sammenligning kan naevnes, at en noget storre by som Svendborg i samme tidsrum kun indsendte 17 sager vedrorende sammenstod til A. S. Deter klart, at en sadan statistik er behaeftet med store usikkerhedsmomenter, og at de absolutte tal derfor har mindre vaerdi; men tendensen turde vasre sikker.

7. A. S. 51-4, 20, 172 og 230.

8. Derimod fremkaldte frikorpssoldater pa orlov i juli 1942 de forste storre demonstrationer i Hjorring og Bronderslev (A. S. 52-110).

9. A. S. 52-131. Episoden fandt sted 16. 11. 42; se hertil Romers beretn.

10. A. S. 48-1367, indb. af 7.. 12. 42; se ogsa »Folkets Kamp« dec. 1942.

for et engelsk commando-raid, og det var denne trussel, som i lobet af 1942 tog bade Vaernemagten og vendelboerne i et stadigt fastere greb. Allerede tidligt under okkupationen var der palagt befolkningen betydeligerestriktioner af sikkerhedsmaessige grunde, men de var intet imod de radikale omvaeltninger, som med arsskiftet 1942/43 satte ind i den vendelboeske krigshverdag. I Lokken, Blokhus og Kettrup anlagdes store befaestningsvaerker; ogsa Grenen blev afspaerret og spaekkedes med bunkers,og ved Frederikshavn pabegyndte man opbygningen af et storre kanonbatteri i Pikkerbakken. Betonanlaeggene odelagde store vaerdier i friluftsomraderne og i bondelandet, de holdt sommergaesterne vaek, indskrasnkedevendelboernes bevaegelsesfrihed og betod med deres minefelterog tankgrave en direkte trussel mod befolkningens liv og forlighed. Ogsa sandflugten tog nu til som folge af opgravningerne, saledes at politimestereni Hjorring i marts 1943 erkfcerede, at den muligvis kunne aendre befolkningens hidtil sa rolige holdningn. Tre maneder senere konstateredehan, at folk harmfuldt sa pa, »hvordan bade huse og jorde odelaegges,ja, odelaegges pa. en sadan made, at der vil ga ar, for skaden kan genoprettes« 12. I Saeby havde det vaeret gait i april, hvor bonderne rasede over, at tyskerne odelagde markerne med deres telefonstolper. »Nar man kender vendelboernes psyke, vil man kunne forsta, hvilken kraenkelse de har folt at vaere ude for«, indberettede politimester Ehler n¹³. »Adskillige landmaend holdt en slags frivillig stuearrest, sa laenge tyskerne arbejdede pa deres marker. Jeg har efter evne forsogt at berolige folk . . „ da der ved enkelte lejligheder blev fremsat forblommedeudtalelser, der kunne forstas som, at man ved lejlighed ville grave stolperne op . . .«. I maj var stemningen blevet darligere: »Befolkningen er tilbojelig til at fole enhver, maske nok sa undskyldelig fejlhandling fra tyskernes side som et bevidst overgreb«, erklaerede Ehlern 14, »og man kan ikke undga ... at fole den uvilje eller maske snarere det had, som befolkningen naerer mod besaettelsestropperne«.

Samtidig sporedes der ogsa en udtalt mangel pa tillid til, at de danske myndigheder laengere formaede at beskytte borgerne mod de tiltagende tyske overgreb. Allerede et ar tidligere havde klagerne lydt fra Skagen: »Tyskerne har . . . ret uhindret skaltet og valtet lidt vel rigeligt heroppe. Den gamle borgmesters princip var at lade dem gore hvad de ville, uden indsigelse, og der er derfor sket mange ting, som har opbragt befolkningen.Her

---

11. A. S. 52-170, indb. af 4. 3. 43; se ogsa »Folkets Kamp« marts 1943.

12. A. S. 52-212, indb. af 3. 7. 43.

13. A. S. 50-73, indb. af 3. 4. 43.

14. A. S. 50-76, indb. af 5. 5. 43.

gen.Herpa Skagen - sagde folk - kan de gore, som le har lyst til, ingen varetager vore interesser. Mangelen pa tysktalende i byradet var naturligvis medvirkende. Politiet er overordentlig passivt overfor Vsernemagten - politimesteren sidder i Frederikshavn . . .« 15. Og i juni 1943 kunne Ehlern konstatere: »Deter mit indtryk, at befolkningen i al for hoj grad har ladet sig intimidere af tyske militaerpersoner. Efter de erfaringerjeg har faet . . . har befolkningen ogsa ment, at cet ikke kunne nytte noget at anmode danske myndigheder om hjcelp« 10. Holdningen var naturligvis ikke speciel for Vendsyssel og rummec'.e tydeligvis i sig mulighederne for savel opror som resignation, men den bidrog i alle tilfslde til at oge den almindelige usikkerhed og forvirrng i omradet. Hertil kom sa i sommermanederne stresset som folge af irvasionsfrygten. Den foltes naturligvis staerkest pa Vestkysten, hvor f. eks. Hirtshals nu var sa befasstet, at beboerne i tilfselde af et angreb /ar tvunget til at blive i by en og soge en nodtorftig daekning der 17; men den gjorde sig meget naturligt ogsa gasldende ostover, hvor politimsstjren pa sognefogdernesnervose foresporgsler kun kunne give det fai:tig s svar, »at de burde blive i deres hjem og lade krigen rase, og de kunne opfordre deres sognefaeller til at gore det samme« 18.

For Ehlern var der ingen tvivl om, at vendelboerne - »selv om de ikke umiddelbart plejer at vise deres folelser« - alle som een ville hjaelpe en allieret invasionshaer efter evne 19. Ikke desto mindre kinne han endnu sa sent som i april 1944 sukke tungt over de mange, der bade i by og pa land tjente store penge pa korsel for tyskerne. ;>Selv staerkt missionske landmaend, der ellers i deres egen bedrift gennen iforer arbejdshvile om sondagen, lader, efter hvad der er meddelt mig, deres heste og tjenestefolk kore pa flyvepladsen om sondagen«, erkl^rede han bitter t²⁰. Udsagnet turde vaere illustrerende for den vidtspaendende okonomiske kollaboration, der gjorde sig gasldende i disse omrador krigen igennem, og som i hvert fald i besasttelsens forste ar ma have betydet en kraftig bremse pa en mere aben og artikuleret protest moc. de bestaende forhold.

En dasmper pa protestbevasgelsen var naturligvis ogsa den staerkt konservativebondebefolkning,
der gjorde Vendsyssel til en af L.S.s bastioner

---

15. Hasrens arkiv, Generalkommandoen pk. 277, brev fra gen.ma or Rye til gen.major Rolsted 15. 7.42.

16. A. S. 50-92, indb. af 31. 7. 43.

17. A. S. 52-212, indb. af 3. 7. 43.

18. A. S. 50-89, indb. af 5. 7. 43.

19. A. S. 50-89, indb. af 3. 7. 43.

20. A. S. 50-134, indb. af 4. 4. 44.

i Jylland, og som ikke kunne undga ogsa. at saette sit praeg pa bysamfundene.Det gjaldt is£er den naeststorste kobstad Hjorring, embedsmandsoglandhandelsbyen par excellence 21. Ogsa D.N.S.A.P. havde sin styrke i disse strog og udfoldede en kraftig agitation; saledes kunne man alene i Saeby politikreds, hvor sysselkontoret befandt sig, stable 13 offentlige moder pa benene fra april 1942 til marts 1943 22. Industrien var lidet veludviklet, og ser vi bort fra Pedershab maskinfabrik i Bronderslev, biskuitfabrikken i Hjorring, samt skibsvaerftet og jernstoberiet i Frederikshavn,var der ingen storre virksomheder i omradet. Store arbejdspladservar derimod befaestningsanlaeggene pa Vestkysten og anlasgsarbejdernepa Grenen og ved Frederikshavn. Her horte utvivlsomt arbejdsnedlaeggelserog trusler om strejker til dagens orden 23, men isolationenog de ustabile forhold skaffede ikke befcestningsarbejderne den indflydelse i omradet der svarede til deres antal; og i byerne slog tidens sociale og okonomiske spaendinger kun i de faerreste tilfaelde ud i aben konflikt. Den sociale struktur fandt da ogsa sit tydelige udtryk i den politiske magtfordeling med borgerligt byradsflertal i savel Hjorring som Skagen og Saeby 24.

Deter indlysende, at en revolutionaer bevaegelse som kommunismen - nar bortses fra skibsvserftsbyen Frederikshavn - havde trange kar i Vendsyssel.Ved rigsdagsvalget i 1939 fik D.K.P. saledes kun 173 stemmer i Hjorringkredsen (nazisterne fik 157 og Bondepartiet 493) og 110 stemmeri Saeby (nazisterne fik 624 og Bondepartiet 754)., mens der faldt 219 stemmer pa partiet i Frederikshavnkredsen. Det var da ogsa den eneste by, hvor kommunisterne opstillede til kommunevalget i 1937 med 210 stemmer som resultat. Den 22.6.41 blev partiformaendene i Hjorring og Frederikshavn interneret, og forbuddet mod D.K.P. forte formodentligtil et storre frafald her som andre steder. Da en gruppe betjente fra sikkerhedspolitiet i januar 1943 berejste Vendsyssel og Thy for om muligt at lokalisere trykkestedet for alborgkommunisternes illegale blad »Folkets Kamp«, fandt man i Hjorring kun frem til i alt 4 mand, der havde vasret aktive inden for partiet for oplosningen 25. Afdelingen skulle pa det tidspunkt have talt 7-8 medlemmer »hvoraf dog nogle ikke

---

21. Om forholdene i Hjorring se ogsa Chr. Winthers breve.

22. Se her A. S. 50 generelt.

23. Iflg. »Folkets Kamp« blev der strejket pa. Pikkerbakken 25. 6., og i numrene fra maj og juni 1943 meddeles om arbejdsnedlaeggelser pa Grenen.

24. I Skagen var stillingen 3 socialdemokrater mod 8 borgerlige, i Saeby 3 mod 6 og i Hjorring 6 mod 9.

25. A. S. 52-152. Deter naturligvis usikkert, hvor stor vaerdi man bor tillsegge undersogelsesresultatet; i hvert fald tyder rapporterne ikke pa. den store indsats fra betjentenes side. (Se ogsa samt. med en af deltagerne, kriminalbetj. Aage Christensen, Alborg, 21.6. 65). I det store og hele daekker konklusionen dog det billede, man i dag kan tegne gennem samtaler med de implicerede kommunister, en ganske god kontrol, da man tor gaud fra, at tendenserne i de to kildegrupper vil vaere de modsatte. Politiets vurdering af partiets styrke i Hjorring falder saledes sammen med oplysninger fra den davserende formand, assistent Chr. Andersen og partilederen i Nordjylland, Johannes Poulsen. Se ogsa Chr. Winthers breve og Poul Bidstrups samt.

havde videre forstand pa politik«. En storrelse;sorden pa en halv snes mand i sommeren 1943 turde vaere sandsynlig.. I Bronderslev var der ganske vist registreret et ret stort antal beboere scm kommunister, men det var betjentenes opfattelse, »at befolkningen pa grund af by ens lidenhed her bedre tror at kende naboens politiske overbevisning, samt at en kvasrulant ret hurtigt far betegnelsen kommunist«. Nar man hos flere borgere maerkede medlidenhed med de internerede, fandt sipofolkene,at denne nasrmere var rettet mod »personen som menneske end mod personen som kommunist«, idet flere haevdede, »at det havde vaeret ret naturligt at internere kommunisterne«. I alt naede man frem til 3 mand, der erklaerede, at de havde vasret partimedlemmer for juni 1941. Medlemstallet er i efteraret 1941 anslaet til 10-15 26, hvilket formodentligligger i overkanten. Sipomaterialet fra undersogelsen i Sasby er gaet tabt, men ifolge partilederen i Nordjylland, tomrer Johannes Poulsen, var der hverken her eller i Skagen flere end et par enkelte kontakter. Det samme gjaldt Hirtshals og laengere vesterud This ted og Nykobing Mors.

Kan kommunisterne saledes ingen af disse steder pakalde sig nogen interesse som organiserende kraft, sa billedet naturligvis anderledes ud i Frederikshavn, der var den storste by i Vendsyssel med ca. 15 tusind beboere og et socialdemokratisk byradsflertal27. Her bragte den naevnte sipoundersogelse betjentene i kontakt med 14 mand, der alle havde vaeret partimedlemmer for forbuddet, mens endnu 4 indrommede, at de havde abonneret pa »Arbejderbladet«; det var da ogsa det eneste sted, hvor efterforskningen gav et synligt resultat, idet partiets leder, forfatter og arbejdsmand Aage Pallesen, blev anholdt og dornt for uddeling af illegale blade 28. Efter Johannes Poulsens skon udgjorde partiets faste stok i efteraret 1941 40-45 mand med tyngdepunktet pa Frederikshavn skibsvaerft. Tyskerne havde et godt oje til den kommunistiske agitation pa vaerftet og fremtvang i maj 1942 en politiundersogelse, der fik folgende sonderlemmende kritik af den danske nazist pa stedet:

---

25. A. S. 52-152. Deter naturligvis usikkert, hvor stor vaerdi man bor tillsegge undersogelsesresultatet; i hvert fald tyder rapporterne ikke pa. den store indsats fra betjentenes side. (Se ogsa samt. med en af deltagerne, kriminalbetj. Aage Christensen, Alborg, 21.6. 65). I det store og hele daekker konklusionen dog det billede, man i dag kan tegne gennem samtaler med de implicerede kommunister, en ganske god kontrol, da man tor gaud fra, at tendenserne i de to kildegrupper vil vaere de modsatte. Politiets vurdering af partiets styrke i Hjorring falder saledes sammen med oplysninger fra den davserende formand, assistent Chr. Andersen og partilederen i Nordjylland, Johannes Poulsen. Se ogsa Chr. Winthers breve og Poul Bidstrups samt.

26. Her og for det folgende Joh. Poulsen samt.

27. Mandatfordelingen i byradet var 10 socialdemokrater mod 7 konservative.

28. A. S. 51-217. Pallesen var en i arbejderkredse ret laest forfatter af sociale romaner; se f. eks. »Fattigmands lykke«, 1925.

»Zuerst wurden sehr viele Menschen verhort, die mit der Sache iiberhaupt nichts zu tun hatten - nur um die Angelegenheit bedeutungslos zu machen und in die Lange zu schieben. Erst nach vielen Umstanden wurde der genannte L. verhaftet. Vor dieser Verhaftung hat die dan. Polizei selbst gegen die Deutschen gearbeitet, denn einige Herren der Kripo gingen zur Leitung der Schiffswerft und fragten, ob denn wirklich Kommunisten dort seien, worauf einer der Funktionare . . . zu den Arbeitern ging und sagte: Wenn ihr wirklich Kommunisten seid, miisst ihr jetzt den Mund halten, denn in den nachsten Tagen kommt die danische Polizei. Auf diese Weise bekamen samtliche Kommunisten eine Warnung, denn viele gingen nach Hause und verbrannten das komm. Propagandamaterial. Der gen. L. wurde nach 2 Tagen wieder freigegeben, trotzdem die Zeugenaussagen ergaben, dass er komm. Propaganda treibt und Flugschriften verteilt. - Die Polizei hat bei dieser Sache den grossten Unwillen gezeigt. Der Kriminalbeamte M-J soil gesagt haben, dass es ja schliesslich danische Staatsbiirger seien und damit hatten die Deutschen nichts zu tun« 29.

Konklusionen var, at arsagen til den stille sabotage matte soges hos politimesteren i Frederikshavn, Platou, og selv om man pa Dagmarhus var vant til hard kost fra de nazistiske V-mamds side og formodentlig i tidens 10b havde laert at trsekke et vist mil fra, kan dommen over frederikshavnerpolitiets professionelle energi ikke have vajret blid. Augustkrisen skulle da ogsa bekrasfte de vserste anelser.

