Anders Bæksted: Danske indskrifter. En indledning til studiet af dansk epigrafik. (Dansk historisk Fællesforenings håndbøger, 1968). 112 s. plancher.

Den historiske hjaelpevidenskab, epigrafikken, giver sig af med at lasse og tolke indskrifter. Dette er ikke saledes at forsta, at den beskaeftiger sig med enhver form for skrift; man sondrer mellem forskellige hjaelpediscipliner alt efter, hvilken art materiale indskriften er skrevet pa. Alt, hvad der er prentet pa. papir, pergament etc., horer under palaeografien; epigrafikken tager sig af det, som er skrevet pa »fast og varigt materiale«, dvs. sten, metal, trse o. 1. Herfra ma dog atter undtages montindskrifter og seglindskrifter, som behandles af numismatikken og sfragistikken.

Lokal dansk epigrafik har ikke vaeret meget dyrket, nar der ses bort fra studiet af runeindskrifter, i forbindelse med hvilket bl. a. naervaerende bogs forf_atter, dr. Anders Baeksted, har indlagt sig fortjeneste. I 1959 oprettedes imidlertid Nationalmuseets epigrafiske laboratorium, og denne videnskabsgren kan fra da af regnes at have sine selvstaendige udovere i Danmark.

Nogle kunne maske sporge, om en sasrlig indsats pa. dette omrade nu ogsa er pakraevet. Det turde den vaere, for sa. vidt den dyrkes som skildret af dr. Basksted. Laboratoriet har stillet sig den forste opgave at registrere det samlede materiale af danske indskrifter. Enhver historiker, som har sogt efter en gravstensindskrift i time- eller dagevis, vil prise dette initiativ.

Derimod kan det forekomme umadeholdent,
at man taenker sig at fortsaette

»Omfattende og detaillerede skrift- og bogstavhistoriske undersogelser pa epigrafikkens specielle omrade.

De mangfoldige udaterede indskrifters kronologiske placering pa basis af typologisk, sproglig, historisk og personalhistorisk sammenligning med det sikkert daterede materi ale-

Den kultur- og litteraerhistorisk meget vigtige undersogelse af de forskellige indskriftsgruppers formelsprog, citatbrug o.s.v.

Opstilling af leksikalt ordnede
samlinger af indskrifternes danske,
latinske og tyske ordforrad.

Personalhistoriske registre pa
grundlag af de i indskrifterne omtalte
personers navne«.

At den almindelig historieforskning har brug for epigrafikken, er dog givet. Navnlig i forbindelse med arhundrederne for bogtrykkerkunsten er specialkendskab til indskrifternes bogstavformer en forudsaetning for laesningen af dem. Vejledning ved sadanne studier har hidtil, nar det gjaldt saerlige danske forhold, vaeret svaer at finde; (en trost har det dog vaeret, at middelalderens danske skrift folger de almindelige europaeiske forbilleder ret noje). Den foreliggende handbog afhjaelper til fulde dette savn, om end forfatteren i overdreven beskedenhed karakteriserer den ikke som en laerebog, men som en fore- Iobig indledning. Gennem en grundig gennemgang af eksempler (illustreret med 66 fortrinlige fotografiske gengivelser) gores skriftens udvikling saerdeles anskuelig. Et afsluttende afsnit om teknikken, specielt anvendelse af fotografering, ved lassning af indskrifterne vil utvivlsomt vaere mangen en amatorepigrafiker til stor glaede.