Frederikshavn Vaerft og Tordok var i 1943 med sine 6-700 arbejdere Vendsyssels storste virksomhed og Frederikshavns altdominerende arbejdsgiver.Det matte naturligvis gore skibsvaerftsarbejderne til de toneangivende bade inden for det faglige og politiske arbejde i byen, men i ovrigt synes de at have savnet det radikale prseg, der karakteriserede kollegerne pa de andre store vrerfter; i hvert fald skal vi i 1943 helt tilbage til december 1936 for at finde en strejke, der har bundfaddet sig i organisationsmateriale t³⁰. Alligevel undgik heller ikke vaerftet at blive indfangetaf den uro- og protestbevsegelse, som. isaer i besasttelsens andet og tredie ar formede klimaet pa arbejdspladserne, og som er en af de vaesentligste forudsaetninger for oproret i august. Deter naturligvis kun et mangelfuldt billede, vi er i stand til at tegne af denne stigende spaending,men eksempelraskken turde vsere illustrerende nok: I maj 1941 var det saledes de tyske vagtposter, der vakte irritation og fremprovokeredeoverarbejdsvaegring fra klubberne³¹; aret efter var det politiundersogelsen,der ophidsede og resulterede i smasabotager mod rnaskinerne32,

---

29. Sp. 11, nr. 14143-145.

30. Sammenslutningen.

31. Fsellesklubben 31. 5.41.

32. Sp. 11 nr. 14144-45. Bh. Danemark 75010/1 a.

nerne32,og i februar 1 3 kom et nyt speendingsmomen t ind i billedet, nemlig sabotagevagtorc gen, der forbitrede ikke mind: it pa grand af den darlige aflonning <. dens karakter af en tvangsforai istaltning alene over for arbejderne³³. >erpa blev intervallerne mellerr. kriserne kortere:Den 18.5. rejste p >testerne sig imod en for sen luf talarmering, og der var ogsa staerk utikredshed med, at det gik for langsomt med at komme ud af skibene, fordi lejderne var for fa³⁴; den 29.5. rettedes skytset mod beskyttelsesrummene, som man krasvede forbedret og sikret med jernplader, hvor vaerftsledelsen kun ville forstserke ined sten 35, og endelig den 17. juni gik tillidsmaendene igen til angrsb mod de tyske vagtposter og forlangte soldaterne fjernet fra broen; simtidig enedes man om at indkalde til et f£ellesmode for at behandlo cet krav om et krigsrisikotillseg pa 40 pet., der netop da cirkulerede pa skibsvserfterne. Stemningen var nu ganske ophidset og fik sin udladniig, da vasrftet den 24. juli igen alarmerede for sent, og arbejderne svarede igen med en halv dags sit-down strejke 3G. Ogsa losningen af miner pa en naerliggende kaj skal i samme periode have fremkaldt arbejdsstandsnin^er, uden at vi i ovrigt er i stand til at datere episoden neermere 37. Endelig 10b ogsa Frederikshavnskibsvasrft ind i augustkrisen, da de 29 nitterj den 17. blev revet med af den almindelige strejkebolge og nedlagde irbejdet for at gennemtvinge en aendring i priskuranten³⁸. Konflikten, dor havde vaeret lobende siden juli, da nitterne klagede over, »at de pa ;^rund af deres mangelfulde ernaeringstilstand ikke mere er i stand nil at arbejde pa akkord«, var endnu ikke lost, da hele byen den 2:1.8 nedlagde arbejdetog gik pa gaden i sympati med den drsebte sab3tor i Alborg.

Trods deres fatallighed havde kommunisterne ikke svart ved at udgore hovedstammen i de organiserede modstandsgrupper i Vends yssel i sommeren1943 39. Hovedindsatsen la naturligvis i den politiske agitation pa arbejdspladserne, i fagforeningerne og gennem distribu jringen af de illegale blade sasom »Land og Folk« og »Folkets Kamp«, der sendtes med post eller kurer fra Alborg4o. Af betydning var c et, at alborgkommunisternesblad

---

33. Fasllesklubben 6. 2. 43.

34. Faellesklubben; hertil »Folkets Kamp«, juni.

35. Her og for det folgende Faellesklubben.

36. Frederikshavns veerfts brev; »Folkets Kamp«, aug.

37. Frederikshavns vaerfts brev.

38. DSMF; DsF nr. 1402/43; »Folkets Kamp«, aug.

39. Munck og Outze s. 89 ff; Ejgenbroth passim. For borgerlig aktivitet i Frederikshavn se Verner Jensen/Haestrup og for Skagen se Marlines ;amt.

40. Johs. Poulsens samt.

kommunisternesbladfra april 1943 fik »lokalredaktorer« i byerne nord for Limfjorden - bl. a. redaktor Knud Bidstrup i Skagen - og dermed blev et landsdelsblad ikke blot af navn, men ogsa af gavn 41. I lighed med kommunistcellerne var ogsa »Frit Danmark«-grupperne i Hjorring og Frederikshavn oprindelig organiseret fra Alborg 42. Deres primaere opgavevar at fordele hovedbladet, men fra foraret 1943 begyndte man selv at trykke en udgave med lokalstof. Trykkestedet var i begyndelsen Frederikshavn, hvor kobmand Gylling-Sabroe var primus motor, men endnu for den 29.8.43 blev det flyttet til Hjorring 4S. Redaktoren var her journalist Chr. Winther, den eneste ikke-kommunist i gruppen, hvis organisatoriskekraft var Poul Bidstrup, assistent pa borgmesterkontoret44.

Chr. Winther har i en fremstilling efter krigen af modstandsarbejdet i Hjorring amt understreget, at vendelboernes eneste helt store og originale indsats i befrielseskampen blev gennemforelsen af de illegale sejlruter mellem Nordjylland og Sverige 45. Man kunne her tilfoje efterretningsarbejdet, som p.g.a. landsdelens militaerstrategiske betydning var saerdeles vaesentlig. Pafaldende er imidlertid sabotagens underordnede rolle betinget af mangelen pa objekter og onsket om ikke at kompromittere rutearbejdet⁴⁶. Saledes ved politimaterialet indtil den forste spraengstofsabotage i juni 1943 kun at berette om i alt 7 brandstiftelser fordelt pa 4 i Hjorring og 3 i Frederikshavn politikreds 47. I slutningen af marts sendte 5.0.E.-agenten i Alborg, lojtnant Paul Jensen, den forste faldskaermsmand ind i omradet, men p.g.a. uforsigtighed blev han straks anholdt, og hans logivaert i Frederikshavn blev arresteret⁴⁸. Forst i 10bet af juli kom en ny 5.0.E.-mand til Vendsyssel, Einar Balling, der tidligere havde arbejdet i Esbjerg. Han fik dannet en gruppe bl. a. i Bronderslev, genoptog kontakten med frederikshavnerne - heriblandt sparekasseassistent Verner Jensen - og fik ogsa forbindelse med handelsmedhjaelper Svend Marling og Knud Bidstrup i Skagen 49. Ogsa andre steder i Vendsyssel og Thy skal der vaere dannet grupper, uden at resultatet i form af sabotagehandlinger dog kan spores for undtagelsestilstanden.

---

41. Knud Bidstrup samt.; se ogsa »Folkets Kamp«, marts.

42. Ejgenbroth s. 30-33; se ogsa Rybert Rasmussens samt.

43. Munck og Outze s. 89-90; Poul Bidstrups samt.

44. Chr. Winthers breve.

45. Munck og Outze s. 89.

46. Verner Jensen/Haestrup.

47. Statistikken er udarbejdet pa grundlag af A. S. 50, 51 og 52.

48. For S. O. E.s stilling se Paul Jensen/Hasstrup og Paul Jensens samt. For faldsksermssagen i Frederikshavn se A. S., U. K. 1600. Hertil Jorgen Haestrup: »Kontakt med England* (1954) s. 205-06.

49. Verner Jensens samt., Marlings samt. og Knud Bidstrups samt.

Af sabotager med engelsk spraeng- og brandstof i lf>43 indeholder
statsadvokaturens materiale folgende indtil den 29.8.43 50:

25.6. Sabotageforsog mod transformator til Pedershab Maskinfabrik,
Bronderslev.

8.8. Sabotageforsog mod transformatorstation ved el-vaerket, Bronderslev.

20.8. Sabotageforsog mod badmintonhal, Frederikshavn.
23.8. Sabotage mod S/S »Norden«, Skagen.
25.8. Sabotagebrand mod garage og lastbil, Skagen.

Hertil kommer folgende sabotagehandlinger, hvor der ikke er pavist
engelsk sabotagemateriale, og som ikke kan henfores til di kendte grupper:

24.6. Sabotagebrand i flyhangar, Lonstrup, hvor fire svaveplaner indebrasnder.

14.8. Sabotagebrand i tommerstabel, Frederikshavn.
21.8. Sabotagebrand i tysk barak, Strandby v. Frederikshavi.

Som det ses, kan der vanskeligt tales om nogen storrr sabotageplan i Vendsyssel; det var tydeligvis »de forhandenvaerende som> princip«, der her gjorde sig gzeldende, og det fremgar da ogsa af sellers udtalelser af Paul Jensen, at han i disse maneder forst og fremmest betragtede arbejdet i Vendsyssel som training til fremtidige opgaversl. Ncgen vsesentlig rolle i opvarmningsprocessen lokalt kan der saledes ikke illaegges sabotagen.

Den 11.8., da Esbjergstrejkerne var gaet ind i deres 3 dogn og nu havde lagt hele byen dod, udsendte »Frit Danmark«-grup]>en i Hjorring en lobeseddel, der opfordrede arbejderne til at strejke. »En landsomfattendesympatistrejke vil vaere jeres vaerdigste svar pa Esbjergkammeraternesrab om hjaelp. Ga i strejke, indtil tyskerne ophaever belejringstilstandeni Esbjerg. Husk, at I maske aldrig vil fa sa gcd lejlighed til at tilfoje vort lands undertrykkere et politisk nederlsg, som vil give genlyd over hele verden«. Flyvebladet blev udsendt bade til Frederikshavnog Skagens2, men matte kort efter - sandsynligvis n^ste dag - dementeres,da

---

50. Paul Jensen/Haestrup, hvor der tales om grupper i Hjorrinj;, Saeby og Thisted; hertil Paul Jensens samt.

51. S. st.

52. Bidstrup og Pallesen. Flyvebladets tekst blev redigeret af Chr. Winther (brev); deter udateret, men da Winther som journalist ved »Vencsyssel Tidende* havde uhindret adgang til de friskeste nyheder, kan Iobesedler ikke vaere gaet ud senere end natten til den 12. 8.

menteres,daoplysningerne kom ind om strejkens afblaesning den 12.8. om morgenen. Resultatet blev en ny lobeseddel, der triumferende forkyndte:»Esbjergs befolkning og forst og fremmest Esbjergs arbejdere har tilfojet de tyske myndigheder og det tyske militer et sviende nederlag.Efter kun eet dogns generalstrejke har tyskerne torsdag morgen set sig tvunget til at ophaeve undtagelsestilstanden i Esbjerg, fordi en hel bys befolkning enig og resolut satte sig op mod undertrykkerne«. Og bladet sluttede: »Danske arbejdere! Jeres kammerater i Esbjerg har tilfojettyskerne et alvorligt politisk nederlag. De har samtidig givet hele det danske folk et forbillede for, hvorledes en vabenlos, men enig og beslutsombefolkning kan besejre undertrykkernes bevaebnede styrker. Danske arbejdere! Naeste gang tyskerne indforer undtagelsestilstand i en dansk by, kender vi kun eet svar: GENERALSTREJKE!«.

Initiativet er bemasrkelsesvaerdigt, for bortset fra senere i Horsens traeffer vi ingen steder pa »Frit Danmark«-grupper, der sa dristigt logger sig i spidsen for en strejkebeveegelse med en direkte appel til arbejderne; som regel fulgte man kun op som f. eks. i Esbjerg, Odense og senere Arhus, og da var det alene den borgerlige sektor, man henvendte sig til. Opfordringen udloste imidlertid ingen strejke. Flere grunde kan angives 53, men det vil nasppe vaere forkert at papege den organisatoriske svaghed, der la i, at parolen udgik fra en kreds, der stod uden for arbejdernes faellesskab, og som oven i kobet afslorede sit ukendskab til de reelle magtforhold ved at kraeve stotteaktionen lagt i haenderne pa fagforeningslederne! Men vigtigst var det, at stemningen endnu ikke var moden til at udlose en aben aktion; strejke pa sympati alene var selv i augustoprorets seneste fase en sasrdeles vanskelig affaere.

Konklusionen pa denne korte indforing i den vendelboeske krigshverdagma da blive, at situationen var saerdeles labil p. g. a. den store tyske opmarch og invasionstruslen, og at der heri la en stor fare for den politiske status quo. Disse tendenser modarbejdedes imidlertid af landsdelens konserverende krasfter, der indtog en fremtreedende plads savel inden for erhvervslivet som pa den politiske front; en egentlig industriarbejderklasse fandtes saledes kun i Frederikshavn. Ogsa den organiseredemodstandsbevaegelse var lidet veludviklet. Endelig bor ogsa kommunikationsproblemet naevnes; det var i forvejen betydeligt p.g.a. den

---

53. En vaesentlig og uovervindelig hindring i bedommelsen er sporgsmalet om distribueringsforholdene, der ikke kan klarlaegges i dag. Winther har en erindring om, at de to flyveblade blev trykt meget hurtigt efter hinanden; de kan derfor i visse tilfaelde have naet adressaterne samtidig. Iovrigt fik gruppen en reprimande, fordi den havde udsendt strejkeparolen uden at konsultere Alborg (Poul Bidstrups samt.)-

spredte bebyggelse og kobstaedernes isolation, og okkupai ionens forririgedetransportmuligheder havde ikke gjort den mindre⁵⁴ Hvorvidt en saerlig vendelboesk psyke trak i den ene eller den anden reining, skal der af forstaelige grunde ikke tages stilling til her.

Strejken i Frederikshavn

Krisen mandag den 23. august kom ikke uanmeldt til frederikshavn, for der havde i den forlobne uge vaeret stigende spending bade pa vserftet og i byen. De 29 nittere strejkede pa 7. dogn og saede uro pa arbejdspladserne og i hjemmene, og i gaderne faldt s, immenstodene taettere og kunne i weekenden den 21./22.8 antage karakter af mindre demonstrationer; saledes blev en feltgendarm, der sondag aften intervenerede i et slagsmal, fulgt i kvarter af en klynge pa 150-2)0 hylende og piftende mennesker⁵⁵. Uden betydning var det heller ikke, at der samme dag kom et parti lobesedler til byen fra »Frit Danrnark« i Alborg, der redegjorde for »slaget« i Rold skov og opfordrede alle danske til at hjaelpe de flygtende sabotorer. Flyvebladet indeholdt ogsa en dramatisk skildring af generalstrejken i Odense, »hvor demonstrerenc e folkemasser modes af tyske maskingevaersalver og svarer med sten oj; handvaben«, og mundede ud i en kraftig appel til alle om at holde sig klar SC.

Alligevel kom strejken bag pa kommunisterne i byen - det erkendte Aage Pallesen abent i en beretning, som han senere uiarbejdede til ledelsen i Kobenhavn, og som - lykkeligt bevaret - udgoi en af hovedkildernetil den folgende fremstilling af frederikshavnertx givenhedernes historie⁵⁷. Tvaertimod var man saerdeles tilbageholdende med at saette en strejke i gang, fordi man frygtede provokatorer og var bange for, at befolkningen ikke ville folge parolen om at ga hjem. Djt var tydeligvissporene efter den mislykkede generalstrejkeappel fra e ibjergstrejkens dage, der skraemte. Derfor modtog partiet kun koligt 10 >esedlerne fra

---

54. Se f. eks. Knud Bidstrups samt.

55. For episoderne se A. S. 51-313, 315, 344 og 361.

56. Iflg. Aage Pallesen skulle Iobesedlerne have opfordret til art ejdsnedlaeggelser og butikslukning fra mandag middag den 23. En sadan lobesedlel kendes imidlertid ikke i original, og sandsynligheden taler for, at det drejer sig om det ovenfor citerede flyveblad fra 19. 8. Det forekommer i hve-t fald besynderligt, at »Frit Danmark« alene skulle have sendt lobesedler til ?re ierikshavn uden at benytte dem i selve Alborg. At Pallesen i retrospekiv belysning overdimensionerede teksten kan ikke undre, nar man betaenker, at cette allerede var alborgpolitiets tolkning i FS til Kobenhavn den 21. 8. (A. S. 48-1 752).

57. Det kan pa grundlag af indre kriterier fastslas, at beretniigen er skrevet umiddelbart efter 29. august.

»Frit Danmark« den 22., og Pallesen forhindrede direkte, at de blev uddelt pa vserftet. Situationen aendredes imidlertid noget i lobet af mandag formiddag, da rygterne om »tyskernes ran« af Vangsteds lig bredte sig over skibsvaerftet, og da meddelelserne om den »hemmelige begravelse« blev bekraeftet ved telefonopringning til Alborg. En af kildernetil disse oplysninger var den lokale 5.0.E.-kontakt Verner Jensen, der pa sit arbejdssted i sparekassen fik en opringning fra organisationen i Alborg, og lod opfordringen til at sympatistrejke ga videre til en ingenior pa skibsvaerftet⁵⁸. Den afgorende impuls korn imidlertid udefra, da arbejderne fra de store tyske arbejdspladser efter middagspausen kl. 13.30 stillede ved vasrftsporten og opfordrede til lukning 59. »Da klokken ringede, var der ingen arbejdere uden for porten«, hedder det i Pallesens beretning. »Der blev dog ikke arbejdet, og stemningen var sadan, at der kun skulle en begyndelse til, for at strejken var sikret. De fleste af tillidsmasndene,som de fleste af arbejderne betragtede som orakler, var som bleest bort. Nogle arbejdere gik rundt og sogte efter fsellestillidsmanden,som omsider fandtes nede i en bundtank, hvor han viste pafaldende og sjaelden arbejdsiver. Han fraradede stserkt aktionen; han ville i hvert fald blive. Pa dette tidspunkt var stemplingen ved kontrolurene begyndt. Skibsbyggernes tillidsmand var som en haederlig undtagelse blandt tillidsmsendenegaet i spidsen, og det var dette fag, som begyndte«. Dermed var udviklingen i skied, og vaerftet tomtes i lobet af en halv times tid. Traegest gik det med arbejdsmaendene, hvor fcellestillidsmanden var valgt og derfor besad en betydelig indflydelse; og her matte kommunisterne, der i de indledende faser havde holdt sig forsigtigt i baggrunden af frygt for provokatorer, traede til og skubbe pa de vankelmodige 6o; ogsa funktionaererne gik nu fra kontorer og tegnestuer; selv forlod arbejderneskarne talsmand som den sidste vaerftsomradet.

Samtidig med skibsvaerftet lukkede ogsa de andre virksomheder, som var blevet besogt af deputationerne fra de tyske arbejdspladser - flere steder skete det pa foranledning af arbejdsgiverne og med dem fulgte smavaerkstederneog de forretningsdrivende. Initiativet udgik her fra et af byensstore manufakturhandlervirksomheder, »Brd. Danielsen«, der sendte

---

58. Verner Jensens saint. I Verner Jensen/Haestrup hedder det: »I august maned fik vi arrangeret en vellykket folkestrejke, som omfattede Skagen, Saeby og Frederikshavn . . .«. En sa fremtraedende stilling i strejkens organisation kan der imidlertid slet ikke tilkomme S. O. E.

59. A. S. 51-313, indb. af 26. 8.

60. Nar Pallesen var utryg ved situationen, skyldtes det bl. a., at en af hovedmaendene i deputationen fra de tyske arbejdspladser var en arbejder, som man havde ekskluderet af partiet efter 9. april 1940 p. g. a. ukammeratlig optraeden.

sine folk pa gaden med opfordring til at staenge i anledning af begravelsen i Alborg; ogsa Verner Jensen var aktiv⁶¹. Senere, da hele byen var kommet pa benene, og gaden var sort af mennesker, var der en gruppe af unge arbejdere, som gik rundt og lukkede de butLckcr, der endnu holdt abne. »De enkelte forretningsfolk, der var modvillige, eller som naegtede at efterkomme opfordringen, blev stillet over fcr (t ultimatum*, skriver Pallesen, mens Handelstandsforeningens sekretaer, der sa pa udviklingen i et noget andet lys, noterer »De fleste butikke r og kontorer blev delvis tvunget til at lukke« 62. Ogsa arbejderne pa natu:gasvaerket gik nu hjem, og produktionen standsede med virkning for utallige bilister over hele Vendsyssel. Dermed ramtes alene i Hjorring omkring 50, fortrinsvislast-, laege- og rutebiler⁶³, saledes at arbejdsnedl Eggelserne pa ostkysten hurtigt meerkedes over hele Vendsyssel og inds illede vendelboernepa unormale tilstande. Sent pa eftermiddagen den 23.8. var den almindelige arbejdsnedlseggelse i Frederikshavn da en kends^erning - men den var endnu ikke total.

Pallesen havde ikke den 23. troet pa muligheden af, at strejken kunne fortsaette tirsdagen over, for den var som arbejdsnedlaeg^elsen samme dag i Alborg klart lagt op alene som en sympatiaktion af tidsbegraenset varighed. Nar frederikshavnerne alligevel med Pallesens ord »reagerede sundere og rigtigere, end selv optimister havde troet«, la arsagen imidlertidi de tumulter og demonstrationer, der fodtes af den Dpkogte stemningsent pa eftermiddagen, og som i de tidlige aftentimer udviklede sig til voldsomme og blodige sammenstod mellem befolkningen pa den ene side og vaernemagtssoldaterne og de forhadte marinevsegtere pa den anden.For Pallesen og formodentlig mange med ham var der ingen tvivl om, at skylden for disse uroligheder burde soges hos tysk^rne og deres danske medlobere, men samtidig undlod han dog ikke med tilfredshed at konstatere, at befolkningen ikke lod sig kyse hjem, men blev og demonstrerede »deres ret til gaden«. Pa den anden side va- det jo netop en sadan holdning, der i kommandantens mindre sentimemale sprogbrug ligeud karakteriseredes som »Zusammenrottungen« (!4, >a provokationsmonstretvar abenbart mere kompliceret end som sa. Der var tydeligvis fra begge sider den bedste vilje til at tage handsken op, og hvor skylden sa til sidst havnede, matte hyppigt afhaenge af de ojne, der sa — som

---

61. Verner Jensens samt.

62. Handelsstandsforeningens forhandlingsprotokol s. 250-51

63. »Vendsyssel Tidende* og »Logstor Avis« 25. 8., hvoraf det bi. a. fremgar, at ruten Alborg-Logstor var indstillet.

64. Heydebreck 24. 8. nr. 13762.

nar en rapporterende betjent blankt mente at kunne frikende sine bysbornfor andel i aftenens optojer, fordi deres hujen og piften kun var en naturlig og forstaelig reaktion pa den gigantiske provokation, der la i, at marinevaegterne - »danske statsborgere i tysk tjeneste og i tyske uniformer« - overhovedet viste sig i byen 65.

Trods de store vanskeligheder, der ligger i at udrede handlingsmonstreti gaderne, tyder kilderne dog stserkt pa, at det var de strejkende arbejdere, der i eftermiddagstimerne tog teten, og som under indtrykket af den almindelige opstemning nu forte oproret fra arbejdspladserne ud i byen. Urolighederne tog deres begyndelse ved 16.30-tiden, da omkring 400 frederikshavnere samledes foran »Colloseum« for at »hilse« pa det tyske biografpublikum 66. Oplobet var - for at blive i politiets sprogbrug - godartet, og man fordrev tiden med at synge fsedrelandssange; men ikke sa snart havde de omkring 200 tyske soldater i ro og orden forladt forestillingen, for maengden aendrede holdning, og det kom til en lang raekke overfald og slagsmal, hvorunder en tysk soldat blev saret i handen af en kniv. Ogsa en afdeling marinevaegtere, der marcherede gennem hovedstroget, blev indviklet i bataljerne og greb til pistolen. Politiet sogte at splitte oplobene, men uden storre held, for politimester Platou havde forbudt sine betjente at bruge kniplerne af frygt for, at der skulle ga et par tyske soldater med i kobet - et standpunkt, kommandantenmente at kunne gennemskue og tog politimesteren meget ilde op. Til gengaeld skaffede det styrken befolkningens tillid, og den var nok sa nodvendig, nar det gjaldt om at pacificere en oprorsk by med i hojden 40 mand67. Kritisk blev situationen imidlertid over middag, da nogle marinevaegtere pa ny tiltrak sig demonstranternes opmaerksomhed og afgavvarselsskud. Nu intervenerede en tysk infanteriafdeling, og der blev for forste gang i dagens 10b abnet ild med maskinpistoler og gevaerermod demonstranterne og mod de abne vinduer, hvor folk la. i forste parket i den lune hostaften og iagttog roret pa gaden. En tilskuerblev herunder ramt sa alvorligt i hovedet, at rygterne sagde mandendod 68. Ogsa store flokke af soldater uden kommando optradte nu

---

65. Kripo Frederikshavn: A 835 b/43 af 25. 8.

66. For eftermiddagens og aftenens begivenheder se A. S. 51-313, telefonmelding af 23. 8. kl. 18,45: FS kl. 20,35 og kl. 22,45; hertil indb. af 26. 8. med rapport nr. 3551/43 af 24.8. Se ogsa Kripo Frederikshavn: A 814/43 af 23.8., A 835/43 af 25. 8., A 835 b/43 af 25. 8., A 838 b/43 af 24. 8., A 839 b/43 af 25. 8., A 841/43 af 27. 8. og A 1394/43 af 18. 12; Heydebreck 24. 8. nr. 13762.

67. For politiets stilling se videre s. 206.

68. »Vendsyssel Venstreblad« 24.8. og Pallesen; hertil A. S. 51-313, FS af 24.7. kl. 9,55; Heydebreck 24. 8. nr. 13762.

i stroggaderne og overfaldt folk i flaeng. Ved 20-tiden testrog vaernemagtssoldaterstatsbanernes rangerterraen og truede overportoren pa livet, hvorpa de ca. 40 ekstraarbejdere gik i strejke, og togdriftei blev midlertidigtindstille t⁶⁹. Det slog abenbart hovedet pa sommet i kommandanturen,for inden politimesteren havde naet at fa direkte kontakt med den standortaeldste, havde denne selv trukket tropperne tilbage til kasernenog dekreteret udgangsforbud for sine folk. Kort efter stilnede demonstrationerneaf; da havde urolighederne varet i godt en times tid. I alt fire frederikshavnere blev ramt af tyske kugler i aftenens 10 3, en kommis, en arbejdsmand, en maskinarbejder og en husmor. Blaridt dagens andre overfaldne var en trafikmedhjzelper og »Frit Danmark«-lederen Gylling- Sabroe, der ved 17.30-tiden var blevet slaet ned i en po-t af en civilvaegter.Pa tysk side skal i alt 7 soldater vaere blevet saret.

Mandagens voldsomme begivenheder skserpede aggressiviteien blandt frederikshavnerne og svejsede med Pallesens ord befolkningtn sammen til een blok. Resultatet blev, at folk nok modte pa virksomhsderne tirsdag morgen den 24., men uden at genoptage arbejdet. Den betydeligste gruppe, skibsvaerftsarbejderne, forsamledes foran porten og for<ogte at fa tillidsmaendene til at afholde et faellesmode pa vaerftet^rO. Det lykkedes imidlertid arbejderforerne at afparere manovren, som vile have gjort dem til et let bytte for demagogerne i den ophidsede forsamling; men de gik ind pa at stille sig bag det strejkeprogram, der rr.ed det alborgensiske som forlaeg kraevede de tyske soldater og patruljer Ijernet fra gaderne, de beslaglagte skoler frigivet, arbejdernes bygning »Forsamlingsgarden« rommet og erstatning udbetalt til de sarede. Sarrtidig blev det klart givet til kende, at man fra arbejderside kun ville respektere de danske myndigheder 71.

Kl. 8.30 afholdtes da et tillidsmandsmode pa vaerftet, h\or formanden for Faellesorganisationen, skibstomrer Sophus Jorgensen, gjorde sig til talsmand for, »at det var pa sin plads at stille krav, sa vi kunne ga til og fra vores arbejde uden at blive forulempede« 72 Flere af tillidsmaendenevar

---

69. A. S. 51-313, indb. af 26.8.; Kripo Frederikshavn: A 826/43 af 24.8.; hertil »Folkets Kamp« saernr. 2 af 25. 8. og Pallesen.

70. Pallesen.

71. Kravene findes i Faellesorganisationens forhandlingsprotokol d. 24.8.; hertil RB nr. 419 af 25. 8.; Heydebreck 24. 8. nr. 13767-68. De: bidder hos Pallesen, at »der lagdes fra arbejderne pres pa tillidsmaendene, eg kravene, som skulle stilles til tyskerne, blev faktisk lagt tillidsmaendene i munden af vore folk, og af disse opfordret til for en gangs skyld at optraede son mandfolk . . .«. Hovedkravet konkretiseredes senere til at gaelde en orlovsspae ring fra kl. 19.

72. Her og for det folgende Faellesklubben 24. 8.

lidsmaendenevarjust kommet hjem fra et mode i weekenden i Odense for samtlige skibsvasrfters faellesklubber og havde der pa nsermeste hold oplevetdet fynske opror og Vaernemagtens brutalitet. Det gjorde naturligvis ikke stemningen mindre indaedt, og der var enighed om ikke at give ved dorene. Den samme holdning indtog imidlertid kommandanten, der var lige sa sikker pa, at skylden for balladerne la hos frederikshavnerne, og da politimesteren i morgentimerne stillede pa kasernen med hovedkravet om, at tyskerne skulle vaek fra gaderne, modtog han et blankt nej₇₃. Derimod fik han at vide, at tyskerne var hojst utilfredse med politiets indsats under garsdagens uroligheder, og at man derfor matte kraeve et faerdselsforbud indfort fra kl. 11. At politistyrken ville knsekke halsen pa denne opgave her som andre steder, matte vsere Platou helt klart, og han gjorde straks forestillinger over for Justitsministeriet i Kobenhavn. Her lykkedes det da ogsa departementschef Eivind Larsen i lobet af formiddagenat overbevise dr. Bests hojre hand, vicepolitiprsesident Paul Kanstein om det uheldige i et sadant skridt, og denne fik igen pacificeret v. Hanneken 74. Men det la. nu helt klart, at hvis ikke politiet magtede at opretholde ro og orden, ville Vasrnemagten skride ind 75.

Med krisens tilspidsning tirsdag morgen den 24. udvidedes strejken til ogsa at omfatte de offentlige kontorer, og kl. 10 bestemte skolekommissionensig til at sende bornene hjem 76. Ogsa butikkerne lukkede igen, og heller ikke diet lose jernbanepersonel genoptog arbejdet, saledes at tyskerne matte rangere med biler pa havnen for at fa deres transporter af sted. Et rangerlokomitiv, der var pa vej ud af remisen, blev tvunget tilbage med stenkast, og tyskerne skod pa demonstranterne 77. Derimod lykkedes det hverken den eller de folgende dage at fa jernbanefunktionaerernetil at folge tirop trods kraftigt patryk fra kommunistisk hold⁷⁸. Anderledes gik det pa havnen, hvor alt arbejde hvilede, og hvor tyskerne matte saette soldater ind for at klare losningen 79. Her holdt ogsa fiskeskippernesig i land. Kun et bundgarnsfirma, der ejedes af en nazist, gik ud for at rogte garnene, fortseller Pallesen. »Fiskerne havde beredt ham en passende modtagelse, nar han kom i land. Der stod i hundredevis af fiskere og sa baden nasrme sig, men N. gsettede hensigten og toffede

---

73. A. S. 51-313, telefonnotat af 24.8. kl. 9,55; Orpo Alborg, FS af 24.8. kl 11,45; Fasllesorganisationen 24. 8. kl. 17.

74. JU 2707, notat af Eivind Larsen u. d.

75. Heydebreck d. 24. 8. nr. 13765-66.

76. »Vendsyssel Tidende« 24. 8. og »Frederikshavns Socialdemokrat« 25. 8.

77. A. S. 51-313, indb. af 26. 8. og Pallesen.

78. Se videre s. 201.

79. Heydebreck d. 24. 8. nr. 13771.

skyndsomt over pa den anden side af havnen, hvor han sprang i land uden at have faet den dukkert, han var tiltaenkt. He'e ugen holdt fiskeauktionen stille, og de fiskere, der la inde med fisk fra Dm mandagen, uddelte disse gratis eller til sma priser til arbejderne. Fiskeribestyrelsen havde holdt mode for at behandle et forslag om at tago pa havet og fiske til befolkningens forbrug. Dette blev dog stillet i bero, da det viste sig, at der var rigeligt med fisk i hyttefadene og i frosset og saltet tilstand. Og hver dag kunne man se arbejderne og andre komme ir ed store knipperfisk fra havnen« 80. De handlende gjorde ifolge Pallesei »en lignende god indsats« i kampen om fodevarerne, idet de naegtede at saelge til tyskerne og i stedet forsynede deres kunder ad bagdoren 31, og da rugbrodsfabrikkenlukkede, sluttede bagermestrene sig sammen og arbejdedei dogndrift for at skaffe brod. Ogsa mejerierne gj)rde, hvad de kunne for at unddrage tyskerne deres varer. »Pa andelsmejeriet »Fladstrand«kom tyskerne en morgen for at beslaglaegge smarlageret, men man naegtede at udlevere noglerne til kolerummet«, fortaeller Pallesen. »Da der efter en times tid kom ordre og forstaerkning, \n smorret forsvundet«.Stemningen var sa aggressiv, at en mejerist pa fa llesbestyrelsesmodetom onsdagen den 25. skal have udtalt, »at man hellore lod maelken lobe i kloakkerne, end at man lod tyskerne fa den«.

Alvorligst af begivenhederne om tirsdagen var det imidbrtid, da vandvaerksarbejdernei formiddagstimerne nedlagde arbejdet, o£, kollegerne pa el- og gasvaerket gjorde miner til at folge trop 82. Den tys ke generalstab i Kobenhavn fandt situationen »untragbar« og overvejede iorestilling over for regeringen med krav om, at arbejdet skulle genopt£.ge; inden kl. 18, da byen ellers ville blive erklaeret i militaer »undtagelse:stihtand«. Naeppe var truslen om faerdselsforbudet saledes blevet afvaerget, Jor Vaernemagtenpany korte kanonerne i stilling, og selv om Kanstcin i telefonen kl. 13.20 nojedes med indtraengende at henstille, at arbejdst pa vaerkerne blev genoptaget, da »det ellers ville vaere uundgaeligt, at militaeret i aften ville gribe ind«, var faren truende nok. Resultatet blev, at Eivind Larsen mobiliserede departementschefen i Arbejdsministeriet, Jacob Hoyrup, der 10 minutter senere ringede D.s.F. op for at fa organisationen til at

---

80. Kommunisterne gik imod, at man udleverede gratis fisk, forii fiskerne havde brug for pengene, og fordi deres gestus blev misbrugt af »nogle entreprenante fyre«, der flere gange samme dag fik udleveret fij.k og solgte dem til maximalpris (Pallesen). Se ogsa »Folkets Kamp« saernr. 3 af 2ii. 8.

81. Det hedder ogsa i Handelsstandsforeningens protokol: »Uider butikslukningen forsynede byens befolkning sig med de nodvendigste varur ra kobmaendenes bagdor«.

82. A. S. 48-1752, FS af 24.8.; »Vendsyssel Venstreblad« 24.8. og RB nr. 413 af 24. 8.; hertil Heydebreck 24. 8. nr. 13765-67 og 71.

laegge pres pa frederikshavnerne⁸³. Da havde arbejdet imidlertid alleredevaeret i gang et stykke tid, og da en af sekretaererne naede frem til Sophus Jorgensen ved 15.30-tiden, kunne denne rneddele, »at der er ingen strejke pa gas- og vandvserket, og der bliver heller ingen«. Krisen var afvserget for denne gang.

Mens man i Kobenhavn trak tov om de tyske krav vedrorende Frederikshavn, optog Sophus Jorgensen kl. 12 sammen med politimesteren og borgmester Fisker forhandlinger med kommandanten om de fem punkter. Modet, der varede en stor del af eftermiddagen, blev fortrinsvis optaget af gensidige beskyldninger for terrorisme, og noget resultat, der bare kom tilnaermelsesvis op pa siden af de strejkendes krav, naede man ikke frem til⁸⁴. De tre af punkterne, der smagte mere af taktik end af realiteter, blev straks henvist til afgorelse i Kobenhavn sammen med tilsvarende krav fra andre byer og forsvandt dermed nd af det lokale synsfelt - en sva;kkelse af arbejdernes forhandlingsposition. Heller ikke hovedkravet om orlovsspaerringen kunne behandles selvstendigt i Frederikshavn, men kommandanten foreslog i stedet en midlertidig ordning, hvorefter hans soldater kun ville fa udgangstilladelse holdvis og kun i et tidsrum pa to timer mellem kl. 16 og 20; samtidig skulle de tyske militaerpatruljer sorge for soldaternes korrekte optraeden, mens politiet havde ansvaret for befolkningens 85. Hertil kraevede han, at Faellesorganisationen skulle garantere for, at arbejdet blev genoptaget, hvilket Sophus Jorgensen naturligvis ikke kunne indlade sig pa.

Forhandlingssituationen var saledes saerdeles svzevende, da formanden kl. 16 modtes med sit forretningsudvalg for at af laegge rapport og fa dets godkendelse til at indkalde de omkring 400 faellesbestyrelsesmedlemmertil et mode pa Bechs Hotel naeste dag den 25. kl. 16 86. Tilslutningenblev givet, uden at det velfriserede refer at i Faellesorganisationens forhandlingsprotokol afslorer nogle meningsbrydninger, og det forste skridt var dermed taget til at fa et forlig godkendt og bragt konflikten til afslutning.Et nyt mode kl. 17 - denne gang med tillidsmaendene fra arbejdspladserne - skabte ingen yderligere klaring, for det forlod, at der endnu forhandledes om hele komplekset i Kobenhavn, og en deprimerendefolelse af at vaere sat uden for de egentlige beslutninger synes at have vaeret masrkbar i forsamlingen. I hvert fald kunne Sophus Jorgensenaf positive resultater alene pege pa, at det var lykkedes at afvaerge

---

83. JU 2707, notits af Eivind Larsen u. d.; DsF, notits 24. 8

84. Faellesorganisationen 24. 8.

85. Se ogsa RB nr. 423 af 25. 8. og Pallesen.

86. Faellesorganisationen 24. 8.

faerdselsforbudet og »undtagelsestilstanden« - et punkt, hvor fortjenestenvel
snarere la i hovedstaden end i Frederikshavn.

I skarp kontrast til mandag den 23. var tirsdagen forlobet i relativ ro87; ganske vist var der nok mange mennesker pa bmene, og over middag var oplobene flere gange sa aggressive, at de matte splittes af politiet, men afgorende var det, at kommandanten til trods for sin vsegring ved en total orlovsspasrring alligevel var indsiillot pa at fa tingene til at glide og derfor holdt sine folk og civilvaegter le pa kasernen det meste af dagen - og dermed var de vaerste anstodssiene fjernet. Til gengseld gik det sa ud over de lokale nazister og vaernetnagere, og der blev i lobet af dagen og naturligvis isasr i ly af morl:et om aftenen knust ruder fern forskellige steder i byen.

Tirsdag aften og onsdag morgen uddelte kommunis;tei ne deres forste lobeseddel i 1700 eksemplarerBB; den fastslog, at byens samlede befolkning havde rejst sig til modstand mod besasttelsesi nagten og opfordrede med henblik pa det afgorende mode i Fsellesorgi nisationen onsdag efter middag frederikshavnerne til at bakke strejkekra/ene op og forhindre de valgte talsmaend i at indga noget kompromis med okkupanterne. »Alle hidtidige strejker rundt i landet er endt med sejr for den danske befolkning. Ogsa frederikshavnerne ma og skal fore d;nne aktion til sejrrigt resultat«, erklaerede flyvebladet. En uventet og hie til ukendt sympati slog det kommunistiske duplikat i mode, og c'et var efter Pallesens mening ikke for meget sagt, »at onsdag, da vor forste Iobeseddel, der kun fyldte et halvt folioark, var spredt over hele byen, var vort parti den faktor, hvorfra arbejderne og den ovrige befolkning ventede at blive orienteret og ledet. Folk, der aldrig for havde iaft nogen forbindelse med partiet, hjalp med at fa vore lobesedler uddelt, og det er synd at sige, at nogen i disse dage gjorde en roverkulo af sit hjerte«.

I formiddagstimerne den 25. kom ogsa »Frederikshavn Socialdemokrat«pa gaden for at deltage i kampen om arbejdernrs stemmer for tillidsmandsmodet pa Bechs Hotel⁸⁹, og den var lige sa klar mod oproret, som »Folkets Kamp« havde vaeret for. Ledersn »Hold hovedet koldt« var saledes en kraftig appel til arbejderne om at folge organisationernesanvisninger og afholde sig fra demonstration**. Det var forstaeligt,om stemningen var bitter, men det gjaldt under ulle omstasndighederom at bevare ro og ligevaegt, saledes at befolkning sn ikke padrog

---

87. A. S. 51-313, indb. af 26.8.; Kripo Frederikshavn A 844/41 af 27.8.

88. Pallesen; original i D. K. P.

89. »Socialdemokraten« var trykt uden for Frederikshavn og rumtes derfor ikke af strejken.

sig lidelser, som kunne vaere undgaet. Situationen var rneget alvorlig - maske alvorligere, end de fleste rigtig havde gennemtasnkt - og det matte derfor understreges, »at planlose, spontane demonstrationer« ikke fremmedenoget formal og kun. kunne vaere til skade ikke blot for den enkelte, men for hele byens befolkning. Hvad man end foretog sig, matte det ske under fuldt ansvar, og det burde derfor vaere en seressagfor arbejderne at folge de beslutninger, som de kompetente organisationeranviste; heri matte andre uvedkommende faktorer ikke spille ind. Dermed var problematikken trukket klart op. Det stod nu til fagforeningsbestyrelserneog de ovrige tillidsmsend at faelde afgorelsen.

Eftermiddagens mode pa Bechs Hotel kl. 16 indledtes af Sophus Jorgensen,der gav en redegorelse for konfliktens opstaen og herunder holdt en klar distance til selve strejkebevaegelsen9o. Saledes fralagde han sig pa organisationernes vegne ansvaret for butikslukningen, som efter hans mening »matte ses pa baggrund af den sasrlige psykose, der havde udvikletsig i de sidste tre ar, og som nu havde kraevet sin udlosning spontant«,og han erklaerede ifolge den social-demokratiske referent, at nar Faellesorganisationen overhovedet havde grebet ind, skyldtes det alene de blodige begivenheder om mandagen. De havde tvunget forretningsudvalgettil at opstille en raekke krav, som nu var til endelig afgorelse i Kobenhavn; men indtil et resultat forela, matte han opfordre til ro og besindighed. Sophus Jorgensen foreslog i denne forbindelse, at arbejderne organiserede et ordensnsevn for at sla ophidserne ned, og isaer anbefalede han, »at alle ungdommelige elementer, der viser tilbojelighed til at udove excesser eller void af nogen art, vises til rette eller holdes nede med hard hand, hvis dette bliver nodvendigt. De unge ma laere disciplin, som vi aeldre arbejdere gennem et langt liv har tilegnet os, og er de ikke indforstaet hermed, ma de belaeres herom. Vi finder os ikke i terror fra ungdommens eller fra uansvarlige elementers side«. Efter ham fik borgmesterFisker ordet for at gennemga forhandlingerne og forelaegge kommandantensforslag om en forelobig orlovsspaerring for kl. 16 og efter kl. 20. Forliget blev imidlertid ifolge Pallesen modt med vrede hansord fra forsamlingen, og borgmesteren sogte at redde situationen med en bemaerkning om, at han jo ikke blot var borgmester for arbejderne, men ogsa for byens ovrige befolkning - en udtalelse, der heller ikke faldt i god jord 91. Isaer formanden for arbejdsmaendene talte stserkt imod tyskerneog

---

90. DsF, brev fra Sophus Jorgensen 26. 8.; »Frederikshavn Socialdemokrat« 26. 8. og Pallesen.

91. Pallesen fandt bema:rkningen »malplaceret«, da »der ikke i disse dage fandtes noget modsaetningsforhold mellem de forskellige befolkningsklasser«.

neogstillede lukning af lys og vand i udsigt, og da der midt under modet kom meddelelse om, at besaettelsesmagten havde besla^lagt faellesbageriet,lod der fra forsamlingen krav om, at strommen skulle afbrydes. Resultatet blev da ogsa en total afvisning af forligstilbuiet; men nogen resolution blev ikke vedtaget. Stemning var der nok af ja modet, mente Pallesen, »for meget stemning til at det kunne kaldes en ansvarsbevidst forsamling«. Nok skrig, men lidt uld, konstaterer han mjirkt. Anderledes stil var der over den socialdemokratiske referent, der led modet klinge ud i en udtalelse fra borgmesteren om, »at det star skrevet, at den, der hersker over sit sind, er storre end den, der indtager m stad . . .« 92. Denned var angrebet pa strejkefronten afvist, og modet jluttede med, at forsamlingen udbragte et Danmark leve, og man sang staende »Der er et yndigt land«. Trods Pallesens pessimistiske betragtn inger over den opportunisme, som han fandt hos de ledende socialdemoli rater, og manglenpa en virkelig strejkeledelse, var fsellesbestyrelsesmodets resultat en stor sejr for de strejkende. Borgmester Fisker udtalte da ogsa senere pa dagen offentligt, »at sagen ligger hardt, og at man ikks kan forvente, at arbejdet vil blive genoptaget straks«. Han fandt, at nan matte vaere forberedt pa, at ogsa kraftvaerkerne nu lukkede, og stilede en evakueringaf by en i udsigt93.

Forligsbestraebelsernes sammenbrud onsdag eftermiddag den 25. havde skaerpet situationen i Frederikshavn, hvor arbejderne nu kunne fortsaette kampen i forvisning om, at strejkefronten i hvert fald udidtil var übrudt og med det rygstod, at ogsa Skagen og Sseby nu havde iluttet op. Samtidigfejede militaeret nu alle diplomatiske hensyn til siie og begyndte med velsignelse fra hojeste sted at lose deres presserendr forsyningsproblemermed direkte overgreb pa dansk ejendom⁹⁴. Som naevnt havde tyske soldater besat »Arbejdernes Faellesbageri« om eft nu okkuperede de ogsa mejeriet »Nyholmsstrand«, mens er trup brod ind i et af D.F.D.S.' pakhuse og beslaglagde varelageret d?r9s. Ogsa opstaldedekreaturer i det offentlige slagtehus blev slaet ned og fort bort⁹⁶.

---

92. »Frederikshavn Socialdemokrat* 26. 8.

93. Udtalelsen faldt pa et byradsmode 25. 8. om eftermiddager. »Vendsyssel Tidende« 26.8., hvorfra citatet er hentet; se ogsa RB nr. 123 af 25. 8.

94. Sp. 4, Marinearkivet nr. 3025, Kriegstagebuch d. Kiisten >efehlshabers Abschnitt Nordjiitland 25.8.-28.8., hvori det hedder: »Die Truppe hat iiberall zur Selbsthilfe ge griff en, urn lebensnotwendige und kriegswichtige Betriebe in Gang zu halten und die Versorgung der Truppe sicherzustelbn*; hertil Heydebreck 24. 8. nr. 13766 og 25. 8. nr. 13778. Se videre s. 214.

95. Kripo Frederikshavn: A 888/43 af 30. 8.

96. Pallesen.

Svaret pa de tyske fremstod kom torsdag morgen den 26., da kommunisternei det andet nummer af »Folkets Kamp« opfordrede til at rette et afgorende slag mod besasttelsesmagten og nu lasgge transportnettet dod. De betaenkeligheder der havde vaeret til stede hos visse ledende ved strejkens udbrud var nu borte efter at de tyske voldsmaend havde vist deres sande ansigt, fastslog bladet, og de naermeste dage ville vise, at en enig og koldsindig holdning kunne tvinge »de hysteriske voldsmaend«til at indga pa de stillede krav. Derfor matte jernbanemaendene nu vise deres solidaritet og slutte op. »Efter det store faellesmode for arbejderorganisationerne og bedrifternes tillidsmaend ma al vaklen vaere forsvundet. Strejken skal vindes! var beslutningen, men endnu star arbejderneog venter pa, at deres hovedorganisation skal fore dem i kampen. Transportens standsning er strejkens store vaben og vil vaere garantien for sejren, jo for den saetter ind, des hurtigere vil vi na malet. Derfor, jernbanearbejdere, tilslut jer faellesmodets krav. En toven kan fa alvorligefolger, situationen krcever en fuldgyldig indsats af alle. Saledes takes der pa faellesmodet. Den, der tover, er imod, den, der er imod, skader. Vis derfor solidaritet«. Appellen fandt imidlertid ikke genlyd til trods for, at argumenterne for at ga hjem la lige for, og heller ikke en ny opfordring den 28. august kunne bringe DSB-funktionaererne ud 97. Billedet var ikke anderledes i Alborg og i Fredericia, hvor kommunisternes bestraebelser var de samme, og der skulle ga et helt ar, for disciplinen i etaten var sa undergravet, at ogsa det faste togpersonel nu sluttede op.

Med onsdagens mode i Faellesorganisationen stivnede fronterne i den frederikshavnske konflikt, for arbejderne ville ikke indga noget kompromis,og tyskerne onskede ikke at betale for indrommelser, som den kornmendeundtagelsestilstand formodentlig ville give ganske gratis. Ikke alle var dog tilfredse med denne nedfrysning af forhandh'ngerne, og isaer blandt byens borgerlige organisationsfolk rejste der sig i lobet af onsdagen den 25. roster for at fa arbejdet i gang igen. Man insinuerede nu direkte, at fagforeningslederne havde ivaerksat strejken og butikslukningen, og gav abent udtryk for skepsis over for Faellesorganisationens evne og vilje til at fa en afslutning pa krisen 98. Derfor begyndte man nu arbejdet for nedsaettelsen af et »velfaerdsudvalg«, der skulle sikre levnedsmiddeltilforslenog

---

97. »Folkets Kamp« ssernr. 3.

98. Sophus Jorgensen folte sig saledes gentagende gange foranlediget til at dementere, at fagforeningerne skulle sta bag butikslukningen og opfordringen til togfunktionaererne om at ga hjem (»Frederikshavn Socialdemokrat« 26. og 28. 8. og Pallesen).

tilforslenogsoge forhandlingerne genoptaget". Fra irbejderforernes side opfattedes bestrasbelserne med rette som et forsog pa at tilkaempe sig forhandlingsinitiativet i krisens slutfase, og man slog med kraft tilbage.Den 27. lykkedes det da ogsa at bremse planerne pa et mode pa Hoffmanns Hotel, hvor forretningsudvalget ganske vist ovede at holde de borgerlige organisationsfolk orienteret om udviklingens gang, men hvor man ifolge »Frederikshavns Socialdemokrat« enedes om, >>at Arbejdernes Faellesorganisations forretningsudvalg skal have ledelsen med hensyn til sporgsmalet om arbejdets genoptagelse«. Det borgerligj fremstod var dermed afvaerget. »Forretningsudvalget emu den faktor der har sagen i sin hand«, pointerede avisen, »og man vil ikke have andre kraefter indblandet i dette forhold. Der kan altid til sin tid blive lejlighed til at undersoge, hvad der forarsagede arbejdsnedlaeggelsen, og hvem det var, der fik den arrangeret«.

Ogsa kommunisterne var - omend ud fra andre motive - ilde berort ved tanken om »velf£erdsudvalget«, som tydeligt var baret frem af onsket om en hurtig afslutning pa strejken, og som ville boriecle opmaerksomheden fra det af arbejderne onskede kampudvalg. Selv opfordrede Pallesen i lordagens nummer af »Folkets Kamp« til at op rette et strejkeudvalg 10°, uden at partiet dog havde organisatorisk k raft nok til at folge appellen op, og strejken forblev indtil sin afslutning uden direkte, samlende ledelse.

Den 26. august udsendte »Frit Danmark«-gruppen en lobeseddel, der med udgangspunkt i det tyske forligstilbud radede fredeikshavnerne til at forblive indendors fra kl. 16 til kl. 20 og aergre tyske *ne ved at lade dem promenere alene rundt i de tomme gader 101. Komn unisterne fandt denne taktik ganske forfejlet - det gjaldt jo ikke om at aergre tyskerne, men om at fastholde vor ret til at faerdes i vore egne gader, skrev Pallesensenere - og gjorde gennem »Folkets Kamp« alt fo: at holde folk ude i det fri, og der blev bl. a. direkte opfordret til et opgor med kollaboratorerne¹⁰². Heri blev partiet dog bade torsdzg den 26. og fredag den 27. svigtet af vejrguderne, for regnen Ivang folk indendorsog kolnede den i forvejen dalende stemning. Endnu onsdag var der i aftentimerne blevet knust ruder fern forskellige sr.edsr i byen, men

---

99. Her og for det folgende »Vendsyssel Tidende« 26. 8. og 28. 8. og »Frederikshavn Socialdemokrat* 27. og 28. 8.

100. Ordlyden kendes kun gennem Pallesens beretning.

101. Original i D. K. P.

102. Se saledes notitsen i »Folkets Kamp« saernr. 3 under overs criften »Der skal staerk lud til skurvede hoveder«.

naeste aften var tallet faldet til tre, og fredag var der kun to 103; en skudepisodesarede om onsdagen en tomrer i skulderen, og en chauffor blev stukket ned med en bajonet¹⁰⁴, men i ovrigt var sammenstodene fa og af mindre betydning W5. De tomme gader med de tyske vagtposter skabte en deprimerende stemning hos strejkens organisatorer, hvor der var en staerk fornemmelse af, at man nu matte slutte, for »en generalstrejke pa 5. dogn er allerede for laenge«, var Pallesens senere opfattelse. Lordag den 28. bragte solen imidlertid igen folk ud af stuerne, og meddelelserne om det tyske ultimatum drev yderligere stemningen i vejret. Mod rosterne,om at strejken var kommet for tidligt, slog Pallesen i det 4. ssernummeraf »Folkets Kamp« fast, at tidspunktet netop nu var det rette, og at det gjaldt om at ssette ind med alle de midler, man havde til radighed; det tyske ultimatum skulle besvares med fortsat kamp¹⁰⁶. Selv ikke undtagelsestilstanden den 29.8. fik kommunisterne til at fravigedenne kurs, og sondagens nummer af »Folkets Kamp« blev en opfordring til folk om at blive hjemme nasste dag og fortsaette strejken107. Inden flyvebladet naede at komme pa gaden, foretog Sophus Jorgensen og den socialdemokratiske redaktor imidlertid en tur gennem byen i hojttalervogn og proklamerede arbejdets genoptagelse nasste morgen.Trods ophidselsen over dette skridt, der var foretaget uden konsultationmed fagorganisationerne, var indstillingen i byen dog overvejende for at slutte strejken. Kommunisterne regnede ikke med at kunne vende stemningen og onskede i hvert fald ikke at tage ansvaret for at splitte befolkningen i to lejre; de destruerede derfor den femte og sidste strejkeavis,og mandag den 30. august begyndte arbejdet som normalt.

»Organisationerne star i dag bag strejken«, havde Pallesen erklaeret i flyvebladet den 28. august. Udtalelsen var fremtvunget af de officielle meddelelser i den socialdemokratiske presse om, at Faellesorganisationens ledelse ikke stod bag butikslukningen, og den var saledes langt fra at

---

103. A. S. 51-313, FS af 26.8. og 27.8. og indb. af 26. og 27.8.; hertil rapport nr. 3595/43 af 27. 8.; »Vendsyssel Tidende« 27. 8. og RB nr. 427 af 26. 8. og nr. 430 af 27. 8.

104. A. S. 51-345 og 360.

105. Iflg. politimaterialet blev to betjente beskudt af to berusede marinere d. 26. 8., og en skiltemaler blev slaet ned. Den 27. 8. blev en slagter overfaldet (Kripo Frederikshavn: A 847/43 af 27. 8. og Nr. 2407/43 og A 960/43 af 27. 8.) Det ma dog bemaerkes, at episodernes antal sandsynligvis var noget storre; se f. eks. RB nr. 419 af 25. 8. Meddelelser samme sted om, at tyske j age re skulle have beskudt gaderne den 25. 8., har ikke kunnet verificeres, men de findes gengivet i den illegale presse.

106. Ordlyden kendes kun gennem Pallesens beretning.

107. »Folkets Kamp« saernr. 3.

vasre nogen sejrsfanfare. Snarere var der tale om en for jddiskontering, som i det givne ojeblik kunne styrke befolkningens moral samtidig med at den lagde et pres pa organisationslederne for at fa dem til at slutte op. »Den hand, der forsigtigt blev lagt pa rattet efter faellesmodet midt i ugen, blev aengsteligt taget tilbage«, erklaerede Pallesen da ogsa senere om arbejderforernes holdning, og han skrev direkte, at de i det skjulte saboterede strejken. Sa meget om kommunistlederen, hvie; standpunkt naeppekanundre. Historikeren, der i dag alene kan belyse stemningen i den socialdemokratiske sektor ud fra et ufyldestgorende mateiale bestaende af fagforeningsprotokoller og avisreferater 108, ma imidlertic her renoncere pa en naermere motivanalyse og kan kun konstatere, at fagforeningslederneendnulordag den 28. august stod fast pa strejken!, fern krav og dermed for den udenforstaende betragter fortsat hold: fanerne hojt - en opfattelse, der da ogsa indirekte stottes af Pallesens o^enfor citerede betragtning. Men naturligvis var der svage punkter, ja, klare huller i enhedsfronten. De tre maend med hovedansvaret, forma iden for Faellesorganisationen,borgmesterenog lokalredaktoren skilte >ig saledes tydeligtudsom forhandlingsvillige, og Sophus Jorgensen plicerede sig sa klart pa modstandernes side, at han f. eks. forbod udb Baling af lon til de kommunalt ansatte i strejkeugen - et standpunkt, han forst sendrede,daby ens private virksomheder i vidt omfang betalte deres folk 109. Ogsa faellestillidsmanden pa vaerftet var imod; i hvert iald erklaerede han abent pa novembergeneralforsamlingen, at strejken »var grebet forkertan,da den var begyndt, uden (at) vi havde chance foi at fa okonomiskstotte«110. Samlingen om de fern punkter var da heller ikke fastere, end at et forhandlingsudspil fra Kobenhavn formodentlig vffle have faet solidariteten til at bryde sammen; i hvert fald fik Fsellesorganisationens forretningsudvalg den 24.8. ind for at genoptage arbejdet pa de opnaede betingelser, og flere af tillidsmaendene pa VEerftet var sa tilligt som den 26. indstillet pa at akceptere en ordning som den, arbtjderae havde faet i Odense 111. Det var velsagtens ogsa i den retning, at en forhandlingslosningvargaet, hvis der var kommet svar fra Kobenh£ vn. Et sadant kom imidlertid aldrig, og deter yderst tvivlsomt, om der overhovedet er blevet forhandlet alvorligt om kravene; i hvert fald har droftelserne

---

108. Den eneste interne skrivelse, som deter lykkedes at komrrie over, er Sophus Jorgensens brev til DsF d. 26. 8. Deter imidlertid kun lide oplysende for F. O.s stilling og giver ikke megen information om det interne sr. il.

109. Faellesklubben 26. 8. 43.

110. S. st. 13. 11.43.

111. S. st. 26.8.43. I Odense havde kommandanten indvilliget i en fire-dages orlovsspaerring for de tyske soldater.

ikke bundfaeldet sig i materialet. Den passive venten hjalp dermed afgorendemedtil at stabilisere de vaklende og lase de usikre fast. Totalbilledet blev derfor, at bestyrelserne i Frederikshavn viste en kampviljeunderstrejken, der kun kan sammenlignes med den alborgensiske,ogsom adskiller sig klart fra lederne f. eks. pa Fyn.

Kommunisterne hverken startede eller afsluttede strejken i Frederikshavn; tvaertimod sogte de bade i krisens indledende og i dens afsluttende fase, omend uden held, at laegge en bremse pa udviklingen. Derfor blev det pa mange mader en noget mork statusbetragtning, Pallesen naede frem til, da det hele var forbi, og selvkritikken satte ind. Kommunisterne havde fordomt strejkens desorganisation, men de havde ikke selv kunnet rade bod herpa, og de havde heller ikke haft storre succes med »at nagle de ledende msend til ansvaret« og fa dem til aktivt at gamed i arbejderopstanden mod regeringen og tyskerne 112. Arsagen til denne svigten la, efter Pallesens skon, lige for og skyldtes partiets alt for ringe indflydelse i det faglige apparat, der gjorde det umuligt at udove et tilstrsekkeligt hardt pres mod arbejderforerne. I indberetningen til partiledelsen formulerede han det utvetydigt:

»Hvad er da grunden til, at vi ikke har den indflydelse i fagforeningerne, som vi ifolge vor indflydelse pa den storste arbejdsplads, skibsvaerftet, burde have? Forst og fremmest, fordi vi ikke kraftigt nok har fremkaldt betydningen af, at fa de rette folk ind i ledelserne. Respekten for fagforeningerne er nedbrudt pa de store arbejdspladser, ja, overalt. Den til serefrygt graensende seen op til sin organisation som en faktor, der var i stand til at ordne tingene, er aflost af en folelse, der minder om den ringeagt, man har for en prostitueret. Med pacificeringen af de danske fagforeninger var det ogsa. forbi med aerefrygten. Nar vi gennem arene har rettet det skarpe skyts imod de folk, som afvaebnede fagforeningerne, gav nogle os ret, andre levede staedigt videre i troen pa deres valgte lederes ufejlbarlighed. Men troen blev tyndere ar for ar, efterhanden som den gamle fagforeningslove mere og mere kom til at ligne en klippet puddel. Nu indser de fleste, at vi havde ret. Pa den anden side anser man det for hablost at forsoge pa at rette den haeldende vogn op. Deter ikke ualmindeligt at hore den opfattelse fremsat, at de kammerater, der vaelges ind i fagforeningsbestyrelserne, bliver odelagt. Og deter rigtigt, at »apparatet« er en fare for de mindre befaestede kammerater, at det i enkelte tilfaelde sluger dem med hud og har. De kommer pa afstand af deres kammerater, som en af vore folk sagde i en diskussion om sporgsmalet, de ma. laegge deres arbejde pa et andet felt. De falder let for fristelsen til at danne »klan« sammen med de allerede »odelagte« dele af bestyrelsen. Derfra og sa til at mene, at den og den kammerat er »for god til at sidde i en fagforeningsbestyrelse« er der ikke langt, og man omgaes bestyrelsesvalgene temmelig ligegyldigt.

---

112. Se ogsa kritikken i »Folkets Kamp«, sept, for manglende strejkeledelse og kampvilje.

Denne tendc • til defaitisme er hovedgrunden til, at vor iniflydelse i fagforeningerne ei _* minimal. Og een ting til. Det gar mere og mere op for alle, at deter pa arbejdspladserne, det foregar i dag. Kravene stiles her direkte af arbejderne ved den pa arbejdspladsen valgte tillidsmand. Fagforeningen kommer mere og mere pa afstand af de store arbejdspladser. Dg den organisationsmaessige fagopdeling modarbejder den trang til enhed, som specielt i besaettelsesarene har udviklet sig pa arbejdspladserne. Maske ha- vi i sammenslutningen af brancheklubberne pa arbejdspladserne den organisation, som hurtigere end fagforeningsapparatet kan blive det vaben, arbejderne manglede at saette ind i kampen mod deres tyske undertrykkere nine; augustdage . . .«.

Konklusionen blev da i Frederikshavn, som den formode ntlig ogsa ma have vzeret i Esbjerg og Odense, at partiet ikke formaeie at leve op til situationens krav; og det var vel netop magtesloshed jn i forholdet til det socialdemokratiske magtapparat, som fik Pallesen t:l at karakterisere augustdagene som »en pa en gang oploftende og tragisk episode for det danske folk«. Men her sa kommunistforeren nok for partipolitisk pa kampens resultat; trods alt var det lykkedes at lolde sammen pa arbejderbevaegelsens enhed til den bitre ende, og kommimisterne havde gennem »Folkets Kamp« haft deres vaesentlige andel heri.

Betjentene fik et godt skudsmal af Pallesen for deres indsats under strejken. Saledes erklaerede han abent, at politiet udviste >>en prisvaerdig holdning«, og han noterede sig som et karakteristisk eksempel, at anholdte demonstranter straks blev fort ned i sidegaderne og der fik besked pa at stikke af¹¹³. Pa. et tillidsmandsmode den 24. lod der da ogsa roster fra forsamlingen om, »at man fra arbejderside skulle udtile en paskonnelseover for politimesteren for hans optraeden (pa) uroaftenen« lU. Betegnende nok svarede Sophus Jorgensen, at det havdj han allerede gjort, men at han gerne pa fagforeningernes vegne ville gore det igen. Ogsa borgerskabet og specielt de handlende gav kommi nistlederen en god karakter, og selv om Pallesen nok kunne have onsk;r i retning af at udmale solidariteten blandt frederikshavnerne i lysere farver, end der var daskning for i virkeligheden, sa er hans eksempelraekke dog lang nok til, at vi tor lide pa hans vurdering. Ogsa byrac.et, hvis politiske holdning vi i ovrigt ikke har vaeret i stand til at kortlaegge naermere, synes at have sluttet op bag de strejkende, for sa vidt som djt i hvert fald pategnede arbejdernes fem-punktprogram til Vaernemagten 115. Derimod var det en alvorlig svaekkelse af strejkefronten, at de bctrgurlige organisationsfolkfaldt

---

113. Hertil A. S. 51-313, indb. af 26.8. hvoraf det fremgar, at iran 24.8. foretog 15 anholdelser. »De anholdte blev dimitteret efter konstateriiig af deres generalia*.

114. Faellesorganisationen.

115. RB nr. 419 af 25. 8.

tionsfolkfaldtfra allerede pa konfliktens tredie dag, for den manovre, som erhvervsorganisationerne i et bredt felt forte frem onsdag den 25. under daekke af »velfaerdsudvalget«, var klart et angreb pa hele strejkebevaegelsen.At det uden storre vanskelighed blev afvist af fagorganisationerne,viser med tydelighed, hvor tyngdepunktet i augustrevolten la. Magtcentret var i arbejderklassen.

Vaernemagten fik en betydelig mindre fremtrsedende plads i strejkebilledet, end man havde kunnet vente efter mandagens sammenstod, hvor initiativet i ovrigt sa afgjort udgik fra dansk side, selv om det blev milit£erpatruljerne, der tog teten i aftentimerne. Kommandanten kunne nok give rat for usodet, da de danske forhandlere den 24. beskyldte ham for terrorisme, men han naegtede ikke desto mindre sine folk orlov bade tirsdag og onsdag og nojedes med at ssette vagtposter ved de truede vaernemagerbutikker, som politiet alligevel ikke magtede at beskytte 116. Kun 7 enkeltepisoder fandt ifolge politiets journaler sted i tidsrummet fra den 24.-29.8., og heraf synes i hvert fald de 4 at va;re fremtvunget af danske provokationer. Deter saledes i Frederikshavn svaert at finde bevissteder for, at Vaernemagten skulle have naeret noget onske om at forcere udviklingen frem ved at bruge jaernnaeven eller ved direkte at organisere optojer i gaderne. Det modsatte var tvaertimod tilfseldet.

Strejkerne i Skagen og Sæby

I Skagen introduceredes augusturolighederne sondag den 22., da det kom til optojer og slagsmal mellem befolkningen og Vaernemagten 117. Da havde opvarmningsprocessen imidlertid staet pa allerede en uges tid med antinazistiske demonstrationer og smaattentater pa tyskernes materiel.Mandag morgen kl. 3 skete besaettelsens forste spraengstofsabotage i byen, idet en magnetmine eksploderede pa det tyske saltskib S/S Norde n¹¹⁸. Sabotoren var den lokale 5.0.E.-kontakt, handelsmedhjaelper Svend Marling, og bomben var et par dage forinden blevet hentet fra Verner Jensen i Frederikshavn - dog uden tanke pa, om sabotagen kunne fremprovokere en arbejdsnedlaeggelse, for planen var, at sprasngningen skulle vaere sket i rum s0¹¹⁹. Tirsdag aften var det gait i gaderne

---

116. Heydebreck 24.8. og 26.8. nr. 13771 og 13782; se ogsa RB nr. 419 af 25. 8. og nr. 430 af 27. 8., hvoraf det fremgar, at der forst den 26. 8. blev lindet pa orlovsspaerringen. Se A. S. 51-313, indb. af 26.8. for udsaettelse af vagtposter.

117. A. S. 51-307; RB nr. 406 af 23. 8.; Bidstrup.

118. A. S. 51-314; Heydebreck d. 23. 8. nr. 13755.

119. Marlings samt.; se hertil Bidstrup i »Vendsyssel Tidende« 23. 5. 45.

igen, hvor tumulterne iflg. »Vendsyssel Tidende« var »foranlediget af, at en ung mand, som stod og pumpede sin cykel i al frecsommelighed, blev beskyldt for at have kastet med sten« 120, og endelig onsdag morgenden 25.8. fik Skagen sin generalstrejke, efter at der i nattetimerne var opsat maskinskrevne lobesedler med opfordring til at nedlsegge arbejdetkl. 12 »til minde om vor tapre landsmand, som er slevet myrdet i kampen mod nazityrannerne«; og der tilfojedes: »Fejh&! vil blive et forraederstempel pa enhver, der undlader at deltage«. Bag lobesedlerne stod Bidstrup og Marlingl2l. Det var arbejdsmaendene., cer lagde for, og strejken blev efterhanden generel, men »en temmeliig radvild stemningbeherskede formiddagen igennem byen«, skrev generalstrejkens forloser, Knud Bidstrup, i »Vendsyssel Tidende« den 26.3. >Nogen spontantrang til at strejke sporedes ikke, men alle forberedtc sig alligevel pa det, og kl. 12 gik arbejdet i sta sa at sige af sig sdv« 122. Enkelte forretninger og virksomheder fulgte ikke straks parolen, nen efter en opringning fra »sabotor Hansen«, dvs. Bidstrup, lukkede ce alle skyndsoms t¹²³. Som i sa mange andre af de sma provinsbyei blev udviklingeni de afgorende timer sporet frem af de mange rygter, iif hamstringspanikkenog af vandaftapningen, der medforte et faldsnde tryk i roreneog gjorde de unormale tilstande maerkbare i hvert eneste hjem. Pa Grenen gav tyskerne de mange befsestningsarbejdere narchordre af frygt for optojer, og omkring 100 af de udenbysboende matte pa kommunekontoretfor at fa penge til billetten hjem. Kl. 15.30 dampede de alle fra Skagen station¹²⁴, og omkring 100 forstehandsvidr er om tildragelsernei det nordlige Danmark spredtes i de folgende t mer ud over hovedlandet.

Den tyske havnekaptajn havde lovet at holde sine folk inde indtil videre 125, og det forhindrede tysk-danske sammenstod den :orste strejkedag,men der var rore i gaderne, og der blev knust butiksruder 9 forskelligesteder i by en; to af rudeknuserne var en 19-arig kusk og en 20-arig arbejdsmand. Ogsa Bidstrup var pa gaden og puf :ede til, hvor han kunne; han stod sammen med Marling for aftenens sabotagehandling, afbraendingen af en vaernemagerlastbil ved midnatstid ved Folden

---

120. »Vendsyssel Tidende« 25. 8.

121. Bidstrup i »Vendsyssel Tidende* 26. 8., Bidstrup og Bidstrups s^int. Lobesedlen findes afskrevet i forhandlingsprotokollen for Skagen byrad 25.!:.

122. Hertil »Skagen Avis« 26. 8.

123. S. st. og Bidstrups samt. Denne ringede naturligvis ikke selv cp, men organiserede

124. »Vendsyssel Tidende* og »Frederikshavn Socialdemokrat« 26. 8.

125. Her og for det folgende A. S. 51-313, rapport fra politista :ior en i Skagen af 27. 8.; Kripo Skagen 294/43 af 26. 8.

Hotel¹²⁶. Men dermed havde demonstrationerne ogsa opfyldt deres formal efter Bidstrups mening, og da han over midnat igen gik til skrivemaskinenvar det for at fremstille et nyt sast lobesedler, der afblaeste generalstrejken naeste dag. Formodentlig bevidst foruddiskonterede han effekten af denne nye appel, da han endnu i de samme nattetimer faerdiggjordedagens reportage til »Vendsyssel Tidende« og skrev: »I ovrigt er der i nattens 10b blevet uddelt nye lobesedler, ifolge hvilke strejken afblaeses i dag til middag, og man regner med, at byen til den tid vil genoptage det daglige arbejde« 127. Men som det ofte er set, viste det sig ikke sadan at standse den massebevaegelse, der nu var gaet i skred, og naeste dag fortsatte strejken.

Strejkens udbrud havde tilskyndet byradet til et ekstraordinaert mode den 25.8. om eftermiddagen, hvor ogsa politimester Platou kom til stede fra Frederikshavn, og hvor man efter 2V2 times forhandling naede frem til ikke at udsende nogen opfordring til borgerne om at genoptage arbejdet men at lade »sorteper« ga videre til fagforeningerne 128. Dog bemyndigedes bestyreren for de offentlige vaerker til at antage »vagtposteri fornodent omfang« for at undga afbraek i driften. Nzeste dag holdt Handelsstandsforeningens bestyrelse mode og besluttede at opfordremedlemmerne til at begynde igen, men de fa forretninger der abnede blev ifolge formanden tvunget til at lukke af »en hujende flok drenge og unge mennesker pa flere hundrede, der enkelte steder benyttede sig af stenkast« 129. Vigtigere var det, at ogsa Faellesorganisationens forretningsudvalgnu tog bolden op og besluttede at soge strejken ophaevet¹³⁰. Til dette formal foranstaltede man samme eftermiddag den 26.8. et stort arbejdermode I auktionshallen, der blev meget bevaeget, og som i erindringen er blevet staende som strejkedagenes absolutte hojdepunkt¹³¹. Formanden for Faellesorganisationen, Jens Andersen, indledte og talte stasrkt for at genoptage arbejdet, idet han haevdede, at man ellers risikerede tyske repressalier - en udtalelse, der blev modt med protester og tumulte r¹³². ojeblikkets virvar og ophidselse fodte en taler, idet den

---

126. Bidstrups samt.

127. » Vendsyssel Tidende« 26. 8.

128. »Vendsyssel Tidende« og » Frederikshavn Socialdemokrat* 27. 8.; Skagen byradsprotokol 25. 8.

129. Handelsstandsforeningen 27. 8.

130. »Vendsyssel Tidende« 26. 8. Se ogsa det magre notat i byradsprotokollen.

131. Handelstandsforeningen 27. 8. og f. eks. Marlings samt.

132. Kjaers brev. Modet er ikke refereret i nogen kendt samtidig kilde. Faellesorganisationens forhandlingsprotokol konstaterer i et generalforsamlingsreferat 12. 11.43 at »der havde vaeret afholdt 1 mode med byradet og 1 mode i auktionshallen vedrorende strejken, og der var pa disse moder enighed om at ga i arbejde igen« (!)

22-arige arbejds <and Peter Kjaer nu tog ordet og opildnjde til fortsat kamp mod besaettelsesmagten. Han understregede staerkt, at der var tale om en national demonstration og ikke om nogen fagl:.g kamp, og fik under jubel vedtaget en resolution om fortsaettelse af sirejken, indtil tyskerne havde trukket sig tilbage fra gaderne; kun fa steminer var imod. Kjaers tale og dermed modet fik skelsaettende betydning vec. at formulere det kampprogram, som konflikten hidtil havde manglei:, og ved i eminentgrad at styrke gruppesolidariteten mellem de strejkende. Ikke uden grund henforte Handelstandsforeningens formand den n£2sto dag strejken og alle dens ulykker til dette mode alene 133.

Stemningen fra auktionshallen bredte sig i aftentimerne ud over byen og skserpede aggressiviteten i gaderne 134. Saledes tog folk ved 20-tiden opstilling for at »hilse« pa det tyske biografpublikum, og herunder kastede demonstranterne med sten efter en af Vaernemagtens lastbiler. Politiet kunne ikke bremse urolighederne, og dets svigten bragte militaerpatruljer pa gaden, hvilket forte til et mindre skyderi indledt af to nazistiske handlende, der forsvarede deres ituslaede spejlj;lasruder med jagtgevzerer; en fiskeskipper blev ramt af en »opspringer:<, og en ung mand blev slaet ned med en gevaerkolbe. Derpa satte rud^knusningerne ind, og i lobet af natten blev der odelagt butiksruder i all 7 forskellige steder i byen. Gerningsmaendene slap vaek i morket, men 1o fiskere, der ved 1-tiden skal have kastet sten efter en tysk patrulje, blev pagrebet af Vaernemagten.

Arbejderforernes opfordring til at genoptage arbejdet hie fulgt op den 27.8. med tilsvarende appeller til handelens og handvaerke s organisationer135. Modet for Handelsstandsforeningens medlemmer :_andt sted pa Brondums Hotel om eftermiddagen og gjaldt primaert sporgsmalet, om de handlende kunne paregne den nodvendige politibeskyttelse, hvis de lukkede op lordag den 28. Herunder kritiserede borjmuster Geisnaes stasrkt Platou for ikke at have grebet kraftigt nok ind over for demonstranterne,og Handelsstandsforeningens formand sluttede cp med at ankeover, at de butikker, som den 26. havde forsogt at abie, var blevet tvunget til at lukke igen af gadedrengene. Kan vi lide pa referatet i Handelstandsforeningensprotokol, var Platou pessimistisk og fremhaevede, »at hvad, der nu var sket, var begyndelsen til noget, der sikkert blev betydeligt vaerre«; imidlertid fandt han det urimeligt at hienge sig i de

---

133. Handelsstandsforeningen d. 27. 8.

134. A.S. 51-313, rapport af 27.8.; 51-325, 327 og 329; Kripo Frederikshavn: 299/43 af 27.8.; Heydebreck d. 26.8. nr. 13782; RB nr. 433 af 27.8.

135. »Vendsyssel Tidende* 28. 8.; Handelsstandsforeningen 27. 8.

specielle forhold i Skagen og soge sig syndebukke her, eftersom strejkernevar af landsomfattende natur og derfor kun i ringe grad kunne tilskrives lokale forhold. Indtrsengende anmodede politimesteren om befolkningensmoralske stotte, for uden den var han i hvert fald med sine 12 mand ikke i stand til at skaffe ro og orden. Tonen lod alvorlig og en smule opgivende, men senere skal Platou i enrum have givet Geisnaes ganske anderledes svar pa tiltale 136. Resultatet blev, at 17 medlemmer stemte for at abne butikkerne naeste dag, mens et mindretal pa 12 gik ind for at vente til mandag den 30.8.; men deter vel tvivlsomt, om afstemningen alene kan tolkes som en stillingtagen for eller imod strejken; taktiske hensyn spillede formodentlig ogsa ind.

Torsdag den 26. havde urolighederne i Skagen kulmineret. Fredagen forlob stilfserdigt, og der var kun fa folk pa gaderne - om det nu var de tyske patruljer eller regnvejret, der gjorde udslaget¹³⁷. Lordag den 28. august fulgte skagboerne da organisationernes opfordringer og gik i arbejde igen, uden at vi iovrigt er i stand til ncermere at bestemme meningsbrydningerne pa den sidste strejkedag. Kun er det sikkert, med kampgnyet fra auktionshallen var det forbi.

Generalstrejken bragtes til Sasby den 25. august af nogle unge frederikshavnske arbejdere, der steg af toget ved 11-tiden og tog en tur rundt i byen for at lukke 138. Hvor organiseret denne udflugt var, kan ikke med sikkerhed afgores, men da mange saebynitter arbejdede i Frederikshavn og var medlemmer af frederikshavnske fagforeninger, var en sympatiaktion en naerliggende tanke. Da impulsen var givet, drev ogsa flere lokale pa, og folk af forskellig modstandspolitisk orientering var aktive - saledes en sonderjysk skrasdersvend med stasted i K.U.

Den 23. og 24. august var der blevet affyret enkelte skud af tyske soldater i Saeby 139, og de har formodentlig alle deres historie at fortaelleom stigende spamding og aggressivitet, uden at man dog kan sige, at en egentlig opvarmning til strejken slar igennem i materialet. Endnu den 23.8. havde det da ogsa vasret politiets opfattelse, at livet i Saeby ikke »pavirkedes synligt af de forlydender om ophidselse i Alborg og Frederikshavn, der af og til kunne hores diskuteret mand og mand imellem«140;

---

136. Bidstrup.

137. A. S. 51-313, FS af 27. 8. kl. 12,25.

138. Her og for det folgende A. S. 50-95, notits af 25. 8.; politikontoret Saeby: V/82-1932, rapport af 25.8. og sagen mod M. J. C. Schmidt, akt. 1171/43; hertil »Vendsyssel Tidende« 26. 8. og DsF, brev af 28. 8. Hartvig Christensen mener at kunne erindre, at kommunisterne var involveret i missionen (brev).

139. Kripo Saeby: Journalen nr. 469 og 473/43; akterne er vaek.

lem«140;stemningen pa strejkedagen var da heller ikke mere eksplosiv, end at en tysk motorpatrulje med maskingevaer kunne kore rundt i byen et par timer, uden at det afficerede folk¹⁴¹. »Befolkningen er meget rolig, og situationen tages nasrmest fra den humoristiske side . . .«, vurderedeen af betjentene, der var pa gaden i civil¹⁴², og ved 15-tiden forklarede politimester Ehlern Statsadvokatens kontor, at »befolkningen er ked af hele situationen og ved egentlig ikke, hvorfor der strejkes« 143.

Da arbejdsnedlaeggelserne var brudt igennem ved 14-tiden, og alle med undtagelse af de kommunale funktionaerer var gaet fra skriveborde og maskiner, optog Ehlern kontakt med borgmester Neergaard, og denne indkaldte igen arbejdernes og erhvervenes reprassentanter til et mode med byradet og politimesteren kl. 16 144. Modviljen mod strejken var her udtalt, og der herskede en almindelig flovhed over, at man havde ladet sig overrumple af en flok »unge provokatorer«, og der faldt en del udtalelser gaende ud pa, at »byen ville blive til grin«, nar det rette forhold blev kendt. Isaer de handlendes repraesentanter var forbitrede over, at de var blevet truet til at lukke, og de erkendte, at lukningen kun var foregaet af frygt for rudeknusningerne. Ganske vist erklaerede alle, at de »fuldtud sympatiserede med det krav, som fra mange sider var fremsat, og som gar ud pa, at skolerne her i landet skal fritages for tysk belaegning«, men der herskede ifolge politimesteren enighed om, at de krav, frederikshavnerne havde stillet til tyskerne, ikke havde nogen direkte interesse for befolkningen i Saeby, og at strejken vassentligst og hardest ville ramme dem selv. Resultatet blev, at forsamlingen fulgte borgmesterens og politimesterens opfordring og lovede at indkalde medlemmerne til et mode sa hurtigt som overhovedet muligt.

Kravet om, at Vaernemagten skulle romme de beslaglagte skoler var overtaget fra nabobyen Frederikshavn og figurerede som 3. krav i et fire-punktprogram, der henunder aften uddeltes i byen som duplikeret lobesteddel¹⁴⁵. De fire strejkekrav, som det hgevdedes var »opstillet i

---

140. Politikontoret Saeby: V/79-1943, rapport af 23. 8.

141. V/82-1943, rapport af 25. 8. v. H. V. S.

142. S. st., rapport af 25. 8. v. S. S.

143. A. S. 50-95, notits af 25. 8.

144. Der findes to referater af dette mode; det ene er samtidigt, men andenhands og findes i politikontoret Saeby: V/82-1943, rapport af 25. 8., det andet er Ehlers indberetning i A. S. 50-102 af 16. 9., der er langt fyldigere. Begge referenter er enige om modets hovedkonklusion, men politimesteren tegner vel som part i sagen modstanden imod strejken med skarpere konturer end forfatteren til den samtidige rapport.

145. V/82-1943, rapport af 25.8. v. H. V. S. Originalen findes i A. S. 50-102. Det har ikke vaeret muligt at opspore forfatterne til flyvebladet.

hele landet«, havde man i det store og hele skaret over den frederikshavnsketest: Ingen tyskere matte ferdes pa gaderne efter kl. 19, og »de, der kan have aerinder, der skal besorges, skal vaere übevaebnede«; dernaest skulle de personer, der havde lidt overlast som folge af strejkerne,holdes skadeslose af tyskerne, og endelig kraevede man marinevaegternefjernet. Forsoget pa at skabe et samlingspunkt om strejken blev imidlertid uden selvstaendig betydning, for krisen var en patrykning udefra, og nar den faengede i Saeby, havde det snarere sin forudsaetning i den almindelige »strejkepsykose«, end den var udtryk for en bevidst vilje til at slutte op. Endnu i morgentimerne den 26.8. var der tale om, at maelketilforslerne til byen ville blive stoppet, men det viste sig kun at vaere rygter; noget storre afbraek skete der heller ikke i butikshandelen, der i det store og hele foregik normalt - omend ad bagdoren 146. I hojden blev strejken da en sympatiaktion med et mal i sig selv, men uden den nodvendige stemningsmaessige baggrund for et egentligt opgor med okkupationsmagten.

Trods det kraftige rore og de mange mennesker pa gaden forlob den forste strejkedag i det store og hele i ro. En hel del fremmede var i byen, sandsynligvis frederikshavnere der ville fouragere eller som havde sat naesen op efter uroligheder 147. Ehlern havde i kommandanturen forsogt at fa militaeret til at holde tropperne inde efter kl. 21, men havde kun opnaet tilsagn om, at man ville henstille til soldaterne, at de holdt sig uden for bykernen om aftenen 148 - og dette skete ogsa. Det kan derfor heller ikke undre, at fagforeningerne pa et faellesbestyrelsesmode naeste formiddag den 26.8. besluttede sig til at ga i arbejde igen fredag 149; og kl. 16 vandrede byens trommeslager rundt i gaderne og forkyndte generalstrejkens afblsesning fra om morgenen den 27. kl. 7 150.

»Nu er tiden inde til at vise feltmadrasserne ogsa her i Saeby, hvor meget vi rigtige danskere foragter dem«, havde der staet at laese pa strejkedagenslobeseddel, og for at der ikke skulle vaere nogen tvivl, figurerede6 kvinder ved navns naevnelse pa flyvebladet sammen med byens ovrige kollaboratorer. Fire af vaernemagerne havde faet slaet deres ruder ind onsdag aften den 25., og den 26. kom turen abenbart til pigerne. Ved 19-tiden uddelte en af strejkens organisatorer saledes en primitivt duplikeret lobeseddel med teksten »Klip feltmadrasserne« i byen, og kort efter overfaldt et oplob to piger og kastede deres opvartende, tyske kavalereri

---

146. S. st. og V/82-1943, rapport af 26. 8.

147. V/82-1943, rapport af 25. 8. v. S. S.

148. S. st., rapport af 25. 8.

149. DsF, brev af 28. 8.

150. »Vendsyssel Tidende« 27. 8.

lererivandet¹⁵¹. Episoden er formodentlig den egentligo baggrund for, at de tyske soldater ved 20.40-tiden fandt sammen pa tDrvet i et antal og under sadanne former, som aldrig var set for, og pa et givet signal begyndte at sla ind pa folk i den abenbare hensigt ai give byen en lektion 152. »For folk var det meget vanskeligt at komme bort«, hedderdet i en af de patruljerende betjentes rapporter, »tht d^ tyske soldater havde inden optrinets begyndelse vaeret saledes fordelt, at der gik klynger ved den yderste ende af de gader, der udmundede i torvet. Det sa naermest ud til, at alt var lagt til rette saledes, at ingen kunne slippe uden at fa en part af overlasten«.

Kommandanten, oberleutnant Nause, havde ved 12-tden vaeret hos politimesteren med en ordre fra sin divisionskommand{z rom at gribe til beslaglaeggelser, hvis ikke Vaernemagten kunne skaffe sig mad pa normal vis¹⁵³. Det lykkedes Ehlern efter naesten to timers forhandling at fa pacificeret officeren, og samtalen sluttede i den bedste atmosfasre med, at Nause tilbod at stille soldater til radighed for opretholdelsen af ro og orden - noget Ehlern dog af naturlige grunde betikkede sig for. Da meldingerne om overfaldene begyndte at indlobe, tog Ehlern igen kontakt med Nause, og denne indfandt sig ojeblikkeligt pa torvet i bil og fik, omend med besvaer, soldaterne hjem. Deres fremfaerd var helt imod hans ordrer, erklaerede han senere 154, og hele affa^ren er saledes et godt udtryk for, hvor svaert det ogsa var for militaeret at 10jle soldaterne. Urolighederne den 26. varede godt en halv times tid, o\\ 6-8 saebynitter var blevet skadet - herunder en mekaniker, der havde faet slaet et ribben ind, en snedker, en fisker, en maskinlaerling og en ko nmis.

I tyskernes overgreb la der naturligvis det argument, som aktivisterne indtil da havde manglet, og der var da heller ingen storre tro blandt myndighedernepa, at det skulle lykkes at fa byen i normal gaenge den 27. Betegnende for det lave stemningsniveau var det itnii llertid, at det alligevel lykkedes borgmesteren og politimesteren at overbevise organisationsformaendene,der efter urolighederne havde sat sig pa bagbenene, om at det »klogeste« ville vaere at pabegynde arbejdet som planlagt - og at byen faktisk gik i gang fredag morgen. Situationen var dog yderst labil, og i »Vendsyssel Tidende« kunne man saledes ;ibent laese, at »man befrygter, at urolighederne i aften skal medfore, at arbejdet pany nedlaegges«. Politiet var da ogsa dagen igennem pa taeerne og holdt

---

151. Politikontoret Saeby: Akt. 1171/43; Poul Spliids samt.

152. Her og for det folgende V/82-1943, rapport af' 26. 8. og A. S. 5)-102.

153. S. st.

154. S. st.

udkig efter »frederikshavnske provokatorer« 155, og om aftenen var der tredobbelte patruljer pa gaden, »idet der blev lagt vsegt pa at holde gaden »ren« for unge driverter, der ikke havde noget asrinde, og som stod stille i grupper«. Vigtigt var det imidlertid, at det i lobet af fredagen lykkedes Ehlern at fa et tysk tilsagn om, at soldaterne for fremtiden ville fa forbud mod at baere pistol under orloven, og at de samme aften ville blive holdt inde fra Id. 19.30 156: forst da dette kunne meddeles 300 fremmodte saebynitter pa et stort mode pa »Harmonien« fredag aften, faldt byen endelig til ro 157.

For strejkerne i kobstadsfla3kkerne Skagen og Saeby har den betragtning gyldighed, som ogsa kan anlaegges pa oproret i de fynske kystbyer, at de nok kunne vaere et irritament, og at de matte bekymre Vaernemagten som et symptom, men at de i ovrigt ikke kunne frembyde nogen storre fare i sig selv. Undersogelsesbilledet uddyber det portrait af konfliktens parter, som blev tegnet i Frederikshavn, og viser, hvor fjaernt man i disse sma, lukkede milieuer trods alt i august 1943 stod 1944's folkestrejker i samstemmighed og solidaritet. Skagenforholdene har isaer interesse ved at understrege betydningen af en selv nok sa primitiv organisering af strejkebevaegelsen - Iobesedlerne - men samtidig ved at papege nodvendigheden af et lokalt mal for strejken; almindelig sympati med de andre strejkende byer var som regel ikke incitament nok. Forholdet gjorde sig vel i endnu hojere grad gasldende i Szeby, hvor strejken naermest fik en chockstart, uden at der i virkeligheden var stemningsmaessig daekning for en alvorlig konflikt. Resultatet blev, at aktivisterne fik alle myndighederne og organisationerne imod sig, og det var for ulige en kamp. I Skagen foregik opvarmningen til strejken i gaderne, hvor initiativet entydigt la pa danske haender. Kommandanten udviste betydelig moderation og sendte forst patruljerne pa gaden, da angrebene rettedes direkte mod Vaernemagten, uden at politiet kunne eller ville gribe ind. Ogsa den standortaeldste i Saeby var indstillet pa at fa tingene til at glide, og soldaternes optraeden torsdag aften den 26. skete formodentlig uden hans vidende. I dag ma overfaldene ogsa synes mindre uprovokeret, end de gjorde i 1943, for de var sandsynligvis kun en haevnakt for et nedvaerdigende og groft overfald fra dansk side i timerne umiddelbart forinden.

---

155. V/82-1943, rapport af 27. 8.

156. A. S. 50-102.

157. V/82-1943, rapport af 27. 8.; »Vendsyssel Tidende« 28. 8.

Strejkeforsøget i Hjørring og urolighederne i det øvrige Vendsyssel

Med Skagensstrejkens afslutning var frederikshavnerne de eneste vendelboer, der endnu fortsatte modstanden, og ogsa de matte, som vi har set, kapitulere den 29.8., da undtagelsestilstanden var en kendsgerning, og det at strejke kunne straffes med doden. Sandsynli *vis kvaltes da samtidig en optraekkende arbejdsnedlaeggelse i Hjorring.

Det var befaestningsarbejderne ved Lokken, Blokhus (»g Kettrup, der som de forste introducerede augustkrisen i Hjorring, da de den 23.8. om formiddagen lod skovle og cementblandere sta oj; vandrede fra pladsen for at bringe den drsebte Vangsted deres sidste lyldestlsB. Urolighederne begyndte samme aften ved 20-tiden - da det eneste af politistyrken var kaldt til assistance i Alborg - og skyldtes i deres indledende fase by ens ungdom 159; saledes finder »Vendsyssel Venstreblad« i tidens kryptiske avisstil arsagen deri, at »nogle personer h;ivde givet visse piger en nogen üblid medfart« 160, mens »Vendsyssel Tidende« karakteriserede episoderne som »en raekke hilsener i form af naeveslag og spark« 161. Ogsa politirapporterne er i det store og hde af samme opfattelse, og feltgendarmeriets »Meldung« fastslar utvetvdi^t: »Am Abend des 23.8.43 gegen 20.30 Uhr rotteten sich in den Stnssen der Stadt eine grossere Menge meist Halbwiichsiger zusammer. Von diesen wurden deutsche Soldaten, die ruhig ihre Wege gingen, angerempelt, beschimpft und bedroht«. Men naturligvis var de tysk<; soldater ikke sene til at tage handsken op, og resultatet blev en rekke slagsmal, hvor isaer tanksoldaterne fra den 25. panserdivision delto* med iver. De foretrukne vaben var pa tysk side laedertojet, mens de hjemmelavede totenschlager vel bar prisen pa dansk 162. Krisen kulm nerede, da en Iojtnant fra tanktropperne indfandt sig pa politistationcn og kraevede gaderne ryddet omgaende, ellers ville han lade sine tanks kore gennem by en og skyde pa befolkningen. Men nu greb ogsa felt.ge idarmeriet ind, og henimod kl. 22 havde politimesteren skaffet ro i bym takket vaere forstaerkninger fra nabobyerne. Bataljerne havde naturligvis kostet knubs, men kun een hjorringenser, en 18-arig bagersvend, bbv sa alvorligt laederet, at han matte pa skadestuen 163.

---

158. Heydebreck 23. 8. nr. 13755; RB nr. 407 af 23. 8.

159. Her og for det folgende A. S. 53-236, isaer tlf.melding 23.8. kl. 23,20, rapport af 24.8. og »Meldung« af 24.8.; hertil Kripo Hjoring: 585/43.

160. »Vendsyssel Venstreblad« 24. 8.

161. »Vendsyssel Tidende* 24. 8.

162. I hvert tilfaelde blev een mand anholdt med totenschlager (Kripo Hjorring: 1277/43 af 25. 8.).

163. Blandt de ovrige overfaldne befandt sig en arbejdsmand, en murersvend, en vognmand, et bud og en student.

Rygterne om en forestaende arbejdsnedlaeggelse begyndte at svirre om onsdagen den 25.8. efter middag, og tilskyndede folk til at hamstre levnedsmidler i stor stil¹⁶⁴. Aftenen for havde der igen vseret mange mennesker pa gaden, og ikke sa fa unge var kommet til fra oplandet for at deltage i de forventede optojerl6s. Imidlertid holdt det staerke politiopbud uroelementerne nede, og disse opnaede kun at knuse to forretningsruder i aftenens 10b; tre aktivister, en fisker, en arbejdsmand og en boelsmand blev anholdtl66. Men dermed var krisen i gaderne ogsa slut; i de folgende dage var der ro 167, og Amtstidendes redaktor, der den 25.8. ytrede fromme onsker om, at det »vil lykkes at holde vor by uden for sadanne begivenheder, som finder sted i andre byer . . . hvor der i mange hjem hersker sorg og fortvivlelse«, kunne sammen med myndighederne ande lettet op. Dog tog Fsellesorganisationen ingen chance og indkaldte den 26.8. til et faellesbestyrelsesmode Iordag den 28.8.¹⁶⁸. Generalstrejken syntes forpasset.

Men imens urobevaegelsen i Hjorring tabte i kraft og udbredelse, og episoderne i gaderne stilnede af, sendte »Frit Danmark«s hovedkraft i Alborg, adjunkt Arne Nielsen, sandsynligvis omkring den 25. august en kurer til Vendsyssels hovedstad for at fa en rejsning i stand her 169. Manden pa den hemmelige mission var sekretser Hans Skibsted, der som feriegsest i Alborg havde stillet sig til radighed for organisationen, og som nu i en natlig samtale med kommunisterne og »Frit Danmark«-folkene i Hjorring - herunder Chr. Winther - forhorte sig om mulighederne for en sympatiaktion. Svaret blev imidlertid negativt, for de lokale troede ikke pa hjorringensernes kampgejst og turde ikke vove forsoget. Ikke 48 timer efter at Skibsted havde forladt by en og fortsat ostpa for at samle oplysninger hos Gylling-Sabroe i Frederikshavn, ma gruppen imidlertid have aendret opfattelse, for den udsendte nu en Iobeseddel, der med byens handlende som murbraekkere opfordrede til strejke mandag den 30. Det hedder her:

»Tyskerne har sluppet terroren 10s i en lang raekke danske byer, deriblandt
Alborg, Arhus, Odense, Frederikshavn og Skagen. Som protest gar arbejderne

---

164. »Vendsyssel Tidende* 26. 8.

165. S. st. 25. 8.

166. A. S. 53-236, FS af 25.8. kl. 11; Kripo Hjorring: 1264/43 og 1265/43; hertil »Hjorring Amtsavis« 25. 8.

167. A. S. 53-236 med FS af 26., 27. og 28. 8.; hertil dog Kripo Hjorring: 1265/43.

168. »Frederikshavn Socialdemokrat« 26. 8.

169. Skibsteds samt. og brev; hverken Bidstrup eller Winther erindrer kureren fra Alborg, men laege Per Trabjerg, der ogsa var medlem af inderkredsen, husker, at man afholdt mode i anledning af en opfordring til at rejse en strejke.

her i byen i generalstrejke fra mandag morgen ved normal a-bejdstids begyndelse.

Fra og med mandag morgen ma de handlende her i byen übetinget holde
deres butikker lukket.

Forretninger, der forhandler levnedsmidler, d. v. s. slagtere, maelkeudsalg og
kobmaend, skal opretholde levnedsmiddelforsyningen til byens borgere, men
alt salg til tyskerne ma omgaende ophore.

Vi henstiller til byens handlende, at de gor alt, hvad der star i deres magt for at forhindre [rettere: sorge for], at den strejkende befolkning ikke kommer til at savne de nodvendige levnedsmidler til kampenes genne nforelse til sejr. Vi henstiller endvidere, at de handlende, hvis det skulle blive «mat med penge, vil yde storst mulig kredit for gamle kunder.

Stot det arbejdende folk i dets kamp mod de tyske underti ykkere. Folg arbejdernes
parole: Intet arbejde for, ingen leverancer til tyske: ne, for terroren
er bragt til ophor« 170.

Flyvebladet uddeltes i byen lordag den 28. august bl. a. af trommeslageren, marskandiser Marius Pedersen, der ved middag.stii tog turen op og ned ad Norregade og stak strejkeopfordringen ind i tutikkerne - en uforsigtighed, der kom til at koste ham IV2 ars tugthus i Tyskland.

Imidlertid kom strejken aldrig i stand, for undtagelsestilstanden den
29. august lagde sig imellem.

Heller ikke i Bronderslev fik strejkebevsegelsen fat trods ?yens nasre beliggenhedved begivenhedernes centrum og den taette nyhedsformidling, som ikke mindst de evakuerede alborgfamilier ma have vaeret i stand til at give om oproret i hovedstaden 171. Ganske vis". \ar der i byen den 25.8. vedholdende rygter i omlob om en forestaende arbejdsnedlaeggelse,og ophidselsen forte til storhamstring i levnedsmiddolbutikkerne og til en rudeknusning i aftenens 10b 172; nseste dag, den 26.8., var optojerne kraftigere, og »visse unge piger« blev ifolge »Vendsyssel Venstreblad«

---

170. Her og for det folgende A. S. 52-230. Strejkeinitiativet i Hjorring er indhyllet i morke. Saledes erindrer hverken Bidstrup eller Winther lobesedlen, og Trabjerg vil bestemt haevde, at »Frit Danmark« ikke udsendle nogen strejkeopfordring den 28. august. Desvaerre er lobesedlen kun kendt i afskrift, saledes at deter umuligt at identificere skrivemaskinen. At alborgenserne trods det negative resultat af Skibsteds ekspedition alligevel skulle have opfordret til strejke i Hjorring - og det uden om »Frit Danmark«-gruppen i byen - forekommer ret usandsynligt. En sadan desavouering ville formodentlig ogsa have bundfaeldet sig i hjorringensernes erindring. Jvf. Bidstrups erindring om reprimanden fra Alborg i anledning af Esbjerglobesedlen. At hverken hi n eller Trabjerg og Winther erindrer Iobesedlen den 28., er kun naturligt, e:tersom den ikke fik nogen effekt.

171. »Hjorring Amtsavis« 26. 8.

172. S. st.

befriet for »generende harvaekster« 173, men sa var det ogsa slut, og selv om »Frit Danmark« i Alborg den 28.8 truede med at sende »et hold raske maend« op og »snakke« med arbejderne pa den store »tyskerfabrik«Pedersha b¹⁷⁴, var tidspunktet forpasset, og uvejret trak forbi.

Dermed blev Frederikshavn, Skagen og Saeby ved siden af Storalborg de eneste byer, der generalstrejkede, og det nordjydske oprorscentrum adskiller sig saledes i sin udbredelse fra det fynske, hvor massebevaegelsen havde fat i langt flere byer, og hvor uroen ogsa mserkedes uden for staederne. I landdistrikterne i Vendsyssel foreligger saledes kun oplysninger om arbejdsnedlaeggelser i stationsbyerne Strandby ca. 4 km. nord for Frederikshavn og i Horby ca. 8 km. vest for Saeby, hvor forretningerne ifolge politiet lukkede en times tid, »dels fordi man ikke onskede at saelge til frederikshavnerne, der var kort dertil for at proviantere, og dels fordi man ville undga at holde abent, nar en tysk fourageafdeling, som man ventede, kom igennem byen« 175. Direkte uroligheder var der derimod kun i stroget Agersted-Dronninglund-Hjallerup- Sulsted, centret for den nazistiske propagandavirksomhed, hvor der blev knust ruder bade i sysselkontoret og hos lokale nazister 176. Den 23. gik det ogsa ud over et par piger fra nazisternes landsarbejdslejr i Ravnstrup, og dagen efter skal hele lejren ifolge kommandanten i Alborg have vaeret i farezonen 177. Ogsa i Sulsted kom det den 27. til sammenstod, men nu med tyske motorcykelpatruljer, der blev kaldt frem af demonstranterne; en karl, en husassistent, en arbejdsmand og en skoleelev blev slaet ned 178.

Alt i alt var det saledes smat med episoder, og politifuldmaegtigen i Saeby fastslog da ogsa den 26.8. efter en rundtur i kredsen som sit samlendeindtryk af stemningen, at »befolkningen er nysgerrigt afventende med hensyn til de i Alborg og Frederikshavn stedfindende begivenheder, men for sit eget vedkommende absolut tilbageholdende over for tanken om arbejdsnedlaeggelser og forulempelser af tyske-- og nazivenlige medborgere. Der er ingen ophidselse fremkaldt af de i ovrigt tilsyneladendefatallige og lidet overdrevne rygter om situationen andre steder

---

173. S. st. 27. 8.; RB nr. 433 af 27. 8., hvor der tales om »en del rudeknusninger og en enkelt klipning«; »Vendsyssel Venstreblad* 27. 8.

174. »Frit Danmark Nordjylland* saernr. 28. 8.

175. Politikont. Sseby V/82-1943, rapport af 27. 8.; RB nr. 423 af 25. 8. Oplysningerne om Strandby findes alene i frederikshavnernes saernr. af »Folkets Kamp« af 28. 8., hvori det hedder »I Strandby er der ogsa stille«.

176. A. S. 50-102; Politikont. Saeby: V/82-1943, rapport af 27. 8.

177. S. st., rapporter af 25. og 28. 8.

178. A. S. 49-310 og 311.

i Nordjylland« 179. Trods krigens hardere tryk og den massive tyske
opmarch var strejkernes og urolighedernes gennemslagsbrzft saledes langt
mindre, end det f. eks. havde vaeret tilfaeldet pa Fyn.

Konklusion

Oproret i Vendsyssel viser protestbevaegelsen i denne slutfase, hvor strejken som kampform var »kort til«, og de illegale gruppei arbejdede bevidst og systematisk pa at saette byerne i brand. Man vontede nu ikke laengere pa, at gadens aktivister fremprovokerede den krisetilstand, som kunne udgore strejkens platform, men udloste den selv via lobesedler som i Frederikshavn, Skagen og Hjorring, hvorved vi i Nordjylland finder endnu mindre plads for spontanitetsbegrebet end i Es3jerg. Samtidig giver bevidsthedsgorelsen sig ogsa pa en gang udtryk i ei foriinelse og en radikalisering af strejkevabnet. Saledes erkendte man pa den ene side dets dobbeltaeggede natur og knassatte derfor den praksis, som lidt efter lidt var groet frem, at fodevarebutikkerne nok formelt lukkede, men i virkeligheden fortsatte med at saelge til kunderne ad bagdoren, hvorved man undgik, at strejken blev »sultet ihjel«. Pa c.en anden side gik man nu bevidst ind pa at unddrage besasttelsesmagte: 1 dens daglige fornodenheder - om det nu var mad, transportfaciliteter eller elektricitet og vand. Strejkerne fik dermed en ny dimension, som vi tiverken finder i Esbjerg eller senere pa Fyn, og de fik ogsa et langt farligsre perspektiv, fordi de opstod i det militaert strategisk sa vigtige in^asionsomrade. Tyskerne folte sig da ogsa tydeligt traengt og slog hardt i;en, og deter vel en af hovedarsagerne til, at vi i Nordjylland er den abne krigstilstand naermere end noget andet sted i Danmark i august 1943.

I Esbjergstrejkens anden fase havde arbejderne fra de tysl:e befaestningsanlaegpa Vestkysten spillet en fremtrsedende rolle, og ogsa i Frederikshavnog senere i Hjorring var det folkene fra de tyske arbejdspladser, der satte skred i tingene i kraft af deres radikalisme og massivitet. Strejkernes egentlige initiativtagere og organisatorer bor iriidlertid soges i mere fastetablerede sociale grupper. Forrest stod her kommunisterne og folkene fra »Frit Danmark«, der hyppigt ogsa var pj.rtimedlemmer eller sympatisorer; men ogsa enkelte med tilknytning til S.O.E. var aktive,selv om deres indsats nodvendigvis matte ligge pa. e: lavere organisationsniveau.Kommunistlederen i Frederikshavn - de: eneste sted, hvor vi har mulighed for at folge en egentlig kommunistisik itrejketaktik - holdt nok igen i konfliktens indledende fase, men karakteristisk nok drejede det sig her om een formiddag, mens det i Esbjerg /arede naesten

---

179. Politikont. Saeby: V/82-1943, rapport af 27. 7.

to dogn, for partiledelsen overtog foringen; og da forst Pallesen og hans maend havde gjort det afgorende skridt, tog de konsekvensen helt og fuldt og forsogte at drive udviklingen i bund. Da kunne selv ikke undtagelsestilstanden den 29. august fa dem til at blaese af, og det var forst Fsellesorganisationens udspil og stemningsomsvinget i lobet af sondagen, der bragte kommunisterne pa andre tanker. De fulgte da den linje, som havde vaeret partiets i Esbjerg og senere i Odense og ogsa skulle blive det i Alborg: ikke at saette det vundne over styr og ikke at bryde enhedsfronten af menige arbejdere ved at kaste byen ud i en eventyrpolitik.

Bestaebelserne pa at radikalisere atmosfaeren i Frederikshavn forte kommunistpartiet ud i et modsaetningsforhold til »Frit Danmark«-gruppen, der ikke kunne eller ville se det formalstjenlige i at saette befolkningen direkte op mod tyskerne i gaderne. Som gammel revolutioneer arbejdede Pallesen imidlertid bevidst pa at holde frederikshavnerne udendors, hvad enten opfordringen nu lod pa at erobre fortovene fra tyskerne, eller det gjaldt om at give kollaboratorerne en laerestreg. Og her var det Pallesen, der sa klarest, for hvad enten man syntes om det eller ej, var demonstrationerne og herunder opgoret med de nationalt kompromitterede strejkebevaegelsens braendstof, og de erstattede i Vendsyssel den katalyserende virkning, som sabotageoffensiven havde haft i Esbjerg. Det var saledes slagsmalene og sammenstodene med de tyske soldater og marinevaegterne, der kom til at udgore opvarmningsprocessen til arbejdsnedlaeggelserne i bade Skagen og Frederikshavn, og det var igen i skibsvaerftsbyen demonstrationer, der ledte strejken over det dode punkt om aftenen den 23. Ligeledes i Sasby var det klipningerne og overfaldene, der skabte den egentlige og alvorlige krise i staden, og ogsa i Hjorring meldte urolighederne sig som sikre forlobere for den arbejdsnedlaeggelse, som ganske vist aldrig naede at komme.

Overalt, hvor vi har kunnet pavise det, udgik initiativet fra dansk side, og det sporgsmal ma derfor vsere naerliggende, om der kan pavises nogen forbindelse mellem strejkernes organisatorer og gadens provokatoreri den sidste fase for krisernes afgorende gennembrud. Imidlertid kan problemet ikke loses pa det vendelboeske materiale alene - bl. a. fordi de organiserede modstandsgrupper, nar bortses fra Frederikshavn, var sa fa - og vi kan kun generelt konstatere, at en sadan kampform i hvert fald for mere garvede grupper som kommunisterne matte ligge i naturlig forlaengelse af de almindelige bestraebelser pa at drive udviklingenpa spidsen. Vainskeligt er det ogsa at identificere ansigterne i oplobene,for statistikken over aktivisterne er ikke reprassentativ nok til

at kunne sta alene. Dog turde det vsere tilladeligt at fastsla, at tendensen i materialet i 'ivert fald ikke gar imod det billede., som vi kan tegne af demonstranterne fra andre byer, nemlig at det forst og fremmest var arbejderne og ungdommen, der havde viljen og modet til at gore op med kollaboratorerne og til at mode de tyske soldater i en direkte konfrontation.Deres motiver kunne fra tid til anden vaere nok sa blandede, og hyppigt skete det da ogsa, at patriotismen kun var et daekke over udskejelser og aggression, men det ville vaere at ga helt fejl af stemningeni august, hvis man ikke erkender, at opgoret mod nazisterne og vaernemagerne og tyskernes kvindelige bekendtskaber foltes rimeligt og fortjent i tiden, og at det godkendtes af de vide kredse af borgerskabet, som identificerede sig med oproret mod Scavenius og bessettelsesmagten.Og at ville negligere det i en fremstilling af augustdagenes historie, ville vaere at lukke ojnene for en af de vaesentligste drivkraefter i augustbevaegelsenoverhovedet.

I et illegalt duplikat om »Begivenhederne pa Fyn i dagene omkring den 29. august 1943« fastslar man, at bessettelsesmagtens politik i ugerne forud for undtagelsestilstanden havde vaeret den samme som i Czechoslovakiet og ostrig i 1938, hvor man bevidst havde fremkaldt uroligheder for til det sidste at kunne fremholde, at regeringerne ikke havde vaeret deres opgave voksen, saledes at det sa ud, som om det vanned et skaer af ret, at man overtog magten¹⁸⁰. Opfattelsen gar igen i flere illegale blade, hvor der direkte kan tales om »et rejsehold« af tyske ballademagere, der drog fra by til by og provokerede optojerne frem. Ogsa formanden for D.s.F., Ejler Jensen, var inde pa tanken, da han pa det store tillidsmandsmode pa Enghavevej den 26.8. fastslog; at »tysk militcer har begaet en raekke kluntetheder - nogle mener bevidst for at skabe muligheder for et militaerdiktatur« 181. Imidlertid viste Trommersstudie, at Esbjergkommandanten passer saerdeles darligt ind i dette skema, og ogsa Vendsysselundersogelsen har klart understreget det billede, der i ovrigt tegner sig pa landsplan, at kommandanterne hyppigstvar moderate og smidige personer, der onskede at fa sagerne til at glide og var indstillet pa at soge kompromis inden for de graenser, som Vaernemagtens sikkerhed og den militaere prestige nu engang afstak. Saledes var man bade i Frederikshavn og i Skagen villige til at holde soldaterne kasernerede i perioder for at nedkole den ophidsede stemning - og det pa trods af, at tyskerne i hvert fald ikke var i tvivl om, at udspillene sa afgjort var danskernes; strejfpatruljerne blev da ogsa forst sendt pa

---

180. Duplikat i adjunkt Snitkers samlinger.

181. Manuskript i Ejler Jensens privatarkiv.

gaderne, da ordensmagten brod totalt sammen, og oproret nu direkte rettedes mod selve Vaernemagten. At ogsa militaeret havde sit disciplinproblemi den opkogte og nervose atmosfaere, demonstrerer episoden i Sasby, men denne kom ikke uprovokeret, og den viser i hvert fald, at der var vilje hos kommandanten til at gribe ind og fa sat en stopper for udskejelserne. Betydningsfuldt er det ogsa, at vaernemagtsakterne og herunder ikke mindst v. Heydebrecks notater klart viser, at denne moderatelinje ikke var et lokalt produkt, men at den blev lagt af v. Hannekenselv, der gennem telefonmeldinger til generalstaben i Kobenhavn fulgte udviklingen i provinsen pa naermeste hold. Det kan saledes nok vaere, at den overstkommanderende foretrak en hardere kurs i Danmark, og at han stilede mod militaerdiktaturet, men han onskede ikke at fremprovokerekrisen ved at sende »basserne« pa gaden; det var i den labile situation trods alt pa en gang for udspekuleret og for primitivt. Det forhindrede dog ikke, at statusopgorelsen ogsa for Vendsyssels vedkommendema have vzeret nok sa mork i hovedkvarteret, for igen hentedeman sig her en raekke storre eller mindre nederlag, som ikke mindst under indtrykket af invasionstruslen gjorde stillingen utalelig og uholdbar for militaeret. Derfor var undtagelsestilstanden ikke - saledes som det gerne blev fremhaevet af Dagmarhus - overilet og unodvendig, men den kom som en rationel og - skulle det vise sig - effektiv losning pa et stadigt mere kritisk militaert sikkerhedsproblem. Og da forst beslutningen var truffet, kunne den naturligvis ikke undga igen at virke tilbage pa holdningen i byerne, for hvorfor drive situationen pa spidsen, nar losningenfa dage senere ville komme ganske af sig selv?

Auguststrejkerne baerer ofte i den almindelige bevidsthed betegnelsen folkestrejker, fordi man pa denne made onsker at angive, at arbejdsnedlaeggelserneikke blot var afgreenset til arbejderne, men at ogsa de handlendeog funktionaererne, ja, alle »mappemenneskene« sluttede op om det vaben, som ellers for mange gode borgere matte fremkalde de allerfaslesteassociationer. Udtrykket har ogsa vundet borgerret i den historiskelitteratur og synes pa det sidste at have faet videnskabelig konfirmationgennem Trommers afhandling. Der skal ikke her gores noget gustent forsog pa at jage begrebet ud af besaettelseshistorikerens glossarium - det ville formentlig ogsa blive ganske frugteslost - men det turde maske vaere pa sin plads at understrege, at begrebet folkestrejke overhovedetikke blev anvendt af befolkningen i 1943, men at det uden at vaskke genklang blev lanceret af det kommunistiske hovedorgan »Land og Folk« den 22. august som et politisk slagord, der finder sin naturlige plads i forlaengelse af hele den kommunistiske enhedsfrontsstrategi. Begrebetskjuler

grebetskjulersaledes et kampprogram, og benytter vi det kritiklost, gor vi os skyldige i at forveksle idealet med virkeligheden, samtidig med at vi med de associations som nodvendigvis ma traenge sig pa fra de store strejker i 1944 far en grundfalsk forestilling om omfanget af strejkebevsegelseni august og intensiteten af den stotte, som dcn fandt i befolkningen.

Vendsysselundersogelsen er i sa henseende saerdeles kar ikteristisk, for den viser klart, at det ikke var hele befolkningen, der rjjste sig, men at det kun drejede sig om tre byer, og at store gruppei selv her var passive, ja, direkte imod. Hvad bystrejken i Esbjerg knapt havde kunnet afslore, fordi den var for kort og for lammende i sin stemningseksplosion, slar da tydeligt igennem i Nordjylland, nemlig it tilslutningen til kravet om »norske tilstande« var nok sa 10s i befolkningen, og at det ogsa kunne vaere sa som sa med gruppesolidariteten helt ind i de menige arbejderes raekker; den ringe kampgejst i Sseby og Skagei og krampetraekningerne i Hjorring og Bronderslev taler her deres tydelige sprog. Og lige sa betegnende deter for stemningsskreddet i sommeren 1943, at kobstadsflaekker som Saeby og Skagen faktisk lod sig riv^ med, lige sa karakteriserende er det, at sympati med oproret andre steder ikke var motivation nok, nar chocket efter de forste arbejdsnedlaggelser havde fortaget sig, og refleksionerne satte ind. Sa matte kampsns mal konkretiseres, og det skulle heist ske med udgangspunkt i en lokal tysk provokation - en vaesensforskel fra stemningslejet aret efi:er, da der kunne strejkes i landets fjerneste afkroge efter parole og i protest mod tyske overgreb hundreder af kilometer vaek. Hertil kom sa bade i Skagen og Saeby og ogsa i Hjorring myndighedernes og organisationernes kamp for at knuse strejkebevaegelsen, og selv om det i Frederikshavn lykkedes arbejderoppositionen at tvinge autoriteterne ud i en fro citstilling mod tyskerne og mod regeringen, kan der dog nseppe herski nogen tvivl om, at toppolitikerne ogsa her forsogte at indvirke modererende og bremsende pa udviklingen. Markant var ogsa de borgeilige organisationsfolks opror mod oproret. Hvor stort et folgeskab de havde af menige medlemmer, er det naturligvis uhyre vanskeligt at udtale sig om, nar indikatoren ikke som i Skagen direkte er en afstemiing, men sikkert var der mange isaer af de handlende, som nodigt 3g forst efter trusler lukkede butikken og dermed bojede sig ind under let handlingsmonster, som var blevet lagt forste gang i Esbjerg, men som der nu var mindre stemningsmaessig daekning for. Den umidde]ba:e og ureflekterede handling var blevet en stereotyp.